L 206 - svar på spm. 10 om, hvorfor der ikke er grundlag for Landsbyggefondens bekymring om merudgifter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
28. maj 2018
2018-1617
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 28. maj 2018 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L 206 – Forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v. (Finansiering af almene boliger med lån ydet på grundlag
af statsgaranterede obligationer), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 10:
Landsbyggefonden vurderer i sit høringssvar, at der er en mulighed for, at dif-
ferensrentebetalingen kan være højere end fondens besparelse på ydelsesstøt-
ten, uden at fonden har mulighed for dækning af denne merudgift. Landsbyg-
gefonden kan derfor få en merudgift til støtte af renoveringslån mv., som følge
af omlægningen til statsgaranterede lån. Fonden har desværre ikke mulighed
for at vurdere omfanget af de økonomiske konsekvenser af dette, da det afhæn-
ger dels af renteniveauet for de nye statsgaranterede almene realkreditobligati-
oner, dels af den præcise metode til beregningen af differensrenten.
Ministeriet skriver under punkt 4 i høringsnotatet, at Landsbyggefonden ikke
vil få en merudgift til støttede renoveringslån mv., som følge af omlægningen til
statsgaranterede lån. Ministeren bedes uddybe, hvorfor der ikke er grundlag for
fondens bekymring om merudgifter. Kan ministeren garantere at Landsbygge-
fonden og beboerne ikke får eller vil få merudgifter til støttede renoveringslån
mv. som følge af omlægning til statsgaranterede lån?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde
mig til:
”Ifølge høringsnotat af den 8. marts 2018, side 10-11, har Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen imødekommet Landsbyggefondens høringssvar og beskrevet,
hvordan der er taget højde for Landsbyggefondens høringssvar.
Efter gældende regler reguleres beboerbetalingen på støttede renoveringslån
indtil beboerbetalingen svarer til de samlede ydelser på lånet, jf. almenboliglo-
vens § 91, stk. 3, 3. pkt. Herefter standser reguleringen. Samtidig ville Lands-
byggefonden efter forslaget blive opkrævet en differensrentebetaling, som be-
regnes som forskellen mellem den effektive rente på henholdsvis statsgarante-
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 206 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2/2
rede realkreditobligationer og realkreditobligationer uden statsgaranti med
samme varighed multipliceret på den samlede restgæld. Herved kunne Lands-
byggefonden få en udgift uden en tilsvarende besparelse på renoveringslånet.
På den baggrund har det ovennævnte høringssvar fra Landsbyggefonden givet
anledning til at ændre lovforslaget før fremsættelse, således at almenboliglo-
vens § 91, stk. 3, 3. pkt., efter lovforslaget kommer til at lyde:
”Regulering foretages første gang i den første termin i lånets andet år og deref-
ter, indtil beløbet svarer til den ydelse, der på tidspunktet for låneoptagelsen
kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån uden statsgaranti.”
På den måde bliver det sikret, at beboerbetalingen reguleres til det samme ni-
veau som efter gældende regler, og Landsbyggefonden ikke vil få en merudgift
til støttede renoveringslån, som følge af omlægningen til statsgaranterede lån.”
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen