Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 31. maj 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21723_2_0.jpg


    AX21723

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L228/20171_L228_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 31. maj 2018
    Forslag
    til
    Lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske
    landegrænse
    Bemyndigelse til projektering og meddelelse af
    anlægstilladelse
    § 1. Miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at pro-
    jektere og meddele tilladelse til anlæg af et vildsvinehegn
    langs den dansk-tyske landegrænse, herunder til at træffe de
    øvrige dispositioner i form af eksempelvis afværgeforan-
    staltninger eller kompenserende foranstaltninger, som er
    nødvendige i forbindelse med projekteringen og anlægget af
    hegnet.
    Stk. 2. Tilladelse til anlæg af vildsvinehegnet, der fastlæg-
    ger hegnets præcise placering og udformning m.v. langs den
    dansk-tyske landegrænse, meddeles af miljø- og fødevare-
    ministeren efter projektbeskrivelse og ansøgning om an-
    lægstilladelse fra Naturstyrelsen. Miljø- og fødevareministe-
    ren kan tillade, at vildsvinehegnet på visse strækninger ud-
    gøres af andre foranstaltninger med barrierevirkning for
    vildsvin end almindelige hegn, herunder f.eks. flydespærrin-
    ger. Projektbeskrivelse, ansøgning om anlægstilladelse og
    ansøgning om eventuelle supplerende tilladelser udarbejdes
    af Naturstyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen, Slots- og
    Kulturstyrelsen og andre berørte offentlige myndigheder,
    herunder Tønder Kommune, Aabenraa Kommune og tyske
    offentlige myndigheder.
    Stk. 3. Hvis det ikke kan udelukkes, at anlægsprojektet vil
    skade et Natura 2000-område, kan miljø- og fødevaremini-
    steren ikke meddele anlægstilladelse efter stk. 2, jf. dog stk.
    4, 3. pkt.
    Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme-
    re regler om forberedelsen og gennemførelsen af anlægspro-
    jektet, herunder om opfyldelsen af EU-retlige forpligtelser,
    der er relevante for projekteringen og anlægget af vildsvine-
    hegnet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at det
    skal vurderes, om anlægsprojektet kan påvirke et Natura
    2000-område væsentligt, og regler om gennemførelse af en
    nærmere konsekvensvurdering af virkningerne af anlægs-
    projektet på et Natura 2000-område under hensyn til beva-
    ringsmålsætningen for det pågældende område. Ministeren
    kan herunder fastsætte regler om betingelserne for at tillade
    anlægsprojektet, når en nærmere konsekvensvurdering ikke
    udelukker skade på et Natura 2000-område, og regler om
    beskyttelse af dyre- og plantearter ved afgørelse om tilladel-
    se.
    § 2. Ansøgning om anlægstilladelse og anlægstilladelsen
    efter § 1 skal indeholde en beskrivelse af:
    1) Overholdelsen af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
    1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og plan-
    ter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af
    vilde fugle, herunder disse direktivers regler om ek-
    sempelvis afværgeforanstaltninger og kompenserende
    foranstaltninger af hensyn til fugle og andre dyr.
    2) De hensyn, som varetages efter de love, der er nævnt i
    § 3, herunder særlig hvordan hensynene varetages i for-
    hold til de naturlokaliteter og kulturhistoriske forhold,
    der fremgår af bilag 1 og 2.
    3) Overholdelsen af traktaten mellem Danmark og Tysk-
    land angående Ordning af de som Følge af Overgangen
    til Danmark af Suveræniteten over Nordslesvig opståe-
    de Spørgsmål, herunder Overenskomst vedrørende
    Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den
    dansk-tyske Grænse, jf. § 3, stk. 2.
    4) Inddragelsen af den berørte offentlighed og de involve-
    rede lodsejere i den videre proces.
    5) Øvrige dispositioner og foranstaltninger.
    Stk. 2. Anlægstilladelsen efter § 1 træder i stedet for afgø-
    relser og tilladelser efter lov om miljøvurdering af planer og
    programmer og af konkrete projekter (VVM), herunder af-
    gørelsen om tilladelse i lovens § 25.
    Stk. 3. Anlægstilladelsen offentliggøres, samtidig med at
    tilladelsen meddeles til Naturstyrelsen.
    Til lovforslag nr. L 228 Folketinget 2017-18
    Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2018-2437
    AX021723
    Forholdet til anden lovgivning
    § 3. Miljø- og fødevareministeren varetager alene efter
    denne lov beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn efter lov
    om naturbeskyttelse, lov om skove, lov om beskyttelse af de
    ydre koge i Tøndermarsken, lov om jagt og vildtforvaltning
    og lov om kystbeskyttelse, for så vidt angår arealer, der er
    nødvendige for projekteringen og anlægget af vildsvineheg-
    net, herunder arealer til afværgeforanstaltninger og kompen-
    serende foranstaltninger.
    Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren varetager alene efter
    denne lov afvandingsmæssige og øvrige hensyn efter lov om
    vandløb, for så vidt angår arealer, der er nødvendige for pro-
    jekteringen og anlægget af vildsvinehegnet, under overhol-
    delse af Danmarks forpligtelser i henhold til traktaten mel-
    lem Danmark og Tyskland angående Ordning af de som
    Følge af Overgangen til Danmark af Suveræniteten over
    Nordslesvig opståede Spørgsmål, herunder Overenskomst
    vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den
    dansk-tyske Grænse.
    § 4. Reglerne om kommune- og lokalplaner og § 35, stk.
    1, i lov om planlægning finder ikke anvendelse ved anlæg-
    get af vildsvinehegnet, herunder øvrige dispositioner i form
    af eksempelvis afværgeforanstaltninger eller kompenserende
    foranstaltninger, som er nødvendige i forbindelse med an-
    lægget af hegnet, jf. § 1.
    Adgang til privat ejendoms udendørsarealer
    § 5. Miljø- og fødevareministeren har, hvis det skønnes
    nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden
    retskendelse adgang til en privat ejendoms udendørsarealer
    med henblik på at foretage jordbundsundersøgelser, opmå-
    linger, afmærkninger og andre undersøgelser vedrørende
    projekteringen og anlægget af vildsvinehegnet.
    Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren skal minimum 14
    dage før gennemførelsen af undersøgelser m.v. efter stk. 1
    give skriftlig besked til de berørte ejere og brugere. Er dette
    ikke muligt, skal oplysning om undersøgelserne offentliggø-
    res i lokale medier el.lign.
    Ekspropriation
    § 6. Miljø- og fødevareministeren bemyndiges til ved eks-
    propriation at erhverve de arealer og ejendomme m.v., her-
    under i form af rettigheder og servitutter, der er nødvendige
    for projekteringen, anlægget og vedligeholdelsen af vildsvi-
    nehegnet.
    Stk. 2. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om frem-
    gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
    Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan, når der forelig-
    ger særlige personlige grunde og efter anmodning fra ejeren,
    ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af
    projektet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.
    Stk. 4. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og tak-
    sationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden
    ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
    Delegation
    § 7. Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige Natur-
    styrelsen, en anden styrelse under Miljø- og Fødevaremini-
    steriet eller efter aftale med vedkommende minister andre
    statslige myndigheder til at udøve miljø- og fødevaremini-
    sterens beføjelser efter denne lov. Ministeren kan herunder
    bemyndige Miljøstyrelsen til at meddele tilladelse efter § 1.
    Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
    om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myn-
    dighed efter aftale med vedkommende minister bemyndiges
    til at udøve efter stk. 1.
    Klageadgang
    § 8. Miljø- og fødevareministerens afgørelser efter denne
    lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke påkla-
    ges til anden administrativ myndighed.
    Stk. 2. Afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i
    medfør af denne lov truffet af en myndighed, til hvilken mil-
    jø- og fødevareministeren har delegeret en beføjelse, kan ik-
    ke påklages til ministeren eller anden administrativ myndig-
    hed.
    § 9. Kulturministerens afgørelser efter § 29 j, stk. 1, 1. og
    2. pkt., og § 29 j, stk. 2, jf. § 29 l, stk. 1, i museumsloven i
    sager vedrørende anlæg af et vildsvinehegn, herunder øvrige
    dispositioner, jf. denne lovs § 1, kan ikke påklages til anden
    administrativ myndighed.
    Søgsmål
    § 10. Søgsmål til prøvelse af tilladelser og afgørelser efter
    denne lov skal være anlagt inden 6 måneder efter meddelel-
    sen til adressaten. Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgs-
    målsfristen fra offentliggørelsen.
    Stk. 2. Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er
    omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne
    ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
    Ikrafttræden
    § 11. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
    Lovtidende.
    2
    Bilag 1
    Oversigtskort over de væsentligste naturlokaliteter inden for en 2-kilometerszone fra den dansk-tyske lan-
    degrænse
    3
    Bilag 2
    Oversigtskort over de væsentligste kulturhistoriske forhold inden for en 2 kilometerszone fra den dansk-
    tyske landegrænse
    4
    

    AX21723_2_1.jpg