L 141 - svar på spm. 28, om der foregår et pres på almindelige danske overenskomstvilkår fra udenlandsk arbejdskraft m.v., fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar til UUI 28.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L141/spm/28/svar/1493668/1902712.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
29. maj 2018
CVR 10172748
J.nr. 2018 - 3307
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
lov@ft.dk
Martin Henriksen
Martin.Henriksen@ft.dk
Udlændinge- og Integrationsudvalget har i brev af 22. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 28 (L 141), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 28:
”Mener ministeren, at artiklerne ”Mærsk beskyldes for løndumping på Nordsøen”
og ”Politikere på banen efter beskyldninger mod Mærsk om løndumping
på Nordsøen” fra JydskeVestkysten den 7. og 11. april 2017 indikerer, at der fore-
går et pres på almindelige danske overenskomstvilkår fra udenlandsk arbejds-
kraft?”
Svar:
Det er helt afgørende, at der er ordnede forhold på arbejdsmarkedet i Danmark –
både af hensyn til den enkelte medarbejder og til virksomhederne, så de konkurre-
rer på lige vilkår. Alle virksomheder, der arbejder i Danmark, skal overholde spil-
lereglerne på det danske arbejdsmarked, ligesom udenlandske lønmodtagere skal
arbejde under de løn- og arbejdsvilkår, der gælder her i landet.
Derfor er det – som det også fremgår af udlændinge- og integrationsministerens be-
svarelse af 17. maj 2018 af spørgsmål nr. 24 vedrørende lovforslaget – en helt cen-
tral prioritet for regeringen, at vi har en effektiv indsats, der bidrager til at sikre
ordnede forhold på det danske arbejdsmarked og bekæmpe social dumping.
Det har vi senest bekræftet med finanslovsaftalen for 2018, hvor regeringen sam-
men med Dansk Folkeparti bl.a. har afsat midler til at fastholde den fælles myndig-
hedsindsats, hvor RUT er et væsentligt omdrejningspunkt. Samtidig indføres der –
med lovforslag nr. L 194, som Folketinget netop har vedtaget – som noget nyt
tvangsbøder ved vedvarende nægtelse af anmeldelse i RUT.
I forhold til det konkrete spørgsmål om overenskomstvilkår bemærkes det, at den
danske arbejdsmarkedsmodel er indrettet sådan, at det er arbejdsmarkedets parter,
der sikrer løn- og arbejdsvilkår hos både danske og udenlandske virksomheder. Jeg
ved, at det er en dagsorden, der også optager parterne meget.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 141 endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
2
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen