Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2018
Tilhører sager:
Aktører:
AX21695
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L153/20171_L153_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2018 Forslag til Lov om ændring af byggeloven (Henlæggelse af afgørelseskompetencer vedrørende brandmæssige forhold til § 60-selskaber, pristalsregulering af byggesagsgebyr m.v.) § 1 I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, foretages følgende ændringer: 1. I § 16 C indsættes efter stk. 5 som nye stykker: »Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelser og pligter til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskommission til på stedet at træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter denne lov og der er en kon- kret risiko for personskade. Stk. 7. Beføjelser og pligter kan alene henlægges, såfremt kommunalbestyrelsen på henlæggelsestidspunktet vurderer, at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træf- fe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige for- hold. Stk. 8. Kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelser og pligter skal fastsættes i vedtægterne for samarbejdet eller i et bilag hertil. Ansvarsfordelingen mellem aftaleparterne, og hvilke beføjelser og pligter der henlægges, skal fremgå af vedtægterne.« Stk. 6 bliver herefter stk. 9. 2. § 28, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Det mindre, faste gebyr, jf. stk. 1, udgør maksi- malt 1.038 kr.« 3. I § 28 indsættes som stk. 6 og 7: »Stk. 6. Det mindre, faste gebyr, jf. stk. 1, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Transport-, bygnings- og boligministeren offentliggør årligt det regule- rede beløb. Stk. 7. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast- sætte nærmere regler om opkrævning af gebyr for kommu- nalbestyrelsens behandling af ansøgninger i henhold til den- ne lov.« 4. I § 30, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om byggevarer og om bygningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede bestemmelser.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018. Stk. 2. Regler fastsat i medfør af byggelovens § 16 C, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, for- bliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Folketinget, den 29. maj 2018 KRISTIAN PIHL LORENTZEN / Erling Bonnesen Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2017-18 Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2017-2881 AX021695