L 236 - svar på spm. 33 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/5-18 om konsekvenser af lovforslaget, fra transport-, bygnings- og boligministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Folketinget
29. maj 2018
2018-3013
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har i brev af 28. maj 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 236 – Forslag til lov om nedsættelse af statstil-
skuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering, som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål nr. 33:
Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 28/5-18 om
konsekvenser for lovforslaget, jf. L 236 – samrådsspm. A.
Svar:
Se vedlagte talepapir. Det er det talte ord, som gælder.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236 endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt


Dato
J. nr.
NOTAT
27. maj 2018
2018-2997
Talepapir
Det talte ord gælder
L 236
Samrådsspørgsmål A
”Mener ministeren i lighed med FDM, at forslaget om en ny
modregningsordning for kommunernes parkeringsindtægter,
som det ligger nu, vil være en katastrofe, med mindre det øge-
de statslige provenu bruges på en statslig pulje til investering i
nye parkeringsanlæg og park and ride-anlæg for at minimere
trængsel og sikre en bedre parkeringsforhold? Og overvejer
ministeren andre tiltag, der kan sikre bedre parkeringsforhold,
særligt for kommuner med store parkeringsudfordringer?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236 endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt
Side 2/7
[Udgangspunktet er, at kommunerne skal opkræve betaling for
parkering ud fra trafikale - og ikke økonomiske - hensyn]
 Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at det aldrig
har været meningen, at parkeringsindtægter skulle være
en indtægtskilde for kommunerne. Det handler – som der
står i vejloven – om at der kan kræves betaling, ”hvor der
ønskes en begrænsning af adgangen til at parkere motor-
køretøjer”. Muligheden for at anvende betalingsparkering
og opkræve parkeringsafgifter skal altså tjene et trafikalt
hensyn.
 Og sådan vil det også være fremover. Kommunerne kan
med de nye strammere modregningsregler for parke-
ringsindtægter fortsat anvende betalingsparkering og op-
kræve parkeringsafgifter ud fra trafikale hensyn. Der sker
ingen indskrænkning i kommunernes kompetencer til at
træffe beslutninger herom.
 Det forslaget sigter mod, er at undgå, at kommunerne
lægger finansielle hensyn til grund. For det har aldrig væ-
ret hensigten med kommunernes mulighed for at opkræ-
ve betalingsparkering og parkeringsafgifter, at indtægter-
ne skulle gå til at opbygge likviditet eller finansiere kom-
muners forbrug på andre områder.
 I dag har en række kommuner – især de største byer –
meget høje indtægter fra parkering. Regeringen lægger
derfor op til at stramme den nuværende modregnings-
ordning for parkeringsindtægter, så vi sikrer, at parke-
ringsordninger og parkeringskontrol ikke bliver en pen-
gemaskine i nogen kommuner.
 FDM har som, bekendt også i en henvendelse til Social,
Indenrigs- og Børneudvalget fremhævet, at der er tegn på,
at den finansielle side i dag ikke er uvæsentlig for kom-
Side 3/7
munerne. Og FDM har udtrykt opbakning til en stram-
ning af modregningsreglerne.
[De nye regler gør bl.a. op med en ulighed mellem kommuner-
ne]
 Stramningen skal også ses i lyset af, at kommunerne sam-
let set gennem fastsættelsen af bloktilskuddet allerede er
sikret finansiering til deres årlige udgifter.
 Nogle enkelte kommuner har så haft mulighed for at opnå
en yderligere finansiering ved at opkræve penge fra bili-
sterne.
 Det er en mulighed, der i dag er meget ulige fordelt. Det
er især de største byer, der har mulighed for at opnå høje
indtægter fra parkering – både fra betalingsparkering og
bøder.
 Denne ulighed mellem kommuner vil de nye regler gøre
op med.
 Der vil fremover med stramningen være tale om mere
enkle regler, hvor alle kommuner kan beholde 30 pct. af
indtægterne, som de kan vælge at bruge til at drive og in-
vestere i parkeringsordninger.
[Investeringer i parkeringsanlæg skal prioriteres på samme
måde som andre kommunale investeringer]
 Det er en opgave for den enkelte kommunalbestyrelse at
prioritere kommunens investeringer inden for de aftalte
rammer.
 Investeringerne i parkeringsanlæg skal prioriteres på
samme måde som kommunens øvrige investeringer ud
Side 4/7
fra kommunalbestyrelsens vurdering af, hvad der er
størst behov for i kommunen.
 Kommunerne får som nævnt allerede fuldt ud finansieret
de aftalte udgiftsrammer, og det er nødvendigt, at ud-
giftsrammerne overholdes.
 Selv om der kom yderligere finansiering fra en ny statslig
pulje, ville kommunerne således heller ikke kunne afhol-
de yderligere udgifter uden at overskride de aftalte ud-
giftsrammer.
[Regeringen imødekommer kommuner med allerede iværksat-
te investeringer i forventning om fortsatte fradrag for afskriv-
ning mv.]
 Økonomi- og indenrigsministeren er blevet gjort op-
mærksom på, at der kan være kommuner, der har iværk-
sat investeringer i nye parkeringsanlæg i forventning om
at kunne fradrage udgifterne til afskrivning og forrent-
ning.
 Økonomi- og indenrigsministeren har derfor efter 1. be-
handlingen fremsat et ændringsforslag, som imødekom-
mer de kommuner, der har iværksat større investeringer
på parkeringsområdet i forventning om, at de ville kunne
fradrage afskrivning og forrentning heraf i deres modreg-
ning efter de hidtil gældende regler.
 Ændringsforslaget betyder, at hvis en kommunes udgifter
til afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg er høje-
re end den kommunale andel på 30 pct. af indtægterne
fra betalingsparkering, vil modregningen blive nedsat til-
svarende.
 Ordningen vil omfatte afskrivning og forrentning af eksi-
sterende parkeringsanlæg og nye anlæg, som tages i brug
Side 5/7
i perioden 2018-2020, og hvor kommunen har indgået
bindende kontrakt inden fremsættelsen af dette lov-
forslag.
 Dermed imødekommes de kommuner, som har planlagt
nye investeringer i parkeringsanlæg i forventning om at
kunne fradrage afskrivning og forrentning af disse inve-
steringer.
[Svar på om ministeren overvejer andre tiltag, der kan sikre
bedre parkeringsforhold, særligt for kommuner med store
parkeringsudfordringer?]
 For så vidt angår anden del af spørgsmålet - om jeg over-
vejer andre tiltag, der kan sikre bedre parkeringsforhold,
særligt for kommuner med store parkeringsudfordringer
- så er mit klare udgangspunkt, at beslutninger om lokale
parkeringsforhold bedst besluttes på lokalt niveau– det
vil sige i kommunerne.
 Det er beslutninger der skal træffes under tæt iagttagelse
af relevante lokale forhold, så som vejnettet, trafikmøn-
stre m.v.
 Det er kommunerne som skal træffe de beslutninger om
investeringer i flere parkeringspladser, om omstrukture-
ringer af vejarealer osv., som de lokale forhold tilsiger, og
som er nødvendige for at kunne håndtere trafikken i
kommunen.
 Det spørgsmål, som vi her kan stille os, er om kommu-
nerne har de tilstrækkelige redskaber til rådighed. Og det
vil jeg mene de har. Kommunerne kan:
 Etablere flere parkeringspladser
 Indføre tidsbegrænset parkering på veje
Side 6/7
 Indføre betalingsparkering
 Etablere beboerlicenser
 Etablere særlige pladser for delebilsordninger
 Redskaber som disse kan være med til at påvirke parke-
ringsmønstre og sikre, at biler kun anvender tilgængelige
lokale parkeringspladser, når det er nødvendigt.
 Det er altså allerede tænkt ind i gældende lovgivning, at
kommunerne skal have redskaber til at regulere bilister-
nes parkeringsadfærd.
[Afslutning]
 Som jeg fremhævede i min indledning har FDM udtrykt
opbakning til en stramning af modregningsreglerne.
 Men FDM har opfordret til, at det øgede statslige provenu
som følge af strammere modregningsregler skal anvendes
til investeringer i parkeringsanlæg, hvilket har dannet
baggrund for dette samrådsspørgsmål.
 Det må ses som udtryk for, at FDM er bekymret for, at de
strammere modregningsregler betyder færre investerin-
ger i parkeringsanlæg end i dag.
 Men hertil må jeg bare sige, at det er regeringens hold-
ning, at kommunerne ikke skal have en genvej til beskat-
ning af bilisterne, uanset hvor agtværdigt formål pengene
måtte blive anvendt til.
 Betalingsparkering skal tjene et trafikalt formål. Sådan er
det i vejloven, og sådan vil det også være fremover.
Side 7/7
 Kommuner med parkeringsindtægter kan fortsat priorite-
re, at afsætte midler til investeringer på parkeringsområ-
det inden for de 30 pct. af indtægterne, som kommunen
kan beholde med de nye regler.
 Men herudover må investeringer på parkeringsområdet
prioriteres inden for de aftale udgiftsrammer på linje med
kommunens andre anlægsinvesteringsønsker – til skoler,
daginstitutioner osv. - ud fra kommunens vurdering af,
hvad der vil være til størst nytte.
 Afslutningsvis vil jeg pege på, at der som bekendt ikke er
nogen begrænsning i private virksomheders adgang til at
etablere parkeringsanlæg, som er fuldt finansieret af bru-
gerne.
 I mange lande er parkeringsanlæg noget der anlægges af
private virksomheder – ikke af kommuner. Hvis behovet
er der, kan jeg ikke se nogen grund til, at vi ikke skulle
kunne få etableret flere private parkeringshuse og parke-
ringskældre. Men det kræver naturligvis at kommunerne
giver de nødvendige tilladelser.