L 231 - svar på spm. 9 boligområder, men en større del af boligområderne m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Nikolaj Villumsen
L 231 - svar på spm. 9.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L231/spm/9/svar/1493711/1902809.pdf
Ministeren Side 1/1 29. maj 2018 Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 9275 Akt-id 439206 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 9 til L 231 efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 9 til L 231: Kan ministeren bekræfte, at boligkravet i lovforslaget ikke alene er de mest udsatte boligområder, men en større del af boligområderne, som man ikke kan have bopæl i, hvis man ønsker ægtefællesammenføring? Svar: Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 10 til L 231. Inger Støjberg / Jesper Gori Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 231 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt
L 231 - svar på spm 10.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L231/spm/9/svar/1493711/1902810.pdf
Ministeren Side 1/3 29. maj 2018 Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 9277 Akt-id 439222 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 10 til L 231 efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 10 til L 231: Hvad er forskellen på boliglisten i dette forslag og regeringens ghettoliste? Hvor mange ekstra områder inddrages? Svar: 1. Almenboliglovens § 61 a, stk. 1, fastsætter, at ved et ghettoområde forstås fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt: 1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct. 2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 3) Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct. 5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Transport-, bygnings- og boligministeren offentliggør hver 1. december, hvilke områder der opfylder betingelserne i stk. 1, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 2. 2. Den 9. maj 2018 er der indgået en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund (herefter aftalen af 9. maj 2018). Med aftalen af 9. maj 2018 er der bl.a. enighed om nye ghettokriterier. Det fremgår således af pkt. 1 i aftalen, at de fem hidtidige ghettokriterier bibeholdes, men at kriterierne vedrørende uddannelse og kriminalitet justeres. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 231 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Side 2/3 Med aftalen af 9. maj 2018 gælder hermed følgende ghettokriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere: 1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. 3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. 4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct. På baggrund af ghettokriterierne defineres ifølge aftalen af 9. maj 2018 to områdelister, som lægges til grund for målretningen af de indsatser, der igangsættes. Det drejer sig dels om udsatte boligområder, dvs. boligområder der opfylder mindst to af ghettokriterierne 1 til 4, dels ghettoområder, dvs. boligområder der opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og tillige opfylder kriterie 5. Med udgangspunkt tallene anvendt i den seneste opgørelse fra december 2017 vil det ifølge aftalen af 9. maj 2018 betyde, at der ville være 55 udsatte boligområder og 30 ghettoområder. I tilknytning til aftalen af 9. maj 2018 har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et faktaark om de nye ghettokriterier, der er vedlagt som bilag til mit svar på spørgsmål 1. Faktaarket indeholder i tabel 1 en oversigt over de 55 udsatte boligområder og i tabel 2 en oversigt over 30 ghetto-områder. Begge lister er som anført baseret på den seneste opgørelse fra december 2017. Listerne er således ikke officielle, men en illustration af, hvilke boligområder der med den indgåede aftale kan forventes at opfylde kriterierne for at være henholdsvis udsatte boligområder og ghettoer. Ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye kriterier forventes offentliggjort første gang den 1. december 2018 og herefter hvert år den 1. december. 3. Som anført i pkt. 3 i mit svar på spørgsmål nr. 1 er det hensigten, at de boligområder, der den 1. juli 2018 optages på den nye liste, er fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der opfylder kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst. Side 3/3 I modsætning til den liste over ghettoområder, som transport-, bygnings- og boligministeren hvert år offentliggør i medfør af almenboliglovens § 61 a, vil der i forhold til boligkravslisten for ægtefællesammenføring ikke indgå et kriterium vedrørende andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der svarer til kriteriet i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1. Herudover gælder, at et boligområde skal opfylde 3 ud af de 5 kriterier i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1-5, for at blive optaget på listen over ghettoområder, mens et boligområde skal opfylde 2 ud af de 4 kriterier i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-4, for at blive optaget på boligkravslisten for ægtefællesammenføring. 4. Som anført i pkt. 3 i mit svar på spørgsmål nr. 1 er det herefter hensigten, at kriterierne for optagelse af boligområder på boligkravslisten for ægtefællesammenføring allerede den 1. december 2018 – dvs. samtidig med den forventede offentliggørelse af ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye kriterier – fastsættes på samme måde som kriterierne for udsatte boligområder i aftalen af 9. maj 2018. Det vil sige, at boligområderne skal opfylde mindst to af ghettokriterierne 1 til 4, der vedrører tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, uddannelse, bruttoindkomst og kriminalitet. Det forudsættes fortsat, at der ikke vil indgå et kriterium vedrørende andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der svarer til kriterium 5 i aftalen af 9. maj 2018. Der henvises i øvrigt til det faktaark om de nye ghettokriterier, der er vedlagt som bilag til mit svar på spørgsmål 1. Faktaarket indeholder i tabel 1 en oversigt over de 55 udsatte boligområder og i tabel 2 en oversigt over 30 ghettoområder, der begge er baseret på den seneste opgørelse fra december 2017 og har til formål at illustrere betydningen af den nye ghettodefinition. 5. Forud for udstedelsen af bekendtgørelsen vil jeg inddrage parterne bag aftalen af 7. februar 2018 om stramme, afbalancerede og realistiske regler for ægtefællesammenføring. Inger Støjberg / Jesper Gori