L 225 - svar på MFU spm. 9 om, hvor mange der ikke vil kunne anvende FVU-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L225 - svar på spm. 9.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L225/spm/9/svar/1493853/1903050.pdf

Ministeren
Side 1/2
29. maj 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 9060
Akt-id 437059
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (L225) efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
Ministeren oplyste ved 1. behandlingen at FVU vil være ”et brugbart alternativ for
hovedparten” af grønlænderne og færingerne. Hvor mange vil ikke kunne
anvende FVU-ordningen, og hvem drejer det sig om? Er der for eksempel tale om
særligt udsatte grupper?
Svar:
Undervisningsministeriet har oplyst, at man vurderer, at FVU-Start, der er et gratis
undervisningstilbud, er et anvendeligt alternativ til danskuddannelse for
hovedparten af grønlændere og færinger, der har behov for at udvikle deres
dansksproglige færdigheder.
Undervisningsministeriet formoder dog, at der især blandt grønlændere – til trods
for danskundervisningen i det grønlandske skolesystem – vil være en lille gruppe,
der ikke vil kunne honorere kravene på FVU-Start – enten af sproglige, kognitive
eller sociale årsager. Samtidig er FVU ikke et relevant uddannelsestilbud til
analfabeter, der undervises på Danskuddannelse 1 i henhold til lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Undervisningsministeriet har endvidere oplyst, at der ved optagelse på FVU-Start
foretages en helhedsvurdering af kursistens sproglige forudsætninger for - efter
afsluttet FVU-start - at kunne fortsætte i andet FVU-tilbud eller AMU, samt, at
adgangskravene til FVU og AMU er, at en kursist skal kunne forstå sætninger, der
omhandler forhold af umiddelbar betydning, og hyppigt anvendte udtryk.
Undervisningsministeriet har tillige oplyst, at Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet planlægger at udsende en undervisningsvejledning vedrørende FVU-start,
og at vejledningen vil indeholde klare anvisninger på, hvordan det forventes, at
udbyderne af FVU-start foretager en helhedsvurdering af ansøgerne til FVU-start.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 225 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Side 2/2
Undervisningsministeriet har endelig oplyst, at det således udelukkende er det
nuværende dansksproglige niveau, der er afgørende for, om en person kan
optages på FVU-start. Det har derfor ikke i sig selv nogen betydning, om en person
tidligere har modtaget danskundervisning på et sprogcenter.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg