ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1005/2008 og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2018
SWD(2018) 279 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1005/2008 og ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår
fiskerikontrol
{COM(2018) 368 final} - {SEC(2018) 267 final} - {SWD(2018) 280 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0368
Offentligt
RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN
Resumé
Konsekvensanalyse af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005, (EF) nr.
1967/2006 og (EF) nr. 1005/2008 og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/1139 med hensyn til fiskerikontrol
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen? Højst 11 linjer
Den nuværende EU-fiskerikontrolordning blev udformet inden reformen af den fælles fiskeripolitik, og
den er følgelig ikke i overensstemmelse hermed. Manglende foranstaltninger i denne henseende vil
alvorligt undergrave overholdelsen af den fælles fiskeripolitik og opfyldelsen af dens målsætninger.
Ordningen er desuden i dag forældet, eftersom den generelt stadig er papirbaseret. Som følge deraf er
den ikke effektiv og virkningsfuld, som det bredt er blevet anerkendt af de fire europæiske institutioner
(Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og Revisionsretten), som alle har påpeget behovet for at
revidere rammen. I den REFIT-foranstaltning, som Kommissionen har gennemført, blev følgende
drivende kræfter udpeget: a) mangel på foranstaltninger til at kontrollere nye bestemmelser under den
nye fiskeripolitik og mangel på synergier med andre politikker, b) kompleksiteten af den retlige ramme
og bestemmelsernes tvetydighed, c) utilstrækkelige bestemmelser om fiskeridata og d) ikke
tilstrækkeligt afskrækkende håndhævelsesregler. Følgende interesserede parter er berørt af initiativet:
operatører inden for fiskeriet, offentlige myndigheder i medlemsstaterne, Kommissionen og Det
Europæiske Fiskerikontrolagentur.
Hvilke resultater forventes der af initiativet? Højst 8 linjer
Dette initiativs overordnede mål er at gøre fiskerikontrolordningen for Unionen mere effektiv og
virkningsfuld og sikre fuld overholdelse af den nye fiskeripolitik og opfyldelse af dens mål.
De specifikke mål er at: 1) bygge bro over kløfterne mellem den fælles fiskeripolitik og andre EU-
politikker, 2) forenkle lovgivningsrammen og mindske den administrative byrde, 3) forbedre
tilgængeligheden, pålideligheden og fuldstændigheden af fiskeridata og -oplysninger, navnlig af
fangstdata, og muliggøre udveksling og deling af oplysninger og 4) fjerne hindringerne for udviklingen
af en kultur for overholdelse af reglerne og ligebehandling af operatører inden for og på tværs af
medlemsstaterne.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan? Højst 7 linjer
Den fælles fiskeripolitik og kontrollen heraf er et område, hvor Unionen har enekompetence i henhold
til traktatens artikel 3, litra d). En indsats på EU-plan kræves af de europæiske institutioner og støttes
stærkt af interesserede parter, herunder medlemsstaterne, for så vidt som den sikrer merværdi
sammenlignet med mulige forskelligartede nationale tilgange ved at sikre en harmoniseret
kontrolramme for bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik, ved at bidrage til ensartede spilleregler for
EU's fiskere og ved i sidste ende at fremme en kultur for overholdelse af reglerne i hele Unionen.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor? Højst 14 linjer
Tre løsninger blev analyseret som et led i konsekvensanalysen: 0) basisscenariet, 1) målrettede
ændringer af fiskerikontrolforordningen, 2) målrettede ændringer af fiskerikontrolordningen (navnlig
forordningerne om fiskerikontrol, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og oprettelse af Det
Europæiske Fiskerikontrolagentur). For løsning 2 kan der påvises markant bedre resultater
sammenlignet med de andre løsninger, og den er den foretrukne. Denne løsning: 1) sikrer overholdelse
af den nye fælles fiskeripolitik, 2) sikrer en fremtidssikret kontrolordning, 3) forenkler
lovgivningsrammen og mindsker den administrative byrde, 4) fremmer en kultur for overholdelse af
reglerne i den fælles fiskeripolitik, 5) sikrer ligebehandling af operatører, 6) forbedre kvaliteten,
udvekslingen og delingen af fiskeridata, 7) forbedrer de videnskabelige data til bestandsvurdering, 8)
styrker samspillet med andre politikker, 9) styrker den europæiske industris konkurrenceevne, 10)
sikrer en indtægt på 2 EUR til EU's økonomi for hver euro, der investeres i kontrol, 11) øger
jobskabelsen inden for IKT, 12) sætter skub i investeringer i nye teknologier og sikrer samtidig
besparelser på 157 mio. EUR over en periode på fem år sammenlignet med basisscenariet, 13) fører til
hurtigere forbedring af bestandenes tilstand og dermed øget rentabilitet for de berørte fartøjer og højere
indtjening til fiskerne.
Hvem støtter hvilken løsning? Højst 7 linjer
Langt de fleste hørte interesserede parter, herunder medlemsstaterne, støttede på det kraftigste eller
foretrak løsning 2. Ingen af de interesserede parter støttede ingen politikændringer (basisscenariet).
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)? Højst 12 linjer
De positive miljømæssige virkninger omfatter: nedbringelse af overfiskeri, eliminering af udsmid af
uønskede fangster, sundere fiskebestande og effektiv kontrol af beskyttede havområder.
De væsentligste socioøkonomiske fordele omfatter: højere lønninger og bedre konkurrencedygtighed i
fiskeindustrien, navnlig for de små flåder, fremme af jobskabelse (navnlig inden for IKT), forbedret
overholdelse af den fælles fiskeripolitik og ligebehandling af fiskere. Den foretrukne løsning forventes
desuden at forenkle og drastisk reducere den administrative byrde under den nuværende ordning, og
omkostningsbesparelserne anslås at beløbe sig til 157 mio. EUR over fem år sammenlignet med
basisscenariet. Der kan sættes beløb på nogle af besparelserne, men det bør bemærkes, at andre
identificerede besparelser ikke kan kvantificeres.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? Højst 12 linjer
Omkostningerne vil stå i forhold til de opnåede fordele (især i lyset af omkostningsbesparelser) og
være omkostningseffektive, idet de betydelige fordele opvejer de relativt beskedne ændringer i
omkostningerne. Medlemsstaternes myndigheder vil også få gavn af omkostningsbesparelser som følge
af forenkling og interoperabilitet. Overholdelsesomkostninger vil vedrøre overvågning af
fiskerikapaciteten (5,1 mio. EUR for virksomhederne, som delvist kompenseres af 4,2 mio. i
besparelser for myndighederne) og kontrol med landingsforpligtelsen (investeringer på 7,2 mio. EUR).
De samlede investeringer i IKT vil beløbe sig til 134,6 mio. EUR over fem år, men opvejes delvist af
tilbagevendende omkostningsbesparelser på 127,3 mio. EUR i samme periode.
Der forventes ingen negative sociale eller miljømæssige virkninger af den foretrukne løsning.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne? Højst 8 linjer
Der vil være minimale omkostninger for virksomheder, som vil være berettiget til støtte fra Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), og de samme virksomheder vil få del i de miljømæssige,
økonomiske og sociale fordele. En yderligere byrde for små operatører (småskalafiskere) vil desuden
blive undgået gennem indførelsen af nemme og omkostningseffektive indberetningssystemer for
fiskeridata, som udnytter fordelene ved økonomisk overkommelige og bredt tilgængelige
mobiltelefonteknologier. Disse systemer vil også være berettiget til støtte fra EHFF. Indførelsen af ny
IKT vil desuden sætte skub i innovation og skabe nye muligheder for jobskabelse for SMV'er og
nyetablerede virksomheder.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Højst 4 linjer
Medlemsstaterne skal udvikle IKT-løsninger for at afslutte digitaliseringen af fiskeridatasystemer og
for at forvalte den nye datastrøm (omkostningerne kan godtgøres inden for rammerne af EHFF), og de
skal implementere det nye digitale system for fiskevarer importeret fra tredjelande (elektronisk
fangstattest).
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger? Højst 6 linjer
Ikkekommercielle fiskere vil generelt være omfattet af strengere regler end i dag, herunder navnlig
krav om fangstrapportering. Borgerne vil få gavn af bedre og mere pålidelige oplysninger om
fiskevarer og forbedret forsyningssikkerhed for fisk og skaldyr.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse? Højst 4 linjer
Det bestemmes allerede i den nuværende fiskerikontrolforordning, at Kommissionen skal vurdere dens
gennemførelse hvert femte år på grundlag af rapporter indgivet af medlemsstaterne. Denne regel
bevares.