L 237 - svar på spm. 38 om kommentar til henvendelsen af 29/5-18 fra KPMG Acor Tax, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 237 - Svar på spm. 38.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L237/spm/38/svar/1494500/1904195.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder,
beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne
vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmel-
ser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler,
der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 38 af 29. maj 2018.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
30. maj 2018
J.nr. 2017 - 1675
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18
L 237 endeligt svar på spørgsmål 38 , L 237 A endeligt svar på spørgsmål 38 , L 237 B endeligt svar på spørgsmål 38
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. maj 2018 fra KPMG Acor Tax, jf. L
237 - bilag 19.
Svar
KPMG Acor Tax (herefter KPMG) har rettet fornyet henvendelse på baggrund af sva-
rene på KPMGs henvendelser af 11. og 23. maj 2018, jf. svar på henholdsvis spørgsmål 7
og 31.
1. KPMG bemærker indledningsvis, at Danmark begår traktatbrud med åbne øjne, fordi
jeg fortsat er af den opfattelse, at en ændret beskatning af udenlandske pensionsinstitut-
ters indkomst fra drift af erhverv med fast driftssted her i landet ligger uden for ram-
merne af nærværende lovforslag.
Kommentar
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 7 og 31, følger lovforslaget op på en henvendelse
fra Kommissionen vedrørende de danske regler for beskatning af udenlandske pensions-
institutters direkte investeringer i danske ejendomme. Ved lovforslaget foreslås det såle-
des, at beskatningen af disse investeringer fremover beskattes med 15,3 pct. Samtidig vil
investeringerne blive undergivet lagerbeskatning. Det svarer til den beskatning, som på-
hviler danske pensionsinstitutters direkte investeringer i fast ejendom.
Det er derfor fortsat opfattelsen, at en ændret beskatning af udenlandske pensionsinstitut-
ters indkomst fra drift af erhverv med fast driftssted her i landet og fra kontrolleret gæld
ligger uden for rammerne af nærværende lovforslag.
I øvrigt er jeg ikke enig i, at der er tale om, at Danmark udviser passivitet. KPMGs syns-
punkt om reglerne er noteret, og hvis det konstateres, at der er et EU-retligt problem i
forhold til de angivne bestemmelser, vil der selvfølgelig blive taget initiativ til at få reg-
lerne justeret hurtigst muligt. Men som jeg bemærkede i svaret på spørgsmål 31, så frem-
sættes der ikke forslag til ændring af de danske regler, førend der er foretaget en grundig
analyse af, om den pågældende ændring er nødvendig, fx som følge af EU-retten. Æn-
dring af regler på baggrund af ufuldstændige analyser vil ofte være forbundet med fejl,
som så senere skal rettes ved nye lovforslag. Det mener jeg ikke er hensigtsmæssigt.
2. KPMG bemærker dernæst, at det ved lovforslaget foreslås, at udenlandske pensionsin-
stitutters (hjemmehørende inden for EU/EØS) ejendomsinvesteringer undergives lager-
beskatning, det vil sige en løbende beskatning af værdistigninger og -fald. KPMG beder
mig i den forbindelse oplyse, hvorvidt Danmark efter de af Danmark indgåede dobbelt-
beskatningsoverenskomster med de pågældende EU/EØS-lande kan gennemføre en la-
gerbeskatning af ejendomsinvesteringer, når dobbeltbeskatningsoverenskomsten bygger
på OECD-modeloverenskomsten.
Side 3 af 4
Kommentar
Det er opfattelsen, at de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, der
bygger på OECD-modeloverenskomsten, ikke er til hinder for, at Danmark gennemfører
en lagerbeskatning af udenlandske pensionsinstitutters ejendomsinvesteringer i Danmark.
I kommentarerne til modeloverenskomsten anerkendes det således, at der kan ske beskat-
ning ud fra en løbende værdiansættelse.
3. KPMG ønsker endvidere bekræftet, at en lagerbeskatning kan medføre, at et uden-
landsk pensionsinstitut hjemmehørende inden for EU/EØS beskattes af en avance, som
pensionsinstituttet kun har haft på papiret, hvis ejendommen afstås uden avance.
Kommentar
Det kan bekræftes, at en lagerbeskatning kan medføre, at et udenlandsk pensionsinstitut
hjemmehørende inden for EU/EØS beskattes af en avance, hvis ejendommen afstås
uden avance.
Hertil kan det bemærkes, at dette ikke er anderledes, end at enhver virksomhed vil kunne
komme i den situation, at den kan være beskattet i tidligere år med overskud, selvom virk-
somheden til sidst lukkes med underskud. Der er tale om en beskatning af det konkrete
resultat af virksomheden i det enkelte år, uanset om der sker lagerbeskatning eller ej.
4. KPMG angiver dernæst et eksempel, hvor en ejendom købes for 1.000. Der fremkom-
mer en urealiseret værdistigning på 100 i et år, som efter lagerprincippet beskattes med
15,3 pct. Ejendommen afstås til 1.000 i et efterfølgende år, hvorved den samlede avance
udgør nul i ejertiden, mens den samlede beskatning er uændret 15,3.
KPMG bemærker hertil, at et dansk pensionsinstitut vil have fradrag for tabet på 100 i
salgsåret i anden skattepligtig indkomst. Da et udenlandsk pensionsinstitut ikke nødven-
digvis vil have anden indkomst at fradrage tabet i, spørger KPMG, om det udenlandske
pensionsinstitut ikke bør have mulighed for at få tilbageført den beskattede avance på 100
til tidligere år, således at pensionsinstituttet ikke skal betale skat af en avance, som det kun
har haft på papiret, men reelt ikke har oppebåret.
Hvis denne mulighed ikke gives, spørger KPMG, om ikke det medfører, at et pensionsin-
stitut hjemmehørende uden for EU/EØS i ovenstående eksempel vil være mere lempeligt
beskattet, da pensionsinstituttet i så fald ikke vil blive beskattet af en avance, som kun har
eksisteret på papiret.
Kommentar
Eksemplet kan bekræftes, men det bemærkes igen, at dette ikke er anderledes, end at en-
hver virksomhed vil kunne komme i den situation, at den kan være beskattet i tidligere år
med overskud, selvom virksomheden til sidst lukkes med underskud, jf. det ovenfor an-
førte.
Side 4 af 4
Det skal dog tilføjes, at KPMG antager – i sammenligningen med et dansk pensionsinsti-
tut – at det danske pensionsinstitut har anden skattepligtig indkomst. Hvis det danske
pensionsinstitut ikke har anden skattepligtig indkomst, så er der ikke forskel. Og på
samme vis er situationen heller ikke anderledes, hvis det udenlandske pensionsinstitut har
anden skattepligtig indkomst i salgsåret, fx overskud i form af lejeindtægterne.
I forhold til et pensionsinstitut hjemmehørende uden for EU/EØS bemærkes, at disse
ikke er berørt af det fremsatte lovforslag. Disse pensionsinstitutter vil derfor fortsat være
beskattet af fast ejendom i Danmark med en skattesats på 22 pct. Til gengæld vil de ikke
være underlagt lagerbeskatning. Man kan derfor ikke konkludere, at disse pensionsinsti-
tutter altid vil være lempeligere beskattet. Det vil afhænge af de konkrete forhold.


SAU L 237 - svar på spm. 7.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L237/spm/38/svar/1494500/1904196.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder,
beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne
vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmel-
ser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler,
der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 11. maj 2018.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
22. maj 2018
J.nr. 2017 - 1675
Skatteudvalget 2017-18
L 237 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18
L 237 endeligt svar på spørgsmål 38 , L 237 A endeligt svar på spørgsmål 38 , L 237 B endeligt svar på spørgsmål 38
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11/5-18 fra KPMG ACOR TAX, jf. L
237 – bilag 9.
Svar
KPMG Acor Tax anmoder Skatteministeriet om at svare på, hvorvidt ministeriet er enig i,
at den nedsættelse af beskatningen fra 22 pct. til 15,3 pct., der ved forslaget foreslås ved-
rørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom, jf. forslagets § 1,
nr. 12, også bør gælde for udenlandske pensionsinstitutters begrænset skattepligtige ind-
komst efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, om indkomst fra er-
hverv med fast driftssted her i landet, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, om renter
af kontrolleret gæld.
I den forbindelse spørges der også, om Skatteministeriet er enig i, at der ved opgørelsen
af den begrænset skattepligtige indkomst efter SEL § 2, stk. 1, litra d, bør gives fradrag for
udgifter til formueforvaltning, der er afholdt i forbindelse med at oppebære skattepligtige
renteindtægter, jf. principperne i EU-domstolens afgørelse i 2016 i sag C-252/14.
Kommentar
Lovforslaget følger op på en henvendelse fra Kommissionen vedrørende de danske regler
for beskatning af udenlandske pensionsinstitutters direkte investeringer i danske ejen-
domme. Ved lovforslaget foreslås det således, at beskatningen af disse investeringer frem-
over beskattes med 15,3 pct. Samtidig vil investeringerne blive undergivet lagerbeskat-
ning. Det svarer til den beskatning, som påhviler danske pensionsinstitutters direkte inve-
steringer i fast ejendom.
En ændret beskatning af udenlandske pensionsinstitutters indkomst fra drift af erhverv
med fast driftssted her i landet og fra kontrolleret gæld ligger uden for rammerne af nær-
værende lovforslag, og der er ikke foretaget en særskilt afdækning af de EU-retlige aspek-
ter i relation hertil. Hvis det som led i den almindelige løbende vurdering af, om de dan-
ske regler er i overensstemmelse med EU-retten, konstateres, at der er et EU-retligt pro-
blem, vil der blive taget initiativ til at få reglerne justeret.


SAU L 237 - Svar på spm. 31.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L237/spm/38/svar/1494500/1904197.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder,
beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne
vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmel-
ser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler,
der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 23. maj 2018.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
28. maj 2018
J.nr. 2017 - 1675
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18
L 237 endeligt svar på spørgsmål 38 , L 237 A endeligt svar på spørgsmål 38 , L 237 B endeligt svar på spørgsmål 38
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. maj 2018 fra KPMG Acor Tax, jf. L
237 - bilag 16.
Svar
KPMG Acor Tax (herefter KPMG) har rettet henvendelse på baggrund af skatteministe-
rens svar på KPMGs henvendelse af 11. maj 2018, jf. svar på spørgsmål 7.
KPMG mener, at det er uforståeligt, at det skulle ligge uden for formålet med L 237 at af-
dække, hvorvidt de helt analoge bestemmelser om udenlandske pensionskassers begræn-
sede skattepligt ved direkte investering i virksomhed i Danmark og i kontrolleret dansk
gæld er i overensstemmelse med EU-retten. KPMG mener, at der med samme begrundel-
ser som for fast ejendom er tale om en helt identisk forskelsbehandling, når danske pensi-
onskasser beskattes med 15,3 pct., mens udenlandske pensionskasser hjemmehørende in-
den for EU/EØS beskattes med 22 pct. af samme opgjorte indkomstgrundlag ved direkte
investering i Danmark.
Det er efter KPMGs opfattelse en skærpende omstændighed, hvis Danmark forholder sig
passivt hertil, efter at Skatteministeriet er blevet gjort opmærksom herpå og tilmed i for-
længelse af en henvendelse fra EU-Kommissionen om overtrædelse af EU-retten.
KPMG er af den opfattelse, at det ikke kræver et større analysearbejde mv. for at konsta-
tere, at Danmark udøver samme forskelsbehandling af udenlandske pensionskassers di-
rekte investeringer i virksomhed i Danmark, som i dag gælder for de samme udenlandske
pensionskassers direkte investeringer i fast ejendom i Danmark, og at denne forskel er i
strid med EU-retten (kapitalens frie bevægelighed).
KPMG opfordrer derfor til, at svaret genovervejes.
Kommentar
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 7, følger lovforslaget op på en henvendelse fra
Kommissionen vedrørende de danske regler for beskatning af udenlandske pensionsinsti-
tutters direkte investeringer i danske ejendomme. Ved lovforslaget foreslås det således, at
beskatningen af disse investeringer fremover beskattes med 15,3 pct. Samtidig vil investe-
ringerne blive undergivet lagerbeskatning. Det svarer til den beskatning, som påhviler
danske pensionsinstitutters direkte investeringer i fast ejendom.
Det er derfor fortsat opfattelsen, at en ændret beskatning af udenlandske pensionsinstitut-
ters indkomst fra drift af erhverv med fast driftssted her i landet og fra kontrolleret gæld
ligger uden for rammerne af nærværende lovforslag.
Hvis det som led i den almindelige løbende vurdering af, om de danske regler er i over-
ensstemmelse med EU-retten, konstateres, at der er et EU-retligt problem i forhold til de
angivne bestemmelser, vil der selvfølgelig blive taget initiativ til at få reglerne justeret. Det
bemærkes i den forbindelse, at der ikke fremsættes forslag til ændring af de danske regler,
Side 3 af 3
førend der er foretaget en grundig analyse af, om den pågældende ændring er nødvendig
fx som følge af EU-retten. Det gælder også i forhold til beskatningen af udenlandske pen-
sionsinstitutter.