L 237 - svar på spm. 33 om, hvilken dato man i Skatteministeriet blev klar over, at overgangen til WLTP-målemetoden ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu for visse biler, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige
andre love. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enhe-
der, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning
af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og
bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af
værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 24. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Dennis Flydtkjær.
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
29. maj 2018
J.nr. 2018 - 1390
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18
L 237 , L 237 A , L 237 B
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
I forlængelse af svar på spørgsmål 22, hvori ministeren oplyser, at det længe har været
kendt, at overgangen til WLTP-målemetoden ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu
for visse biler, bedes ministeren oplyse, hvilken dato man i Skatteministeriet blev klar
over dette.
Svar
Skatteministeriet blev i maj 2016 bekendt med, at overgangen til WLTP-målemetoden
ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu for visse biler i forbindelse med den intermini-
sterielle høring af et notat om indarbejdning af WLTP ((World Harmonized Light Ve-
hicles Test Procedure) i europæisk lovgivning.
Det var på daværende tidspunkt forventningen, at NEDC-angivelsen af brændstoffor-
bruget fortsat ville kunne anvendes i ejer- og registreringsafgiften i en årrække, uden at
det ville have væsentlige afgiftsmæssige konsekvenser, hvorfor det øgede afgiftsprovenu
først ville indfinde sig efter overgangsperioden.
Desuden var det forventningen, at der ville blive behov for at overveje, hvordan registre-
ringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven bedst kunne tilpasses.
På daværende tidspunkt var der ikke data, som i detaljer kunne belyse konsekvenserne af
overgangen til WLTP-målemetoden. Det var derfor forudsat, at overvejelserne om, hvor-
dan lovgivningen skulle tilpasses overgangen til WLTP, skulle finde sted fra september
2017, hvor den nye målemetode blev taget i anvendelse, og frem mod 2020 i takt med, at
der kom oplysninger om WLTP-målte biler, så lovgivningen senest var på plads ved
overgangsperiodens udløb i 2020.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 22, var dette således også opfattelsen
under forhandlingerne forud for aftalen om omlægningen af bilafgifterne i efteråret 2017
(L 4). Da spørgsmålet om overgangen til WLTP-målemetoden blev rejst i forbindelse
med høringen af lovforslaget – L 4, som udmøntede aftalen, blev der henvist til, at den
ville blive indarbejdet på et senere tidspunkt og mest naturligt i forbindelse med den tek-
nologiregulering af registrerings- og brændstofforbrugsafgiftsloven, som også indgår i
aftalen.
Som det ligeledes fremgår af min besvarelse på spørgsmål 22, blev Skatteministeriet imid-
lertid i slutningen af januar 2018 opmærksom på, at overgangen til WLTP-målemetoden
ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu, da CO2MPAS var upræcist. Derfor udarbej-
dede Skatteministeriet den lovtekniske løsning, som indgår i L 237, da man herved undgår
et utilsigtet merprovenu som følge af overgangen til WLTP-målemetoden.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige
andre love. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enhe-
der, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af
reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og
bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af
værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 22. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Dennis Flydtkjær.
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
24. maj 2018
J.nr. 2018 - 1390
Skatteudvalget 2017-18
L 237 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18
L 237 , L 237 A , L 237 B
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvornår ministeren og Skatteministeriet blev klar over, at den
nye metode til fastsættelse af brændstofforbrug for visse biler ville medføre et øget skat-
teprovenu, og hvorfor Folketinget ikke er blevet orienteret om det tidligere.
Svar
Det har længe været kendt, at overgangen til WLTP-målemetoden ville kunne medføre et
øget afgiftsprovenu for visse biler, da formålet med at introducere den nye metode netop
har været at få en måling af brændstofforbruget, som lå tættere på det faktiske forbrug
under kørsel.
Overgangsbestemmelserne i forbindelse med overgangen fra NEDC til WLTP har imid-
lertid taget udgangspunkt i, at der i en overgangsperiode af bilens dokumentation skulle
fremgå både et NEDC-forbrug og et WLTP-forbrug.
Europa Kommissionen har således udarbejdet et simuleringsprogram ved navn
CO2MPAS (Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017), som har til
formål sikre, at forbrugerne har mulighed for at sammenligne brændstofforbruget målt
efter hhv. NEDC og WLTP for nye biler i en overgangsperiode frem til og med 2020.
Dette program anvendes i forbindelse med typegodkendelse og kan ud fra data fra WLTP
testen udregne et tilnærmet NEDC brændstofforbrug, som ligeledes anføres på bilens
dokumentation.
Det har været opfattelsen, at der var relativt god overensstemmelse mellem de målte
NEDC-angivelser og de omregnede NEDC-angivelser ved anvendelse af CO2MPAS,
således at NEDC-angivelsen af brændstofforbruget fortsat ville kunne anvendes i ejer- og
registreringsafgiften frem til 2020, uden at det vil have væsentlige afgiftsmæssige konse-
kvenser.
Dette var således også opfattelsen under forhandlingerne forud for aftalen om omlægnin-
gen af bilafgifterne i efteråret 2017, og derfor er der i aftalen ikke taget eksplicit højde for
overgangen fra NEDC til WLTP. En analyse offentliggjort i maj 2017, men som bilbran-
chen og Skatteministeriet desværre først blev opmærksomme på i januar 2018, pegede
imidlertid på, at omregningsredskabet blev upræcist, således at den omregnede NEDC-
angivelse er ca. 9 - 10 pct. højere end den målte NEDC-angivelse, og samtidig er spred-
ningen stor.
På den baggrund arbejdede Skatteministeriet herefter med at finde en lovteknisk løsning
for at undgå en utilsigtet stramning af ejer- og registreringsafgiften. Lovforslaget blev
sendt i høring den 23. marts 2018 og herefter indarbejdet i L 237.
Det er min vurdering, at Folketinget er blevet orienteret, så snart der var en løsning på
den konkrete problemstilling.