L 225 - svar på MFU spm. 13 om, hvad konsekvensen vil være ved at indføre en ordning som i Norge m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L225 - svar på spm. 13.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L225/spm/13/svar/1493483/1902314.pdf

Ministeren
Side 1/1
28. maj 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 9070
Akt-id 437102
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 (L 225) efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
Hvad vil være konsekvensen ved at indføre en ordning som i Norge, der alene
sigter på arbejdstagere uden for EØS og EFTA, både ved en fuld egenbetaling som
i Norge og ved en delvis egenbetaling som i forslaget?
Svar:
Formålet med lovforslaget er at styrke alle udenlandske arbejdstagere og
studerendes ansvar for deres egen integration i det danske samfund gennem en
delvis deltagerbetaling.
Borgere fra EU/EØS-lande udgør i 2017 ca. 58 pct. af alle selvforsørgende
kursister. Såfremt denne gruppe ikke var omfattet af lovforslaget ville det betyde,
at sigtet om at styrke de enkelte selvforsørgende kursisters integrationsansvar
ville falde bort for størstedelen af gruppen.
En fuld deltagerbetaling ville, hvis der tages udgangspunkt i seneste opgørelse af
regnskabstal for 2016, indebære et deltagergebyr på 16.000 kr. pr. modul i
gennemsnit. Det vurderer regeringen er så stort et beløb, at det i meget vidt
omfang ville afholde gruppen af selvforsørgende kursister fra at deltage i
danskuddannelse.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 225 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt