Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2018

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2018
Forslag
til
Lov om forberedende grunduddannelse
Kapitel 1
Uddannelsens formål
§ 1. Forberedende grunduddannelse skal give eleven vi-
den, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til
primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alterna-
tivt opnå ufaglært beskæftigelse.
§ 2. Forberedende grunduddannelse skal gennemføres i et
inkluderende læringsmiljø, hvor undervisningen bygger på
åndsfrihed, ligeværd og demokrati og har til formål at bidra-
ge til at
1) styrke elevens selvstændighed og faglige, personlige og
sociale udvikling og kompetencer,
2) styrke elevens samfundsengagement, demokratiske
dannelse og kompetencer til aktiv deltagelse i demo-
kratiet og samfundslivet som ligeværdig borger i et de-
mokratisk fællesskab,
3) give eleven erfaringer med samarbejde og arbejdsfor-
holdene på en arbejdsplads og kendskab til rettigheder
og pligter i arbejdslivet og
4) fremme elevens mulighed for social mobilitet og for at
udvikle sit potentiale fuldt ud.
§ 3. Forberedende grunduddannelse skal hovedsagelig
kvalificere eleven til optagelse på en erhvervsuddannelse, jf.
lov om erhvervsuddannelser, men skal også kunne kvalifice-
re eleven til optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men (hf med eller uden overbygning) og andre gymnasiale
ungdomsuddannelser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2. Uddannelsen skal endvidere give eleven mulighed
for at få et kvalificeret fundament for at opnå beskæftigelse
som ufaglært på arbejdsmarkedet, hvis dette er fastsat som
målet i elevens uddannelsesplan.
Kapitel 2
Optagelse, uddannelsesstart og uddannelsestid
Optagelse
§ 4. Personer, som ved uddannelsesstart ikke er fyldt 25
år, og som af kommunalbestyrelsen er vurderet til at være i
målgruppen for uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, er berettiget til optagelse på forbered-
ende grunduddannelse.
Stk. 2. Personer, som efter kommunalbestyrelsens vurde-
ring alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk el-
ler matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til
en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er
berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning
på forberedende grunduddannelses basisniveau.
Stk. 3. Stk. 2 gælder tilsvarende for personer, som efter
kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for under-
visning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til
en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsud-
dannelser.
§ 5. Personer, som er fyldt 25 år, er berettiget til optagelse
på forberedende grunduddannelse, hvis kommunalbestyrel-
sen har vurderet, at dette vil være det mest virksomme ud-
dannelsestilbud, og den pågældende er indforstået hermed.
§ 6. Institutionen kan efter anmodning fra kommunalbe-
styrelsen tilbyde potentielle elever et afsøgningsforløb, jf.
lov om kommunal indsats for unge under 25 år og lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
indholdet af afsøgningsforløb.
Uddannelsesstart
§ 7. Uddannelsesstart på basisniveau og undervisning ef-
ter § 4, stk. 2 og 3, finder sted løbende under hensyntagen til
den enkeltes behov.
Stk. 2. Uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. §
10, finder sted to gange om året, medmindre individuelle
Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2017-18
Undervisningsmin., j.nr. 18-19
AX021672
hensyn tilsiger, at uddannelsesstart bør ske på et andet tids-
punkt.
Stk. 3. Eleven påbegynder sit forløb på forberedende
grunduddannelse på det basis- eller undervisningsniveau,
som svarer til elevens behov og forudsætninger.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
tidspunktet for uddannelsesstart, jf. stk. 1 og 2, og om ni-
veauindplacering, jf. stk. 3.
Elevens uddannelsestid
§ 8. Forberedende grunduddannelse har en samlet varig-
hed på op til 2 år, jf. dog § 9.
Stk. 2. Fastlæggelse af uddannelsestiden for den enkelte
elevs samlede uddannelsesforløb sker med udgangspunkt i
elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger og i
målene for uddannelsen, der er fastlagt af kommunalbesty-
relsen i elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal ind-
sats for unge under 25 år.
Stk. 3. Elevens samlede uddannelsesforløb sammensættes
med varigheder i forhold til indgangsniveau og mål for ud-
dannelsen. Eleven fortsætter i uddannelsen, indtil målet for
elevens uddannelsesforløb er nået.
§ 9. Med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, kan institutionen
forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannel-
sesforløb, når særlige pædagogiske, faglige eller personlige
forhold taler herfor. Forlængelse kan dog kun ske, i det om-
fang det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for for-
beredende grunduddannelse.
Stk. 2. Med kommunalbestyrelsens godkendelse kan ud-
dannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, ud
over hvad der følger af stk. 1, forlænges, hvis dette vurderes
hensigtsmæssigt.
Stk. 3. Med kommunalbestyrelsens godkendelse kan ele-
ver, som på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom,
psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling ikke har mulig-
hed for at gennemføre undervisningen inden for den uddan-
nelsestid, der følger af § 8, deltage i uddannelsesforløbet på
nedsat tid, herunder med eventuel forlængelse af uddannel-
sestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb.
Stk. 4. For elever på erhvervsgrunduddannelsens højeste
undervisningsniveau kan kommunalbestyrelsen i særlige til-
fælde forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede ud-
dannelsesforløb med op til 1 år. Forlængelse kan alene ske
som virksomhedspraktik.
Kapitel 3
Uddannelsens struktur, indhold m.v.
Uddannelsesspor
§ 10. Der er følgende uddannelsesspor på forberedende
grunduddannelse:
1) Almen grunduddannelse.
2) Produktionsgrunduddannelse.
3) Erhvervsgrunduddannelse.
Stk. 2. Almen grunduddannelse indeholder et basisniveau
og tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til ni-
veau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring samt
et hf-forberedende niveau.
Stk. 3. Produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrundud-
dannelse indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgen-
de undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1,
2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Stk. 4. Eleverne skal tilbydes relevante valgfag på tværs
af uddannelsesspor.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
1) indhold, læreplaner og fagbilag for fagene henholdsvis
faglige temaer, værkstedsundervisning m.v., jf. §§
11-17,
2) fagrække, valgfag, faglige mål og identitet, herunder
om del- og slutmål, indhold og opdeling på og varighed
af forskellige niveauer,
3) didaktik, arbejdsformer og samspil på tværs af fag og
faglige temaer og
4) prøve- og evalueringsformer.
Forløb på basisniveau
§ 11. Forløbet på basisniveauet tilrettelægges i alle ud-
dannelsesspor fleksibelt og omfatter undervisning på grund-
læggende niveau i dansk og matematik, introduktion til ud-
dannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante valg-
fag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som
nævnt i § 4, stk. 2 og 3.
Almen grunduddannelse
§ 12. På almen grunduddannelse er fagligheden primært
forbundet med almene fag. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3,
realiseres inden for en bred, almen fagrække, der i videst
muligt omfang tilrettelægges på en praksisrettet måde. Des-
uden skal der indgå helhedsorienteret undervisning på tværs
af fag. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven
udvikler evner og mulighed for senere overgang til en er-
hvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse.
§ 13. Undervisningsniveauerne på almen grunduddannel-
se tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele teori
og en tredjedel praksis.
Stk. 2. Det hf-forberedende niveau tilrettelægges, med
henblik på at eleven kan erhverve en eksamen, der kvalifice-
rer til optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen
(hf med eller uden overbygning), jf. lov om de gymnasiale
uddannelser.
Produktionsgrunduddannelse
§ 14. På produktionsgrunduddannelse er fagligheden pri-
mært forbundet med praktisk arbejde, værkstedsundervis-
ning og opgaveløsning med henblik på produktion, herunder
som erhvervstræning i samarbejde med virksomheder. Ud-
dannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for det prakti-
ske arbejde, der integreres med undervisning i almene fag.
Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven tilegner
sig hensigtsmæssige arbejdsvaner og udvikler evner og mu-
lighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller
varig beskæftigelse.
2
§ 15. Undervisningsniveauerne på produktionsgrundud-
dannelse tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele
produktion og en tredjedel teori.
Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges inden for faglige te-
maer. Institutionens bestyrelse fastsætter på et møde, hvilke
faglige temaer der anvendes på de enkelte skoler. Valget af
faglige temaer og undervisningen knyttet hertil skal styrke
elevens grundlag for efterfølgende beskæftigelse på det lo-
kale og regionale arbejdsmarked og således afspejle den lo-
kale erhvervsstruktur og de lokale beskæftigelsesmulighe-
der.
Stk. 3. Undervisningen skal indeholde arbejdspladslære,
samarbejdslære og erhvervslære.
Stk. 4. Undervisningen skal være praksisrettet og tilrette-
lægges med udgangspunkt i reel produktion af varer og tje-
nesteydelser med henblik på afsætning og på elevernes vare-
tagelse af jobfunktioner inden for et fagligt tema.
Erhvervsgrunduddannelse
§ 16. På erhvervsgrunduddannelse er fagligheden primært
forbundet med virksomhedspraktik på det private eller det
offentlige arbejdsmarked tilvejebragt af kommunalbestyrel-
sen. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for en
fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, som understøt-
ter praktiske færdigheder, der kan anvendes i virksomheds-
praktikken. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at
eleven opnår kendskab til arbejdsfunktioner og opnår viden,
færdigheder og kompetencer, der er relevante og efterspurg-
te på arbejdsmarkedet, og udvikler evner og mulighed for
senere overgang til en erhvervsuddannelse eller varig be-
skæftigelse.
§ 17. Undervisningsniveauerne på erhvervsgrunduddan-
nelse tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele
virksomhedspraktik og en tredjedel skoleundervisning.
Stk. 2. Skoleundervisningen skal medvirke til at give ele-
ven relevante kundskaber og praktiske færdigheder, som er
af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i virksom-
hedspraktikken, samt forudsætninger for fortsat uddannelse.
Stk. 3. Virksomhedspraktik skal foregå på grundlag af et
ansættelsesforhold med en virksomhed og skal give eleven
1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktio-
ner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på ar-
bejdsmarkedet,
2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendi-
ge for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarke-
det, og
3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejds-
plads.
§ 18. Virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse
skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og
virksomheden. Praktikaftalen skal angive målene med virk-
somhedspraktikken som led i elevens uddannelsesplan, jf.
lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Praktikafta-
len skal endvidere angive, hvilke arbejdsområder og funk-
tioner eleven skal beskæftiges med i praktikperioden.
Stk. 2. Praktikaftalen skal være skriftlig og underskrevet
af eleven og virksomheden senest ved praktikperiodens be-
gyndelse. Aftalens gyldighed er betinget af, at kommunalbe-
styrelsen godkender, at den bidrager til at opfylde elevens
uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge
under 25 år. Aftalen skal endvidere indgås på en formular,
der er godkendt af undervisningsministeren. I formularen
fastsættes aftalevilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse.
Det skal af praktikaftalen fremgå, at virksomheden er be-
kendt med muligheden for at oprette en uddannelsesaftale i
henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 3. Institutionen skal synliggøre målene med virksom-
hedspraktikken for eleven og for virksomheden og følge op
på indfrielse af disse.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilveje-
bringe praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i ud-
dannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om kom-
munal indsats for unge under 25 år. Dette gælder tilsvarende
for elever, som mister en praktikaftale. Kan der ikke frem-
skaffes en praktikaftale for eleven om virksomhedspraktik i
en virksomhed, kan virksomhedspraktikken gennemføres på
institutionen. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven
med at tilvejebringe virksomhedspraktik til institutionen på
baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne
herfor.
Stk. 5. Er praktikaftalens arbejdsområde og funktioner ik-
ke omfattet af en kollektiv overenskomst, skal løn- og ar-
bejdsvilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt
gældende. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gæl-
de, afgøres ad fagretlig vej, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten
og faglige voldgiftsretter. Når praktikaftalens arbejdsområde
og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gæl-
der overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår.
Stk. 6. For elever, der er undergivet forældremyndighed,
kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at
indgå, ændre og opsige en praktikaftale.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
gennemførelse af virksomhedspraktik på institutionen og om
samarbejdsaftalens indhold, jf. stk. 4.
§ 19. Kommunalbestyrelsen stiller i særlige tilfælde en
virksomhedsmentorordning til rådighed for eleven i forbin-
delse med virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse.
Erhvervstræning og kombinationsforløb
§ 20. På almen grunduddannelse og produktionsgrundud-
dannelse kan der tilrettelægges forløb, hvori der indgår ele-
menter af erhvervstræning, med henblik på at eleven på bag-
grund af erfaring med dagligdagen i en virksomhed og del-
tagelse i visse arbejdsopgaver får erfaringer, der styrker og
kvalificerer elevens valg af uddannelse og erhverv.
§ 21. På erhvervsgrunduddannelse kan der tilrettelægges
forløb, hvori der indgår elementer af erhvervstræning, når
det vurderes, at det vil udgøre en hensigtsmæssig del af ele-
vens forløb, herunder fordi eleven herigennem kan opnå en
længerevarende virksomhedspraktik eller beskæftigelse i en
virksomhed efter endt uddannelse.
3
§ 22. Erhvervstræning, jf. §§ 20 eller 21, kan for den en-
kelte elev have en varighed på højst 2 uger ad gangen og
højst 4 uger i alt pr. påbegyndt halvår.
Stk. 2. Institutionen inddrager det lokale erhvervsliv m.v.,
med henblik på at eleverne modtager relevant erhvervstræ-
ning.
Stk. 3. Erhvervstræning må ikke indebære, at eleven bi-
drager til virksomhedens produktion.
§ 23. Uddannelsesspor kan tilrettelægges med kombina-
tionsforløb, i det omfang dette indeholder elementer fra
kompetencegivende ungdomsuddannelser og arbejdsmar-
kedsuddannelser. Kombinationsforløb på erhvervsgrundud-
dannelse kan tillige indeholde ophold på folkehøjskoler.
Stk. 2. Institutionen samarbejder med andre institutioner
om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombina-
tionsforløb.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om tilrettelæggelse og indhold af kombinationsforløb.
Skift af uddannelsesspor m.v.
§ 24. Eleven kan under forløbet på basisniveauet skifte
uddannelsesspor.
Stk. 2. Eleven kan skifte uddannelsesspor ved uddannel-
sesstart på et undervisningsniveau.
Stk. 3. Forudsætter skift af uddannelsesspor ændring i for-
hold til elevens mål i uddannelsesplanen, jf. lov om kommu-
nal indsats for unge under 25 år, kræves godkendelse fra
kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at ele-
ven kan påbegynde et undervisningsniveau, hvor undervis-
ningen allerede er påbegyndt, inden eleven har afsluttet ba-
sisniveauet.
Stk. 5. Vurderer institutionen, at eleven er parat til at fort-
sætte på et relevant undervisningsniveau, inden dette plan-
mæssigt påbegyndes, kan undervisningen af eleven differen-
tieres eller tilrettelægges med kombinationsforløb, erhvervs-
træning og virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder i forbin-
delse med en afslutning af forberedende grunduddannelse,
som tidsmæssigt ikke passer med elevens overgang til en
ungdomsuddannelse.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om betingelser for og beslutning om skift af uddan-
nelsesspor m.v.
Forløbsplan
§ 25. På baggrund af elevens uddannelsesplan, jf. lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, udarbejder institu-
tionen sammen med eleven en forløbsplan, som fastlægger
indholdet af elevens uddannelsesforløb.
Stk. 2. Eleven skal i forbindelse med forløbsplanens udar-
bejdelse have mulighed for at redegøre for sine personlige,
sociale og faglige forudsætninger og sine ønsker om person-
lig, social og faglig udvikling.
§ 26. Forløbsplanen skal fastlægge
1) elevens uddannelsesspor,
2) elevens niveaumæssige indplacering,
3) uddannelsesforløbets enkeltelementer og målene her-
for, herunder valgfag, kombinationsforløb, erhvervs-
træning og virksomhedspraktik samt varigheden heraf,
4) hvordan målene i uddannelsesplanen nås,
5) elevens behov for særlig hensyntagen eller støtte, jf. §§
30-34,
6) hvordan undervisningen for elever med behov for sær-
lig hensyntagen eller støtte tilrettelægges under særlig
hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger, og
7) hvordan undervisningen tilrettelægges, så eleven kan
styrke sine personlige og sociale kompetencer med sig-
te på at begå sig på en arbejdsplads eller gennemføre en
ungdomsuddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om forløbsplanens indhold, struktur m.v.
§ 27. Følger en elev ikke forløbsplanen, eller giver andre
grunde anledning dertil, skal institutionen tage initiativ til, at
planen tilpasses, med henblik på at eleven kan opnå målene
i uddannelsesplanen hurtigst muligt. Ændringer af forløbs-
planen forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse, jf.
lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Undervisningens tilrettelæggelse
§ 28. Institutionen organiserer og tilrettelægger uddannel-
sen i et inkluderende læringsmiljø. Alle dele af undervisnin-
gen skal tilrettelægges struktureret med tydelige rammer og
klare instruktioner. Det påhviler institutionens leder at sørge
for, at eleverne møder tydelige mål og får direkte instruktion
og løbende tilbagemeldinger på deres udvikling, så alle ele-
ver udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og tri-
ves i uddannelsens faglige og sociale fællesskaber.
Stk. 2. Sproglig udvikling og faglig dokumentation skal
indgå i alle fag og faglige temaer.
Stk. 3. Eleverne skal på tværs af uddannelsesspor have
mulighed for at udfolde deres kreative evner med henblik på
at øge motivationen for at udvikle kompetencer på områder
ud over fag og faglige temaer, valgfag og værkstedsunder-
visning.
Stk. 4. Undervisningen af elever med ordblindhed og ele-
ver med andre behov for særlig hensyntagen eller støtte skal
være helhedsorienteret og så vidt muligt ske gennem det in-
kluderende læringsmiljø. Undervisningen skal understøtte
og motivere til anvendelse af kompenserende hjælpemidler
efter § 33.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om undervisningens organisering og tilrettelæggelse,
tiltag inden for det inkluderende læringsmiljø m.v.
§ 29. It inddrages i undervisningen i afsøgningsforløb og
på basisniveauer og undervisningsniveauer.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om it i undervisningen, herunder om virtuelle under-
visningsformer og fjernundervisning.
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
m.v.
§ 30. For elever med behov for særlig hensyntagen eller
støtte planlægger institutionen så vidt muligt inden uddan-
4
nelsesstart undervisningen på baggrund af beskrivelsen af
elevens kendte støttebehov fra hidtidige skole- og uddannel-
sesforløb i uddannelsesplanen, jf. lov om kommunal indsats
for unge under 25 år.
Stk. 2. Til elever med læsevanskeligheder, der kan skyl-
des ordblindhed, skal institutionen tilbyde, at der foretages
en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læse-
vanskeligheder. Elevens synspunkter skal tillægges passen-
de vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed,
herunder til, hvorvidt den pågældende er myndig.
§ 31. Til elever med ordblindhed og elever med andre be-
hov for særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan
understøttes inden for rammerne af det inkluderende læ-
ringsmiljø, jf. § 28, gives tilbud om supplerende undervis-
ning eller anden faglig støtte i fornødent omfang.
§ 32. Elever, hvis behov for særlig hensyntagen eller støt-
te ikke fuldt ud kan understøttes inden for rammerne af det
inkluderende læringsmiljø, jf. § 28, eller supplerende under-
visning eller anden faglig støtte, jf. § 31, skal have tilbud om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
§ 33. Elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende
svære vanskeligheder med behov herfor skal i forbindelse
med undervisningen endvidere have tilbud om følgende
støtteformer:
1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
2) Personlig assistance og sekretærhjælp.
3) Særligt udformede undervisningsmaterialer.
4) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2. Elever, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og
anvende denne i virksomhedspraktik, erhvervstræning og
kombinationsforløb.
Stk. 3. Eleven kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse
med:
1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursio-
ner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i
uddannelsen.
2) Uddannelsens prøver og eksaminer.
3) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med hen-
blik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsned-
sættelse.
§ 34. Eleven kan i fortsættelse af undervisning efter denne
lov anvende et hjælpemiddel efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved
fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende
voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og ef-
ter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse
ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjæl-
pemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder
for den pågældende uddannelse.
Kapitel 4
Evaluering, prøver og beviser
§ 35. Der foretages en vurdering af elevens dansk- og ma-
tematikfaglige niveau ved uddannelsesstart.
Stk. 2. Som led i undervisningen foretages løbende evalu-
ering af elevernes udbytte heraf, herunder deres faglige, per-
sonlige og sociale udvikling.
Stk. 3. Institutionens leder sørger for, at elever og lærere
arbejder systematisk med de fastsatte mål for faglige, per-
sonlige og sociale kompetencer i forløbsplanen og med i
fællesskab at dokumentere læringen med henblik på at fast-
holde og synliggøre progression, og at lærerne afholder må-
nedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleven.
Stk. 4. Giver evalueringen efter stk. 2, progressionsmåling
eller anden evaluering formodning om ordblindhed, og indi-
kerer elevens baggrundsoplysninger, at der kan være tale om
uidentificeret ordblindhed, skal eleven tilbydes en ordblin-
detest, jf. § 30, stk. 2.
Stk. 5. Forløbsplanen danner grundlag for den løbende
evaluering for at sikre, at planlægningen og gennemførelsen
af undervisningen lever op til de mål, der er for elevens ud-
dannelsesforløb samlet set og for de enkelte fag og faglige
temaer, værkstedsundervisning m.v.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
evaluering og måling af elevernes progression.
§ 36. Institutionen udsteder et bevis til elever efter til-
fredsstillende gennemførelse af forløb på forberedende
grunduddannelse på minimum 12 uger. Der udstedes et
kompetencebevis og eventuelt et uddannelsesbevis. Beviser
udstedes digitalt. Elever skal efter anmodning modtage en
bekræftet udskrift af et digitalt bevis.
Stk. 2. Kompetencebeviset dokumenterer opnåede faglige
kompetencer og eventuelt dertil knyttede sociale og person-
lige kompetencer. Det gælder både de kompetencer, hvortil
der knytter sig egentlige prøver med centralt fastsatte kom-
petencemål, og øvrige kompetencer. Kompetencebeviset
sammenfatter eventuelt udstedte prøvebeviser fra andre ud-
dannelsesinstitutioner, hvorfra uddannelseselementer er ind-
gået i forberedende grunduddannelse.
Stk. 3. Til elever, som afslutter forberedende grunduddan-
nelse på produktionsgrunduddannelses eller erhvervsgrun-
duddannelses højeste niveauer med en fagprøve, udstedes et
uddannelsesbevis, som dokumenterer den opnåede kompe-
tence.
Stk. 4. Til elever, som afslutter forberedende grunduddan-
nelse i almen grunduddannelse med at bestå de fag, der ind-
går i den eksamen, der følger af § 13, stk. 2, udstedes et ud-
dannelsesbevis, som dokumenterer, om eleven opfylder ad-
gangsforudsætningerne for optagelse på den 2-årige uddan-
nelse til hf-eksamen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
prøver og prøveformer og om bevisers udformning og udste-
delse.
Kapitel 5
Underviserkompetencer
§ 37. Institutionens leder sørger for, at undervisere på for-
beredende grunduddannelse har de undervisningskompeten-
cer, som følger af § 38, og som i øvrigt er nødvendige, for at
de forsvarligt kan varetage de undervisningsopgaver, som
den enkelte underviser skal varetage. Institutionen sørger
5
herigennem for, at underviserne kan gennemføre deres un-
dervisning i overensstemmelse med de faglige og pædagogi-
ske krav til undervisningen, og således at undervisningen af
den enkelte elev kan medvirke til, at eleven når sine mål for
uddannelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
kravene efter stk. 1.
§ 38. Den, der underviser i almene fag, skal have gen-
nemført uddannelsen til lærer i folkeskolen og have under-
visningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende
faglig kompetence i de fag, som vedkommende underviser i.
Stk. 2. Den, der i dansk og matematik underviser elever
med behov for at afklare, forbedre og supplere deres funk-
tionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstil-
ling og deres funktionelle regne- og matematikfærdigheder,
skal have gennemført relevant uddannelse i henhold til læ-
rerkvalifikationskravene i lov om forberedende voksenun-
dervisning og ordblindeundervisning for voksne eller have
tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 3. Den, der underviser i dansk som andetsprog, skal
have gennemført uddannelsen til underviser i dansk som an-
detsprog eller have tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 4. Den, der varetager undervisning inden for et fagligt
tema, skal have gennemført en erhvervsuddannelse i et fag
inden for det faglige tema, som vedkommende underviser i,
eller have tilsvarende kvalifikationer og praktisk erfaring.
Stk. 5. Den, der varetager undervisning af elever med ord-
blindhed, skal have kvalifikationer svarende til de krav, der
gælder herom efter lov om forberedende voksenundervis-
ning og ordblindeundervisning for voksne eller regler ud-
stedt i medfør heraf, eller tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
omfanget og indholdet af praktisk erfaring, jf. stk. 4.
Kapitel 6
Mødepligt, orden, øvrige tilbud m.v.
Aktiv deltagelse, orden, trivsel m.v.
§ 39. Eleven har pligt til at møde og deltage aktivt i un-
dervisningen og andre aktiviteter, som institutionen afhol-
der. Eleven skal tillige bidrage til at opfylde målene i sin ud-
dannelses- og forløbsplan.
Stk. 2. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra under-
visningen, herunder erhvervstræning m.v., eller ikke delta-
ger aktivt i undervisningen, eller som groft overtræder insti-
tutionens ordens- og samværsregler, kan, når mindre vidtgå-
ende foranstaltninger forgæves har været anvendt, udeluk-
kes fra undervisning.
§ 40. Institutionens leder fastsætter ordens- og sam-
værsregler for elever på forberedende grunduddannelse og
gør eleverne bekendt med institutionens regler om aktiv del-
tagelse, orden og samvær og om de konsekvenser, det vil få,
hvis reglerne ikke overholdes. Ordens- og samværsreglerne
understøttes af en trivselspolitik.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
ordens- og samværsreglerne, om iværksættelse af foranstalt-
ninger over for elever, der ikke følger ordens- og sam-
værsreglerne, og om udelukkelse fra undervisning og be-
handlingen af sager herom. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om sanktioner i anledning af elevadfærd, der
er udvist uden for institutionen, hvis adfærden har haft en
direkte indflydelse på god orden på institutionen, om, at pri-
vate genstande kan tilbageholdes, og om, at tilbageholdelsen
af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud
over det tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører, samt
regler om elevers frivillige medvirken i institutionens test
for rusmidler.
Øvrige tilbud, inddragelse af lokalsamfundet m.v.
§ 41. Ud over undervisningen m.v. omfatter elevens ud-
dannelse deltagelse i fælles sociale arrangementer, musiske
aktiviteter og arrangementer, kreative aktiviteter, idrætsakti-
viteter, museumsbesøg og andre relevante ekskursioner m.v.
Institutionen bestemmer, i hvilket omfang eleven har pligt
til at deltage heri.
Stk. 2. Institutionen indgår i samarbejder, herunder i form
af partnerskaber, med virksomheder, offentlige institutioner,
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets
forenings-, fritids- og klubtilbud, lokalsamfundets folkeop-
lysende skoler m.v., der kan bidrage til opfyldelsen af forbe-
redende grunduddannelses formål.
Sundhed, ernæring, sommerferieaktivitet m.v.
§ 42. Undervisningen skal tilrettelægges, så sundhed, er-
næring og motion indgår som en integreret del af alle dele af
elevens uddannelse. Institutionen er forpligtet til vederlags-
frit at yde et eller flere daglige måltider mad til eleverne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om sundhedstiltag, måltider m.v.
§ 43. Afholder institutionen mere end 4 ugers sommerfe-
rie, skal der etableres aktivitetstilbud i denne periode for ele-
ver, som ikke har mulighed for at holde ferie. Dette kan om-
fatte intensiv undervisning i dansk og matematik. Der kan
også tilrettelægges interessebetonede aktiviteter med et bre-
dere alment kvalificerende sigte.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om indhold og tilrettelæggelse af aktivitetstilbud i
sommerferien.
Kapitel 7
Rådgivning, fravigelse af loven, klage m.v.
Rådgivning
§ 44. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddan-
nelser, rådgiver undervisningsministeren om undervisnings-
tilbud efter denne lov og afgiver indstilling til ministeren om
regler fastsat i medfør af loven, om formularen til indgåelse
af praktikaftaler efter § 18, stk. 2, og om iværksættelse af
forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde efter §
45.
6
Fravigelse af loven
§ 45. Undervisningsministeren kan for en tidsbegrænset
periode fravige lovens kapitel 3 og 4 med henblik på for-
søgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
Stk. 2. Det er en betingelse, at forsøgsvirksomhed og pæ-
dagogisk udviklingsarbejde ikke forringer elevernes mulig-
heder for at gøre brug af deres forløb på forberedende
grunduddannelse som grundlag for kompetencegivende ud-
dannelse eller rettigheder i anden henseende.
Egenbetaling
§ 46. Undervisningen er vederlagsfri, og de undervis-
ningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stil-
les til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 2, reg-
ler fastsat i medfør af stk. 3 og § 47.
Stk. 2. Udsteder institutionen identifikationskort, studie-
kort og lign. som bevis for, at eleven er indskrevet på de ud-
dannelser, institutionen udbyder, kan institutionen opkræve
gebyr for udstedelse og fornyelse heraf, herunder hvis kortet
er bortkommet.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervis-
ningsmidler.
§ 47. Ved ekskursioner, der indgår som en del af under-
visningen, kan eleverne afkræves betaling for deltagelse.
Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører
undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form
af frirejser el.lign. skal fordeles til samtlige deltagere.
Stk. 2. Ekskursioner med deltagerbetaling, der alene
vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr.
påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af regler om møde-
pligt efter § 39. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse
heri på grund af manglende deltagerbetaling.
Stk. 3. Institutionen skal tilbyde alternativ undervisning til
elever, der ikke deltager i ekskursioner, som ikke er omfattet
af mødepligt.
Stk. 4. Beløb efter stk. 2 reguleres hvert år med virkning
fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det på-
gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det
fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med ti. Regulering sker på grundlag af den på regule-
ringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når regule-
ringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller
nedsættelse af beløbet, offentliggøres dette af undervis-
ningsministeren på ministeriets hjemmeside.
Klage
§ 48. En elev kan klage til undervisningsministeren over
institutionens afgørelser efter denne lov og regler udstedt i
medfør heraf, når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved, herun-
der klagefrist, og om, at klageadgangen i forhold til bestem-
te afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Mini-
steren kan i regler om klage over afgørelser i forbindelse
med prøver og eksamen fastsætte, at omprøve og ombedøm-
melse kan resultere i en lavere karakter.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter forhandling
med justitsministeren fastsætte regler om, at afgørelser, der i
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf træf-
fes af kriminalforsorgen, jf. lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, og afgørelser vedrørende prøver
og bedømmelse heraf ved disse institutioner kan indbringes
for undervisningsministeren. Afgørelser kan dog altid ind-
bringes for ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.
§ 49. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse
under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørel-
ser ikke indbringes for ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til be-
myndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang kan indbrin-
ges for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsæt-
te regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden
herved.
Kapitel 8
Ikrafttrædelsesbestemmelser og territoriale bestemmelser
§ 50. Loven træder i kraft den 1. august 2019.
§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Folketinget, den 29. maj 2018
KRISTIAN PIHL LORENTZEN
/ Bent Bøgsted
7