L 236 - svar på MFU spm., 18 om at kommentere udtalelse af Torben Lund Kudsk, FDM, på udvalgets høring om lovforslaget den 24/5-18 i Landstingssalen, fra økonomi- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering. (Spørgsmål 18)
Aktører:
- Besvaret af: økonomi- og indenrigsministeren
- Adressat: økonomi- og indenrigsministeren
- Stiller/MFU: Henning Hyllested
SOU L236 - svar på spm 18
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L236/spm/18/svar/1493518/1902373.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 25. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 18 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva- res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL). Spørgsmål nr. 18: ”Vil ministeren kommentere udtalelse af Torben Lund Kudsk, FDM, på udvalgets hø- ring om lovforslaget den 24. maj i Landstingssalen, ”at som det ligger nu, vil lovforsla- get være en katastrofe” (høring om L 236 om nedsættelse af statstilskuddet til kom- muner som følge af parkeringsindtægter den 24. maj kl. ca. 13.30), og vil ministeren desuden kommentere, at Torben Lund Kudsks positive modtagelse af lovforslaget er under betingelse af, at lovforslaget ændres, så pengene, der går til at nedsætte statstil- skuddet til kommunerne, anvendes til en pulje, som kommunerne kan søge til parke- ringsinvesteringer? Der henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets høring om L 236 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af parkeringsindtæg- ter den 24. maj, som kan genses på: http://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/ 20171/sou/tv.4452.aspx?as=1#pv,” Svar: På udvalgets høring om lovforslaget den 24. maj nævnte Torben Lund Kudsk fra FDM, at FDM havde anbefalet lovforslaget, fordi det modvirkede nogle kommuners tilskyn- delse til at bruge betalingsparkering af andre hensyn end de rent trafikale. Men op- bakningen fra FDM var under forudsætning af, at pengene fra den øgede modregning skulle bruges til gavn for bilisterne. Derfor har FDM foreslået, at pengene fra den øge- de modregning skulle bruges til oprettelse af en ny pulje, hvorfra kommunerne kunne søge om midler til investering i nye parkeringsanlæg. Han brugte i den forbindelse udtrykket en ”katastrofe” om det forhold, at modregningen i kommunernes indtægter fra betalingsparkering efter lovforslaget ville tilfalde staten i stedet for den pulje, som FDM foreslog. Det skal hertil bemærkes, at der ved de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL aftales en ramme for de kommunale anlægsudgifter. Rammen omfatter de samlede kommunale anlægsudgifter, herunder også anlægsudgifter til parkeringsfaciliteter. Samtidig fastsættes bloktilskuddet, så kommunerne sikres finansiering af de aftalte udgifter. Der er således ikke behov for yderligere finansiering fra en særskilt pulje med henblik på at sikre, at kommunerne har tilstrækkelig finansiering til de aftalte udgifts- rammer. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse, inden for de aftalte rammer, at prioritere midlerne ud fra en vurdering af, hvad der vil være til størst nytte. Sagsnr. 2018-2666 Doknr. 537322 Dato 28-05-2018 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 L 236 endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt 2 Med venlig hilsen Simon Emil Ammitzbøll-Bille