L 225 - svar på MFU spm. 7 om, hvor mange grønlændere og færinger der i dag bruger ordningen med danskundervisning (S-kursister), fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Aaja Chemnitz
UUI L225 - svar på spm. 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L225/spm/7/svar/1493482/1902312.pdf
Ministeren Side 1/1 28. maj 2018 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 9054 Akt-id 437044 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 7 (L225) efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 7: Hvor mange grønlændere og færinger bruger i dag ordningen med danskundervisning (S-kursister)? Svar: Jeg kan oplyse, at det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets danskuddannelsesdatabase, at der i 2016 og første halvår af 2017 var henholdsvis 109 og 94 danske statsborgere fra Grønland, der modtog danskuddannelse. Af de danske statsborgere fra Grønland, var det imidlertid ca. 60 % heraf, der i 2017 var henvist til danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og dermed ikke var S-kursister. I 2016 og første halvår 2017 modtog henholdsvis 58 og 19 danske statsborgere fra Grønland desuden arbejdsmarkedsrettet dansk. Det et undervisningstilbud blev afskaffet den 1. juli 2017. Ingen danske statsborgere fra Færøerne modtog i 2016 og 2017 danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet dansk. Der foreligger på tidspunktet for besvarelsen alene tal for første halvår af 2017. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 225 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt