L 237 - svar på spm. 33 om, hvilken dato man i Skatteministeriet blev klar over, at overgangen til WLTP-målemetoden ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu for visse biler, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). (Spørgsmål 33)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). (Spørgsmål 33)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og kildeskatteloven. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder). (Spørgsmål 33)
Aktører:
SAU L 237 - svar på spm. 33.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L237/spm/33/svar/1493642/1902614.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enhe- der, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 24. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Dennis Flydtkjær. Karsten Lauritzen / Mette Kildegaard Graversen 29. maj 2018 J.nr. 2018 - 1390 Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237 , L 237 A , L 237 B Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål I forlængelse af svar på spørgsmål 22, hvori ministeren oplyser, at det længe har været kendt, at overgangen til WLTP-målemetoden ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu for visse biler, bedes ministeren oplyse, hvilken dato man i Skatteministeriet blev klar over dette. Svar Skatteministeriet blev i maj 2016 bekendt med, at overgangen til WLTP-målemetoden ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu for visse biler i forbindelse med den intermini- sterielle høring af et notat om indarbejdning af WLTP ((World Harmonized Light Ve- hicles Test Procedure) i europæisk lovgivning. Det var på daværende tidspunkt forventningen, at NEDC-angivelsen af brændstoffor- bruget fortsat ville kunne anvendes i ejer- og registreringsafgiften i en årrække, uden at det ville have væsentlige afgiftsmæssige konsekvenser, hvorfor det øgede afgiftsprovenu først ville indfinde sig efter overgangsperioden. Desuden var det forventningen, at der ville blive behov for at overveje, hvordan registre- ringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven bedst kunne tilpasses. På daværende tidspunkt var der ikke data, som i detaljer kunne belyse konsekvenserne af overgangen til WLTP-målemetoden. Det var derfor forudsat, at overvejelserne om, hvor- dan lovgivningen skulle tilpasses overgangen til WLTP, skulle finde sted fra september 2017, hvor den nye målemetode blev taget i anvendelse, og frem mod 2020 i takt med, at der kom oplysninger om WLTP-målte biler, så lovgivningen senest var på plads ved overgangsperiodens udløb i 2020. Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 22, var dette således også opfattelsen under forhandlingerne forud for aftalen om omlægningen af bilafgifterne i efteråret 2017 (L 4). Da spørgsmålet om overgangen til WLTP-målemetoden blev rejst i forbindelse med høringen af lovforslaget – L 4, som udmøntede aftalen, blev der henvist til, at den ville blive indarbejdet på et senere tidspunkt og mest naturligt i forbindelse med den tek- nologiregulering af registrerings- og brændstofforbrugsafgiftsloven, som også indgår i aftalen. Som det ligeledes fremgår af min besvarelse på spørgsmål 22, blev Skatteministeriet imid- lertid i slutningen af januar 2018 opmærksom på, at overgangen til WLTP-målemetoden ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu, da CO2MPAS var upræcist. Derfor udarbej- dede Skatteministeriet den lovtekniske løsning, som indgår i L 237, da man herved undgår et utilsigtet merprovenu som følge af overgangen til WLTP-målemetoden.
L 237 - svar på spm. 22.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L237/spm/33/svar/1493642/1902615.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enhe- der, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 22. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Dennis Flydtkjær. Karsten Lauritzen / Mette Kildegaard Graversen 24. maj 2018 J.nr. 2018 - 1390 Skatteudvalget 2017-18 L 237 endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237 , L 237 A , L 237 B Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes oplyse, hvornår ministeren og Skatteministeriet blev klar over, at den nye metode til fastsættelse af brændstofforbrug for visse biler ville medføre et øget skat- teprovenu, og hvorfor Folketinget ikke er blevet orienteret om det tidligere. Svar Det har længe været kendt, at overgangen til WLTP-målemetoden ville kunne medføre et øget afgiftsprovenu for visse biler, da formålet med at introducere den nye metode netop har været at få en måling af brændstofforbruget, som lå tættere på det faktiske forbrug under kørsel. Overgangsbestemmelserne i forbindelse med overgangen fra NEDC til WLTP har imid- lertid taget udgangspunkt i, at der i en overgangsperiode af bilens dokumentation skulle fremgå både et NEDC-forbrug og et WLTP-forbrug. Europa Kommissionen har således udarbejdet et simuleringsprogram ved navn CO2MPAS (Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017), som har til formål sikre, at forbrugerne har mulighed for at sammenligne brændstofforbruget målt efter hhv. NEDC og WLTP for nye biler i en overgangsperiode frem til og med 2020. Dette program anvendes i forbindelse med typegodkendelse og kan ud fra data fra WLTP testen udregne et tilnærmet NEDC brændstofforbrug, som ligeledes anføres på bilens dokumentation. Det har været opfattelsen, at der var relativt god overensstemmelse mellem de målte NEDC-angivelser og de omregnede NEDC-angivelser ved anvendelse af CO2MPAS, således at NEDC-angivelsen af brændstofforbruget fortsat ville kunne anvendes i ejer- og registreringsafgiften frem til 2020, uden at det vil have væsentlige afgiftsmæssige konse- kvenser. Dette var således også opfattelsen under forhandlingerne forud for aftalen om omlægnin- gen af bilafgifterne i efteråret 2017, og derfor er der i aftalen ikke taget eksplicit højde for overgangen fra NEDC til WLTP. En analyse offentliggjort i maj 2017, men som bilbran- chen og Skatteministeriet desværre først blev opmærksomme på i januar 2018, pegede imidlertid på, at omregningsredskabet blev upræcist, således at den omregnede NEDC- angivelse er ca. 9 - 10 pct. højere end den målte NEDC-angivelse, og samtidig er spred- ningen stor. På den baggrund arbejdede Skatteministeriet herefter med at finde en lovteknisk løsning for at undgå en utilsigtet stramning af ejer- og registreringsafgiften. Lovforslaget blev sendt i høring den 23. marts 2018 og herefter indarbejdet i L 237. Det er min vurdering, at Folketinget er blevet orienteret, så snart der var en løsning på den konkrete problemstilling.