SOU alm. del - svar på spm. 460 om, hvordan en evt. anderledes byrdefordelingsmæssig fordeling af den statslige fastsættelse af grundskyld og dækningsbidrag i hhv. 2021 og 2020 skal håndteres konkret for at opveje de kommuner, som oplever et provenutab, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på SOU 460

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SOU/spm/460/svar/1494329/1903903.pdf

Til Folketinget – Social-, Indenrigs-, og Børneudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 460 af 23. juni 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
30. maj 2018
J.nr. 2017 - 4040
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvordan en evt. anderledes byrdefordelingsmæssig fordeling af
den statslige fastsættelse af grundskyld og dækningsbidrag i hhv. 2021 og 2020 skal hånd-
teres konkret for at opveje de kommuner, som oplever et provenutab.
Svar
Jeg skal indledningsvist beklage, at det endelige svar først oversendes nu. Den sene besva-
relse skal bl.a. ses i sammenhæng med, at forligspartierne først den 7. maj 2018 har ind-
gået aftale om den konkrete model for håndtering af de byrdefordelingsmæssige konse-
kvenser af vurderings- og boligforligene. Således har der ikke kunnet svares konkret på
spørgsmålet før indgåelse af denne aftale.
Det indgår i forliget Tryghed om boligbeskatningen af 2. maj 2017 om boligbeskatning, som er
indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, at der skal ske en fuld neutrali-
sering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser, som følger af et nyt ejendomsvurde-
ringssystem.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti) har den 7. maj
2018 sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået Af-
tale om neutralisering af virkninger af nyt ejendomsvurderingssystem og boligskatteforlig i udligningen.
Af aftalen fremgår, at der ”er enighed om, at Finansieringsudvalgets model med fuld neutralisering af
tab og gevinst gennemføres for 2019 og 2020. For 2021-2025 er det aftalt, at virkningerne neutraliseres,
som foreslået i Finansieringsudvalgets rapport, jf. Finansieringsudvalget: Afrapportering fra Finansie-
ringsudvalget, februar 2018, kapitel 8.”
Skatteministeriet har herefter den 9. maj 2018 orienteret forligspartierne om, at de nye
ejendomsvurderinger ikke som planlagt kan få virkning for grundskylden fra 2019, men
først fra 2020. Med udskydelsen af vurderingerne er problemet med neutralisering af virk-
ningerne for kommunerne pr. definition løst for 2019, idet der så ikke vil være kommu-
naløkonomiske konsekvenser i 2019.
Der vil i efteråret blive fremsat lovforslag om neutralisering af virkningerne for 2020.