Om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 71

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/forslag/V71/20171_V71.pdf

    Til forespørgsel nr. F 37
    Forslag til vedtagelse nr. V 71
    Folketinget 2017-18 OMTRYK
    Ændret ordlyd:
    OMTRYK
    Fremsat den 30. maj 2018
    Forslag til vedtagelse
    Af Kristian Thulesen Dahl (DF), Britt Bager (V), Christina Egelund (LA) og Mette Abildgaard (KF):
    Det går økonomisk bedre end længe. Siden folketingsvalget er der truffet en lang række beslutninger,
    som trækker Danmark i den rigtige retning.
    Der er skabt omkring 130.000 flere private arbejdspladser, næsten 50.000 færre fuldtidspersoner er på
    offentlig forsørgelse. Der er positiv udvikling i alle regioner, men der skal fortsat tages initiativer for at
    sikre et Danmark i balance.
    Vi er optaget af at sikre et bedre klima og miljø til de kommende generationer.
    Der er gennemført helt nødvendige stramninger af udlændingepolitikken. Retningen skal fastholdes, så
    eksempelvis asyltallet holdes på et lavt niveau, herunder ved at sikre, at midlertidigt ophold også er mid-
    lertidigt. Folketinget ser frem til de bebudede drøftelser om initiativer i forlængelse af Tysklands loft over
    familiesammenføringer.
    Den positive udvikling betyder, at det har været muligt at løfte velfærden markant, bl.a. med flere læger
    og sygeplejersker i sundhedsvæsenet, et løft af ældreområdet og flere ressourcer til politiet.