Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2018
COM(2018) 382 final
2018/0206 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)
{SEC(2018) 273 final} - {SWD(2018) 289 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0382
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Europa befinder sig på et afgørende tidspunkt, hvor dets relevans og succes i de kommende
årtier vil blive bestemt af dets evne til at forblive konkurrencedygtigt i den globale økonomi
og sikre høje niveauer af beskæftigelse, uddannelse, sundhed, social inklusion og aktiv
deltagelse i samfundet. At gøre Europa konkurrencedygtigt, samhørigt og modstandsdygtigt i
fremtiden kræver, at der investeres i dets mennesker nu: i deres uddannelse, færdigheder og
kreativitet, i deres potentiale til at skabe virksomheder og innovation samt i deres sundhed.
Der er herudover fortsat betydelige udfordringer. Selv om der er sket forbedringer, er
bekæmpelse af arbejdsløshed og vedvarende høje niveauer af fattigdom fortsat en prioritet i
hele EU. Sociale spørgsmål og beskæftigelsesspørgsmål ligger de europæiske borgere meget
på sinde, og der forventes mere af Unionen på området. Unionen står over for yderligere
udfordringer i forbindelse med:
 mangel på kvalificeret arbejdskraft
 utilfredsstillende resultater af den aktive arbejdsmarkedspolitik og i
uddannelsessystemerne
 udfordringer fra ny teknologi som for eksempel automatisering og de nye
former for arbejde, der er forbundet hermed
 social udstødelse af marginaliserede grupper, herunder romaer og migranter
 samt arbejdskraftens lave mobilitet.
Der er behov for både politiske initiativer og for målrettede støtteforanstaltninger for at
håndtere disse udfordringer.
Som svar på opfordringen fra vores borgere til at øge Unionens sociale dimension
proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017 i
fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder. Nu er det vigtigt, at EU-
institutionerne og medlemsstaterne arbejder sammen for at levere på de principper og
rettigheder, der er forankret i søjlen.
Den 2. maj 2018 vedtog Kommissionen et forslag til den næste flerårige finansielle ramme for
2021-20271
. Forslaget afspejler den nuværende sociale og økonomiske situation og giver et
konkret svar på den europæiske offentligheds opfordring til, at Europa bliver mere socialt, og
til, at der investeres mere i mennesker i Den Europæiske Union.
I den sammenhæng omfatter nærværende forslag Den Europæiske Socialfond Plus ("ESF+")
som EU's vigtigste instrument til at investere i mennesker og til at gennemføre den
europæiske søjle for sociale rettigheder. ESF+ er en sammenlægning af følgende fonde og
programmer:
– Den Europæiske Socialfond ("ESF") og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
("UBI")
– Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ("FEAD")
– programmet for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og
1
Se COM(2018) 322 final af 2.5.2018.
DA 2 DA
– EU-handlingsprogrammet for sundhed (i det følgende benævnt
"sundhedsprogrammet").
Formålet med sammenlægningen af ovennævnte fonde er tredobbelt:
– at øge sammenhængen og synergierne mellem EU-instrumenter, der supplerer
hinanden, som yder vigtig støtte til mennesker, og som har til formål at
forbedre deres levestandard, ved at udvikle mere integrerede tilgange til
programmering og gennemførelse
– at øge fleksibiliteten og gøre det muligt for fondene i højere grad at reagere på
de udfordringer, der identificeres i den økonomiske styringscyklus, og på EU-
prioriteter
– at gøre det muligt at forenkle programmeringen og forvaltningen af fonde og
således reducere den administrative byrde for myndigheder og støttemodtagere.
ESF+ vil derfor bidrage til at opbygge et socialt Europa, der styrker mennesker, og bidrager til
økonomisk, social og territorial samhørighed, jf. artikel 174 i TEUF, hvilket er en nødvendig
betingelse for, at EU kan fungere som en stabil og levedygtig økonomisk og politisk union.
Nærværende overordnede forslag forventes at finde anvendelse fra den 1. januar 2021 og
fremsættes for en Union af 27 medlemsstater som følge af Det Forenede Kongeriges
meddelelse om dets hensigt om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom, jf. artikel
50 i traktaten om Den Europæiske Union, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts
2017.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
ESF+ støtter politikker og prioriteter, der har til formål at bidrage til at skabe fuld
beskæftigelse, øge kvalitet og produktivitet på arbejdspladsen, øge arbejdstagernes
geografiske og erhvervsmæssige mobilitet i Unionen, forbedre uddannelsessystemerne og
fremme social inklusion og sundhed.
ESF+-forordningens overordnede politiske målsætning er at bidrage til at skabe et mere
effektivt og modstandsdygtigt "socialt Europa" og gennemføre den europæiske søjle for
sociale rettigheder samt de sociale og beskæftigelsesmæssige prioriteter, der identificeres i
den europæiske økonomiske styringsproces. ESF+ vil bidrage til at gennemføre de integrerede
retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121 og artikel 148, stk. 4, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og de relevante landespecifikke
henstillinger, der vedtages inden for rammerne af det europæiske semester, og herigennem til
opfyldelsen af den overordnede målsætning om intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst efter
2030 (FN's bæredygtige udviklingsmål2
) og til opadgående konvergens. Endvidere vil ESF+
bidrage til at forbedre beskæftigelsesmulighederne, højne leve- og sundhedsstandarden og
bidrage til at øge arbejdskraftens bevægelighed og den økonomiske, sociale og territoriale
samhørighed som fastsat i TEUF og EU's charter om grundlæggende rettigheder. ESF+ har
også til formål at bidrage til dagsordenen for færdigheder i Europa og til integration af
tredjelandsstatsborgere.
Fastsættelse af en minimumsandel og af minimumsbeløb til ESF+, der er en af
strukturfondene, under delt forvaltning vil sikre, at de EU-prioriteter, der er beskrevet
ovenfor, afspejles på passende vis i den mængde investeringer, der direkte er målrettet mod
europæiske borgere.
2
FN-resolution vedtaget den 25. september 2015,
http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E.
DA 3 DA
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
ESF+ har til formål at skabe flere synergier og øge sammenhængen med andre fonde til
investering i menneskelig kapital. ESF+ bør navnlig sikre komplementaritet og synergier med
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ("EGF"), Erasmus-
programmet og Det Europæiske Solidaritetskorps, Asyl- og Migrationsfonden ("AMIF"),
samt Horisont Europa-programmet, programmet for det digitale Europa og
reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer.
ESF+ og EGF vil fortsat supplere hinanden, da ESF+ fortsat vil støtte forebyggende og
proaktive foranstaltninger, mens EGF fortsat vil være en reaktiv nødfond uden for FFR.
ESF+ og Erasmus er aktive på områder, der ligner hinanden, og hjælper navnlig mennesker til
at opnå nye færdigheder, til at opkvalificere sig, således at de kan opfylde behovene i
erhvervssektorerne3
, og til at forbedre deres digitale kompetencer, ligesom de hjælper til at
forbedre kvaliteten af uddannelse. Samarbejdet mellem ESF+ og Erasmus vil derfor blive
øget. Den nøjagtige karakter af samarbejdet vil blive nærmere beskrevet i
arbejdsprogrammerne og programoversigterne for ESF+ og Erasmus, således at der kan opstå
virkningsfulde og effektive synergier.
l samarbejde med AMIF, der vil dække kortsigtede behov, vil ESF+ også fortsat støtte
integrationen af tredjelandsstatsborgere på mellemlang og lang sigt.
Det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, vil fortsat være en
del af samhørighedspolitikken og vil primært blive reguleret ved forordningen om fælles
bestemmelser. Der vil derfor gælde samme regler for forvaltning, programmering,
overvågning, revision osv. som for de fleste af de øvrige fonde under delt forvaltning. Støtte
fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) samt støtte fra ESF+ kan fortsat
kombineres i programmer i medlemsstaterne via flerfondsprogrammer.
For så vidt angår indsatsområdet sundhed vil en passende styringsstruktur levere strategiske
retningslinjer og tekniske udtalelser med henblik på at støtte og gennemføre indsatsområdet.
Strukturen vil også bidrage til at koordinere supplerende støttelinjer inden for forskning, det
digitale marked, regional- og samhørighedsfondene m.fl.
I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er der opstillet et
mere ambitiøst mål for klimamainstreaming på tværs af alle EU-programmer med en
målsætning om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal bidrage til klimamålene. Det bidrag, som
dette program yder med hensyn til at nå dette overordnede mål, vil blive overvåget via et EU-
klimamarkørsystem med en passende detaljeringsgrad, og der vil i den forbindelse blive
anvendt mere præcise metoder, hvis de er til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med at
fremlægge oplysningerne årligt i form af forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af det
årlige budgetforslag.
For at understøtte den fulde udnyttelse af programmets potentiale med hensyn til at bidrage til
klimamålene vil Kommissionen søge at identificere relevante tiltag gennem hele
programforløbet, fra forberedelse og gennemførelse til revision og evaluering.
3
I overensstemmelse med planen for sektorsamarbejde om færdigheder, der er et hovedtiltag inden for
rammerne af dagsordenen for færdigheder i Europa.
DA 4 DA
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Afsnit IX (Beskæftigelse), X (Social- og arbejdsmarkedspolitikken) og XIV (Folkesundhed) i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er den retlige ramme for de
foranstaltninger, der er omfattet af dette forslag, navnlig artikel 46, 149, 153, 162-166, 168,
174, 175 og 349 i TEUF.
ESF+ har tre indsatsområder: Det første indsatsområde, der gennemføres under delt
forvaltning, omfatter (den tidligere) ESF, der er baseret på artikel 162 og 164 i TEUF, og som
i henhold til artikel 175, stk. 3, i TEUF yder elementær materiel bistand til de socialt dårligst
stillede mennesker. Det andet indsatsområde, der gennemføres under direkte og indirekte
forvaltning, omfatter foranstaltninger til fremme af beskæftigelse og social innovation (EaSI)
på grundlag af artikel 175, stk. 3, i TEUF. Det tredje indsatsområde, der gennemføres under
direkte forvaltning, vedrører tilskyndelsesforanstaltninger, der er udformet til at beskytte og
forbedre menneskers sundhed, i henhold til artikel 168 i TEUF.
I nærværende forslag fastsættes ESF+'s generelle målsætninger og anvendelsesområde for
støtte, der igen omsættes til specifikke målsætninger. Der fastsættes fælles bestemmelser for
de tre indsatsområder og specifikke bestemmelser for hvert enkelt indsatsområde.
Endvidere vedtog Kommissionen den 29. maj 2018 et forslag om en forordning om fælles
bestemmelser med henblik på at forbedre koordineringen og harmonisere gennemførelsen af
støtte under delt forvaltning med det primære formål at forenkle gennemførelsen af politikker.
Det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, er omfattet af disse
fælles bestemmelser.
De forskellige fonde under delt forvaltning forfølger målsætninger, der supplerer hinanden, og
deler forvaltningsmetode, og ved forordning (EU) [forordningen om fælles bestemmelser]
fastsættes der derfor en række fælles generelle målsætninger og generelle principper som for
eksempel partnerskab og flerniveaustyring. Nævnte forordning indeholder også de fælles
elementer strategisk planlægning og programmering, herunder bestemmelser om den
partnerskabsaftale, der skal indgås med hver medlemsstat, ligesom der ved forordningen
fastsættes en fælles tilgang til fondenes performanceorientering. Forordningen skaber desuden
forudsætningerne for performancegennemgang og for ordninger for overvågning, rapportering
og evaluering. Der fastsættes også fælles bestemmelser med hensyn til regler for
støtteberettigelse, og der defineres særlige ordninger for finansielle instrumenter, anvendelse
af InvestEU-fonden, lokaludvikling styret af lokalsamfundet og finansiel forvaltning. Nogle
forvaltnings- og kontrolordninger er også fælles for alle fonde.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
På det social- og arbejdsmarkedspolitiske område og på folkesundhedsområdet deler EU
enten kompetence med medlemsstaterne (artikel 4 i TEUF), har kompetence til at fastsætte
ordninger, inden for hvilke disse skal koordinere deres foranstaltninger (artikel 5 i TEUF),
eller har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere
medlemsstaternes tiltag (artikel 6 i TEUF).
Det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, understøttes af
nærhedsprincippet. Under delt forvaltning delegerer Kommissionen strategiske
programmerings- og gennemførelsesopgaver til EU-medlemsstaterne og regionerne. Den
begrænser samtidig EU's indsats til, hvad der er nødvendigt for at opfylde dets målsætninger
som fastsat i traktaterne. Delt forvaltning har til formål at sikre, at beslutninger træffes så tæt
som muligt på borgeren, og at en eventuel indsats på EU-plan er berettiget i lyset af
DA 5 DA
muligheder og særlige forhold på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Delt forvaltning bringer
Europa tættere på borgerne og forbinder lokale behov med europæiske målsætninger4
. Delt
forvaltning øger desuden ejerskabet med hensyn til EU-målsætninger, da medlemsstaterne og
Kommissionen deler beslutningskompetence og ansvar.
Også de to indsatsområder under direkte og indirekte forvaltning understøttes af
nærhedsprincippet. Indsatsområdet EaSI har fokus på projekter med en innovativ dimension
og en klar EU-merværdi, i den forstand at en EU-indsats er mere effektiv end en indsats på
nationalt, regionalt eller lokalt plan med hensyn til at nå den kritiske masse og reducere den
administrative byrde. Indsatsområdet sundhed anerkender EU-dimensionen af sundhed, og
medlemsstaternes sundhedspolitikker suppleres og støttes, samtidig med at deres kompetence
på området respekteres, jf. artikel 168 i TEUF.
• Proportionalitetsprincippet
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går dette forslag ikke videre, end hvad
der er nødvendigt for at nå målene hermed. Proportionalitetsprincippet har været det
vejledende princip i Kommissionens forslag, fordi der foreslås yderligere forenkling i
overensstemmelse med anbefalingerne fra ekspertgruppen på højt niveau om overvågning af
forenkling for modtagere af støtte fra ESI-fonde5
. Forslaget står i rimeligt forhold til formålet,
da det har harmoniseret og konsolideret reglerne, ligesom fondene lægges sammen, således at
byrden for de interesserede parter reduceres. Den administrative byrde, der påhviler Unionen
og de nationale myndigheder, er blevet begrænset til, hvad der kræves, for at Kommissionen
kan varetage sit ansvar for gennemførelsen af EU's budget.
• Valg af retsakt
Den valgte retsakt er en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af Den
Europæiske Socialfond Plus.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
– Den Europæiske Socialfond (ESF)
Styrker: I de efterfølgende evalueringer for 2000-20066
og 2007-20137
anerkendes ESF-
investeringer som relevante, effektive og virkningsfulde. Fonden var effektiv med hensyn til
at nå ud til et betydeligt antal EU-borgere, navnlig dem, der havde mest brug for støtte. Dette
skyldtes, at der via ESF blev tilvejebragt betydelige finansielle midler til håndtering af
arbejdsløshed og sociale udfordringer i medlemsstaterne, ligesom eksisterende
foranstaltninger blev bredt ud gennem støtte til politikområder eller grupper, der ellers ikke
ville have modtaget støtte. Endvidere har ESF støttet lokale/regionale innovative tiltag, der
4
Ekspertgruppen på højt niveau for overvågning af forenkling for modtagere af støtte fra ESI-fonde
(2017), ''Key recommendations of the High Level Group on Simplification for the post 2020 Cohesion Policy''.
Foreligger online: http://ec.europa.eu/regional_policy/en/information/publications/reports/2017/esif-
simplification-hlg-proposal-for-policymakers-for-post-2020.
5
Ibid.
6
http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=6470&langId=en.
7
Ex-post evaluation of the 2007-2013 ESF Programmes, arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene (SWD(2016) 452 final) af 12.12.2016.
DA 6 DA
dernæst udbredes på nationalt plan. I 2014-2020 er programmernes interventionslogikker
blevet mere solide med klarere specifikke målsætninger, mere standardiserede definitioner af
indikatorer og bedre underbyggede referenceværdier og mål.
Svagheder:
– Tilpasning af politikker: Fondens forbindelse til det europæiske semester blev
forbedret betydeligt i programmeringsperioden 2014-20208
, men er endnu ikke
optimal.
– Programmering: Data viser, at resultatorienteringen blev styrket i 2014-2020, men
performancerammen har ikke vist sig at være et tilstrækkeligt incitament for
medlemsstaterne. Programmeringskravene er blevet kritiseret for at være byrdefulde
fra et administrativt synspunkt9
.
– Gennemførelse af programmet: Undersøgelser viser, at såvel forvaltningen af ESF og
de resultater, der leveres, trods en række fremskridt fortsat er for komplekse. Skiftet
fra en logik baseret på input over mod én, der er baseret på resultater, er endnu ikke
sket fuldt ud, selv om der er sket forbedringer i 2014-2020.
– Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (UBI)
Styrker: UBI har øget synligheden af ungdomsbeskæftigelsespolitikker og har i en række
medlemsstater fungeret som en drivkraft for politiske reformer i forbindelse med oprettelsen
og gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger. Medlemsstaterne rapporterer, at UBI er af
afgørende betydning for rækkevidden og udformningen af beskæftigelsespolitikken i deres
land.
Svagheder: De vigtigste udfordringer vedrører den særlige finansielle forvaltning af UBI
(finansiering fra to finansieringskilder — den specifikke tildeling til UBI samt ESF) og de
supplerende rapporteringskrav. Efter støttemodtageres og gennemførelsesmyndigheders
opfattelse har disse elementer øget den administrative byrde10
.
– Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)
Styrker: Foreløbige resultater af midtvejsevalueringen af FEAD, herunder resultater af
høringer af interesserede parter11
, peger på, at de fødevarer, den materielle bistand og de
foranstaltninger med henblik på social inklusion, der støttes med, gør en forskel for de socialt
dårligst stillede mennesker i samfundet, herunder dem, der ellers kan være udelukket fra
ordinær social bistand, eller som har behov for øjeblikkelig støtte.
Svagheder: EU-lovgivningen, fortolkningen heraf eller nationale krav kan medføre
vanskeligheder med hensyn til at gennemføre fonden. Vanskelighederne er forbundet med
forsinkelser i programmets opstartsfase og administrative hindringer, der for det meste
hænger sammen med nationale indkøbspolitikker og med supplerende krav som for eksempel
8
Study on the support of ESI Funds to the implementation of the Country-Specific Recommendations
and to structural reforms in Member States.
9
"Final conclusions and recommendations of the High Level Group on Simplification for post 2020",
s.12-13. Foreligger online:
http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/newsroom/pdf/simplification_proposals.pdf.
10
Undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen af investeringer i menneskelig kapital, Europa-
Kommissionen (i gang).
11
Report on the Open public consultation for the FEAD mid-term evaluation, januar 2018. Foreligger
online: https://publications.europa.eu/s/fo2y.
DA 7 DA
registrering af data/oplysninger om operationer og slutmodtagere til overvågningsformål samt
tunge og langvarige procedurer.
– Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)
Styrker: Midtvejsevalueringen viser, at EaSI-programmet i 2014-2016 var effektivt og
virkningsfuldt med hensyn til at bidrage til at skabe opmærksomhed om EU's politiske input
på området for social inklusion og reduktion af fattigdom. Evalueringen viste også, at EaSI-
programmet forbedrede opfattelsen af potentialet for beskæftigelse på tværs af grænserne og
bidrog til hurtig afprøvning og gennemførelse af innovative foranstaltninger og til øget
adgang til mikrofinansieringslån og støtte til iværksætteri. EaSI lettede også politisk
forandring ved at formidle sammenlignende og analytisk viden, kapacitetsopbygning,
gensidig læring og dialog samt hjælp til forskellige interesserede parter til at øve indflydelse
på udformningen og gennemførelsen af socioøkonomiske politikker.
Svagheder: Der kan gøres mere for at øge relevansen og virkningen af EaSI. Med hensyn til
aksen Progress bør indsatsen for at levere på socialpolitiske eksperimenter ved at revidere
procedurerne for evaluering og udvælgelse af projekter og ved at skabe betingelserne for
opskalering heraf øges. Med hensyn til Eures kan en længere gennemførelsesperiode
kombineret med foranstaltninger med henblik på at reducere den administrative byrde sætte
interesserede parter i stand til at udvikle, gennemføre, måle effektiviteten af og sikre
bæredygtigheden af projekter.
– Sundhedsprogrammet
Styrker: Midtvejsevalueringen bekræftede EU-merværdien af foranstaltningerne, navnlig i
form af øget kapacitet i medlemsstaterne til at håndtere grænseoverskridende sundhedstrusler,
i form af tekniske retningslinjer og anbefalinger vedrørende forebyggelse af kræft, hiv/aids og
tuberkulose og i form af yderligere opbakning til EU's sundhedslovgivning om lægemidler og
medicinsk udstyr samt e-sundhedsnetværksaktiviteter og medicinsk teknologivurdering. I
evalueringen anerkendtes også merværdien af værktøjer til bekæmpelse af
infektionssygdomme erhvervet gennem kontakt med sundhedsvæsenet og til intensivering af
den koordinerede indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens samt af den omfattende
grundlæggende indsats, der, via fælles aktioner, gøres for at identificere og dele bedste praksis
med hensyn til forebyggelse og kontrol af sygdomme. Også det positive bidrag, der ydes med
foranstaltninger med henblik på at øge den interoperable og standardiserede udveksling af
sundhedsdata på tværs af grænserne og med foranstaltninger med henblik på udrulning af
digitale infrastrukturer i hele EU til dette formål, blev anerkendt.
Svagheder: På ikkelovgivningsmæssige områder, hvor foranstaltninger kan have løsere
tidsmæssige rammer eller være mere bredt definerede, afslørede midtvejsevalueringen en fare
for, at foranstaltningerne bliver mindre fokuserede. Der er mulighed for at strømline kriteriet
om merværdi, således at der kommer fokus på tre hovedområder: håndtering af
grænseoverskridende sundhedstrusler, opnåelse af flere stordriftsfordele og fremme af
udveksling og gennemførelse af bedste praksis. På en række punkter var overvågningen af
gennemførelsesdata også ineffektiv og utilstrækkelig, hvilket kan gøre det vanskeligere for
programforvalterne at danne sig et opdateret overblik over resultaterne af programmet.
• Høringer af interesserede parter
Høringerne af interesserede parter var baseret på en kortlægning af interesserede parter, der
omfatter de vigtigste EU-organisationer og -institutioner, der arbejder med det social- og
beskæftigelsespolitiske område og med relevant investering — offentlige myndigheder på alle
forvaltningsniveauer, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, støttemodtagere,
DA 8 DA
slutbrugere samt borgere rundt omkring i EU. Der blev i høringen af interesserede parter
anvendt forskellige metoder og værktøjer for at nå ud til tilstrækkeligt mange — og
tilstrækkeligt forskellige — interesserede parter og for at krydstjekke udtalelserne.
Høringsaktiviteterne omfattede flere åbne offentlige høringer, der blev gennemført i
forbindelse med FFR, den efterfølgende evaluering af ESF, midtvejsevalueringen af FEAD og
midtvejsevalueringen af EaSI. Høringen omfattede også konferencer med interesserede parter
og møder, fokusgrupper, interview, en målrettet onlinehøring og en analyse af
positionspapirer. Der kan findes flere oplysninger om høringerne af interesserede parter i
konsekvensanalysen.
De vigtigste konklusioner af høringerne af interesserede parter var følgende:
– Merværdien ved fondene er forbundet med fremme af virkningsfuld og effektiv
offentlig investering, strømlining af udvekslingen af viden mellem lande og regioner,
forbedring af den sociale integration og skabelse af et mere inklusivt Europa, støtte
til politiske eksperimenter og innovation, mindskelse af regionale forskelle og
facilitering af konvergens. Fondene har også merværdi i form af en løftestangseffekt
på samhørighedspolitikken vedrørende offentlig og privat investering.
– Komplekse procedurer ses som den vigtigste hindring for, at fondene kan opfylde
deres målsætninger.
– Der opfordres til at forenkle og reducere den administrative byrde for
støttemodtagere, herunder til mindre byrdefulde krav til deltagernes dataindsamling.
– Der er behov for at styrke den sociale dimension.
– Reglerne for de forskellige EU-fonde bør tilpasses hinanden.
– Der opfordres til at styrke synergier og undgå dobbeltarbejde og overlapninger
mellem EU-instrumenter. Sammenlægning af fonde blev identificeret som den
bedste vej til at nå dette mål, forudsat at sammenlægningen også bidrager til at
forenkle EU-instrumenterne.
– De politiske oplæg viser, at der er betydelig interesse for at styrke forbindelsen
mellem fondene og det europæiske semester.
– De aktuelle problematikker på folkesundhedsområdet kan kun håndteres effektivt
gennem samarbejde på EU plan. Der ligger en merværdi i, at EU håndterer fælles
udfordringer som for eksempel uligheder på sundhedsområdet, migration, en
aldrende befolkning, patientsikkerhed og sundhedspleje af høj kvalitet og bekæmper
sundhedstrusler som for eksempel ikkeoverførbare sygdomme, smitsomme
sygdomme og antimikrobiel resistens.
De vigtigste forslag, der adresserer de interesserede parters feedback, beskrives nedenfor:
– For at skabe flere synergier og undgå overlapninger mellem
finansieringsinstrumenter til investering i mennesker og deres behov sammenlægges
ESF, UBI, FEAD, EaSI og sundhedsprogrammet til én fond (ESF+). Dette vil
forenkle adgangen til finansiering for støttemodtagere, hjælpe dem til at kombinere
forskellige typer af foranstaltninger og forenkle forvaltningen af midler.
– Som svar på opfordringen om at styrke den sociale dimension:
 tilpasses ESF+'s anvendelsesområde for støtte til den europæiske søjle for
sociale rettigheder. Sammenlægningen af forskellige instrumenter under
ESF+ vil gøre det muligt at samle ressourcer med henblik på gennemførelse af
principperne i søjlen
DA 9 DA
 vil den dimension af ESF+, der vedrører social inklusion, blive styrket gennem
integration af FEAD og ESF. Dette gør det lettere at kombinere bestemmelser
vedrørende fødevarebistand/materiel bistand med støtte til social inklusion og
aktive foranstaltninger
 vil mindst 25 % af de nationale midler fra ESF+ blive øremærket til
fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Desuden vil
medlemsstaterne skulle tildele mindst 2 % af deres midler fra ESF+ til
foranstaltninger målrettet mod de socialt dårligst stillede. Dette sikrer, at et
minimumsbeløb af ressourcerne målrettes mod dem, der har de største behov.
– Med henblik på at forenkle gennemførelsen af ESF+, reducere den administrative
byrde for støttemodtagerne og skifte fokus hen imod opnåelsen af resultater er der
indført en række bestemmelser i forordningen om fælles bestemmelser. Imidlertid
fastsættes der ved ESF+-forordningen også foranstaltninger med henblik på
afhjælpning af materielle afsavn som svar på de interesserede parters anmodning
om at fastholde mere lempelige krav for denne type bistand samt forenklet
dataindsamling og forenklede overvågnings- og rapporteringskrav.
– For at sikre større tilpasning til processen vedrørende det europæiske semester
vil der blive tildelt en passende mængde ressourcer fra de nationale midler fra ESF+
til håndtering af udfordringer, der identificeres i processen vedrørende det
europæiske semester.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen har truffet sine beslutninger på baggrund af ekspertbistand indsamlet gennem
en række undersøgelser og medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af ESF. Der blev i
undersøgelserne anvendt en række forskellige metoder, blandt andet gennemgange af
litteratur, målrettede undersøgelser, interview, fokusgrupper og økonomiske modeller.
Rapporterne og undersøgelserne er opført i konsekvensanalysen. I forslaget om ESF+ er der
taget hensyn til anbefalinger fra undersøgelserne ved at fremme synergier og
komplementaritet mellem fondene, ved at styrke forbindelsen til EU's politiske prioriteter,
samtidig med at fleksibiliteten øges, og ved at indføre en række foranstaltninger med henblik
på at reducere den administrative byrde, som for eksempel styrkede, forenklede
omkostningsmodeller og forenklede overvågnings- og rapporteringskrav.
• Konsekvensanalyse
Nærværende forslag er ledsaget af en konsekvensanalyse. Høringen af Udvalget for
Forskriftskontrol fandt sted den 25. april 2018, hvor der blev afgivet en positiv udtalelse med
forbehold til konsekvensanalysen12
. Tabellen nedenfor viser de vigtigste bemærkninger, der
blev modtaget, og hvordan konsekvensanalysen blev ændret for at afspejle disse.
De vigtigste overvejelser fra Udvalget for
Forskriftskontrol
Ændringer af konsekvensanalyserapporten
1) Den politiske prioritering af tiltagene er ikke
klar, navnlig ikke i forbindelse med den europæiske
søjle for sociale rettigheder og heller ikke med
hensyn til eventuelle nedsættelser af finansieringen.
Det præciseres i teksten, at en potentiel nedsættelse
af finansieringen vil blive håndteret ved at begrænse
anvendelsesområdet for ESF+ inden for
administrative reformer og ved at øge de nationale
12
http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/?fuseaction=ia&language=da
DA 10 DA
medfinansieringssatser.
3) Rapporten dokumenterer ikke i tilstrækkelig
grad, at overvågnings- og evalueringssystemet er
solidt og vil levere de nødvendige oplysninger
rettidigt.
Der er indsat yderligere oplysninger om
overvågnings- og evalueringssystemet i afsnit 5.
Yderligere overvejelser og tilpasningskrav
1) De indhentede erfaringer bør i højere grad bygge
på de vigtigste generelle og fondsspecifikke
udfordringer, der er identificeret i de offentliggjorte
evalueringer og foreløbige evalueringsresultater.
Der er i de offentliggjorte evalueringer, de
foreløbige evalueringsresultater og høringerne af
interesserede parter blevet identificeret specifikke
udfordringer for hver af fondene. Ved analyse heraf
viste det sig, at de kunne grupperes under de fire
overordnede FFR-udfordringer, dvs. interaktion og
synergier mellem fonde, tilpasning til politikker og
fleksibilitet, forenkling og performance samt
resultatorientering. De tværgående FFR-
udfordringer kommer således til udtryk for hver
fond (afsnit 2.1.2.2).
2)Den vigtigste grund til at lægge fondene sammen
og de risici, der er forbundet med
sammenlægningen, bør præciseres.
Der er medtaget yderlige forklaringer for at
forklare, hvorfor de relevante fonde bør lægges
sammen, og hvorfor EGF bør holdes ude af den nye
fond. Endvidere afbødes den vigtigste risiko, som
de interesserede parter peger på, nemlig risikoen
for, at den sammenlagte fond vil øge den
administrative byrde, af, at foranstaltninger i regi af
den tidligere FEAD og EaSI fortsat vil være
omfattet af enklere regler (afsnit 4.1.1).
3) ESF+-programmets referenceværdi skal afspejle
virkningen af Brexit.
Referenceværdien efter Brexit er indsat i teksten i
afsnit 2.1.1.
4) Der bør være større gennemsigtighed med
hensyn til prioriteringen af ESF+. Præcisér de
vigtigste ændringer i ESF+'s politiske prioriteter,
herunder forbindelsen til den europæiske søjle for
sociale rettigheder. Forklar, hvis og hvordan ESF+
vil omfatte alle eller en række af de forskellige
områder i søjlen. Forklar forbindelsen mellem
strukturreformerne og processen vedrørende det
europæiske semester bedre.
Det blev præciseret i rapporten, at den sammenlagte
fond ikke som sådan vil ændre
finansieringsinstrumentets prioriteter, der vil være
et aggregat af de tidligere delvist overlappende
prioriteter for de forskellige fonde. ESF+ vil støtte
de politiske prioriteter under den europæiske søjle
for sociale rettigheder, der er en del af dens
anvendelsesområde. Det præciseres yderligere,
hvilke af søjlens rettigheder og principper der vil
falde ind under ESF+'s anvendelsesområde. Der
tages stilling til prioriteringsspørgsmålet på side 30-
31.
5) Præcisér, hvorvidt og i hvilket omfang ESF+ vil
adressere reformer af den offentlige forvaltning.
Der bør henvises til mulig fremtidig støtte fra andre
finansieringsprogrammer (f.eks. støtteprogrammet
for strukturreformer).
Anvendelsesområdet for ESF+ vedrørende reformer
af den offentlige forvaltning er præciseret i videst
mulige omgang i betragtning af tidspunktet for
udarbejdelse af denne konsekvensanalyse;
anvendelsesområdet for det fremtidige
reformstøtteprogram kendes endnu ikke.
6) De vigtigste ændringer i ESF+'s
gennemførelsesmekanismer bør identificeres.
De foreslåede ændringer af
gennemførelsesmekanismerne vedrører forskellige
emner og er derfor af forskellig karakter. For
eksempel er en vigtig ændring for så vidt angår
programmering, at finansieringsprocessen og de
politiske proces tilpasses hinanden ved at strømline
programmeringsdokumenterne. For så vidt angår
DA 11 DA
gennemførelse er en vigtig ændring, at de
territoriale bestemmelser for ESF anvendes på en
mere fleksibel måde, og at der indføres
kontinuerlige betingelser (afsnit 4).
8) Præcisér sammenhængen mellem ESF+, EFRU
og Erasmus+.
Aspekter af sammenhængen mellem ESF+, EFRU
og Erasmus+-programmet er omhandlet i rapportens
hoveddel. Yderligere oplysninger findes i bilag 4.
9) Forklar, hvordan den kritik, der lød i perioden
2007-2013, vil blive håndteret ved hjælp af
overvågningssystemet. For så vidt angår evaluering
bør der i planlægningen indgå en
midtvejsevaluering af hver fond. Forklar, hvordan
der blev taget hensyn til de interesserede parters
synspunkter.
Se "De vigtigste overvejelser", punkt 3, vedrørende
overvågning og evaluering. De interesserede parters
synspunkter er opsummeret i rapportens hoveddel
(afsnit 1.2.2) og er nærmere beskrevet i bilag 2 —
se navnlig afsnit 6.2, hvori det forklares, hvordan
der blev taget hensyn til de interesserede parters
synspunkter.
Det blev i konsekvensanalysen vurderet, hvordan den støtte, der ydes på EU-plan, bedst kan
maksimeres, og hvordan synergierne mellem forskellige instrumenter kan fremmes, navnlig
med henblik på bedre gennemførelse af principperne under den europæiske søjle for sociale
rettigheder. Følgende løsningsmodeller blev vurderet:
Løsning 1: sammenlægning af ESF, UBI, FEAD, EaSI og EU-sundhedsprogrammet
– Denne var den foretrukne løsning på grundlag af både resultaterne af evalueringer
og af høringerne af interesserede parter. Efter forvaltningsmyndighedernes opfattelse
vil en bred sammenlægning af fondene bidrage til at strømline deres strategiske
interventioner på tværs af alle social- og arbejdsmarkedspolitiske områder. Dette vil
øge fleksibiliteten med hensyn til at planlægge interventioner og gøre det lettere at
gennemføre på principperne under den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Støttemodtagerne bekræftede, at der er fortsat er uudnyttet potentiale til at styrke
synergierne mellem programmerne og de finansierede projekter.
Løsning 2: sammenlægning af ESF, UBI, FEAD, EaSI, EU-sundhedsprogrammet og EGF
– Dette vil kun føre til en kunstig reduktion af antallet af fonde. EGF's meget
specifikke målsætninger, dens store politiske synlighed og dens budgetmæssige
fleksibilitet vil gå tabt, hvis den bliver lagt sammen med ESF+. De interesserede
parter bekræftede dette under høringsprocessen13
.
Løsning 3: sammenlægning af de fonde, der er under delt forvaltning (dvs. eksklusive EaSI
og EU-sundhedsprogrammet, men inklusive EGF)
– Dette vil føre til, at EGF's store synlighed som et EU-nødinstrument til at afbøde de
negative bivirkninger af globaliseringen ofres. Den potentielle fleksibilitet og de
potentielle synergier, der kan hentes ved at sammenlægge EaSI med ESF+, vil gå
tabt.
Løsning 4: bevarelse af FEAD som en særskilt fond, men sammenlægge materiel bistand og
social inklusion under FEAD-programmerne
13
Se undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen af investeringer i menneskelig kapital, GD EMPL
(endnu ikke afsluttet): "Integrationen af EGF i andre GD EMPL-fonde blev generelt ikke anset for at være
ønskværdig af de forskellige interesserede parter, der er involveret i forvaltningen af EGF."
DA 12 DA
– Dette vil give mulighed for flere synergier mellem de typer af støtte, der vedrører
elementær materiel bistand, og foranstaltninger med henblik på social inklusion,
samtidig med at de nuværende gennemførelsesregler bevares. Det vil dog ikke sikre
passende afgrænsning i forhold til foranstaltninger med henblik på social inklusion i
ESF-regi.
Løsning 5: sammenlægning af alle ESI-fonde
– Dette vil lægge hindringer i vejen for, at der kan leveres politisk, da det ikke vil være
muligt at tilpasse reglerne for gennemførelse til de specifikke krav vedrørende de
politikker, der støttes. Det vil ikke skabe flere synergier og øge sammenhængen med
andre fonde til investering i menneskelig kapital.
• Målrettet regulering og forenkling
Forordningen om fælles bestemmelser (fælles for mange politikområder under delt
forvaltning) vil sikre forenkling af det indsatsområde under fonden, der gennemføres under
delt forvaltning, gennem anvendelse af fælles og forenklede regler vedrørende
programmerings-, overvågnings og evalueringsordninger, forvaltning og kontrol, information,
kommunikation og finansiel forvaltning. Der vil være bestemmelser med henblik på at lette
anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder samt den nye mulighed for at anvende
finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger. Tilgangen til revision vil blive strømlinet for
at skabe et større fokus på risikobaserede revisionsstikprøver og overholde princippet om én
enkelt revision. De forskellige organers opgaver og ansvarsområder med hensyn til
forvaltnings- og kontrolsystemet fastsættes på en klarere måde. Der vil også blive større
fleksibilitet, da kun de første 5 år vil blive programmeret fra begyndelsen. Tildelingerne for
de sidste 2 år vil ske på grundlag af en midtvejsgennemgang, der fører til tilsvarende
omprogrammering i 2025. Indholdet af programmerne vil blive mere strømlinet og strategisk.
• Grundlæggende rettigheder
I ESF+-forordningen sikres respekten for de grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og de principper, der er
anerkendt i samme charter, overholdes. Medlemsstaterne bør anvende forordningen i
overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Det samlede budget tildelt ESF+ er på 101 mia. EUR (i løbende priser) for perioden 2021-
2027, hvoraf 100 mia. EUR går til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt
forvaltning. Finansieringsrammen for de indsatsområder under ESF+, der gennemføres under
direkte forvaltning, vil være på 1 174 mio. EUR i løbende priser, hvoraf 761 mio. EUR går til
beskæftigelse og social innovation og 413 mio. EUR til sundhed.
Oplysninger om finansielle og personalemæssige behov kan findes i finansieringsoversigten
for ESF+.
Der fastsættes ved dette forslag et mindstebeløb til ESF+ for at sikre et passende beløb til
finansiering af investeringer i mennesker i Unionen.
DA 13 DA
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Under delt forvaltning vil der blive fastsat mål for fælles output- og resultatindikatorer og,
hvis det er nødvendigt, for programspecifikke output- og resultatindikatorer på programplan.
Medlemsstaternes myndigheder vil videresende data vedrørende output- og resultatindikatorer
elektronisk til Kommissionen seks gange om året. Sammenhængen mellem dem vil blive
kontrolleret. Der vil blive foretaget kontrol af pålideligheden af systemet til indsamling,
registrering og opbevaring af data med henblik på overvågning, evaluering, finansiel
forvaltning og verificering. Med henblik på at forenkle dataindsamlingen og minimere byrden
for deltagere og støttemodtagere vil myndighederne, i videst mulige omfang, få mulighed for
at indsamle overvågningsdata fra eksisterende administrative registre. Følsomme data vil ikke
blive indsamlet direkte fra deltagerne, men bygge på registre eller informerede estimater.
Ansvaret for evaluering deles fortsat mellem medlemsstaterne og Kommissionen. I tilgift til
de evalueringer, som medlemsstaterne gennemfører, vil Kommissionen, med støtte fra
medlemsstaterne, gennemføre en midtvejsevaluering og en retrospektiv evaluering af det
indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.
Under direkte og indirekte forvaltning vil der blive udviklet performancerammer, der bygger
på de relevante praksisser fra de tidligere rammer for EaSI og sundhed, for at sikre, at
dataindsamlingen sker på virkningsfuld, effektiv og rettidig vis. Kommissionen vil foretage
evalueringer af indsatsområderne under direkte og indirekte forvaltning, således at de kan
indgå i de forskellige beslutningstagningsprocesser.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
En stor del af gennemførelsen af det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt
forvaltning, er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser. De vigtigste elementer i
forordningen bør derfor læses i sammenhæng med forordningen om fælles bestemmelser.
ESF+-forordningen har følgende struktur:
Del I — Generelle bestemmelser (gælder for alle indsatsområder)
Denne del omfatter genstand, definitioner, generelle målsætninger, gennemførelsesmetoder og
de specifikke målsætninger. Den omfatter også bestemmelser vedrørende principper for
ligestilling mellem kønnene, lige muligheder og ikkeforskelsbehandling, som både
Kommissionen og medlemsstaterne skal respektere ved gennemførelsen af ESF+. Denne del
gælder for alle indsatsområder under ESF+. De specifikke målsætninger, som ESF+ skal
støtte, er baseret på principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Del II — Gennemførelse af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
Der er i denne del fastsat bestemmelser, der gælder for det indsatsområde, der gennemføres
under delt forvaltning, og som omfatter den tidligere ESF, det tidligere UBI og den tidligere
FEAD. Disse bestemmelser supplerer reglerne i forordningen om fælles bestemmelser.
Kapitel I: Bestemmelser om programmering (under delt forvaltning)
I dette kapitel er sammenhængen og den tematiske koncentration i det indsatsområde under
ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, nærmere beskrevet. Der er navnlig fastsat:
DA 14 DA
– bestemmelser, der styrker tilpasningen til det europæiske semester: For at styrke
forbindelsen til det europæiske semester indeholder forslaget den nye bestemmelse,
at en medlemsstat, hvis den er omfattet af en relevant landespecifik henstilling, bør
tildele et passende beløb af sine midler fra det indsatsområde under ESF+, der
gennemføres under delt forvaltning, til denne.
– Krav om tematisk koncentration:
Bekæmpelse af fattigdom og fremme af social inklusion: Social ulighed er fortsat et stort
problem. Derfor vil mindst 25 % af midlerne fra det indsatsområde under ESF+, der
gennemføres under delt forvaltning, blive tildelt til at fremme social inklusion for at sikre,
at Europas sociale dimension, jf. principperne i den europæiske søjle for sociale
rettigheder, styrkes på behørig vis, og at et minimumsbeløb af midlerne målrettes mod
dem, der har de største behov. Medlemsstaterne bør desuden tildele et minimumsbeløb af
midlerne til foranstaltninger til afhjælpning af materielle afsavn.
Forbedring af beskæftigelsesmulighederne for unge: Selv om ungdomsarbejdsløsheden i
EU er faldet — fra 24 % i januar 2013, hvor den var højest, til 15,6 % i marts 2018 — er
den fortsat høj, nemlig mere end dobbelt så høj som den samlede arbejdsløshed (15,9 %
sammenlignet med 7,1 % i februar 2018). Navnlig er 40 % af de unge i alle regioner i den
yderste periferi arbejdsløse. Andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse (i det følgende benævnt "NEET'er") var også fortsat meget høj, nemlig på
13,4 %, i 2017. Medlemsstater med en andel af NEET'er (i aldersgruppen 15-29 år), der
ligger over en given tærskel, bør derfor tildele 10 % af deres ESF+-midler fra det
indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til målrettede
aktioner og strukturreformer til støtte for unge. For regioner i den yderste periferi med en
andel af NEET'er, der ligger over tærsklen, øges tildelingen til 15 %.
Kapitel II: Generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
Dette kapitel gælder for al støtte, der ydes via det indsatsområde i ESF+, der er under delt
forvaltning, undtagen støtte med henblik på afhjælpning af materielle afsavn. Kapitlet
indeholder regler vedrørende støtteberettigelse og overvågning, der supplerer forordningen
om fælles bestemmelser.
Det indeholder også en bestemmelse om "innovative tiltag", hvorved medlemsstaterne
tilskyndes til at støtte social innovation og sociale eksperimenter, der styrker bottom-up-
tilgange baseret på partnerskaber.
Kapitel III: Støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn
Kapitel III har udelukkende fokus på materiel bistand fra den tidligere FEAD. Det skyldes, at
den pågældende type operationer har lavere tærskler for deltagelse og derfor er mindre
byrdefulde fra et administrativt synspunkt. De interesserede parter har opfordret til at bevare
denne tilgang og ikke indføre mere krævende ESF-regler (f.eks. regler vedrørende
rapportering af data om indikatorer eller vedrørende revisionssporet). Principperne for støtte
og reglerne vedrørende rapportering, støtteberettigelse, indikatorer og revision er beskrevet i
dette kapitel.
Del III — Gennemførelse under direkte og indirekte forvaltning
Kapitel I: Specifikke regler for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation
DA 15 DA
Dette kapitel har fokus på den del af indsatsområdet beskæftigelse og social innovation, der
gennemføres under direkte og indirekte forvaltning. Det indeholder bestemmelser om
operationelle målsætninger, støtteberettigede aktioner og støtteberettigede enheder.
Kapitel II: Specifikke bestemmelser for indsatsområdet sundhed
Dette kapitel har fokus på den del af indsatsområdet sundhed, der gennemføres under direkte
forvaltning. Det indeholder bestemmelser om operationelle målsætninger, støtteberettigede
foranstaltninger og enheder samt styring.
Kapitel III: Fælles regler for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og
indsatsområdet sundhed
Dette kapitel har fokus på de regler, der gælder for begge de to indsatsområder, der
gennemføres under direkte forvaltning: associerede tredjelande, former for EU-finansiering
og metoder til gennemførelse, arbejdsprogram, overvågning og rapportering, evaluering,
beskyttelse af Unionens finansielle interesser, revision og information samt kommunikation
og offentlig omtale.
Del IV — Afsluttende bestemmelser
I del IV er de bestemmelser, der gælder for alle indsatsområder, beskrevet: udøvelsen af
delegerede beføjelser, udvalgsproceduren for det indsatsområde under ESF+, der gennemføres
under delt forvaltning, udvalget i henhold til artikel 163 i TEUF, overgangsbestemmelser og
ikrafttrædelsesdato.
Bilag
– Bilag I — Fælles indikatorer for generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt
forvaltning
– Bilag II — Fælles indikatorer for støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn
– Bilag III — Indikatorer for indsatsområdet sundhed
DA 16 DA
2018/0206 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46,
litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), artikel 164, artikel 168, stk. 5, artikel 175, stk.
3, og artikel 349,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg14
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget15
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 17. november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i
fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder som svar på sociale
udfordringer i Europa. Søjlens tyve hovedprincipper er struktureret omkring tre
kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår
social beskyttelse og inklusion. De tyve hovedprincipper under den europæiske søjle
for sociale rettigheder bør fungere som ledetråd for foranstaltninger under Den
Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Med henblik på at bidrage til gennemførelsen af
den europæiske søjle for sociale rettigheder bør ESF+ yde støtte til investeringer i
mennesker og systemer på politikområderne beskæftigelse, uddannelse og social
inklusion, således at der, jf. artikel 174 i TEUF, støttes op om økonomisk, territorial
og social samhørighed.
(2) På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske
politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse.
Medlemsstaterne udvikler deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte
for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige
nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede
investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De
forventes også at sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde,
således at der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, som Union yder
inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
14
EUT C […] af […], s. […].
15
EUT C […] af […], s. […].
DA 17 DA
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den
europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, i det omfang det er
relevant.
(3) Rådet af [...] vedtog reviderede retningslinjer for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker for at bringe teksten i overensstemmelse med principperne i
den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at øge Europas
konkurrencedygtighed og gøre Europa til et bedre sted at investere, skabe
arbejdspladser og fremme social samhørighed. Med henblik på at sikre fuld
overensstemmelse mellem ESF+ og målsætningerne for disse retningslinjer, navnlig
for så vidt angår beskæftigelse, uddannelse samt bekæmpelse af social udstødelse,
fattigdom og forskelsbehandling, bør der via ESF+ ydes støtte til medlemsstaterne
under hensyntagen til de relevante integrerede retningslinjer og de relevante
landespecifikke henstillinger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2,
og artikel 148, stk. 4, i TEUF, og hvis det er relevant, under hensyntagen, på nationalt
plan, til de nationale reformprogrammer, der er underbygget af nationale strategier.
ESF+ bør også bidrage til relevante aspekter af gennemførelsen af vigtige EU-
initiativer og aktiviteter, navnlig dagsordenen for færdigheder i Europa og det
europæiske uddannelsesområde, relevante rådshenstillinger og andre initiativer som
for eksempel ungdomsgarantien, initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb og
initiativet vedrørende integration af langtidsledige.
(4) Den 20. juni 2017 bakkede Rådet op om Unionens svar på FN's 2030-dagsorden for
bæredygtig udvikling — en bæredygtig europæisk fremtid. Rådet understregede
betydningen af at opnå en bæredygtig udvikling på tværs af de tre dimensioner (den
økonomiske, den sociale og den miljømæssige) på en afbalanceret og integreret måde.
Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i alle Unionens interne og
eksterne politikområder, og at Unionen er ambitiøs i de politikker, som den anvender
til at tackle globale udfordringer. Rådet glædede sig over Kommissionens meddelelse
"Næste skridt til en bæredygtig europæisk fremtid" af 22. november 2016, der er et
første skridt i retning af at integrere de bæredygtige udviklingsmål og anvende
bæredygtig udvikling som et centralt vejledende princip i alle EU's politikker,
herunder gennem sine finansieringsinstrumenter.
(5) Unionen står over for strukturelle udfordringer som følge af den økonomiske
globalisering, forvaltningen af migrationsstrømme og den øgede sikkerhedstrussel,
overgangen til ren energi, teknologiske ændringer og en stadig mere aldrende
arbejdsstyrke samt den mangel på færdigheder og arbejdskraft i en række sektorer og
regioner, som navnlig SMV'erne oplever. Under hensyntagen til de ændrede realiteter
på arbejdsmarkedet bør Unionen forberede sig på de nuværende og fremtidige
udfordringer ved at investere i relevante færdigheder, gøre væksten mere inklusiv og
forbedre beskæftigelsespolitikker og sociale politikker, herunder med hensyn til
arbejdskraftens bevægelighed.
(6) Den indsatsramme, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den
Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond (EHFF), Asyl- og Migrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed
(FIS) og instrumentet for grænseforvaltning og visa som en del af Fonden for
integreret grænseforvaltning (FIG) fungerer under, er fastsat ved forordning (EU) nr.
[...], ved hvilken de politiske målsætninger og reglerne for EU-fonde, der gennemføres
under delt forvaltning, vedrørende programmering, overvågning, evaluering,
forvaltning og kontrol også er fastsat. Det er derfor nødvendigt at specificere de
DA 18 DA
generelle målsætninger for ESF+ og fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende den
type af aktiviteter, der kan finansieres via ESF+.
(7) Der er ved forordning (EU, Euratom) nr. [den nye finansforordning] (i det følgende
benævnt "finansforordningen") fastsat regler for gennemførelsen af Unionens budget,
herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand,
finansielle instrumenter og budgetgarantier. Med henblik på at sikre sammenhæng i
gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammerne finder finansforordningen
anvendelse på foranstaltninger, der skal gennemføres under direkte eller indirekte
forvaltning under ESF+.
(8) Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud
fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere
resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative
byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. For så vidt angår tilskud bør det
overvejes at anvende faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt
finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125,
stk. 1. For at gennemføre foranstaltninger i forbindelse med den socioøkonomiske
integration af tredjelandsstatsborgere og i overensstemmelse med artikel 88 i
forordningen om fælles bestemmelser kan Kommissionen foretage refusion til
medlemsstater, der anvender forenklede omkostningsmodeller, herunder faste beløb.
(9) Med henblik på at strømline og forenkle rammevilkårene for finansiering og skabe
yderligere muligheder for synergier via integrerede finansieringstilgange bør de
foranstaltninger, der blev støttet via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt
Dårligst Stillede ("FEAD"), via det europæiske program for beskæftigelse og social
innovation samt EU-handlingsprogrammet for sundhed, integreres i én ESF+. ESF+
bør derfor omfatte tre indsatsområder: ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning,
indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed. Dette
forventes også at bidrage til at reducere den administrative byrde, der er forbundet
med forvaltningen af forskellige fonde, navnlig for medlemsstaterne, samtidig med at
der fastholdes enklere regler for enklere operationer som for eksempel uddeling af
fødevarer og/eller elementær materiel bistand.
(10) I lyset af dette mere omfattende anvendelsesområde for ESF+ bør der sørges for, at
målene om at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne og fremme adgang til
beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse samt
fremme social inklusion og sundhed og reducere fattigdom ikke kun gennemføres
under delt forvaltning, men også under direkte og indirekte forvaltning i forbindelse
med indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed for
så vidt angår nødvendige tiltag på EU-plan.
(11) Integrationen af EU-handlingsprogrammet for sundhed i ESF+ vil også skabe
synergier mellem udviklingen og afprøvningen af initiativer og politikker, der har til
formål at øge effektiviteten, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af
sundhedssystemerne, og som er udviklet via ESF+-programmets indsatsområde
vedrørende sundhed, og gennemførelsen i medlemsstaterne ved hjælp af de værktøjer,
der er tilvejebragt via de øvrige indsatsområder under ESF+-forordningen.
(12) Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for ESF+. Dele af denne
finansieringsramme bør anvendes til foranstaltninger, der skal gennemføres under
direkte og indirekte forvaltning på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation
og indsatsområdet sundhed.
DA 19 DA
(13) Der bør med ESF+ stræbes mod at fremme beskæftigelse via aktive interventioner, der
gør det muligt at (re)integrere navnlig unge, langtidsledige og erhvervsinaktive på
arbejdsmarkedet, og via fremme af selvstændig virksomhed og den sociale økonomi.
Der bør med ESF+ stræbes mod at forbedre måden, arbejdsmarkedet fungerer på, ved
at støtte modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner, som for eksempel offentlige
arbejdsformidlinger, for at øge deres kapacitet til at yde intensiveret målrettet
rådgivning og vejledning under jobsøgning og overgang til beskæftigelse samt til at
øge arbejdstagernes mobilitet. ESF+ bør fremme kvinders deltagelse på
arbejdsmarkedet via foranstaltninger med henblik på at sikre en bedre balance mellem
arbejdsliv og privatliv, adgang til børnepasning m.m. Der bør med ESF+ stræbes mod
et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at håndtere sundhedsrisici i
forbindelse med arbejdsformer under forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes
behov.
(14) ESF+ bør yde støtte til at forbedre kvaliteten, effektiviteten og
arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelsessystemerne med henblik på at gøre det
lettere at tilegne sig nøglekompetencer, navnlig digitale færdigheder, som alle
mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling,
beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab. ESF+ bør bidrage til
fremgang inden for uddannelse og overgang til beskæftigelse, støtte livslang læring og
beskæftigelsesegnethed og bidrage til konkurrencedygtighed og samfundsmæssig og
økonomisk innovation ved at støtte skalerbare og bæredygtige initiativer på disse
områder. Dette kan for eksempel opnås gennem arbejdsbaseret læring og
lærlingeuddannelser, vejledning livet igennem, prognoser for efterspurgte færdigheder
i samarbejde med erhvervslivet, opdateret uddannelsesmateriale, prognoser for og
sporing af færdiguddannede, uddannelse af undervisere, validering af læringsresultater
og anerkendelse af kvalifikationer.
(15) Støtte via ESF+ bør anvendes til at fremme lige adgang for alle, navnlig ugunstigt
stillede grupper, til inklusiv, ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet, fra
førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse
til videregående uddannelser og voksenuddannelse, således at der skabes kontakt
mellem uddannelsessektorerne med henblik på forebyggelse af skolefrafald,
forbedring af sundhedskompetencer, styrkelse af forbindelserne med ikkeformel og
uformel læring samt fremme af læringsmobilitet for alle. Synergier med
Erasmusprogrammet, navnlig med henblik på at lette ugunstigt stillede lærendes
deltagelse i læringsmobilitet, bør støttes i denne sammenhæng.
(16) ESF+ bør fremme fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle,
navnlig med hensyn til digitale færdigheder og centrale støtteteknologier, for at
udstyre folk med færdigheder, der er tilpasset digitaliseringen, teknologiske ændringer,
innovation og social og økonomisk forandring, for at lette karriereskift og mobilitet og
for at støtte især lavtuddannede voksne og/eller voksne med ringe kvalifikationer i
overensstemmelse med dagsordenen for færdigheder i Europa.
(17) Det bør ved hjælp af synergier med Horisont Europa-programmet sikres, at ESF+ kan
udbrede og opskalere innovative læseplaner, der støttes af Horisont Europa, for at
udstyre mennesker med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige til
fremtidens job.
(18) ESF+ bør støtte medlemsstaterne i deres indsats for at bekæmpe fattigdom med
henblik på at bryde den negative sociale arv, fremme social inklusion ved at sikre lige
muligheder for alle, bekæmpe forskelsbehandling og imødegå uligheder på
DA 20 DA
sundhedsområdet. Dette indebærer mobilisering af en række politikker målrettet mod
de mest ugunstigt stillede mennesker uanset alder, herunder børn, marginaliserede
samfund, som for eksempel romaer, og arbejdende fattige. ESF+ bør fremme aktiv
inklusion af mennesker, der befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, for at sikre
deres socioøkonomiske integration. ESF+ bør også anvendes til at fremme rettidig og
lige adgang til økonomisk overkommelige og bæredygtige tjenester af høj kvalitet,
som for eksempel sundheds- og langtidspleje, navnlig familie- og
lokalsamfundsbaserede plejetjenester. ESF+ bør bidrage til moderniseringen af sociale
beskyttelsessystemer for navnlig at fremme adgangen hertil.
(19) ESF+ bør bidrage til at reducere fattigdom ved at støtte nationale ordninger, der har til
formål at afhjælpe fødevaremæssige og materielle afsavn, og fremme social
integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og de socialt
dårligst stillede. Med henblik på at mindst 4 % af midlerne fra det indsatsområde
under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, anvendes til støtte til de socialt
dårligst stillede på EU-plan, bør medlemsstaterne tildele mindst 2 % af deres nationale
midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til
bekæmpelse af de former for ekstrem fattigdom, der har den største betydning for
social udstødelse, som for eksempel hjemløshed, børnefattigdom og fødevaremæssige
afsavn. På grund af operationernes art og typen af slutmodtagere er det nødvendigt at
anvende enklere regler for støtte til afhjælpning af materielle afsavn hos de socialt
dårligst stillede.
(20) I lyset af det vedvarende behov for en større indsats for at adressere forvaltningen af
migrantstrømmene i Unionen som helhed og for at sikre sammenhængende,
omfattende og konsekvent støtte til solidaritet og ansvarsdeling, bør der via ESF+ ydes
støtte til fremme af socioøkonomisk integration af statsborgere fra tredjelande for at
supplere de aktioner, der finansieres via Asyl- og Migrationsfonden.
(21) ESF+ bør støtte politiske reformer og systemreformer inden for beskæftigelse, social
inklusion, sundheds- og langtidspleje og uddannelse. For at styrke tilpasningen til det
europæiske semester bør medlemsstaterne tildele et passende beløb af deres midler fra
det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til at
gennemføre relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med strukturelle
udfordringer, der bør håndteres ved hjælp af flerårige investeringer, der falder inden
for anvendelsesområdet for ESF+. Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre
sammenhæng, koordinering og komplementaritet mellem på den ene side det
indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, og indsatsområdet
sundhed og på den anden side reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til
gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument. Navnlig bør
Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv
koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi
mellem finansieringskilderne, herunder teknisk bistand.
(22) For at sikre, at Europas sociale dimension, jf. den europæiske søjle for sociale
rettigheder, styrkes på behørig vis, og at et minimumsbeløb af midlerne målrettes mod
dem, der har de største behov, bør medlemsstaterne tildele mindst 25 % af deres
nationale ESF+-midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt
forvaltning, til at skabe social inklusion.
(23) I lyset af vedvarende høje niveauer af ungdomsarbejdsløshed og erhvervsinaktivitet,
der navnlig vedrører unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, i en
række medlemsstater og regioner er det nødvendigt at de pågældende medlemsstater
DA 21 DA
fortsat investerer tilstrækkelige midler fra det indsatsområde under ESF+, der
gennemføres under delt forvaltning, i foranstaltninger, der har til formål at fremme
ungdomsbeskæftigelsen, herunder via gennemførelse af ungdomsgarantiordninger. På
grundlag af de foranstaltninger, der blev støttet via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i
programmeringsperioden 2014-2020, og som var målrettet enkeltpersoner, bør
medlemsstaterne yderligere fremme reintegrationsforløb på beskæftigelses- og
uddannelsesområdet samt opsøgende foranstaltninger rettet mod unge ved, hvis det er
relevant, at prioritere langtidsledige, erhvervsinaktive og ugunstigt stillede unge,
blandt andet gennem ungdomsarbejde. Medlemsstaterne bør også investere i
foranstaltninger, der har til formål at lette overgangen fra skole til arbejde samt
reformere og tilpasse arbejdsformidlingerne, således at de kan yde skræddersyet støtte
til unge. Berørte medlemsstater bør derfor tildele mindst 10 % af deres nationale
midler fra det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til
støtte af unges beskæftigelsesegnethed.
(24) Medlemsstaterne bør sikre koordinering og komplementaritet mellem de tiltag, der
støttes via disse fonde.
(25) I overensstemmelse med artikel 349 i TEUF og artikel 2 i protokol nr. 6 til
tiltrædelsestraktaten af 1994 er regionerne i den yderste periferi og de nordlige
tyndtbefolkede regioner berettiget til specifikke foranstaltninger i henhold til fælles
politikker og EU-programmer. Disse regioner kræver på grund af de vedvarende
begrænsninger, de må leve med, specifik støtte.
(26) En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes via
ESF+, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem alle aktører på de
relevante territoriale niveauer og de socioøkonomiske aktører, navnlig
arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det er derfor af afgørende betydning, at
medlemsstaterne tilskynder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet til at deltage i
gennemførelsen af ESF+ under delt forvaltning.
(27) Det er vigtigt, at der ydes støtte til social innovation, for at politikkerne bedre kan
reagere på social forandring, og for at tilskynde til og støtte innovative løsninger.
Blandt andet er afprøvning og evaluering af innovative løsninger, inden de indføres i
stor skala, afgørende for at forbedre politikkernes effektivitet, hvilket dermed gør
specifik støtte fra ESF+ berettiget.
(28) Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at ESF+ bidrager til at fremme
ligestilling mellem kvinder og mænd i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF for at
sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder,
herunder deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og
karrieremuligheder. De bør også sikre, at ESF+ fremmer lige muligheder for alle, uden
forskelsbehandling, i overensstemmelse med artikel 10 i TEUF og fremmer inklusion i
samfundet af personer med handicap på samme grundlag som andre og bidrager til
gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Der
bør tages hensyn til disse principper i alle dimensioner og i alle faser af udarbejdelsen,
overvågningen, gennemførelsen og evalueringen af programmer på rettidig og
sammenhængende vis, samtidig med at det sikres, at der træffes specifikke
foranstaltninger med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige
muligheder. ESF+ bør også fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i
familien og i nærmiljøet, navnlig for dem, som er udsat for flere former for
forskelsbehandling. ESF+ bør ikke støtte aktioner, der bidrager til segregation eller til
social udstødelse. Ved forordning (EU) nr. [den kommende forordning om fælles
DA 22 DA
bestemmelser] fastsættes det, at reglerne om udgifters støtteberettigelse afgøres på
nationalt niveau, dog med visse undtagelser, for hvilke det er nødvendigt at fastsætte
særlige bestemmelser med hensyn til det indsatsområde under ESF+, der gennemføres
under delt forvaltning.
(29) Med henblik på at reducere den administrative byrde i forbindelse med indsamling af
data bør medlemsstaterne, hvis sådanne data er tilgængelige i registre, tillade
forvaltningsmyndighederne at indsamle data fra registre.
(30) For så vidt angår behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af denne
forordning bør de nationale dataansvarlige udføre deres opgaver med henblik på denne
forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/67916
.
(31) Et socialt eksperiment er et afprøvningsprojekt i lille skala, der gør det muligt at samle
dokumentation om gennemførligheden af sociale innovationer. Det bør være muligt at
forfølge idéer, der er gennemførlige, i større skala eller i andre sammenhænge med
finansiel støtte fra ESF+ og andre kilder.
(32) ESF+-forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at opnå fri bevægelighed
for arbejdstagere på et ikkediskriminerende grundlag ved at sikre, at medlemsstaternes
centrale arbejdsformidlinger arbejder tæt sammen med hinanden og med
Kommissionen. Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet bør bidrage til, at
arbejdsmarkederne fungerer bedre ved at lette arbejdstagernes mobilitet på tværs af
grænserne, og til større gennemsigtighed af oplysninger vedrørende
arbejdsmarkederne. Anvendelsesområdet for ESF+ omfatter også udvikling og støtte
af målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der
er blevet konstateret mangler på arbejdsmarkedet.
(33) Manglende adgang til finansiering for mikrovirksomheder, den sociale økonomi og
sociale virksomheder er en af de største hindringer for skabelse af virksomheder,
navnlig blandt de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. ESF+-
forordningen indeholder bestemmelser med henblik på at skabe et markedsøkosystem
med det formål at øge mængden af og adgangen til finansiering for sociale
virksomheder og for at opfylde behovene hos dem, der har mest brug for det, navnlig
arbejdsløse, kvinder og sårbare personer, der ønsker at starte eller udvikle en
mikrovirksomhed. Denne målsætning vil også blive adresseret ved hjælp af finansielle
instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-fondens komponent for sociale
investeringer og færdighedspolitik.
(34) Aktører på det sociale investeringsmarked, herunder filantropiske aktører, kan spille
en vigtig rolle i opfyldelsen af flere ESF+-målsætninger, da de tilbyder finansiering
samt innovative og supplerende tilgange til at bekæmpe social udstødelse og
fattigdom, reducere arbejdsløshed og bidrage til FN's mål for bæredygtig udvikling.
Derfor bør filantropiske aktører som for eksempel stiftelser og donorer, i det omfang,
det er relevant, involveres i ESF+-foranstaltninger, navnlig dem, der er rettet mod
udvikling af markedsøkosystemet for sociale investeringer.
(35) I overensstemmelse med artikel 168 i TEUF skal der sikres et højt
sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens
politikker og aktiviteter. Unionen skal supplere og støtte de nationale
16
.
DA 23 DA
sundhedspolitikker, tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og fremme
samordningen mellem deres programmer, idet den fuldt ud respekterer
medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitikker samt for
organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på
sundhedsområdet.
(36) At holde mennesker sunde og aktive længere og sætte dem i stand til at spille en aktiv
rolle i forvaltningen af deres sundhed vil have positive virkninger på sundhed,
uligheder på sundhedsområdet, livskvalitet, produktivitet, konkurrencedygtighed og
inklusion, samtidig med at presset på de nationale budgetter lettes. Kommissionen har
forpligtet sig til at hjælpe medlemsstaterne til at nå deres mål for bæredygtig
udvikling, navnlig bæredygtigt udviklingsmål 3:"Vi skal sikre et sundt liv for alle og
fremme trivsel for alle aldersgrupper"17
.
(37) Dokumentation bør sammen med de fælles værdier og principper i EU's
sundhedssystemer, som omhandlet i Rådets konklusioner af 2. juni 2006, støtte
beslutningstagningsprocesserne med hensyn til planlægning og forvaltning af
innovative, effektive og modstandsdygtige sundhedssystemer og fremme værktøjer til
at sikre universel adgang til sundhedspleje af høj kvalitet og frivillig gennemførelse af
bedste praksis i større skala.
(38) Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed bidrages til
sygdomsforebyggelse gennem hele livet for EU-borgerne og til fremme af sundhed
ved at håndtere sundhedsrisikofaktorer som for eksempel tobaksrygning og passiv
rygning, alkoholmisbrug, forbrug af ulovlige stoffer og narkotikarelaterede
helbredsskader, usunde kostvaner og fysisk inaktivitet og skabe gunstige miljøer for en
sund livsstil for at supplere medlemsstaternes tiltag i overensstemmelse med de
relevante strategier. Der bør via ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed udbredes
effektive forebyggelsesmodeller, innovative teknologier og nye forretningsmodeller
og -løsninger for at bidrage til innovative, effektive og bæredygtige sundhedssystemer
i medlemsstaterne og lette adgangen til bedre og sikrere sundhedspleje for europæiske
borgere.
(39) Ikkeoverførbare sygdomme er ansvarlige for over 80 % af tidlig død i Unionen, og
effektiv forebyggelse har et væld af grænseoverskridende dimensioner. Sideløbende
hermed fremhævede Europa-Parlamentet og Rådet behovet for at minimere de
folkesundhedsmæssige konsekvenser af alvorlige grænseoverskridende
sundhedstrusler som for eksempel overførbare sygdomme og andre biologiske,
kemiske, miljømæssige og ukendte trusler ved at støtte opbygningen af beredskab og
indsatskapacitet.
(40) Det har afgørende betydning for sundhedssystemernes effektivitet og borgernes
sundhed, at antallet af resistente infektioner og infektioner forårsaget i
sundhedsvæsenet reduceres, og at det sikres, at effektive antimikrobielle stoffer er til
rådighed.
(41) Kommissionen har for nylig fremsat et forslag om medicinsk teknologivurdering18
med henblik på at støtte samarbejdet om medicinsk teknologivurdering på EU-plan for
at øge tilgængeligheden af innovative sundhedsteknologier for patienter i hele
17
COM(2016) 739 final.
18
COM(2018) 51 final
DA 24 DA
Unionen, udnytte de tilgængelige ressourcer bedre og forbedre forudsigeligheden for
erhvervslivet.
(42) I betragtning af den specifikke karakter af en række af de målsætninger, der er
omfattet af ESF+'s indsatsområde vedrørende sundhed, og af typen af foranstaltninger
på dette område, er medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder bedst
placeret til at gennemføre aktiviteterne i forbindelse hermed. Disse myndigheder, der
er udpeget af myndighederne selv, bør derfor betragtes som identificerede modtagere
af tilskud med henblik på artikel [195] i [den nye finansforordning], og der bør ydes
tilskud til sådanne myndigheder uden forudgående offentliggørelse af indkaldelser af
forslag.
(43) De europæiske netværk af referencecentre (ERN'er) er netværk, der involverer
udbydere af sundhedsydelser i hele Europa med henblik på at håndtere sjældne
sygdomme, sygdomme med lav prævalens og komplekse sygsomme samt lidelser, der
kræver højt specialiseret behandling og koncentration af viden og ressourcer.
ERN'erne er godkendt som netværk af rådet af medlemsstater for de europæiske
netværk af referencecentre i henhold til den godkendelsesprocedure, der er fastsat ved
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU af 10. marts 2014.
Netværkene bør derfor betragtes som identificerede modtagere af tilskud med henblik
på artikel [195] i [den nye finansforordning], og der bør ydes tilskud til ERN'erne uden
forudgående offentliggørelse af indkaldelser af forslag.
(44) EU's sundhedslovgivning har en umiddelbar indvirkning på borgernes liv, på
effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemerne og på, om det indre
marked fungerer godt. Den lovgivningsmæssige ramme for lægemidler og medicinsk
teknologi (lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprindelse) samt
tobakslovgivningen, patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende
sundhedsydelser og alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler er afgørende for
beskyttelsen af sundheden i EU. Forordningen skal — ligesom gennemførelsen og
håndhævelsen heraf — holde trit med fremskridtene inden for innovation og forskning
og med samfundsmæssige ændringer på dette område, samtidig med at
målsætningerne på sundhedsområdet opfyldes. Det er derfor nødvendigt løbende at
udvikle det nødvendige evidensgrundlag for gennemførelsen af lovgivning af en sådan
videnskabelig karakter.
(45) For at aktioner på EU-plan og på internationalt plan kan være så effektive som muligt,
bør der udvikles et samarbejde med relevante internationale organisationer som for
eksempel De Forenede Nationer (FN) og FN's særorganisationer, navnlig
Verdenssundhedsorganisationen (WHO), samt med Europarådet og Organisationen for
Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) for at gennemføre indsatsområdet
sundhed.
(46) For at understrege betydningen af at håndtere klimaforandringer i overensstemmelse
med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for
bæredygtig udvikling vil denne forordning bidrage til at integrere klimaindsatsen i
Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af
udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. Relevante
foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen og
revurderet som led i midtvejsevalueringen.
DA 25 DA
(47) I henhold til artikel [94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU19
] kan personer og enheder,
som er etableret i oversøiske lande og territorier (i det følgende benævnt "OLT'er"),
modtage finansiering under overholdelse af reglerne og målsætningerne for
indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, og
eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som de relevante
OLT'er hører under.
(48) Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan
deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret
ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved
beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indsættes en særlig
bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne
adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning
kan udøve deres respektive beføjelser.
(49) Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede
foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af
uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller
ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative
sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,
Euratom) nr. 883/201320
, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/9521
, Rådets
forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9622
og Rådets forordning (EU) 2017/193923
.
Desuden kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning
(EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage
administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå,
om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's
finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning
(EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der
skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2017/137124
. I henhold til finansforordningen skal personer eller
enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens
finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske
Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter,
der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.
(50) Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet
med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
19
Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers
associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") ( EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
20
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom ) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
21
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
22
Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
23
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde
om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
24
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af
svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29)
DA 26 DA
finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen,
de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved
hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de
finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages i henhold til artikel 322 i TEUF,
vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i
medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en
væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.
(51) Målet for denne forordning, nemlig at øge effektiviteten af arbejdsmarkederne og
fremme adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre adgangen til og kvaliteten
af uddannelse, fremme social inklusion og sundhed og reducere fattigdom, samt
aktioner på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet
sundhed , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor
bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(52) For at ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til
at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår supplering og
ændring af bilagene om indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne
i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige
deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og
Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og
deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der
beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(53) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne i
forbindelse med modellen for den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne bør
udøves i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 4 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201125
på grund af karakteren af
denne model —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Del I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Genstand
25
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 27 DA
Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+).
Der fastsættes ved forordningen målsætninger for ESF+, et budget for perioden 2021-2027,
gennemførelsesmetoder, EU-finansieringsformer og regler for ydelse af sådan finansiering.
Artikel 2
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
1) "ledsageforanstaltninger": aktiviteter, der gennemføres som supplement til uddelingen
af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med det formål at bekæmpe social
udstødelse, f.eks. henvisning til og ydelse af sociale tjenester eller rådgivning om forvaltning
af et husholdningsbudget
2) "associeret land": et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, der giver det
mulighed for at deltage i ESF+'s indsatsområde beskæftigelse og social innovation og ESF+'s
indsatsområde sundhed, jf. artikel 30
3) "elementær materiel bistand": varer, der opfylder en persons elementære behov i
forbindelse med et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler og skolematerialer
4) "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden
for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte
og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der
skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner
samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
5) "fælles umiddelbare resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler
virkninger inden for fire uger fra den dag, hvor deltageren forlader operationen
(udtrædelsesdato)
6) "fælles langsigtede resultatindikatorer": fælles resultatindikatorer, der måler
virkninger, seks måneder efter at en deltager har forladt operationen
7) "omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand": de
faktiske omkostninger i forbindelse med støttemodtagerens indkøb af fødevarer og/eller
elementær materiel bistand og ikke begrænset til prisen på fødevarerne og/eller den
elementære materielle bistand
8) "slutmodtager": den eller de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtte, jf.
artikel 4, stk. 1, nr. xi)
9) "sundhedskrise": enhver krise, der almindeligvis opfattes som en trussel, som har en
sundhedsdimension, og som kræver øjeblikkelig handling fra myndighedernes side under
usikre forhold
10) "retlig enhed " en fysisk person eller en efter national ret, EU-lovgivningen eller
international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i
eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter
11) "mikrofinansiering": bl.a. garantier, mikrokredit samt egenkapital og kvasiegenkapital
kombineret med ledsagende virksomhedsudviklingstjenester, f.eks. i form af individuel
rådgivning, uddannelse og mentorordninger, der udvides til også at omfatte personer og
DA 28 DA
mikrovirksomheder, der oplever vanskeligheder med hensyn til at få adgang til kredit med
henblik på erhvervsmæssige og/eller indtægtsskabende aktiviteter
12) "mikrovirksomhed": en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller
samlet balance på under 2 000 000 EUR
13) "de socialt dårligst stillede personer": fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier,
husstande eller sammenslutninger af sådanne personer, hvis behov for bistand er blevet
fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente
myndigheder fastsætter i samarbejde med relevante interessenter, idet de undgår
interessekonflikter, og som er godkendt af de pågældende nationale myndigheder, og som kan
omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i
bestemte geografiske områder
14) "referenceværdi": en værdi til fastsættelse af mål for fælles og programspecifikke
resultatindikatorer, der er baseret på igangværende eller tidligere lignende interventioner
15) "social virksomhed": et foretagende, uanset dets juridiske status, eller en fysisk
person, som
a) i overensstemmelse med sine vedtægter, statutter eller andre retlige
dokumenter, der kan medføre ansvar i henhold til reglerne i den medlemsstat,
hvor den befinder sig, har som sin primære sociale målsætning at opnå målbare
positive sociale virkninger frem for at skabe fortjeneste til andre formål, og
som leverer tjenester eller varer, der giver et socialt udbytte, og/eller anvender
metoder til produktion af varer eller tjenester, der er udtryk for sociale
målsætninger
b) først og fremmest anvender sin profit til at opfylde sin primære målsætning og
har på forhånd fastlagte procedurer og regler for enhver udlodning af profit, der
sikrer, at sådan udlodning ikke underminerer den primære sociale målsætning
c) ledes på en aktiv, ansvarlig og gennemsigtig måde, særlig ved at inddrage de
arbejdstagere, kunder og interesserede parter, som berøres af dens
forretningsaktiviteter
16) "sociale innovationer": aktiviteter, der er sociale i både deres formål og midler, og
navnlig dem, der vedrører udvikling og implementering af nye idéer (varer, tjenesteydelser og
modeller), der på én og samme tid både opfylder sociale behov og skaber nye sociale
sammenhænge eller samarbejdsforbindelser og derved er gavnlige for samfundet og styrker
dets handlingsevne
17) "sociale eksperimenter": politiske interventioner, der tilbyder innovative svar på
sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres
virkning, inden de, hvis resultaterne er overbevisende, gennemføres i andre sammenhænge
eller i større skala
18) "nøglekompetencer": den viden og de færdigheder og kompetencer, som alle
mennesker har brug for, i enhver fase af livet, med henblik på personlig udfoldelse og
udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab Nøglekompetencerne er:
læse- og skrivefærdigheder, flersproglige kompetencer, matematik, naturvidenskab, teknologi
og ingeniørvæsen, digitale færdigheder, personlige kompetencer, sociale kompetencer og
læringskompetence, medborgerskab, iværksætteri samt kulturel bevidsthed og udtryksevne
19) "tredjeland": et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.
DA 29 DA
2. Definitionerne i artikel [2] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser] finder
også anvendelse på det indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning.
Artikel 3
Generelle målsætninger og gennemførelsesmetoder
ESF+ har til formål at støtte medlemsstaterne i at opnå et højt niveau af beskæftigelse,
retfærdig social beskyttelse samt en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar
til fremtidens arbejdsmarked, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for
sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den
17. november 2017.
ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige
muligheder, adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, social beskyttelse og
inklusion samt et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed.
Den gennemføres:
a) under delt forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de specifikke
målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 (i det følgende benævnt "ESF+-indsatsområdet
under delt forvaltning"), og
b) under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til
de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1, og artikel 23 (i det følgende benævnt
"indsatsområdet beskæftigelse og social innovation") og for så vidt angår den del af
bistanden, der svarer til de målsætninger, der er angivet i artikel 4, stk. 1 og 3, og artikel 26 (i
det følgende benævnt "indsatsområdet sundhed").
Artikel 4
Specifikke målsætninger
1. ESF+ støtter følgende specifikke målsætninger på politikområderne beskæftigelse,
uddannelse og social inklusion samt sundhed og bidrager herigennem også til den politiske
målsætning om "Et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale
rettigheder", der er fastsat i artikel [4] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser]:
i) at forbedre adgangen til beskæftigelse for alle jobsøgende, navnlig unge,
langtidsledige og erhvervsinaktive, og fremme selvstændig virksomhed og den
sociale økonomi
ii) at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at sikre rettidig og
skræddersyet bistand samt støtte til matching, overgange og mobilitet på
arbejdsmarkedet
iii) at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, en bedre balance mellem
arbejdsliv og privatliv, herunder adgang til børnepasning, et sund og veltilpasset
arbejdsmiljø, der tager højde for sundhedsmæssige risici, tilpasning af arbejdstagere,
virksomheder og iværksættere til forandring samt aktiv og sund aldring
iv) at forbedre kvaliteten, effektiviteten og arbejdsmarkedsrelevansen af
uddannelsessystemerne for at støtte tilegnelsen af nøglekompetencer, herunder
digitale færdigheder
v) at fremme lige adgang til og færdiggørelse af inkluderende uddannelse af høj
kvalitet — navnlig for ugunstigt stillede grupper — på alle niveauer, fra
DA 30 DA
førskoleundervisning og børnepasning over almen uddannelse og
erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, herunder
at lette læringsmobiliteten for alle
vi) at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og
omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til digitale færdigheder, at
foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets
behov bedre, at lette karriereskift og at fremme erhvervsmæssig mobilitet
vii) at skabe aktiv inklusion med henblik på at fremme lige muligheder og aktiv
deltagelse og at forbedre beskæftigelsesegnetheden
viii) at fremme socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere og
marginaliserede samfundsgrupper som for eksempel romaer
ix) at fremme lige og rettidig adgang til tjenester, der er bæredygtige, økonomisk
overkommelige og af høj kvalitet, at modernisere sociale beskyttelsessystemer,
herunder ved at fremme adgangen til social beskyttelse, at forbedre
tilgængeligheden, effektiviteten og modstandsdygtigheden af sundhedssystemer og
langtidsplejetjenester
x) at fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social
udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn
xi) at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel
bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger.
2. Gennem de foranstaltninger, der gennemføres på ESF+-indsatsområdet under delt
forvaltning med henblik på at opfylde de specifikke målsætninger, der er omhandlet i stk. 1,
bidrager ESF+ også til de øvrige politiske målsætninger, der er opført i artikel 4 i [den
fremtidige forordning om fælles bestemmelser], navnlig dem, der vedrører:
1. et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder til intelligent
specialisering, færdigheder til centrale støtteteknologier, industriel omstilling,
sektorsamarbejde om færdigheder og iværksætteri, uddannelse af forskere,
netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner,
forsknings- og teknologicentre og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore
virksomheder
2. et grønnere, kulstoffattigt Europa gennem den forbedring af
uddannelsessystemerne, der er nødvendig med henblik på tilpasning af færdigheder og
kvalifikationer, opkvalificering af alle, herunder arbejdsstyrken, og skabelse af nye job
i sektorer på miljø-, klima- og energi- og bioøkonomiområdet.
3. På indsatsområdet sundhed skal ESF+ støtte fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse,
bidrage til sundhedssystemernes effektivitet, tilgængelighed og modstandsdygtighed, gøre
sundhedsplejen sikrere, reducere uligheder på sundhedsområdet, beskytte borgerne mod
grænseoverskridende sundhedstrusler og støtte EU's sundhedslovgivning.
Artikel 5
Budget
1. Den samlede finansieringsramme for ESF+ for perioden 2021-2027 er på 101 174
000 000 EUR i løbende priser.
2. Den del af finansieringsrammen for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der
er relateret til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, er på
DA 31 DA
100 000 000 000 EUR i løbende priser eller 88 646 194 590 EUR i 2018-priser,
hvoraf 200 000 000 EUR i løbende priser eller 175 000 000 EUR i 2018-priser
tildeles til tværnationalt samarbejde til støtte for innovative løsninger som omhandlet
i artikel 23, nr. i), og 400 000 000 EUR i løbende priser eller 376 928 934 EUR i
2018-priser tildeles til supplerende støtte til regionerne i den yderste periferi, der er
udpeget i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i
artikel 2 i protokol nr. 6 i tiltrædelsesakten af 1994.
3. Finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og
indsatsområdet sundhed for perioden 2021-2027 er på 1 174 000 000 EUR i løbende
priser.
4. Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 3, er som følger:
a) 761 000 000 EUR til gennemførelsen af indsatsområdet beskæftigelse og social
innovation
b) 413 000 000 EUR til gennemførelsen af indsatsområdet sundhed.
5. De beløb, der er omhandlet i stk. 3 og 4, kan også anvendes til teknisk og
administrativ bistand i forbindelse med programmernes gennemførelse, eksempelvis
forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter,
herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.
Artikel 6
Ligestilling mellem mænd og kvinder, lige muligheder og ikkeforskelsbehandling
1. Alle programmer på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt de operationer, der
støttes via indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed, skal
sikre ligestilling mellem kvinder og mænd under udarbejdelse, gennemførelse, overvågning
og evaluering. De skal fremme lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling på grundlag
af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering,
under udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen heraf.
2. Medlemsstaterne og Kommissionen støtter også specifikke målrettede aktioner for at
fremme de i stk. 1 omhandlede principper inden for enhver af ESF+'s målsætninger, herunder
overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet.
Del II — Gennemførelse af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
Kapitel I
Fælles bestemmelser for programmering
Artikel 7
Sammenhæng og tematisk koncentration
DA 32 DA
1. Medlemsstaterne koncentrerer de ESF+-midler, der er omfattet af delt forvaltning, om
interventioner, der har til formål at håndtere de udfordringer, der identificeres i deres
nationale reformprogrammer, i det europæiske semester samt i landespecifikke henstillinger,
der vedtages i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i
TEUF, og tager hensyn til principper og rettigheder i den europæiske søjle for sociale
rettigheder.
Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen skaber synergier og sikrer
koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-
fonde, -programmer og -instrumenter som for eksempel Erasmus, Asyl- og Migrationsfonden
og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til gennemførelse af reformer og det
tekniske støtteinstrument, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen.
Medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen optimerer
koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og sikre tæt samarbejde mellem de
ansvarlige for gennemførelsen med hensyn til at levere sammenhængende og strømlinede
støtteforanstaltninger.
2. Medlemsstaterne tildeler et passende beløb af deres ESF+-midler under delt forvaltning til
at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i
overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det
europæiske semester inden for ESF+'s anvendelsesområde, jf. artikel 4.
3. Medlemsstaterne tildeler mindst 25 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til de
specifikke målsætninger for politikområdet social inklusion, jf. artikel 4, stk. 1, nr. vii)-xi),
herunder fremme af den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere.
4. Medlemsstaterne tildeler mindst 2 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til den
specifikke målsætning om at bekæmpe materielle afsavn, jf. artikel 4, stk. 1, nr. xi).
I behørigt begrundede tilfælde kan der tages hensyn til de midler, der er blevet tildelt til den i
artikel 4, stk. 1, nr. x), fastsatte målsætning, der er målrettet mod de socialt dårligst stillede,
med henblik på kontrol af at minimumsbeløbet på mindst 2 % overholdes, jf. første afsnit.
5. Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller
under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2019,
tildeler mindst 10 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2021-2025 til
målrettede aktioner og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse og overgangen fra
skole til arbejde, reintegrationsforløb på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og "second
chance"-uddannelsestilbud, navnlig i forbindelse med gennemførelse af
ungdomsgarantiordninger.
Medlemsstater med en andel af unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i beskæftigelse eller
under uddannelse, der på grundlag af Eurostatdata ligger over EU-gennemsnittet i 2024,
tildeler, når de programmerer ESF+-midler under delt forvaltning for 2026 og 2027 på
mellemlang sigt, jf. artikel [14] i [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser], mindst
10 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning for årene 2026-2027 til sådanne aktioner.
Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i første og andet afsnit, tildeler
mindst 15 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede
aktioner i første afsnit. Der skal tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af at
minimumsandelen på nationalt plan, jf. første og andet afsnit, overholdes.
Medlemsstaterne prioriterer, når de gennemfører sådanne aktioner, erhvervsinaktive og
langtidsledige unge og iværksætter målrettede opsøgende foranstaltninger.
DA 33 DA
6. Stk. 2-5 finder ikke anvendelse på den specifikke supplerende tildeling, der modtages af
regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i
protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994.
7. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på teknisk bistand.
Artikel 8
Partnerskab
1. Hver medlemsstat sikrer, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer
deltager tilstrækkeligt i gennemførelsen af de politikker vedrørende beskæftigelse, uddannelse
og social inklusion, der støttes via ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.
2. Medlemsstaterne tildeler i hvert program et passende beløb af deres midler fra det
indsatsområde under ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, til kapacitetsopbygning
hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer.
Artikel 9
Afhjælpning af materielle afsavn
De i artikel 7, stk. 4, omhandlede midler skal programmeres under en særlig prioritet eller et
særligt program.
Artikel 10
Støtte til ungdomsbeskæftigelse
Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, skal programmeres under en særlig prioritet
og skal støtte opfyldelsen af den specifikke målsætning i artikel 4, stk. 1, nr. i).
Artikel 11
Støtte til relevante landespecifikke henstillinger
De aktioner. der adresserer udfordringer, der er identificeret i relevante landespecifikke
henstillinger og i det europæiske semester som omhandlet i artikel 7, stk. 2, skal
programmeres under en eller flere særlige prioriteter.
Kapitel II
Generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
Artikel 12
Anvendelsesområde
DA 34 DA
Dette kapitel gælder for ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. i)-x), når den ydes under
delt forvaltning (i det følgende benævnt "generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt
forvaltning").
Artikel 13
Innovative aktioner
1. Medlemsstaterne støtter aktioner med henblik på social innovation og sociale
eksperimenter eller styrker bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber, der involverer
offentlige myndigheder, den private sektor og civilsamfundet, f.eks. lokale aktionsgrupper,
der udformer og gennemfører lokale udviklingsstrategier styret af lokalsamfundet.
2. Medlemsstaterne kan støtte opskalering af innovative tilgange, der er blevet afprøvet i
lille skala (sociale eksperimenter), og som er udviklet på indsatsområdet beskæftigelse og
social innovation og andre EU-programmer.
3. Innovative aktioner og tilgange kan programmeres under en eller flere af de specifikke
målsætninger i artikel 4, stk. 1, nr. i)-x).
4. Hver medlemsstat tilegner mindst én prioritet til gennemførelsen af stk. 1 eller 2 eller
begge. Den maksimale medfinansieringsrate for disse prioriteter kan øges til 95 % med
henblik på tildeling af højst 5 % af de nationale ESF+-midler under delt forvaltning til
sådanne prioriteter.
Artikel 14
Støtteberettigelse
1. Ud over de omkostninger, der er omhandlet i artikel [58] i [den fremtidige forordning om
fælles bestemmelser], er følgende omkostninger ikke berettigede til generel støtte fra ESF+-
indsatsområdet under delt forvaltning:
a) erhvervelse af jord og fast ejendom samt etablering af infrastruktur og
b) erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvis erhvervelsen heraf er
nødvendig for at opfylde målsætningen med operationen, eller hvis disse genstande
er fuldt afskrevne, eller hvis erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske
mulighed.
2. Bidrag i naturalydelser i form af ydelser eller lønninger, som tredjemand har afholdt til
fordel for deltagerne i en operation, kan være berettiget til generel støtte fra ESF+-
indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at bidragene i naturalydelser er afholdt i
overensstemmelse med nationale regler, herunder regnskabsregler, og ikke overstiger de
udgifter, som tredjeparten har afholdt.
3. Den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af
de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af
1994, skal anvendes til støtte for opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel 4, første
afsnit.
4. Direkte omkostninger til personale er berettiget til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet
under delt forvaltning, forudsat at de ikke udgør mere end 100 % af den sædvanlige aflønning
for det pågældende erhverv i medlemsstaten som dokumenteret ved Eurostatdata.
DA 35 DA
Artikel 15
Indikatorer og rapportering
1. Programmer, der modtager generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning,
skal anvende fælles output- og resultatindikatorer, jf. bilag 1 til denne forordning, for at
overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Programmerne kan også anvende
programspecifikke indikatorer.
2. Referenceværdien for fælles og programspecifikke outputindikatorer sættes til nul. Hvis det
er relevant for karakteren af de operationer, der støttes, fastsættes der kumulative kvantitative
delmål og målværdier i absolutte tal. De rapporterede værdier for outputindikatorerne
udtrykkes i absolutte tal.
3. Referenceværdien for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, for hvilke der er
fastsat et kumulativt kvantitativt delmål for 2024 og en målværdi for 2029, fastsættes ved
anvendelse af de seneste tilgængelige data eller andre relevante kilder til oplysninger. Mål for
fælles resultatindikatorer fastsættes i absolutte tal eller som en procentandel.
Programspecifikke resultatindikatorer og relaterede mål kan udtrykkes kvantitativt eller
kvalitativt. De rapporterede værdier for fælles resultatindikatorer udtrykkes i absolutte tal.
4. Data om indikatorer for deltagerne må kun overføres, hvis alle data vedrørende den
pågældende deltager, der er påkrævet i henhold til bilag 1, punkt 1a, er tilgængelige.
5. Medlemsstaterne sætter, hvis der er data tilgængelige fra registre eller tilsvarende kilder,
forvaltningsmyndigheder og andre organer med ansvar for indsamling af data, der er
nødvendige for overvågningen og evalueringen af den generelle støtte fra ESF+-
indsatsområdet under delt forvaltning, i stand til at hente disse data fra dataregistre eller
tilsvarende kilder, jf. artikel 6, stk. 1, litra c) og e) i forordning (EU) 2016/679.
6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 38 med henblik på at ændre bilag I, hvis det anses som nødvendigt for at sikre
effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem.
Kapitel III
Støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn
Artikel 16
Anvendelsesområde
Dette kapitel gælder for ESF+-støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. xi).
Artikel 17
Principper
1. ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn kan kun anvendes til støtte af uddeling
af fødevarer og varer, der er i overensstemmelse med EU-retten vedrørende
forbrugerproduktsikkerhed.
2. Medlemsstater og støttemodtagere udvælger fødevarerne og/eller den elementære
materielle bistand på grundlag af objektive kriterier i relation til behovene hos de socialt
dårligst stillede personer. Der tages hensyn til klimatiske og miljømæssige forhold i
udvælgelseskriterierne for fødevarer og, hvor det er relevant, varer, navnlig med henblik på
DA 36 DA
reduktion af fødevarespild. Hvor det er relevant, træffes valget af den type fødevarer, der skal
uddeles, efter overvejelser om deres bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede
personer.
Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand kan gives/ydes direkte til de socialt
dårligst stillede personer eller indirekte via elektroniske vouchere eller kort, forudsat at de kun
kan indløses mod fødevarer og/eller elementær materiel bistand, jf. artikel 2, stk. 3.
Fødevarerne til de socialt dårligst stillede personer kan tilvejebringes ved anvendelse,
forarbejdning eller salg af varer, som er afsat i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at dette er den økonomisk mest fordelagtige
mulighed og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til de socialt dårligst stillede
personer.
Ethvert beløb, der hidrører fra en sådan transaktion, skal anvendes til fordel for de socialt
dårligst stillede personer i tilgift til de beløb, der allerede er til rådighed for programmet.
3. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at den bistand, der ydes i forbindelse med
ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn, respekterer de socialt dårligst stillede
personers værdighed og forhindrer stigmatisering.
4. Leveringen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand kan suppleres ved, at der
henvises til kompetente tjenester og andre ledsageforanstaltninger, der tilstræber social
inklusion af de socialt dårligst stillede personer.
Artikel 18
Indhold af prioriteten
En prioritet vedrørende støtte i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. xi), skal angive følgende:
a) typen af støtte
b) de vigtigste målgrupper
c) en beskrivelse af de nationale eller regionale støtteordninger.
I tilfælde af programmer, der er begrænset til denne type støtte og den tekniske bistand, der er
forbundet hermed, skal prioriteten også omfatte kriterierne for udvælgelse af operationer.
Artikel 19
Operationernes støtteberettigelse
1. De fødevarer og/eller den elementære materielle bistand, der gives/ydes til de socialt
dårligst stillede personer, kan indkøbes af eller på vegne af støttemodtageren eller stilles gratis
til rådighed for støttemodtageren.
2. Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand uddeles gratis til de socialt
dårligst stillede personer.
Artikel 20
Udgifternes støtteberettigelse
1. De støtteberettigede omkostninger i forbindelse med ESF+-støtten til afhjælpning af
materielle afsavn er:
DA 37 DA
a) omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, herunder
omkostninger i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til
de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materiel bistand til
slutmodtagerne
b) hvis transporten af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de
støttemodtagere, der uddeler dem til slutmodtagerne, ikke er omfattet af litra a), de
omkostninger, der afholdes af indkøbsorganet i forbindelse med transport af fødevarer
og/eller elementær materiel bistand til oplagringsdepoterne og/eller støttemodtagerne samt
omkostninger til oplagring med en fast takst på 1 % af de i litra a) omhandlede omkostninger
eller, i behørigt begrundede tilfælde, omkostninger, der faktisk er afholdt og betalt
c) omkostninger til administration, transport og oplagring, der afholdes af de
støttemodtagere, der er involveret i uddelingen af fødevarerne og/eller den elementære
materielle bistand til de socialt dårligst stillede, med en fast takst på 5 % af de i litra a)
omhandlede omkostninger eller 5 % af værdien af de fødevarer, der er afsat efter reglerne i
artikel 16 i forordning (EU) nr. 1308/2013
d) omkostninger til indsamling, transport, oplagring og uddeling af fødevaredonationer og
oplysningsaktiviteter, der er direkte forbundet hermed
e) omkostninger til ledsageforanstaltninger, der gennemføres af eller på vegne af de
støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de
socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 5 % af de i litra a) omhandlede
omkostninger.
2. En reduktion af de i stk. 1, litra a), omhandlede støtteberettigede omkostninger, der
skyldes, at det indkøbsorgan, der var ansvarligt for indkøb af fødevarer og/eller elementær
materiel bistand, ikke var i overensstemmelse med gældende ret, fører ikke til en reduktion af
de i stk. 1, litra c) og e), fastsatte støtteberettigede omkostninger.
3. Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:
a) renter af gæld
b) etablering af infrastruktur
c) omkostninger til genbrugsvarer.
Artikel 21
Indikatorer og rapportering
1. Prioriteter, der adresserer materielle afsavn, skal anvende fælles output- og
resultatindikatorer, jf. bilag II til denne forordning, for at overvåge, hvordan gennemførelsen
skrider frem. Disse programmer kan også anvende programspecifikke indikatorer.
2. Der fastsættes referenceværdier for fælles og programspecifikke resultatindikatorer.
3. Senest den 30. juni 2025 og den 30. juni 2028 rapporterer forvaltningsmyndighederne
resultaterne af en struktureret undersøgelse af slutmodtagerne, der er gennemført i det
forudgående år, til Kommissionen. Denne undersøgelse skal være baseret på en model, som
Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.
4. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager
Kommissionen en gennemførelsesretsakt, ved hvilken der fastsættes en model, der skal
anvendes til den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne, efter rådgivningsproceduren i
artikel 39, stk. 2.
DA 38 DA
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 38 med henblik på at ændre bilag II, hvis det anses som nødvendigt for at sikre
effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem.
Artikel 22
Revision
Revision af operationer kan omfatte alle gennemførelsesfaser og alle niveauer i
distributionskæden; undtaget er kun kontrol af slutmodtagerne, medmindre en risikovurdering
viser, at der en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig.
Del III — Gennemførelse under direkte og indirekte forvaltning
Kapitel I — Specifikke regler for indsatsområdet beskæftigelse og social
innovation
Afdeling I: Almindelige bestemmelser
Artikel 23
Operationelle målsætninger
Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation har følgende operationelle målsætninger:
a) at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet for at sikre, at politikkerne med
henblik på at opfylde de i artikel 4 omhandlede specifikke målsætninger er baseret på solid
dokumentation og er relevante i forhold til behov, udfordringer og forhold i de associerede
lande
b) at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og
dialog om politikker på de i artikel 4 omhandlede områder for at bistå de associerede lande i
at træffe passende politiske foranstaltninger
c) at støtte sociale eksperimenter på de i artikel 4 omhandlede områder og opbygge de
interesserede parters kapacitet til at gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede
socialpolitiske interventioner
d) at stille specifikke støttetjenester til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med
henblik på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder, fra forberedelse inden
rekruttering til bistand efter jobanvisning for at besætte ledige stillinger i visse sektorer,
erhverv, lande, grænseregioner eller for særlige grupper (f.eks. sårbare mennesker)
e) at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af
mikrofinansiering til mikrovirksomheder i opstarts- og udviklingsfaserne, navnlig dem, der
beskæftiger sårbare mennesker
f) at støtte netværksarbejde på EU-plan og indgå i dialog med og blandt relevante
interesserede parter på de i artikel 4 omhandlede områder og bidrage til at opbygge disse
interesserede parters institutionelle kapacitet, herunder offentlige arbejdsformidlinger, sociale
DA 39 DA
sikringsinstitutioner, mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til
rådighed for sociale virksomheder og den sociale økonomi
g) at støtte udviklingen af sociale virksomheder og opkomsten af et socialt
investeringsmarked, idet offentlige og private interaktioner samt fondes og filantropiske
aktørers deltagelse på dette marked lettes
h) at yde vejledning med henblik på udvikling af den sociale infrastruktur (herunder
boliger, børnepasning, uddannelse, sundhedspleje og langtidspleje), der er nødvendig for
gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
i) at støtte tværnationalt samarbejde for at fremskynde overførsel af og lette opskalering
af innovative løsninger, navnlig på områderne beskæftigelse, færdigheder og social inklusion,
i Europa
j) at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige
standarder i forbindelse med udnyttelse af globaliseringen og den eksterne dimension af EU-
politikkerne på de i artikel 4 omhandlede områder.
Afdeling II — Støtteberettigelse
Artikel 24
Støtteberettigede aktioner
1. Kun aktioner, der forfølger de i artikel 3 og 4 omhandlede målsætninger, er berettiget til
støtte.
2. Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation kan støtte følgende aktioner:
a) analytiske aktiviteter, herunder i forhold til tredjelande, navnlig:
i) undersøgelser, studier, statistiske data, metoder, klassifikationer,
mikrosimulationer, indikator og støtte til observatorier og benchmark på europæisk
plan
ii) sociale eksperimenter til evaluering af sociale innovationer
iii) overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten,
b) gennemførelse af politikker, navnlig:
i) grænseoverskridende partnerskaber og støttetjenester i grænseoverskridende
regioner
ii) en EU-dækkende, arbejdsmarkedsrettet mobilitetsordning på EU-plan med
henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangler på
arbejdsmarkedet
iii) støtte til mikrofinansiering og sociale virksomheder, herunder gennem
blandingsoperationer, som for eksempel asymmetrisk risikodeling eller reduktion af
transaktionsomkostninger, samt støtte til udviklingen af social infrastruktur og
færdigheder
iv) støtte til tværnationalt samarbejde og partnerskab med henblik på overførsel og
opskalering af innovative løsninger
c) kapacitetsopbygning, navnlig:
DA 40 DA
i) hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede
områder
ii) hos nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder
bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet
iii) hos deltagende landes forvaltninger, sociale sikringsinstitutioner og
arbejdsformidlinger med ansvar for fremme af arbejdskraftens bevægelighed, af
mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed
for sociale virksomheder eller andre aktører på det sociale investeringsområde samt
netværksarbejde
iv) hos de interesserede parter med henblik på tværnationalt samarbejde
d) kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:
i) gensidig læring gennem udveksling af god praksis, innovative tilgange,
resultater af analytiske aktiviteter, peerevalueringer og benchmarking
ii) vejledninger, rapporter, oplysningsmateriale og mediedækning af initiativer i
forbindelse med de i artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
iii) informationssystemer, der formidler dokumentation i forbindelse med de i
artikel 4, stk. 1, omhandlede områder
iv) arrangementer i Rådets formandskabs regi, konferencer og seminarer.
Artikel 25
Støtteberettigede enheder
1. Ud over kriterierne i finansforordningens artikel [197] skal enheder opfylde følgende
kriterier for at være støtteberettigede:
a) være retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:
i) en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under
denne
ii) et associeret land
iii) et tredjeland, der er opført i arbejdsprogrammet i henhold til betingelserne i
stk. 2 og 3
b) være enhver i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en international
organisation.
2. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er et associeret tredjeland, er
undtagelsesvis berettiget til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opfylde målsætningerne
for en given foranstaltning.
3. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er et associeret tredjeland, bør i
princippet selv afholde omkostningerne ved deres deltagelse.
DA 41 DA
Kapitel II – Specifikke bestemmelser for indsatsområdet sundhed
Afdeling I: Almindelige bestemmelser
Artikel 26
Operationelle målsætninger
1. Kun aktioner, der gennemfører de i artikel 3 og 4 omhandlede målsætninger, er berettiget
til støtte.
2. Indsatsområdet sundhed har følgende operationelle målsætninger:
a) at styrke kriseberedskab, -forvaltning og-respons i Unionen for at beskytte borgerne
mod grænseoverskridende sundhedstrusler ved:
i) at gennemføre kapacitetsopbygningsforanstaltninger med henblik på
kriseberedskab, -forvaltning og-respons
ii) at reagere på grænseoverskridende sundhedstrusler under kriser
iii) at støtte laboratoriekapaciteten
iv) at bekæmpe antimikrobiel resistens
b) at styrke sundhedssystemerne ved:
i) at investere i fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse
ii) at støtte den digitale omstilling af sundhed og pleje
ii) at støtte udviklingen af et bæredygtigt EU-sundhedsinformationssystem
iii) at støtte medlemsstaterne med overførsel af viden, der er nyttig for de nationale
reformprocesser hen imod mere effektive, tilgængelige og modstandsdygtige
sundhedssystemer og større fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse, navnlig
reformprocesser, der adresserer de udfordringer, der identificeres inden for rammerne
af det europæiske semester
iv) at udvikle og gennemføre tilgange, der reagerer på fremtidige udfordringer i
sundhedssystemet.
c) at støtte EU's sundhedslovgivning ved:
i) at støtte gennemførelsen af lovgivningen om lægemidler og medicinsk udstyr
ii) at støtte gennemførelsen af EU-lovgivningen om medicinsk
teknologivurdering 26
iii) at overvåge og støtte medlemsstaterne i deres gennemførelse af lovgivning
inden for stoffer af menneskelig oprindelse
iv) at støtte gennemførelsen af tobakslovgivningen
v) at støtte gennemførelsen af EU-lovgivningen inden for grænseoverskridende
sundhedspleje
26
Kommissionen har vedtaget et forslag om medicinsk teknologivurdering (COM(2018)51 final)
DA 42 DA
vi) at støtte Kommissionens videnskabelige komitéer for "Forbrugersikkerhed" og
for "Sundheds- og Miljørisici og nye Risici"
d) at støtte integreret arbejde (f.eks. ERN'er, medicinsk teknologivurdering og
gennemførelse af bedste praksis til fremme af sundhed samt forebyggelse og styring af
sygdomme) ved:
i) fortsat at støtte de europæiske netværk af referencecentre (ERN'er)
ii) at støtte udviklingen af et samarbejde om medicinsk teknologivurdering med
henblik på udarbejdelse af nye harmoniserede regler
iii) at støtte gennemførelsen af bedste praksis med henblik på innovation på
folkesundhedsområdet.
Afdeling II
Støtteberettigelse
Artikel 27
Støtteberettigede aktioner
1. Kun aktioner, der forfølger de i artikel 3 og 26 omhandlede målsætninger, er berettiget til
støtte.
2. Indsatsområdet sundhed kan støtte følgende aktioner:
a) analytiske aktiviteter, navnlig:
i) undersøgelser, studier, indsamling af data, metoder, klassifikationer,
mikrosimulationer, indikator og benchmarkøvelser
ii) overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-
retten
b) gennemførelse af politikker, navnlig:
i) grænseoverskridende samarbejde og partnerskaber, herunder i
grænseoverskridende regioner
ii) støtte til tværnationalt samarbejde og partnerskaber med henblik på
overførsel og opskalering af innovative løsninger
iii) sundhedskriseberedskabsøvelser.
c) kapacitetsopbygning, navnlig:
i) gennem overførsel, tilpasning til og udrulning af bedste praksis med EU-
merværdi mellem medlemsstaterne
ii) hos netværk på EU-plan i forbindelse med de i artikel 4, stk. 26,
omhandlede områder
iii) gennem støtte til etablering, drift og vedligeholdelse af en IT-
infrastruktur til dataudveksling
iv) hos nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og
yder bistand i forbindelse med gennemførelsen af indsatsområdet
v) hos de interesserede parter med henblik på tværnationalt samarbejde
DA 43 DA
vi) gennem bistand i samarbejde med tredjelande
vii) gennem indkøb af varer og tjenester i tilfælde af en sundhedskrise
d) kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:
i) gensidig læring gennem udveksling af god praksis, innovative tilgange,
resultater af analytiske aktiviteter, peerevalueringer og benchmarking
ii) vejledninger, rapporter, oplysningsmateriale og mediedækning af
initiativer i forbindelse med de i artikel 26 omhandlede områder
iii) informationssystemer, der formidler dokumentation i forbindelse med de
i artikel 26 omhandlede områder
iv) arrangementer i Rådets formandskabs regi og de respektive forberedende
aktioner, konferencer og seminarer.
3. De i andet afsnit omhandlede aktioner er kun støtteberettigede, i det omfang de bidrager til
at skabe stordriftsfordele, forbedre kriseberedskabet eller udrulle former for bedste praksis,
der er identificeret som havende stor merværdi, eller har til formål at sikre, at EU-reglerne på
de i artikel 26, stk. 3, omhandlede områder gennemføres, håndhæves, evalueres og revideres,
hvis det er relevant.
Artikel 28
Støtteberettigede enheder og omkostninger
1. Ud over kriterierne i finansforordningens artikel [197] skal enheder opfylde følgende
kriterier for at være støtteberettigede:
a) være retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:
i) en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne
ii) et associeret land
iii) et tredjeland, der er opført i arbejdsprogrammet i henhold til betingelserne i
stk. 3 og 4
b) være en i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.
2. Fysiske personer kan ikke modtage støtte.
3. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er et associeret tredjeland, er
undtagelsesvis berettiget til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opfylde målsætningerne
for en given foranstaltning.
4. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er et associeret tredjeland, bør i
princippet selv afholde omkostningerne ved deres deltagelse.
5. I ekstraordninære situationer under en krise forårsaget af en alvorlig grænseoverskridende
sundhedstrussel som defineret i afgørelse 1082/2013/EU27
, kan omkostninger afholdt i
ikkeassocierede tredjelande undtagelsesvis anses for at være støtteberettigede, hvis de er
behørigt begrundet i nødvendigheden af at imødegå spredning af risikoen for at beskytte EU-
borgernes sundhed.
27
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige
grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF EUT […]. JOL
2013 293_R_0001_01
DA 44 DA
Artikel 29
Forvaltning
Kommissionen hører medlemsstaternes sundhedsmyndigheder i Styringsgruppen vedrørende
Sundhedsfremme, Sygdomsforebyggelse og Håndtering af Ikkeoverførbare Sygdomme eller i
andre relevante ekspertgrupper under Kommissionen eller lignende enheder om de
arbejdsplaner, der er udarbejdet for indsatsområdet sundhed, dets prioriteter, dets strategiske
retningslinje og dets gennemførelse, samt om de sundhedspolitiske perspektiver ved andre
politikker og støttemekanismer, således at den samlede koordinering og merværdien heraf
øges.
Kapitel III
Fælles regler for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og
indsatsområdet sundhed
Artikel 30
Deltagelse af associerede tredjelande på indsatsområdet beskæftigelse og social
innovation og indsatsområdet sundhed
1. Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed er åbne for
følgende associerede lande:
a) medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-
medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen
b) tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i
overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes
deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og
Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse
med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande
c) tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den
konkrete aftale om tredjelandets deltagelse på indsatsområdet, forudsat at
aftalen
1) sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det
tredjeland, som deltager i Unionens programmer
2) fastsætter betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder
beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer eller
indsatsområder i programmer og deres administrative omkostninger.
Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til artikel [21,
stk. 5] i [den nye finansforordning]
3) ikke indrømmer et tredjeland beslutningskompetence over
indsatsområdet
DA 45 DA
4) garanterer Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning
og beskytte sine finansielle interesser.
2. Endvidere er indsatsområdet sundhed også åbent for lande, der er omfattet af den
europæiske naboskabspolitik, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser
for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og
Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke
betingelser i aftaler mellem EU og disse lande.
Artikel 31
Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder
1. Der kan under indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet
sundhed ydes finansiering i en hvilken som helst af de i finansforordningen fastsatte former,
navnlig tilskud, priser, indkøb og frivillige betalinger til internationale organisationer, som
Unionen er medlem af, eller i hvis arbejde den deltager.
2. Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed gennemføres
direkte som fastsat i finansforordningen eller indirekte med organer omhandlet i
finansforordningen artikel [61, stk. 1, litra c)].
Ved tildeling af tilskud kan det i finansforordningens artikel 150 omhandlede
vurderingsudvalg bestå af eksterne eksperter.
3. Blandingsoperationer på indsatsområdet beskæftigelse og social innovation gennemføres i
overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.
4. Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes
forslag, til finansiering af aktioner med en klar EU-merværdi, der medfinansieres af de
kompetente myndigheder, der er ansvarlige for sundhed i medlemsstaterne eller de
tredjelande, der er associeret til programmet, eller af offentlige organer og ikkestatslige
organer, der handler hver for sig eller som et netværk, og som er bemyndiget af nævnte
kompetente myndigheder.
5. Der kan under indsatsområdet sundhed tildeles direkte tilskud, uden at der indkaldes
forslag, til europæiske netværk af referencecentre, der er godkendt som netværk af rådet af
medlemsstater for de europæiske netværk af referencecentre efter godkendelsesproceduren i
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU af 10. marts 2014, ved hvilken der er
der indeholder kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre
og deres medlemmer og for lettelse af udvekslingen af oplysninger og ekspertise om
etablering og evaluering af sådanne netværk.
Artikel 32
Arbejdsprogram og koordinering
Indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed gennemføres
ved hjælp af arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel [108]. Hvis det
er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i
arbejdsprogrammerne.
Kommissionen skaber synergier og sikrer effektiv koordinering mellem ESF+'s
indsatsområde vedrørende sundhed og reformstøtteprogrammet, herunder instrumentet til
gennemførelse af reformer og det tekniske støtteinstrument.
DA 46 DA
Artikel 33
Overvågning og rapportering
1. Der fastsættes indikatorer til overvågning af gennemførelsen af indsatsområderne og
af, hvordan denne skrider frem, hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger i artikel
4 og de operationelle målsætninger i artikel 23 og 26.
2. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af
gennemførelsen af indsatsområderne og af resultaterne indsamles på virkningsfuld, effektiv
og rettidig vis. Med dette for øje pålægges modtagere af EU-midler og (hvis det er relevant)
medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
3. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 38 beføjelse til at vedtage
delegerede retsakter med henblik på at supplere eller ændre indikatorerne i bilag III, hvis det
anses som nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af
indsatsområderne skrider frem.
Artikel 34
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en
international overenskomst, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Revisionsret de
nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser.
For så vidt angår OLAF omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser,
herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske
Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
Artikel 35
Evaluering
1. Evalueringer gennemføres i tide til, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
2. Midtvejsevalueringen af indsatsområderne kan foretages, når der foreligger
tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen heraf, dog senest fire år efter at
gennemførelsen af indsatsområderne er påbegyndt.
3. Ved afslutningen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter afslutningen af
den periode, der er omhandlet i artikel 5, foretager Kommissionen en endelig evaluering af
indsatsområderne.
4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger
hertil.
Artikel 36
Revision
Revision af anvendelsen af EU-bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som er
pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle
sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.
DA 47 DA
Artikel 37
Information, kommunikation og offentlig omtale
1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af
disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem
sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset efter forskellige
modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende
indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet sundhed,
foranstaltningerne i forbindelse med disse områder og resultaterne heraf. De finansielle
midler, der er tildelt til indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og indsatsområdet
sundhed, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så
vidt som de vedrører målene i artikel 4, 23 og 26.
Del IV — Afsluttende bestemmelser
Artikel 38
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel
fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, og
artikel 33, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra forordningens
ikrafttrædelsesdato.
3. Den i artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, og artikel 33, stk. 3, omhandlede delegation
af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse
om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning28
.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 6, artikel 21, stk. 5, og artikel
33, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse
inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-
Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist
begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
28
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 13.
DA 48 DA
Artikel 39
Udvalgsprocedure for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 109, stk. 1, i [den
fremtidige forordning om fælles bestemmelser].
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 40
Udvalg i henhold til artikel 163 i TEUF
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 163 i TEUF (i det
følgende benævnt "ESF+-udvalget").
2. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant for regeringen, en repræsentant for
arbejdstagerorganisationerne, en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne og en
suppleant for hvert medlem for en periode på højst syv år. Er et medlem ikke til stede, har
suppleanten automatisk ret til at deltage i drøftelserne.
3. ESF+-udvalget skal omfatte en repræsentant fra hver af de organisationer, der
repræsenterer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer på EU-plan.
4. ESF+-udvalget høres om den planlagte anvendelse af teknisk bistand i tilfælde af
støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt om andre spørgsmål, der har
indvirkning på gennemførelsen af strategier på EU-plan med relevans for ESF+.
5. ESF+-udvalget kan afgive udtalelser om:
a) spørgsmål i forbindelse med ESF+'s bidrag til gennemførelsen af den
europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder landespecifikke henstillinger og
semesterrelaterede prioriteter (nationale reformprogrammer m.m.)
b) spørgsmål vedrørende [den fremtidige forordning om fælles bestemmelser]
med relevans for ESF+
c) andre end de i stk. 4 nævnte spørgsmål i relation til ESF+, som henvises til
udvalget af Kommissionen.
ESF+-udvalgets udtalelser skal vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer og
skal meddeles Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget til orientering. Kommissionen underretter ESF+-udvalget om, hvordan
den har taget hensyn til dets udtalelser.
6. ESF+-udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper for hvert af indsatsområderne under
ESF+.
Artikel 41
Overgangsbestemmelser for ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
DA 49 DA
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/201329
, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 223/201430
eller enhver retsakt, der er vedtaget i henhold hertil,
finder fortsat anvendelse på programmer og operationer, der støttes af Den Europæiske
Socialfond og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede under
programmeringsperioden 2014-2020.
Artikel 42
Overgangsbestemmelser for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og
indsatsområdet sundhed
1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/201331
og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 282/201432
ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.
2. Finansieringsrammen for indsatsområdet beskæftigelse og social innovation og
indsatsområdet sundhed kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, der er
nødvendig for at sikre overgangen mellem ESF + og de foranstaltninger, der er vedtaget under
dens forgængere: EU-programmet for beskæftigelse og social innovation og EU-programmet
for sundhed.
3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af
udgifter som nævnt i artikel 5, stk. 6 [teknisk og administrativ bistand], til varetagelse af
foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
4. Tilbageførsler fra finansielle instrumenter oprettet under programmet for beskæftigelse og
social innovation (EaSI 2014-2020) skal investeres i finansielle instrumenter under det
"sociale vindue" i den ved forordning XXX oprettede InvestEU-fond.
29
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den
Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af
20.12.2013, s. 470).
30
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske
Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).
31
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-
program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU
om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og
social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).
32
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et
tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF
(EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).
DA 50 DA
Artikel 43
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 51 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
[Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske
Socialfond Plus og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr.
1304/2013 og (EU) nr. 223/2014]
1.2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
Investering i mennesker, social samhørighed og værdier
Afsnit 07
Kapitel 07 02 – ESF+
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
 en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning33
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
ESF+ er det vigtigste EU-instrument til investering i mennesker og yder et betydeligt
bidrag til et mere socialt Europa ved at bringe Europa tættere på borgerne og skabe
hverdagsresultater for de mennesker i vores samfund, der har de største behov. ESF+
bidrager til at øge den socioøkonomiske konvergens mellem medlemsstaterne,
hvilket er en nødvendig betingelse for, at EU kan fungere som en stabil og levedygtig
økonomisk og politisk union.
Efter vedtagelsen af ESF+-forordningen vil medlemsstaterne programmere deres
budgettildelinger i overensstemmelse med den vejledning, de har modtaget inden for
rammerne af det europæiske semester i det forudgående år. Den nye
programmeringsperiode begynder den 1. januar 2021, og Kommissionen har truffet
foranstaltninger for at fremskynde gennemførelsen af fonden så meget som muligt,
for eksempel ved at opgive kravet om at anmelde udpegelsen af
forvaltningsmyndigheder til Kommissionen, og således undgå forsinkelserne fra
perioden 2014-2020.
Gennemførelsen under direkte forvaltning vil også begynde umiddelbart efter
programmets ikrafttrædelse.
33
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 52 DA
1.4.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående): Der skabes EU-merværdi
gennem investering i områder og målgrupper, der ellers ikke ville have fundet sted,
gennem udvidelse af anvendelsesområdet for eksisterende aktioner, således at
udbredelsen af innovationerne støttes, og gennem styrkelse af kapaciteten hos
medlemsstaternes forvaltninger. Der er omfattende dokumentation for, at EU-
politikker, der har til formål at fremme social samhørighed og sociale rettigheder,
ikke ville være blevet gennemført uden supplerende EU-investering. Takket være
europæisk finansiering har medlemsstaterne investeret i områder, målgrupper og
reformer på en måde, der ville have været umulig med kun national finansiering.
Selv om kompetencen til at håndtere beskæftigelsesmæssige og sociale anliggender,
på grund af størrelsesordenen og virkningerne af udfordringerne, primært forbliver
på nationalt plan, har indsatsen vist sig at være mere effektiv og virkningsfuld, hvis
EU støtter medlemsstaternes indsats og bidrager til at fremme reformer til gavn for
de enkelte lande og for EU som helhed.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende): De udfordringer, som de europæiske
økonomier og samfund står over med hensyn til navnlig beskæftigelse, uddannelse,
færdigheder og sociale anliggender, kræver, at der fortsat investeres på disse
områder. Initiativet forventes at bidrage til at gennemføre EU's politikker og
prioriteter på disse områder (som for eksempel retningslinjerne for beskæftigelsen og
den europæiske søjle for sociale rettigheder), fremme bedste praksis og samarbejde
(for at øge kapaciteten til politikudformning og -gennemførelse og lette tværnationalt
samarbejde) og fremme EU-værdier (som for eksempel ligestilling og social
retfærdighed). På lang sigt forventes initiativet at bidrage til medlemsstaternes
socioøkonomiske konvergens og gøre den europæiske økonomi og de europæiske
samfund mere modstandsdygtige.
1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Evalueringer af den nuværende og de tidligere programmeringsperioder og
undersøgelser i forbindelse hermed bekræfter alle virkningsfuldheden, effektiviteten,
relevansen, EU-merværdien og sammenhængen af de fonde, der er omfattet af denne
forordning. Medlemsstaterne har investeret i politikområder, målgrupper og reformer
på en måde, der ikke ville have været mulig med kun national finansiering. Navnlig
gør følgende sig gældende:
• I de efterfølgende evalueringer for 2000-2006 og 2007-2013 anerkendes ESF-
investeringer som relevante, virkningsfulde og effektive. Tilpasningen af ESF til EU-
politikker og prioriteter under Lissabonstrategien og Europa 2020-strategien for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er blevet styrket i tidens løb. Samtidig
bidrager ESF som en af strukturfondene til traktatens mål om økonomisk, social og
territorial samhørighed gennem øget koncentration af ressourcer. For eksempel
tegner ESF (med tilhørende national finansiering) sig for 70 % af de aktive
foranstaltninger i 11 medlemsstater.
• Gennem sin støtte til unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse
(NEET'er), i specifikke EU-regioner har UBI øget synligheden af
ungdomsbeskæftigelsespolitikker, men også ført til et skift i politikudformningen i en
DA 53 DA
række medlemsstater ved at støtte etableringen og gennemførelsen af
ungdomsgarantiordninger.
• Foreløbige resultater af midtvejsevalueringen af FEAD, herunder feedback fra
interesserede parter, peger på, at de fødevarer, den materielle bistand og de
foranstaltninger med henblik på social inklusion, som der er støttet med, gør en
forskel for de socialt dårligst stillede, herunder dem, der ellers kan være udelukket
fra ordinær social bistand, eller som har behov for øjeblikkelig støtte.
• Midtvejsevalueringen af EaSI viser, at dets målsætninger fortsat er relevante,
navnlig i en udfordrende socioøkonomisk situation, der er præget af efterdønningerne
af den finansielle og økonomiske krise, og at programmet var effektivt med henblik
på at nå de relevante aktører, skabe resultater og opfylde målsætningerne.
Imidlertid viser evalueringer og undersøgelser også, at der fortsat er udfordringer,
mestendels med hensyn til behovet for større sammenhæng og synergi, fleksibilitet
og en tilpasning af politikker, performance- og resultatorientering samt forenkling.
Der er navnlig behov for at forenkle rammevilkårene for finansiering og — i større
eller mindre grad — gennemførelsen af fondene. De områder, der skal adresseres, er
opsummeret i den konsekvensanalyse, der ledsager det lovgivningsmæssige forslag.
1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Formålet med initiativet er at skabe flere synergier og øge sammenhængen mellem
ESF+ og andre fonde til investering i menneskelig kapital.
Med EFRU deler ESF+ navnlig målsætningen om økonomisk og social samhørighed.
Koordineringen sikres gennem fælles regler for delt forvaltning på områder som for
eksempel programmering og finansiel forvaltning. Flerfondsprogrammer vil fortsat
være mulige for at give mulighed for integrerede tilgange til programmering og
gennemførelse. Fælles regler vil også sikre kompatibiliteten mellem EFRU-, ESF+-,
ELFUL- og EHHF-programmer.
Samarbejdet mellem ESF+ og Erasmus+ vil blive støttet mere aktivt, ved at der
medtages egnede bestemmelser, der skal præciseres nærmere i arbejdsprogrammer
og programoversigter, i forordningerne.
ESF+ vil også fortsat støtte den langsigtede integration af migranter, mens AMIF vil
dække kortsigtede behov.
Som det vigtigste EU-instrument til investering i menneskelig kapital og færdigheder
vil ESF+ fortsat yde et væsentligt bidrag til udviklingen af menneskelig kapital inden
for forskning og innovation (FoU) i synergi med Horisont Europa.
DA 54 DA
1.5. Varighed og finansielle virkninger
 Begrænset varighed
–  Gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027
–  Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021
til 2030 for betalingsbevillinger.
 Ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra YYYY til YYYY, derefter gennemførelse i
fuldt omfang.
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)34
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
–  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–  ved gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
ESF+ vil blive opdelt i to hovedindsatsområder, ét under delt forvaltning, der omfatter de
tidligere ESF-, FEAD- og UBI-programmer, og et andet under direkte og indirekte
forvaltning, der samler aktiviteter fra det tidligere program for beskæftigelse og social
innovation (EaSI) og det tidligere program for sundhed.
Med henblik på gennemførelsen af ESF+ vil de nuværende aktiviteter i samarbejde med
internationale organisationer som for eksempel FN-agenturer, navnlig WHO, OECD og ILO
blive videreført.
34
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.
DA 55 DA
Derudover vil de planlagte nye tværnationale samarbejdsaktiviteter kunne blive gennemført
under indirekte forvaltning med udgangspunkt i ESF's forvaltningsmyndigheder.
DA 56 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser
Der vil under delt forvaltning blive fastsat fælles output- og resultatindikatorer på
programniveau. Medlemsstaternes myndigheder vil videresende data vedrørende
fælles output- og resultatindikatorer elektronisk til Kommissionen 6 gange om året.
Sammenhængen mellem dem vil blive kontrolleret. Der vil blive foretaget kontrol af
pålideligheden af systemet til indsamling, registrering og opbevaring af data med
henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning og verificering.
Under direkte og indirekte forvaltning vil der blive udviklet performancerammer, der
bygger på de relevante praksisser fra de tidligere rammer for EaSI og sundhed, for at
sikre, at dataindsamlingen sker på virkningsfuld, effektiv og rettidig vis.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Udkastet til forordningen om fælles bestemmelser giver mulighed for, at betalinger
fra Kommissionen kan ske i form af forfinansiering, mellemliggende betalinger og
betalinger efter regnskabsafslutning. Forfinansieringen udbetales årligt efter de
procentsatser, der er foreslået i forordningen om fælles bestemmelser.
Mellemliggende betalinger beregnes efter de aftalte medfinansieringssatser pr.
prioritet i det operationelle program. I modsætning til den nuværende
programmeringsperiode begrænses antallet af anmodninger om mellemliggende
betalinger til 4 pr. år, der indgives kvartalsvis.
Udkastet til forordningen om fælles bestemmelser indeholder forskellige
bestemmelser om offentliggørelse af mellemliggende betalinger afhængigt af, om
gennemførelsen af programmet er baseret enten på de faktiske omkostninger, der er
anmeldt af den medlemsstat eller på grundlag af "forenklede omkostninger" eller ved
at opfylde betingelserne.
Udkastet til forslag om forordning om fælles bestemmelser (delt forvaltning) er
baseret på den gældende forordning for programmeringsperioden 2014-2020. Der
foreslås dog visse foranstaltninger, der har til formål at forenkle gennemførelsen og
at reducere revisionsbyrden for medlemsstaterne deres støttemodtagere. Disse
foranstaltninger vedrører forvaltningsmyndighedens forvaltning af fondene, der som
foreslået, skal basere sin forvaltningskontrol på en risikoanalyse. Endvidere kan
forvaltningsmyndigheden beslutte at anvende skærpede kontrolforanstaltninger i
overensstemmelse med nationale procedurer uden forudgående tilladelse fra
Kommissionen. Endelig er udpegelsesprocessen udgået, hvilket forventes at
fremskynde gennemførelsen af programmerne.
Udkastet til forslag om forordningen om fælles bestemmelser indeholder ikke
bestemmelser om en attesteringsmyndighed, men snarere tilstedeværelsen af en
regnskabsfunktion. Årsagen til dette er, at det vil føre til mindre administration på
nationalt plan.
Med hensyn til revisionen af anmeldte udgifter indeholder forslaget til forordningen
om fælles bestemmelser visse elementer, der har til formål at undgå flere revisioner
af den samme operation/udgift.
DA 57 DA
I henhold til reglerne i udkastet til forordningen om fælles bestemmelser vil
mellemliggende betalinger vil blive attesteret over for Kommissionen, efter at der er
foretaget forvaltningskontrol på grundlag af en risikobaseret stikprøve af
betalingsanmodninger fra støttemodtagerne, men ofte, inden dybtgående
forvaltningskontrol på stedet eller efterfølgende revisionsaktiviteter har fundet sted.
For at afbøde risikoen for, at der refunderes ikkestøtteberettigede udgifter på grund af
dette, er der fastsat en række foranstaltninger i forslagene.
1) Kommissionens mellemliggende betalinger nedsættes fortsat til 90 % af det
beløb, medlemsstaterne har til gode, eftersom kun en del af de nationale
kontroller på dette tidspunkt er gennemført. Det resterende beløb udbetales efter
den årlige regnskabsafslutning, når forvaltningsmyndigheden og
revisionsmyndigheden har fremlagt revisionsdokumentation og rimelig garanti.
Uregelmæssigheder, der konstateres af Kommissionen eller Revisionsretten, efter at
forvaltningsmyndigheden/revisionsmyndigheden har fremsendt det attesterede
årsregnskab, kan medføre en nettokorrektion.
2) Den årlige regnskabsafslutning og den årlige afslutning af fuldførte
operationer eller udgifter, som vil skabe større incitamenter for de nationale og
regionale myndigheder til at foretage kvalitetskontrol rettidigt i lyset af den årlige
regnskabsattestering over for Kommissionen, videreføres.
Indsatsområdet sundhed og indsatsområdet beskæftigelse og social innovation vil
blive gennemført under direkte forvaltning ved hjælp af finansforordningens
gennemførelsesmetoder, dvs. hovedsageligt tilskud og indkøb. Direkte forvaltning
giver mulighed for at etablere direkte kontakter med støttemodtagere/kontrahenter,
der er direkte involveret i aktiviteter, der tjener EU's politikker. Kommissionen sikrer
direkte kontrol med resultatet af de finansierede foranstaltninger. De nærmere
bestemmelser om betaling af de finansierede tiltag vil blive tilpasset til de risici, der
er forbundet med de finansielle transaktioner. For at sikre virkningsfuldhed,
effektivitet og økonomi i Kommissionens kontrol vil strategien blive orienteret i
retning af en balance mellem forudgående og efterfølgende kontrol.
Med hensyn til direkte og indirekte forvaltning vil eksterne revisorer foretage
efterfølgende kontrol på stedet af en stikprøve af transaktionerne. Udvælgelsen af
transaktioner sker på baggrund af en risikovurdering og en tilfældig udvælgelse i
kombination.
2.2.2. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
Det reducerede kontrolmiljø kan føre til flere fejl. Det forventes, at risikoen afbødes
gennem reduktionen af refusioner og gennem den årlige regnskabsafslutning. Dog vil
korrektionerne på nationalt plan sandsynligvis være højere og således føre til en vis
frustration på medlemsstatsplan. Frustrationen kan også få næring fra det forhold, at
det nuværende udkast til forordningen om fælles bestemmelser faktisk pålægger
forvaltningsmyndighederne at gennemføre kontroller ud fra en risikobaseret tilgang i
stedet for på grundlaget med de 100 % som før i tiden. Dette krav kan også være i
strid med eksisterende national lovgivning, der kræver en tilbundsgående kontrol af
anmeldte udgifter (også for national medfinansiering). Dette kan være et element, der
ikke er blevet tilstrækkeligt behandlet i forslaget.
Elimineringen af attesteringsmyndigheden reducerer et ekstra filter i forvaltningen og
kontrollen af de afholdte udgifter. I de seneste to programmeringsperioder spillede
DA 58 DA
attesteringsmyndighederne en vigtig rolle med hensyn til at frasortere
ikkestøtteberettigede udgifter og foretage finansielle korrektioner, hvis det var
nødvendigt. Det nuværende forslag til forordningen om fælles bestemmelser afbøder
ikke denne risiko.
Det reducerede revisionsarbejde kan føre til, at restfejl ikke opdages, og kan således
underminere Kommissionens sikringsproces. Efter vores opfattelse afbødes denne
risiko ikke, navnlig da de proportionale kontrolordninger også begrænser
Kommissionens beføjelser i forbindelse med revision. Vi antager derfor, at risikoen
accepteres af lovgiveren.
For så vidt angår det budget, der gennemføres under direkte og indirekte forvaltning,
vil der i gennemførelsen blive fokuseret på tildeling af offentlige indkøbskontrakter,
og der er planlagt en række tilskud til særlige aktiviteter og organisationer.
De offentlige indkøbskontrakter vil hovedsagelig blive gennemført inden for områder
som for eksempel undersøgelser, dataindsamling, evalueringskontrakter, uddannelse,
oplysningskampagner, IT- og kommunikationstjenester, facilitetsstyring,
administration osv. Kontrahenterne er primært konsulentfirmaer og andre private
virksomheder, hvoraf mange er SMV'er på indsatsområdet vedrørende sundhed, og
der er institutter og laboratorier samt hovedkontrahenter.
Der vil primært blive ydet tilskud til støtteaktiviteter til ikkestatslige organisationer,
nationale agenturer, universiteter osv. Perioden til gennemførelse af de finansierede
projekter og aktiviteter er som regel mellem et og tre år.
De væsentligste risici er følgende:
• risiko for ineffektiv eller uøkonomisk anvendelse af tildelte midler, både med
hensyn til tilskud (kompleksiteten af finansieringsreglerne, især for små operatører)
og udbud (det begrænsede antal økonomiske operatører med den nødvendige
ekspertise ikke tilstrækkelige muligheder for at sammenligne pristilbud)
• risiko for skade på Kommissionens omdømme, hvis der afsløres svig eller kriminel
virksomhed. Der kan kun uddrages delvis sikkerhed fra tredjeparternes interne
kontrolsystemer som følge af det temmelig store antal heterogene kontrahenter og
støttemodtagere, der hver har sit eget kontrolsystem, som ofte er af begrænset
omfang.
Kommissionen etablerer interne procedurer med det formål at dække de ovenfor
anførte risici. De interne procedurer er i fuld overensstemmelse med
finansforordningen og omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af svig og
overvejelser om omkostningseffektiviteten. Inden for disse rammer fortsætter
Kommissionen med at undersøge mulighederne for at forbedre forvaltningen og
realisere effektivitetsgevinster. Hovedtrækkene i kontrolstrukturen er følgende:
Kontrol før og under gennemførelsen af projekterne:
• Standardtilskudsaftaler og standardtjenesteydelseskontrakter anvendes og er
udviklet i Kommissionen. De fastsætter en række kontrolbestemmelser, f.eks.
revisionsattester, finansielle garantier, revisioner på stedet samt OLAF-inspektioner.
De regler, der gælder for støtteberettigelse, forenkles, f.eks. ved at anvende
enhedsomkostninger, faste beløb, bidrag, som ikke er knyttet til omkostninger, og
andre muligheder i finansforordningen. Dette vil medføre en reduktion af
omkostningerne ved kontrol og sætte fokus på kontrol inden for højrisikoområder.
DA 59 DA
• Alle medarbejdere underskriver kodeksen for god forvaltningsskik. Medarbejdere,
der er inddraget i udvælgelsesproceduren eller i forvaltningen af
tilskudsaftaler/kontrakter underskriver desuden en erklæring om interessekonflikt.
Medarbejderne uddannes regelmæssigt og anvender netværk til at udveksle bedste
praksis.
• Et projekts tekniske gennemførelse kontrolleres med jævne mellemrum ved
skrivebordet på grundlag af kontrahenternes og støttemodtagernes tekniske
statusrapport. Der forventes endvidere møder med kontrahenterne/støttemodtagerne
og besøg på stedet på ad hoc-basis.
Kontrol ved projektets afslutning: Der udføres efterfølgende revisioner for at
kontrollere omkostningskravenes støtteberettigelse på stedet. Formålet med disse
kontroller er at forhindre, påvise og rette væsentlige fejl, som er forbundet med de
finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Med henblik på at opnå en
høj kontrolvirkning forudses udvælgelsen af de støttemodtagere, der skal revideres,
at kombinere risikobaseret udvælgelse og stikprøvekontrol og at være opmærksom
på driftsmæssige aspekter, hvor det er muligt under revisionen på stedet.
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Muligheden for at have en regnskabsfunktion, der vil kunne give medlemsstaterne
mulighed for at spare en betydelig del af de 4 % af de nuværende omkostninger i
forbindelse med attestering på grund af en reduktion af funktionerne i forvaltnings-
og kontrolsystemerne
- anvendelsen af forenklede omkostninger forenklede omkostningsmuligheder, som
reducerer de administrative omkostninger og byrder på alle niveauer, både for
myndigheder og støttemodtagere
- proportionale kontrolordninger for forvaltningsverificeringer (risikobaseret) og
revisioner
- årlig afslutning, hvilket vil mindske omkostningerne til at opbevare dokumenter til
kontrolformål for offentlige forvaltninger og støttemodtagere.
Derfor forventes det samlet set, at forslagene vil føre til en omfordeling af
kontrolomkostninger (fortsat ca. 2 % af de samlede midler) snarere end en stigning
eller et fald.
På baggrund af erfaringerne fra gennemførelsen af det tidligere
program/programmets tidligere indsatsområder under direkte forvaltning og den
overordnede udformning af det nye program vurderes risiciene i forbindelse med
programmets gennemførelse at forblive relativt stabile. Takket være kombinationen
af tilskud og udbud, forudgående og efterfølgende kontrol samt skrivebordskontrol
og revision på stedet forventes den gennemsnitlige kvantificerbare restfejlprocent at
forblive under 2 %.
For direkte og indirekte forvaltning udgør de foreslåede udgifter til kontrol omkring
4 %-7 % af det årlige driftsbudget. Dette er berettiget i forhold til det store antal
transaktioner, der skal kontrolleres. Inden for beskæftigelse og sociale anliggender
og sundhed indebærer den direkte forvaltning tildeling af talrige kontrakter og tilskud
til tiltag samt betaling af adskillige driftstilskud til ikkestatslige organisationer og
DA 60 DA
fagforeninger. Risikoen i forbindelse med disse aktiviteter vedrører kapaciteten til
effektivt at kontrollere udgifterne hos (især) mindre organisationer.
Over 5 år har fejlprocenten for kontrol på stedet af tilskud under direkte forvaltning
været 1,8 %, og der bør overordnet set tages hensyn til det lave risikoniveau for
indkøb, der er på under 1 %. Denne fejlprocent anses for at være acceptabel, da den
ligger under væsentlighedstærsklen på 2 %.
De foreslåede programændringer påvirker ikke den måde, som bevillingerne i
øjeblikket forvaltes på. Det eksisterende kontrolsystem har vist sig at kunne
forhindre og/eller afdække fejl og/eller uregelmæssigheder og i forbindelse med fejl
eller uregelmæssigheder at kunne korrigere disse. Derfor forventes de historiske
fejlprocenter at forblive på samme niveau.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
For så vidt angår aktiviteter under direkte, indirekte og delt forvaltning træffer
Kommissionen egnede foranstaltninger for at sikre, at Den Europæiske Unions
finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre
ulovligheder, gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder,
gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, hvis det er relevant, gennem
sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have
en afskrækkende virkning.
Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til
gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere,
kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler. OLAF er
bemyndiget til at foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører,
der direkte eller indirekte er berørt af sådan finansiering.
Kommissionen gennemfører også en række foranstaltninger som for eksempel:
- beslutninger, aftaler og kontrakter som følge af gennemførelsen af programmet
berettiger udtrykkeligt Kommissionen, herunder OLAF, og Revisionsretten til at
foretage revisioner, kontroller og inspektioner på stedet
- under evalueringsfasen for en indkaldelse af forslag/udbud kontrolleres ansøgerne
og tilbudsgiverne i forhold til de offentliggjorte udelukkelseskriterier på grundlag af
erklæringer og systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES)
- reglerne om omkostningers støtteberettigelse vil blive forenklet i overensstemmelse
med finansforordningens bestemmelser
- alle medarbejdere, der er involveret i kontraktforvaltning, samt revisorer og
inspektører, der kontrollerer de støtteberettigedes erklæringer på stedet, uddannes
regelmæssigt i spørgsmål om svig og uregelmæssigheder.
GD EMPL forfølger aktioner inden for rammerne af Kommissionens strategi til
bekæmpelse af svig.
Med hensyn til direkte forvaltning blev vurderingen af risikoen for svig opdateret i
2016. Proceduren for tildeling af tilskud består af flere elementer til afsløring af svig,
såsom den udbredte anvendelse af princippet om to par øjne, kontrol af rigtigheden
og gennemsigtigheden af tildelingsprocedurer, detaljerede procedurer til undgåelse af
DA 61 DA
interessekonflikter, kontrol af om sagsøgerne er blevet "sortlistet" i henhold til
forordning (EF) nr. 1605/2002, anvendelse af IT-værktøjer som f.eks. Edes og
Arachne og at holde øje med andre advarselstegn (indikatorer på svig).
Med hensyn til den delte forvaltning af strukturfondene findes der den mere
specifikke fælles strategi for bekæmpelse af svig for 2015-2020 fra GD for
Regionalpolitik og Bypolitik, GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender,
Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion og GD for Maritime Anliggender og Fiskeri.
For så vidt angår strukturfondene findes der et specifikt lovgivningsmæssigt krav
vedrørende bekæmpelse af svig for perioden 2014-2020 i forordningen om fælles
bestemmelser (artikel 125, stk. 4, litra c). GD EMPL verificerer gennem sine kontrol-
og revisionsforpligtelser, at medlemsstaterne har oprettet forvaltnings- og
kontrolsystemer, der sikrer, at midlerne anvendes effektivt og korrekt med henblik på
at sikre udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, og driver dem effektivt.
Medlemsstaterne er forpligtet til at indberette problemer via systemet til indberetning
af uregelmæssigheder (IMS). GD EMPL følger de nationale foranstaltninger til
bekæmpelse af svig og pålægger, hvis det er nødvendigt, sanktioner for manglende
handling i form af afgørelser om finansielle korrektioner vedrørende den ESF-støtte,
der er ydet til det pågældende program, for eksempel i forbindelse med opfølgningen
af OLAF's rapporter og henstillinger. Endvidere yder GD EMPL vejledning til
forvaltningsmyndighederne, herunder et risikoberegningsredskab. GD EMPL
formidler aktivt risikoberegningsredskabet Arachne til medlemsstaterne.
Efter en undersøgelse foretaget af en ekstern kontrahent, som skal være færdiggjort i
midten af 2018, vil den fælles strategi til bekæmpelse af svig blive gennemgået, og
GD EMPL's bidrag til Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig vil blive
ajourført.
Endelig afrunder horisontale foranstaltninger som for eksempel uddannelse
vedrørende bevidsthed om svig (røde flag) de foranstaltninger, som GD EMPL har
truffet.
DA 62 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e)
udgiftspost(er) på budgettet
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Investering i mennesker, social samhørighed
og værdier
OB/IOB
fra
EFTA-
lande35
fra
kandidatlan
de36
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel [21, stk. 2,
litra b)]
2
07 01 xx ESF+ — Delt forvaltning —
Støtteudgifter IOB Ja Ja Nej Nej
2 07 01 01 yy — ESF+ —
Beskæftigelse og social innovation og
sundhed — Støtteudgifter
IOB Ja Ja Ja Nej
2 07 02 xx — ESF+ — Delt forvaltning OB Nej Nej Nej Nej
2 07 02 xx xx — ESF+ Operationel
teknisk bistand under delt forvaltning
OB
Nej Nej Nej Nej
2 07 02 xz — ESF+ — Beskæftigelse og
social innovation
OB
Ja Ja Ja Nej
2 07 02 yy — ESF+ — Sundhed OB Ja Ja Ja Nej
35
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
36
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 63 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
2 Investering i mennesker, social samhørighed og værdier
I ALT 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
07 02 xx — ESF+ — Delt forvaltning
Forpligtelser 1)
Betalinger 2)
07 02 xy — ESF+ — Operationel
teknisk bistand under delt forvaltning
Forpligtelser 1)
Betalinger 2)
07 01 xx ESF+ — Delt forvaltning —
Støtteudgifter
Forpligtelser =
betalinger
3)
07 02 xz — ESF+ — Beskæftigelse og
social innovation
Forpligtelser 1) 99,444 101,493 103,583 105,714 107,889 110,106 111,771 740,000
Betalinger 2) 27,593 58,577 76,326 81,034 83,439 85,282 86,869 240,880 740,000
07 02 yy — ESF+ — Sundhed
Forpligtelser 1) 48,547 49,659 51,793 52,950 54,130 55,334 58,237 370,650
Betalinger 2) 5,170 23,504 33,802 41,064 44,539 47,846 50,121 124,604 370,650
07 01 01 yy ESF+ — Beskæftigelse og
social innovation og sundhed —
Støtteudgifter 37
Forpligtelser =
betalinger
3) 9,050 9,050 9,050 9,050 9,050 9,050 9,050 63,350
37
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA 64 DA
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet I
ALT
Forpligtelser = 1 + 3 157,041 160,202 164,426 167,714 171,069 174,490 179,058 1 174,000
Betalinger = 2+ 3 41,813 91,131 119,178 131,148 137,028 142,178 146,040 365,484 1 174,000
Bevillingerne til den del af ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, er nærmere beskrevet i finansieringsoversigten for forordningen om
fælles bestemmelser.
For så vidt angår indsatsområdet sundhed kan programmet eventuelt uddelegeres (delvist) til et forvaltningsorgan under hensyntagen til resultatet
af cost-benefit-analysen og dertil knyttede beslutninger, der skal træffes, og at de tilknyttede administrative bevillinger til gennemførelse af
programmet i Kommissionen og forvaltningsorganet vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
7 "Administration"
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til
finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), der uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
GD EMPL 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer 91,207 91,207 91,207 91,207 91,207 91,207 91,207 638,448
Andre administrationsudgifter 5,073 5,073 5,073 5,073 5,073 5,073 5,073 35,514
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7 — GD EMPL
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
96,280 96,280 96,280 96,280 96,280 96,280 96,280 673,962
i mio. EUR (tre decimaler)
GD SANTE 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer 1,435 1,435 1,435 1,435 1,435 1,435 1,435 10,045
DA 65 DA
Andre administrationsudgifter 0,108 0,108 0,108 0,108 0,108 0,108 0,108 0,756
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7 — GD SANTE
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
1,543 1,543 1,543 1,543 1,543 1,543 1,543 10,801
i mio. EUR (tre decimaler)
I ALT 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer 92,642 92,642 92,642 92,642 92,642 92,642 92,642 648,493
Andre administrationsudgifter 5,181 5,181 5,181 5,181 5,181 5,181 5,181 36,270
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige
finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
97,823 97,823 97,823 97,823 97,823 97,823 97,823 684,763
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under samtlige UDGIFTSOMRÅDER
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 254,864 258,025 262,249 265,537 268,892 272,313 276,881 1 858,763
Betalinger 139,636 188,954 217,001 228,971 234,851 240,001 243,863 365,484 1 858,763
DA 66 DA
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
GD EMPL
For så vidt angår menneskelige ressourcer er tallene nedenfor på den bevilling, der er tildelt til
GD EMPL i 2018 (SEC(2017) 528), hvorfra er trukket det personale, der afsættes til Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der er genstand for et særskilt forslag
(COM(2018)XXX..
For andre administrationsudgifter vises hele den samlede bevillingsramme nedenfor, herunder
udgifter i forbindelse med ESF+.
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 91,207 91,207 91,207 91,207 91,207 91,207 91,207 638,448
Andre
administrationsudgifter
5,073 5,073 5,073 5,073 5,073 5,073 5,073 35,514
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
96,280 96,280 96,280 96,280 96,280 96,280 96,280 673,962
GD SANTE
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 1,435 1,435 1,435 1,435 1,435 1,435 1,435 10,045
Andre
administrationsudgifter
0,108 0,108 0,108 0,108 0,108 0,108 0,108 0,756
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
1,543 1,543 1,543 1,543 1,543 1,543 1,543 10,801
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 92,642 92,642 92,642 92,642 92,642 92,642 92,642 648,493
Andre
administrationsudgifter
5,181 5,181 5,181 5,181 5,181 5,181 5,181 36,270
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
97,823 97,823 97,823 97,823 97,823 97,823 97,823 684,763
DA 67 DA
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
I ALT
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 738
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter
af administrativ art
9,050 9,050 9,050 9,050 9,050 9,050 9,050 63,350
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
9,050 9,050 9,050 9,050 9,050 9,050 9,050 63,350
I ALT 106,873 106,873 106,873 106,873 106,873 106,873 106,873 748,113
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Bevillingerne til den del af ESF+, der gennemføres under delt forvaltning, er nærmere
beskrevet i finansieringsoversigten for forordningen om fælles bestemmelser.
38
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 68 DA
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
GD EMPL
Hovedsæder og Kommissionens
repræsentationer
599 599 599 599 599 599 599
I delegationer 0 0 0 0 0 0 0
Forskning 0 0 0 0 0 0 0
GD SANTE
Hovedsæder og Kommissionens
repræsentationer
9 9 9 9 9 9 9
I delegationer 0 0 0 0 0 0 0
Forskning 0 0 0 0 0 0 0
Stillinger I ALT i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
Hovedsæder og Kommissionens
repræsentationer
608 608 608 608 608 608 608
I delegationer 0 0 0 0 0 0 0
Forskning 0 0 0 0 0 0 0
 Eksternt personale (i årsværk: FTE) — KA, LA, UNE, V og JMD39
Udgiftsområde 7
GD EMPL
Finansieret over
UDGIFTSOMRÅ
DE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
- hovedsædet 71 71 71 71 71 71 71
- i delegationer
Ikke
relevant
Ikke relevant Ikke
relevant
Ikke relevant Ikke relevant Ikke
relevant
Ikke relevant
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet 40
- hovedsædet
- i delegationer
Ikke
relevant
Ikke relevant Ikke
relevant
Ikke relevant Ikke relevant Ikke
relevant
Ikke relevant
GD SANTE
Finansieret over
UDGIFTSOMRÅ
DE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
- hovedsædet 2 2 2 2 2 2 2
- i delegationer
Ikke
relevant
Ikke relevant Ikke
relevant
Ikke relevant Ikke relevant Ikke
relevant
Ikke relevant
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet 41
- hovedsædet
Ikke
relevant
Ikke relevant Ikke
relevant
Ikke relevant Ikke relevant Ikke
relevant
Ikke relevant
- i delegationer Ikke Ikke relevant Ikke Ikke relevant Ikke relevant Ikke Ikke relevant
39
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD:
juniormedarbejdere ved delegationerne.
40
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
41
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 69 DA
relevant relevant relevant
Forskning Ikke
relevant
Ikke relevant Ikke
relevant
Ikke relevant Ikke relevant Ikke
relevant
Ikke relevant
Andet (specificeres) Ikke
relevant
Ikke relevant Ikke
relevant
Ikke relevant Ikke relevant Ikke
relevant
Ikke relevant
Eksternt personale (i årsværk) I ALT 73 73 73 73 73 73 73
I ALT 681 681 681 681 681 681 681
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller
interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Programforvaltning, finansiering og revision
Eksternt personale Programforvaltning, finansiering og revision
DA 70 DA
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
–  indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–  indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
EØS/EFTA p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m.
Kandidatlande p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m.
Tredjelande, herunder
nabolande
p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m.
Samfinansierede
bevillinger I ALT
p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m. p.m.
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet:
Forslagets/initiativets virkninger42
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Artikel [...]
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
[…]
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
[…]
42
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2018
COM(2018) 382 final
ANNEXES 1 to 3
BILAG
til forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)
{SEC(2018) 273 final} - {SWD(2018) 289 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0382
Offentligt
DA 1 DA
BILAG I1
Fælles indikatorer for generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning
Alle personoplysninger opdeles efter køn (kvinde, mand, ikke-binær) Hvis visse resultater
ikke er mulige, behøver de ikke indsamles og indberettes.
1) Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker:
1a) Fælles outputindikatorer for deltagere
– De fælles outputindikatorer for deltagere er:
– arbejdsløse, herunder langtidsledige*
– langtidsledige*
– erhvervsinaktive*
– beskæftigede, herunder som selvstændige erhvervsdrivende*
– under 30 år*
– over 54 år*
– med sekundæruddannelse på første trin eller mindre (ISCED 0-2)*
– med sekundæruddannelsen på andet trin (ISCED 3) eller postsekundær ikke-
tertiæruddannelse (ISCED 4)*
– med tertiæruddannelse (ISCED 5-8)
Det samlede antal deltagere skal beregnes automatisk på grundlag af de fælles
outputindikatorer for beskæftigelsesstatus.
1b) Andre fælles outputindikatorer
Hvis data for disse indikatorer ikke indsamles fra registre, kan der fastsættes værdier for disse
indikatorer på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.
– deltagere med handicap**
– tredjelandsstatsborgere
– deltagere af udenlandsk herkomst*
– minoriteter (herunder marginaliserede samfund som for eksempel romaerne)**
– hjemløse eller ramt af boligmæssig eksklusion*
1
Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret med *, er personoplysninger i henhold til
artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679. Data, som indberettes under de indikatorer, der er markeret
med **, er en særlig kategori af data i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2016/679.
DA 2 DA
– deltagere fra landdistrikter*.
2) Fælles outputindikatorer for enheder er:
– antal støttede offentlige forvaltninger eller offentlige tjenester på nationalt, regionalt
eller lokalt niveau
– antal støttede mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (herunder
andelsvirksomheder og sociale virksomheder).
3) De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere er:
– deltagere, der er jobsøgende umiddelbart efter deltagelsen*
– deltagere, der er i uddannelse umiddelbart efter deltagelsen*
– deltagere, der opnår formelle kvalifikationer umiddelbart efter deltagelsen*
– deltagere, der er i beskæftigelse, herunder som selvstændige erhvervsdrivende,
umiddelbart efter deltagelsen*.
4) Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere:
– deltagere, der er i arbejde, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, seks
måneder efter deltagelsen*
– deltagere med en forbedret stilling på arbejdsmarkedet seks måneder efter
deltagelsen*.
Disse data skal som et minimumskrav indsamles på grundlag af en repræsentativ stikprøve af
deltagere inden for hver specifik prioritet. Stikprøvens egen gyldighed skal sikres på en sådan
måde, at dataene kan generaliseres for den specifikke målsætning.
DA 3 DA
BILAG II
Fælles indikatorer for støtte fra ESF+ til afhjælpning af materielle afsavn
1) Outputindikatorer
a) Samlet pengemæssig værdi af uddelte fødevarer og varer
i) samlet værdi af fødevarebistanden
ia) samlet pengemæssig værdi af fødevarer til børn
ib) samlet pengemæssig værdi af fødevarer til hjemløse
ic) samlet pengemæssig værdi af fødevarer til andre målgrupper.
ii) samlet værdi af de uddelte varer
iia) samlet pengemæssig værdi af varer til børn
iib) samlet pengemæssig værdi af varer til hjemløse
iic) samlet pengemæssig værdi af varer til andre målgrupper.
b) Samlet mængde uddelt fødevarebistand (ton)
Heraf2
:
(a) andel af fødevarer, hvor kun transport, uddeling og oplagring blev betalt af det
operationelle program (i %)
(b)andel af ESF+-medfinansierede fødevareprodukter i den samlede mængde fødevarer, der
er uddelt af støttemodtagerne (i %)
2) Fælles resultatindikator3
Antal slutmodtagere af fødevarebistand
- Antal børn under 18 år
- Antal unge mellem 18 og 29 år
- Antal slutmodtagere under 54 år
- Antal slutmodtagere med handicap
- Antal tredjelandsstatsborgere
- Antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder
marginaliserede samfund som for eksempel romaerne)
2
Værdier for disse indikatorer skal fastsættes på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren
3
Ibid.
DA 4 DA
- Antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion.
Antal slutmodtagere af materiel støtte
- Antal børn under 18 år
- Antal unge mellem 18 og 29 år
- Antal slutmodtagere under 54 år
- Antal slutmodtagere med handicap
- Antal tredjelandsstatsborgere
- Antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder
marginaliserede samfund som for eksempel romaerne)
- Antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion.
DA 5 DA
BILAG III
Bilag III — Indikatorer for indsatsområdet sundhed
Niveau af integreret arbejde på sundhedsområdet og af anvendelse af resultaterne af
programmet i nationale sundhedspolitikker
1. Antal patienter, der støttes af de europæiske netværk af referencecentre
2. Antal fælles kliniske medicinske teknologivurderinger
3. Antal overførte bedste praksisser
4. Grad af anvendelse af resultaterne af programmet i nationale sundhedspolitikker som målt
ved hjælp af et "før og efter"-spørgeskema