L 206 - svar på spm. 12 om at redegøre for ændringernes konsekvenser for beboerydelsens indeksering i de tilfælde, hvor omlægning af restlånet til fast rente medfører en bruttoydelse, der kan dækkes af beboerydelsen alene, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
- Stiller: Roger Courage Matthisen
TRU vedrørende L 206 spm. 12
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L206/spm/12/svar/1493689/1902755.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget 29. maj 2018 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 28. maj 2018 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 206, Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Finansiering af almene boliger med lån ydet på grudlag af statsgaranterede obligationer), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT). Spørgsmål nr. 12: I lovforslaget ændres formuleringen af § 91, stk. 3, 3. pkt. og §91, stk. 3, 4. pkt. ophæves. Begge punkter vedrører loftet for indeksering af beboerbetalingen på lån til renovering med støtte ydet alene af Landsbyggefonden. Ændringen kan læses som en mulighed for at forhøje loftet for beboerbetalin- gens indeksering, således at beboerbetalingens indeksering ikke kan stoppes, når beboerydelsen udgør hele ydelsen på omlæggelse til fastforrentede lån i lånets restløbetid. Ministeren bedes redegøre for ændringernes konsekvenser for beboerydelsens indeksering i de tilfælde, hvor omlægning af restlånet til fast rente medfører en bruttoydelse, der kan dækkes af beboerydelsen alene. Svar: Jeg har anmodet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om et svarbidrag. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser følgende: ”Efter gældende regulering indekseres beboerbetalingen på renoveringslån med støtte fra Landsbyggefonden med udviklingen i priserne. Der er fastsat et loft for beboerbetalingen, som svarer til de samlede ydelser på et fastforrentet lån, jf. almenboliglovens § 91, stk. 3, 3. pkt. I tilfælde af at der anvendes rente- tilpasningslån, fastsættes loftet, så det svarer til ydelsen på et tilsvarende fast- forrentet lån på tidspunktet for låneoptagelse, jf. almenboliglovens § 91, stk. 3, 4. pkt. Som det fremgår af svaret på spørgmål 10 til L206 foreslås det i lovforslaget at ændre § 91, stk. 3, 3. pkt. i almenboligloven, således at beboerbetalingen på et støttet renoveringslån indekseres indtil beløbet svarer til den ydelse, der på tidspunktet for låneoptagelsen kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet re- alkreditlån uden statsgaranti. Herved sikres det, at loftet for beboerbetalingen på støttede renoveringslån ikke reduceres som følge af forventede billigere statsgaranterede lån, men at loftet for beboerbetalingen svarer til loftet efter Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 L 206 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Side 2/2 gældende regler. Samtidig kan § 91, stk. 3, 4. pkt. ophæves, idet der ikke længe- re er behov for en særlig bestemmelse for rentetilpasningslån.” Med venlig hilsen Ole Birk Olesen