5. udkast til betænkning
Tilhører sager:
Aktører:
Bet. L 236
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L236/bilag/13/1903351.pdf
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. maj 2018 5. udkast (Nyt ændringsforslag fra (S)) Betænkning over Forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering [af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Økono‐ mi- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og 5, Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet underændringsforslag nr. 3, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 4 og 6. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 2. maj 2018 og var til 1. behandling den 9. maj 2018. Lovforslaget blev efter 1. be‐ handling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Bør‐ neudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i <4> møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte den 23. april 2018 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 229. Den 3. maj 2018 sendte økonomi- og indenrigs‐ ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Udvalgshøring Social-, Indenrigs- og Børneudvalget afholdt den 24. maj 2018 en offentlig høring om lovforslaget, hvor Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Aalborg Kommune, Kommunernes Landsforening og FDM deltog. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Borgmestrene i kommunerne Aalborg, Odense, Aarhus, København og Frederiksberg, FDM og Køge Kommune. Økonomi- og indenrigsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Samråd Udvalget har stillet 1 spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren og 1 spørgsmål til økonomi- og inden‐ rigsministeren til mundtlig besvarelse. Transport-, bygnings- og boligministeren har besvaret begge spørgsmålene i åbne samråd med udvalget den 28. og 29. maj 2018. [Ministeren har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af spørgsmålene. ] Spørgsmål Udvalget har stillet 36 spørgsmål til økonomi- og inden‐ rigsministeren, skatteministeren og transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig besvarelse, [som disse har besva‐ ret. ] 3. Udtalelse fra regeringen Regeringen vil følge kommunernes adfærd og indtægter fra parkeringsbilletter og parkeringsafgifter tæt. Det er rege‐ ringens intention at indføre yderligere stramninger som et loft over de samlede indtægter eller lignende i næste folke‐ tingssamling. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger [Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor‐ slaget til vedtagelse med de under nr. 2 og 5 stillede æn‐ Til lovforslag nr. L 236 Folketinget 2017-18 Journalnummer DokumentId Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 L 236 Bilag 13 Offentligt dringsforslag. Flertallet vil stemme imod de øvrige æn‐ dringsforslag. ] Socialdemokratiets medlemmer af udvalget deler FDM’s, KL’s og flere borgmestres bekymring for konsekvenserne af lovforslaget, fordi det kan føre til højere betalingsparkering for bilisterne og færre investeringer i nye parkeringsanlæg. Efter de gældende regler skal kommuner som København aflevere ekstraindtægter fra betalingsparkering til staten. I dag har kommunerne derfor ikke et incitament til at hæve priserne på betalingsparkering. Med den foreslåede ordning vil kommunerne samlet miste ca. 365 mio. kr. fra betalings‐ parkering, der i stedet vil gå til staten, og samtidig får kom‐ munerne mulighed for at beholde 30 procent af alle nye stig‐ ninger på parkeringsindtægterne. Det vil øge incitamentet for høje priser for den kommunale parkering og øge de zo‐ ner, der er omfattet af betalingsparkering, for at finansiere de nødvendige trafikale foranstaltninger. Regeringen vil samtidig fjerne kommunernes mulighed for at fratrække udgifter til husleje, afskrivning og forrent‐ ning af nye parkeringsanlæg. Dermed vil parkeringsanlæg m.v. skulle skattefinansieres på lige fod med folkeskoler og plejehjem. Efter S’s opfattelse vil det betyde færre investe‐ ringer i parkeringsanlæg, som vil betyde mere trængsel og mindre mobilitet særligt i de store byer. S finder det derudover kritisabelt, at lovforslaget kun har været sendt i høring i tre dage, hvilket har betydet, at de be‐ rørte kommuner ikke har haft mulighed for at gøre indsigel‐ se. S har derfor under udvalgsbehandlingen taget initiativ til at afholde en høring, hvor FDM, KL og en række af de be‐ rørte kommuner kunne komme til orde. Høringen rejste nye spørgsmål og problemstillinger, som efter S’s opfattelse ik‐ ke er belyst tilstrækkeligt endnu. S opfordrer derfor regeringen til at trække lovforslaget, så konsekvenserne kan blive ordentligt belyst. I tilfælde af, at regeringen ikke trækker lovforslaget, [har S stillet tre æn‐ dringsforslag, som er identiske med de forslag, som Frede‐ riksbergs borgmester Jørgen Glenthøj fremkom med på hø‐ ringen om lovforslaget den 24. maj 2018. Forslagene går på: 1) At fastholde det nuværende grundfradrag i modregnin‐ gen, 2) At bruge det statslige provenu fra modregningen af kommunernes parkeringsindtægter til en pulje, der skal bru‐ ges til investeringer i parkeringsanlæg og 3) At kommuner, som har investeret i parkeringsanlæg, reelt får mulighed for at afskrive efter de hidtidige regler. ] Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovfor‐ slaget ikke er baseret på et grundigt analysearbejde, og pro‐ cessen har været fremskyndet så meget, at kun Kommuner‐ nes Landsforening og ikke de berørte kommuner er blevet hørt. Det er i sig selv er problematisk. Afsættet for lovforsla‐ get har været en idé om, at kommunernes brug af betaling og afgifter for parkering ikke sker udelukkende af trafikale hensyn, men at kommunerne sætter betalingsniveauet, med henblik på at en del af indtægterne skal indgå i kommuner‐ nes samlede økonomi. Økonomi- og Indenrigsministeren har dog ingen oplysninger om, hvordan kommunerne anvender et eventuelt overskud fra betalingsparkering og parkerings‐ afgifter. Dermed virker udgangspunktet for lovforslaget ud‐ okumenteret. EL henviser i den forbindelse til svaret på spørgsmål 14, hvor der står: »Der foreligger ikke oplysnin‐ ger om, hvordan kommuner har anvendt et overskud fra par‐ kering«. Endvidere kommenterer ministeren i svar på spørgsmål 11 undersøgelsen i Finansieringsudvalget fra 2010, som konkluderede, at der ikke var belæg for en på‐ stand om, at kommunerne tog andre hensyn end trafikregu‐ lering. Ministeren problematiser i svaret, at undersøgelsen »kun« var baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 15 kommuner, men EL minder i den forbindelse om, at de 15 kommuner, som har været en del af undersøgelsen, står for hovedparten af indtægterne for parkeringsområdet. Efter Enhedslistens opfattelse lægger lovforslaget op til noget, der ligner en beslaglæggelse af nogle kommunale indtægter, som kommer fra betalingsparkering og p-afgifter. Det gøres ved, at 70 pct. af indtægterne fra betalingsparke‐ ring samt 20 pct. af indtægterne fra parkeringsafgifter fra 2019 skal modregnes i bloktilskuddet. EL er som udgangs‐ punkt tilfreds med den eksisterende ordning, hvor investe‐ ringer i trafikanlæg og parkering kan modregnes det beløb, staten tager fra kommunernes parkeringsindtægter, men så helst, at der ikke skete en modregning i bloktilskuddet. Derfor stiller Enhedslisten ændringsforslag nr. 3, som skal sikre, at de penge, staten vil modregne i bloktilskuddet, reduceres med et beløb svarende til kommunens investerin‐ ger på parkeringsområdet. Således sikres en finansiering af de nødvendige anlæg og tiltag på parkeringsområdet, uden andre områder inden for kommunernes forvaltning skal be‐ tale for dette. Det er efter EL’s opfattelse rimeligt, at modregningen i kommunernes bloktilskud baserer sig på faktiske indtægter i kommunernes regnskab, da der er en større eller mindre an‐ del af parkeringsafgifterne, der ikke ender i kommunernes regnskab på grund af manglende inddrivelse. Derfor har EL stillet ændringsforslag nr. 1 og 5, som skal sikre, at statens modregning i bloktilskuddet beregnes ud fra bruttodriftsind‐ tægter i kommunens regnskab. Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af‐ givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (EL), tiltrådt af < >: Til § 3 1) I stk. 2 indsættes efter »bruttodriftsindtægter« ordene: »i kommunernes regnskab«. [Indtægter fra parkeringsafgifter skal forstås som indtægter i kommunens regnskab] 2 Nye paragraffer Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af < >: 2) Efter § 3 indsættes som ny paragraf: »§ 01. Økonomi- og indenrigsministeren kan efter ansøg‐ ning reducere nedsættelsen af statstilskuddet til en kommu‐ ne efter § 1, hvis kommunens omkostninger til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsan‐ læg, jf. stk. 2, overstiger kommunens nettoindtægter fra be‐ talingsparkering. Stk. 2. Parkeringsanlæg efter stk. 1 omfatter parkeringsan‐ læg, som er taget i brug inden den 2. maj 2018 eller tages i brug i perioden 2018-2020, hvis kommunen før 2. maj 2018 har indgået bindende kontrakt om opførelse af parkeringsan‐ lægget.« [Reduceret nedsættelse som følge af omkostninger til af‐ skrivning og forretning af parkeringsanlæg] U n d e r æ n d r i n g s f o r s l a g t i l æ n d r i n g s f o r s l a g n r . 2 Af et mindretal (S), tiltrådt af < >: 3) I den ved ændringsforslag nr. 2 foreslåede § 01 ændres », hvis kommunens omkostninger til afskrivning og forrent‐ ning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg , jf. stk. 2, overstiger kommunens nettoindtægter fra betalingsparke‐ ring« til: »med et beløb svarende til kommunens omkostnin‐ ger til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrøren‐ de parkeringsanlæg, som er taget i brug inden den 2. maj 2018 eller tages i brug i perioden 2018-2020, hvis kommu‐ nen før 2. maj 2018 har indgået en bindende kontrakt om opførelse af parkeringsanlægget«. [Udvidet dispensationsmulighed for kommuner, der har un‐ derskrevet kontrakter om opførelse af parkeringsanlæg in‐ den 2. maj 2018] Af et mindretal (EL), tiltrådt af < >: 4) Efter § 3 indsættes som ny paragraf: »§ 02. Det samlede beløb, en kommune efter §§ 1 og 2 modregnes i statens tilskud, jf. § 14 i lov om kommunal ud‐ ligning og generelle tilskud til kommuner, reduceres med et beløb svarende til kommunens udgifter til investeringer i parkeringsanlæg og generelle trængselshæmmende tiltag.« [Kommunerne får reduceret modregning i bloktilskud med beløb svarende til kommunens investeringer i parkeringsan‐ læg og generelle trængselshæmmende tiltag] Til § 4 Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af < >: 5) Efter »parkeringsafgifter« indsættes ordene: »samt om‐ kostninger til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende parkeringsanlæg«. [Hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om opgørelse af afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende par‐ keringsanlæg] Af et mindretal (EL), tiltrådt af < >: 6) Som 2. pkt. indsættes: »Indtægter fra parkeringsafgifter forstås som bruttodrifts‐ indtægter i kommunens regnskab.« [Indtægter fra parkeringsafgifter skal forstås som indtægter i kommunens regnskab] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 og 6 En del af kommunernes indtægter fra parkeringsafgifter modtages reelt ikke af kommunerne på grund af manglende inddrivelse dels i forbindelse med SKAT’s inddrivelse, dels i forhold til biler på diplomatnummerplader. Med ændrings‐ forslagene bliver det specificeret, at indtægter fra parke‐ ringsafgifter skal forstås som indtægter i kommunens regn‐ skab. Til nr. 2 Der kan være kommuner, der er i den situation, at de har iværksat større investeringer på parkeringsområdet – og ind‐ gået bindende kontrakt herom – i forventning om, at de fremover ville kunne fradrage afskrivning og forrentning af investeringen i deres modregning efter de hidtil gældende regler. Dette ændringsforslag indebærer, at disse kommuner får mulighed for at få nedsat deres modregning, hvis de er i en situation, hvor omkostningerne til afskrivning og forrent‐ ning af parkeringsanlæg overstiger kommunens nettoind‐ tægter fra betalingsparkering. Denne mulighed omfatter af‐ skrivning og forrentning af kommunens nuværende parke‐ ringsanlæg og afskrivning og forrentning af planlagte inve‐ steringer, som tages i brug i perioden 2018-2020, og hvor kommunen har indgået bindende kontrakt inden fremsættel‐ sen af dette lovforslag, dvs. den 2. maj 2018. Hvis de nævnte omkostninger til afskrivning og forrent‐ ning af parkeringsanlæg overstiger kommunens nettoind‐ tægter fra betalingsparkering, nedsættes modregningen efter § 1 tilsvarende. Kommunens nettoindtægter fra betalingsparkering opgø‐ res i denne sammenhæng som kommunens bruttoindtægter fra betalingsparkering fratrukket nedsættelsen af statens til‐ skud til kommunen efter § 1. Til nr. 3 Ændringsforslaget indebærer, at kommuner, som inden 2. maj 2018 har indgået en bindende kontrakt om opførelse af parkeringsanlæg, kan få reduceret modregningen i bloktil‐ skuddet med et beløb svarende til kommunens udgifter til afskrivning og forrentning af anlægskapital vedrørende disse parkeringsanlæg. Socialdemokratiet mener ikke, det er rime‐ ligt at ændre vilkårene for kommuner, som allerede har truf‐ fet beslutning om parkeringsanlæg, og som havde regnet 3 med at få modregnet udgifterne til etableringen af disse par‐ keringsanlæg. Til nr. 4 Ændringsforslaget indebærer, at kommunerne får mulig‐ hed for at reducere modregningen i kommunens bloktilskud med et beløb svarende til alle udgifter til investeringer i par‐ keringsanlæg og øvrige trængselshæmmende tiltag som f.eks. trafikinformationstavler, der anviser ledige parke‐ ringspladser, og parkér og rejs-anlæg ved f.eks. togstationer. Til nr. 5 I § 4 foreslås det, at økonomi- og indenrigsministeren får hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om opgørelse af indtægter fra parkeringsbilletter og parkeringsafgifter. Det kan herunder præciseres, hvilke indtægter der skal medreg‐ nes. Dette ændringsforslag indebærer, at denne hjemmel udvi‐ des, således at ministeren også kan fastsætte regler om op‐ gørelse af omkostninger til afskrivning og forrentning af an‐ lægskapital vedrørende parkeringsanlæg. Det skyldes, at ændringsforslag nr. 2 indebærer, at kom‐ munerne får mulighed for at få nedsat deres modregning, hvis de er i en situation, hvor omkostningerne til afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg overstiger kommunens nettoindtægter fra betalingsparkering. Denne mulighed om‐ fatter afskrivning og forrentning af kommunens nuværende parkeringsanlæg og afskrivning og forrentning af planlagte investeringer, som tages i brug i perioden 2018-2020, og hvor kommunen har indgået bindende kontrakt inden frem‐ sættelsen af dette lovforslag, dvs. den 2. maj 2018. Der kan derfor være behov for at fastsætte nærmere reg‐ ler om afskrivning og forrentning af disse parkeringsanlæg. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med reglerne herom i kapitel 8 i budget- og regnskabssystem for kommu‐ ner. Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Julie Skovsby (S) Yildiz Akdogan (S) Jakob Sølvhøj (EL) Henning Hyllested (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Nunatta Qitornai (NQ) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 236 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren 2 Henvendelse af 4/5-18 fra FDM 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Henvendelse af 9/5-18 fra borgmestrene i Aalborg, Odense, Aarhus, København og Frederiksberg Kommuner 5 Henvendelse af 15/5-18 fra Køge Kommune 6 Ændringsforslag fra økonomi- og indenrigsministeren 7 Program for udvalgshøring om lovforslaget 24/5-18 8 1. udkast til betænkning 9 Talepapirer og præsentation fra udvalgets høring 24/5-18 10 2. udkast til betænkning 11 3. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 236 Spm.nr. Titel 1 Spm. om ministerkommentar til henvendelsen af 4/5-18 fra FDM, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om ministerkommentar til henvendelsen af 15/5-18 fra Køge Kommune, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om ministerkommentar til Jan E. Jørgensens kommentar 18/4-18 på Twitter, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om at bekræfte, at både ministeren selv og Venstres ordfører, Carl Holst, i forbindelse med 1. behandling af lovforslaget tilkende‐ gav, at regeringen vil sikre videreførelsen af allerede igangsatte og planlagte P-projekter, til økonomi- og indenrigsministeren, og mini‐ sterens svar herpå 5 Spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at allerede igangsatte og plan‐ lagte P-projekter ikke vil blive bremset som konsekvens af lovforsla‐ get, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om ministerkommentar til brevet til ministeren af 9/5-18 fra en række borgmestre og Københavns Kommunes notat af 19/4-18, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 7 MFU spm. om, på hvilken baggrund det vurderes, at 30 pct. af indtæg‐ terne fra betalingsparkeringer er tilstrækkeligt til at dække de nødven‐ dige udgifter forbundet med betalingsparkering og parkeringskontrol, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 8 MFU spm. om, hvad de konkrete udgifter forbundet med betalingspar‐ kering og parkeringskontrol er i de fem største danske byer i 2017 og 2016, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 5 9 MFU spm. om, i hvilket omfang det forventes, at lovforslaget medfø‐ rer en øget trængsel af biler i de fem største danske byer, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvad regeringens forslag om modregning af kommunernes parkeringsindtægter vil koste hver enkelt kommune i tabte indtægter, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm., om at kommentere artiklen »Parkering: Fakta og analyse fra mi‐ nisterium dementerer frygt for kommunal pengemaskine« bragt på NB Økonomi den 16/5-18, til økonomi- og indenrigsministeren, og mini‐ sterens svar herpå 12 Spm., om det er muligt at fratrække etableringsomkostninger ifm. et planlagt parkeringshus ved stationen i Næstved, til økonomi- og in‐ denrigsministeren, og ministerens svar herpå 13 MFU spm. om, hvor store de kommunale udgifter var til anlæg og drift af parkeringspladser i de fem største byer i de sidste fem år, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 14 MFU spm., om der er eksempler på kommuner, der bruger indtægter‐ ne fra parkeringsordninger på ikketrafikale formål, til økonomi- og in‐ denrigsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm., om det for Københavns Kommune i dag gælder, at hvis indtæg‐ ten fra parkering stiger, så tilfalder den ekstra indtægt staten via mod‐ regning i tilskuddet, og at kommunen således i dag ingen gevinst har ved at øge prisen på parkeringsbilletter, til økonomi- og indenrigsmi‐ nisteren, og ministerens svar herpå 16 Spm., om den foreslåede ordning giver Københavns Kommune mulig‐ hed for at beholde 30 pct. af indtægterne uanset niveauet for indtægten og uanset udgifterne på området, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 17 MFU spm. om, hvor stor en del af indtægterne fra parkeringsafgifter der ikke inddrives af SKAT, og hvor stor en del af dette der skyldes manglende inddrivelse fra ulovlig parkering med biler på diplomat‐ nummerplader, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 18 MFU spm. om at kommentere udtalelse af Torben Lund Kudsk, FDM, på udvalgets høring om lovforslaget den 24/5-18 i Landstingssalen, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til lovfor‐ slaget, som indebærer, at kommuner med store parkeringsudfordringer skal have dækning for de grundlæggende parkeringsrelaterede udgifter ved, at det nuværende grundfradrag fastholdes, til økonomi- og inden‐ rigsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til lovfor‐ slaget, som indebærer, at der afsættes en pulje, som er finansieret af statens modregning i bloktilskuddet, til at sikre kommuner med særlig store parkeringsudfordringer en mulighed for at investere i parkerings‐ anlæg, og som fordeles efter objektive kriterier, til økonomi- og inden‐ rigsministeren, og ministerens svar herpå 6 21 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til lovfor‐ slaget, som indebærer, at kommuner, som har investeret i parkerings‐ anlæg i god tro, reelt får mulighed for at afskrive efter de hidtidige regler, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om at kommentere de fem oplæg fra høringen den 24/5-18 om lovforslaget, jf. L 236 - bilag 9, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm., om ministeren er enig med afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk, der på høringen den 24/5-18 sagde, at »som det [lovforslaget] ligger nu, der vil det være en katastrofe. Der vil det bare være at putte pengene ned i statskassen«, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om, hvor mange og hvilke kommuner der i dag i forbindelse med modregningen af parkeringsindtægter gør brug af: 1) 2007-ind‐ tægtsniveauet, 2) Et fastsat bundfradrag eller 3) Balanceordningen, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om, hvor meget det fastsatte bundfradrag udgør, hvilket i lovfor‐ slagets bemærkninger er beskrevet som den anden mulighed for mod‐ regning af kommunernes parkeringsindtægter, til økonomi- og inden‐ rigsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm., om ministeren vurderer, at lovforslaget vil have en negativ ind‐ flydelse på omfanget af nye parkeringsanlæg fremover, hvis kommu‐ nerne ikke længere kan afskrive parkeringsanlæg, og parkeringsanlæg‐ gene dermed skal skattefinansieres i lighed med folkeskoler og pleje‐ hjem, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm., om kommunerne bliver modregnet i beløbet af de udskrevne el‐ ler indbetalte parkeringsafgifter, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, hvor stort ministeren forventer, det samlede nedslag i mod‐ regningen vil være som følge af regeringens ændringsforslag om en dispensationsmulighed, til økonomi- og indenrigsministeren, og mini‐ sterens svar herpå 29 Spm. om, hvor stort et beløb Frederiksberg Kommune årligt kan fra‐ drage af deres to nye parkeringsanlæg til ca. 120 mio. kr., hvis mini‐ sterens ændringsforslag vedtages, til økonomi- og indenrigsministe‐ ren, og ministerens svar herpå 30 Spm., om ministeren kan bekræfte, som det blev fremført på høringen den 24/5-18 om lovforslaget af blandt andet Aalborg Kommune, at det vil medføre mere betalingsparkering, hvis driften af kommunale par‐ keringsanlæg overlades til private, til økonomi- og indenrigsministe‐ ren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om, hvor meget Vejle Kommune efter de foreslåede regler årligt vil kunne afskrive af deres nyopførte parkeringsanlæg, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om ministeren kan bekræfte, at undersøgelsen dækkede 97 pro‐ cent af alle parkeringsindtægter, og at ministeren i øvrigt i høringsno‐ tatet skriver, »at området blev grundigt belyst af Finansieringsudval‐ 7 gets analyse fra 2010«, til økonomi- og indenrigsministeren, og mini‐ sterens svar herpå 33 Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/5-18 om kon‐ sekvenser af lovforslaget, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om, hvor stor en del af indtægterne fra parkeringsafgifter der ik‐ ke inddrives af SKAT, til skatteministeren, kopi til økonomi- og in‐ denrigsministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om, at indhente en redegørelse fra Københavns Kommune om, hvor mange parkeringsbøder der årligt udskrives til udenlandske am‐ bassader og organisationer med diplomatstatus m.m., til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om, hvad det konkret betyder, når ministeren oplyser, at der ift. inddrivelsen af ubetalte parkeringsbøder alene sker »en tidsforskyd‐ ning«, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 236 Samråds- spm.nr. Titel A Samrådsspm., om ministeren i lighed med FDM mener, at forslaget om en ny modregningsordning for kommunernes parkeringsindtægter, vil være en katastrofe, med mindre det øgede statslige provenu bruges på en statslig pulje til investering i nye parkeringsanlæg og park and ride-anlæg for at minimere trængsel og sikre en bedre parkeringsfor‐ hold, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren B Samrådsspm., om ministeren mener, det er rimeligt, at der i opgørel‐ sen af kommunernes indtægter fra parkeringsafgifter ikke tages højde for manglende inddrivelse af parkeringsafgifter, hvilket betyder, at det beløb, som kommunerne modregnes i bloktilskuddet, beregnes på et fejlagtigt grundlag, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til trans‐ port-, bygnings- og boligministeren 8