Ændringsforslag nr. 10-13 af sundhedsministeren stillet den 28.05.2018 uden for betænkningen
Tilhører sager:
Aktører:
AX21721
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l134/20171_l134_aendringsforslag_beh21902235.pdf
Ændringsforslag stillet den 28. maj 2018 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til tatoveringslov [af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)] Af sundhedsministeren: Til § 17 10) I stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 7, stk. 1«: »og 2«. [Bødestraf ved manglende opfyldelse af krav om hygiejne- kursus] Til § 18 11) I stk. 1 indsættes efter »den 1. juli 2018«: », jf. dog stk. 2«. [Konsekvensrettelse] 12) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 7, stk. 2.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. [Udskudt ikrafttræden af krav om hygiejnekursus] Til § 19 13) Som stk. 2-5 indsættes: »Stk. 2. Et registreret tatoveringssted, der er omfattet af stk. 1, skal opfylde kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9 senest den 1. januar 2020. Stk. 3. Kapitel 4-6 gælder i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 ikke for registrerede tatove- ringssteder, der er omfattet af stk. 1, medmindre ejeren af ta- toveringsstedet senest den 31. december 2018 har meddelt Sikkerhedsstyrelsen, at tatoveringsstedet opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9. Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen aflægger i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 et vejledningsbesøg hos registrerede tatoveringssteder, der er omfattet af stk. 1, medmindre ejeren af tatoveringsstedet senest den 31. de- cember 2018 har meddelt Sikkerhedsstyrelsen, at tatove- ringsstedet opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9. Stk. 5. Sikkerhedsstyrelsen opkræver et gebyr hos den, der er omfattet af stk. 1, til dækning af styrelsens udgifter til vejledningsordningen og til vejledningsbesøget nævnt i stk. 4, medmindre ejeren af tatoveringsstedet senest den 31. de- cember 2018 har meddelt Sikkerhedsstyrelsen, at tatove- ringsstedet opfylder kravene i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9.« [Vejledningsbesøg hos tatovørsteder omfattet af overgangs- ordningen] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 10 Med den foreslåede bestemmelse gøres det strafbart at overtræde lovforslagets § 7, stk. 2, der foreslås indsat ved ændringsforslag nr. 5 i Sundheds- og Ældreudvalgets be- tænkning over lovforslaget, om, at tatovører ansat på eller tilknyttet et registreret tatoveringssted skal have gennemført et hygiejnekursus for at tatovere i erhvervsmæssigt øjemed. Til nr. 11 Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at det i lovforslagets § 18, stk. 2, foreslås at bemyndige sundheds- ministeren til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovforslagets § 7, stk. 2. Til nr. 12 Efter lovforslagets § 7, stk. 2, stilles der krav om, at tato- vører ansat hos eller tilknyttet et registreret tatoveringssted skal have gennemført et hygiejnekursus for at tatovere i er- hvervsmæssigt øjemed. Hygiejnekurset er endnu ikke udviklet. Med lovforslagets § 7, stk. 3, lægges der op til, at Statens Serum Institut skal fastsætte regler om krav til længden og indholdet af hygiej- nekurset. Desuden vil branchen skulle inddrages i forbindel- se med reglernes udformning. For at sikre, at der er tid til, at der kan ske en tilstrække- lig inddragelse af branchen i forbindelse med reglernes ud- formning, og for at sikre, at der efterfølgende er tid til at ud- Til lovforslag nr. L 134 Folketinget 2017-18 AX021721 vikle, tilrettelægge og gennemføre kurset, foreslås det, at sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 7, stk. 2. Der sigtes mod at lade bestem- melsen træde i kraft den 1. juli 2020. Til nr. 13 Det foreslås, at registrerede tatoveringssteder, der er om- fattet af overgangsordningen, senest den 1. januar 2020 skal opfylde kravene i lovforslagets § 7, stk. 1, hvorefter tatove- ringsstedet bl.a. skal sikre forsvarlige infektionshygiejniske forhold på tatoveringsstedet, § 8, stk. 1, hvorefter tatove- ringsstedet skal udlevere skriftlig information om tatovering til forbrugerne, og § 9, hvorefter tatoveringsstedet skal sikre sporbarhed af tatoveringsfarver. Ejere af tatoveringssteder, der ikke har frameldt sig overgangsordningen inden den 1. januar 2020, vil derfor blive afkrævet et gebyr på 5.776 kr., jf. lovforslagets § 16, stk. 1. Der vil ikke være noget til hinder for, at kravene i lovfor- slagets § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9 efterleves inden den 1. januar 2020, hvor overgangsordningen udløber. Men med den foreslåede ordning sikres det, at de, der udfører tatove- ring i dag i overensstemmelse med gældende lovgivning, har tid til at indrette sig på de ændrede forhold. Det foreslås samtidig at fastsætte, af lovforslagets kapitel 4 om Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med tatoveringssteder, ka- pitel 5 om klageadgang og kapitel 6 om gebyrer, ikke skal gælde for tatoveringssteder, der er omfattet af overgangsord- ningen. Såfremt tatoveringsstedets ejer senest den 31. de- cember 2018 måtte meddele Sikkerhedsstyrelsen, at tatove- ringsstedet allerede opfylder kravene i lovforslagets § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, vil tatoveringsstedet dog – på linje med tatoveringssteder, der først har påbegyndt deres virksomhed efter den 1. juli 2018 og derfor ikke er omfattet af over- gangsordningen – være omfattet af det foreslåede kapitel 4-6 og den fulde registrerings- og tilsynsordning. Sikkerhedsstyrelsen vil for tatoveringssteder, der er om- fattet af overgangsordningen i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2019, foretage et vejledningsbesøg, hvor der orienteres om, at tatoveringsstedet skal leve op til lovens krav om hygiejne, forbrugerinformation og sikring af spor- barhed af tatoveringsfarver, jf. lovforslagets § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, senest den 1. januar 2020. Sikkerhedsstyrelsen vil aflægge ét vejledningsbesøg hos tatoveringssteder, der er omfattet af overgangsordningen, i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2019 og op- kræver et gebyr herfor. Gebyret er 1.200 kr. uanset tids- punktet for registreringen. Der foretages ikke tilbagebeta- ling, hvis tatoveringsstedet lukker inden overgangsperiodens udløb eller inden, der er gennemført vejledende besøg. Der foretages ligeledes ikke tilbagebetaling, såfremt det for Sik- kerhedsstyrelsen ikke er muligt at gennemføre det vejleden- de besøg, f.eks. fordi det efter gentagende forsøg ikke har været muligt at komme i kontakt med ejeren af tatoverings- stedet og aftale tidspunkt for besøget, eller hvis ejeren gen- tagne gange ikke er mødt op til et aftalt tidspunkt for et ved- ledningsbesøg. Det forventes, at ca. 500 eksisterende tatoveringssteder vil registrere sig i overgangsperioden, hvilket medfører et samlet ressourceforbrug og provenu i Sikkerhedsstyrelsen på 0,6 mio. kr. Tatoveringssteder, der er omfattet af overgangsordnin- gen, vil som anført ovenfor i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. december 2018 kunne vælge mellem at tilmelde sig til den fulde registrerings- og tilsynsordning eller den vejle- dende besøgsordning. Af Sikkerhedsstyrelsens oversigt over registrerede tato- veringssteder, der offentliggøres efter den foreslåede § 4, stk. 4, vil der derfor blive sondret mellem tatoveringssteder, der er omfattet af den fulde registrerings- og tilsynsordning, og tatoveringssteder, der modtager vejledning fra Sikker- hedsstyrelsen. Ændringsforslag nr. 13 erstatter ministerens ændringsfor- slag nr. 9 stillet i Sundheds- og Ældreudvalgets betænkning over lovforslaget afgivet den 24. maj 2018. 2