Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 29. maj 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21664

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L221/20171_L221_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 29. maj 2018
    Forslag
    til
    Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
    Formål og anvendelsesområde
    § 1. Lovens formål er at forhindre forskelsbehandling på
    grund af handicap og at fremme ligebehandling af personer
    med handicap.
    § 2. Loven gælder for al offentlig og privat virksomhed
    på alle områder i samfundet, jf. dog stk. 2 og 3.
    Stk. 2. Loven gælder ikke, hvis lov om forbud mod for-
    skelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. finder anvendelse.
    Stk. 3. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af
    rent privat karakter.
    § 3. Loven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning
    eller tilgængelighed.
    § 4. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den,
    der udsættes for forskelsbehandling på grund af handicap.
    Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
    § 5. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller
    indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
    Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en
    person på grund af dennes handicap behandles ringere, end
    en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i
    en tilsvarende situation.
    Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis
    en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller
    praksis vil stille personer med handicap ringere end andre
    personer.
    Stk. 4. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når
    en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder
    sted med det formål eller den virkning at krænke dennes
    værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende,
    ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.
    Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandle en person på
    grund af dennes handicap betragtes som forskelsbehandling.
    § 6. Forbuddet i § 5, stk. 1, 4 og 5, omfatter også forskels-
    behandling af en person på grund af dennes forhold til en
    person med handicap, såfremt forskelsbehandlingen sker på
    grund af den anden persons handicap.
    Undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
    § 7. Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet i
    § 5, stk. 1 og 5, når den er objektivt begrundet i et sagligt
    formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rime-
    ligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende
    forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet
    ringere.
    § 8. Loven er ikke til hinder for at opretholde eller vedta-
    ge specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebyg-
    ge eller opveje ulemper knyttet til handicap.
    Stk. 2. Specifikke foranstaltninger, der iværksættes i hen-
    hold til stk. 1, kan alene opretholdes, indtil formålet med
    dem er opfyldt.
    Forbud mod repressalier
    § 9. Ingen må udsættes for repressalier i form af ufordel-
    agtig behandling eller ufordelagtige følger som reaktion på
    en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksæt-
    tes med det formål at sikre, at der ikke sker ulovlig forskels-
    behandling.
    Bevisbedømmelse, godtgørelse m.v.
    § 10. Påviser en person, der anser sig for krænket ved
    overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. §§ 5
    og 6, faktiske omstændigheder, som giver anledning til at
    formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det
    modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbe-
    handling.
    § 11. En person, der er krænket ved overtrædelse af for-
    buddet mod forskelsbehandling, jf. §§ 5 og 6, kan tilkendes
    en godtgørelse.
    Stk. 2. En person, der er krænket ved overtrædelse af for-
    buddet mod repressalier, jf. § 9, kan tilkendes en godtgørel-
    se.
    Til lovforslag nr. L 221 Folketinget 2017-18
    Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-1186
    AX021664
    § 12. Klager over overtrædelse af forbuddet mod forskels-
    behandling, jf. §§ 5 og 6, og klager over overtrædelse af for-
    buddet mod repressalier, jf. § 9, kan indbringes for Ligebe-
    handlingsnævnet.
    Ikrafttræden og ændringer i anden lovgivning m.v.
    § 13. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
    § 14. I lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 1230 af 2. oktober 2016, foretages følgende ændrin-
    ger:
    1. I § 1, stk. 1, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.
    2. I § 1, stk. 4, udgår »endvidere«.
    3. I § 1 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
    »Stk. 5. Nævnet behandler klager over overtrædelser af
    forbuddet mod forskelsbehandling og over overtrædelser af
    forbuddet mod repressalier efter lov om forbud mod for-
    skelsbehandling på grund af handicap.«
    Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
    4. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.
    5. I § 2, stk. 2, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.
    6. I § 7, stk. 2, ændres »jf. § 1, stk. 5« til: »jf. § 1, stk. 6«.
    § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    2