Henvendelse af 23/5-18 fra SOS Racisme

Tilhører sager:

Aktører:


    Overset menneskerettighedsdom synes at ulovliggre L197 p forhnd

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L197/bilag/6/1902106.pdf

    SOS Racisme
    Nørre Allé 7,
    2200 Kbh. N.
    sos@sosracisme.dk
    www.sosracisme.dk
    Vedr.: L197 som skal 3. behandles d. 29. maj 2018. Loven skønnes ulovlig sammenholdt med
    Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i 2017, men er ikke nævnt i lovudkastet
    d. 23. maj 2018
    Til Udlændingeordførerne og medlemmerne i Udlændinge- og Integrationsudvalget!
    Resumé:
    Muligheden i L197 for - i en særlig situation at frihedsberøve udlændinge i op til 28 dage før de
    kommer for en dommer - skønnes at være i strid med Den Europæiske
    Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 4, ifølge en enstemmig dom fra Den Europæiske
    Menneskerettighedsdomstol (EMD), Sektion 4, af 14. marts 2017 mod Ungarn. Dommern er ikke
    nævnt i gennemgangen af domme for overtrædelse af artkel 5 stk. 4 i Udkastet til lovændringerne.
    Loven bør derfor ikke vedtages som fremsat, da den formentlig er i strid med EMRK artikel 5 stk. 4.
    Følgende enstemmige dom fra EMD synes at ulovliggøre gennemførelse af L197’s bestemmelser om
    mulighed for at frihedsberøve udlændinge i op til 28 dage før de bliver stillet for en domstol:
    Dommen vedrører de ungarske myndigheders ulovlige frihedsberøvelse af to mænd fra Bangladesh i en
    transitzone på grænsen mellem Ungarn og Serbien i 23 dage fra 15. september til 8. oktober 2015, netop i
    en tid, hvor mange flygtninge og migranter rejste igennem Europa for at søge asyl.
    Efterfølgende blev de to mænd ulovligt udsendt til Serbien. De fik afslag på asyl af de ungarske
    myndigheder, dette blev i to omgange påklaget til en lokal ret, og i første omgang tilbagevist itl
    myndighederne; i anden omgang fik begge afslag på asyl. Spørgsmålet om ulovlig frihedsberøvelse blev ikke
    taget op af retten. Ungarn har siden anket dele af dommen til Storkammeret, der har holdt et første møde
    om den 18. april 2018.
    Link til dommen: http://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-172091
    Ilias and Ahmed v. Hungary, Application no. 47287/15.
    Afgjort enstemmigt med dom mod Ungarn d. 14. marts 2017 for krænkelse af:
    Artikel 5 stk 1 om frihedsberøvelse uden lovligt grundlag
    Artikel 5 stk 4 om manglende hurtig adgang til domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen
    Artikel 3 vedr. udvisningen til Serbien med risiko for ”kæde-refoulement” via Makedonien til
    Grækenland
    Artikel 13 i forbindelse med Artikel 3, idet de frihedsberøvede asylansøgere ikke fik mulighed
    for at klage over frihedsberøvelsen.
    Dommen blev enstemmigt vedtaget af de 7 dommere.
    Dommene vedr. overtrædelse af artikel 3 og artikel 5. stk. 1 blev anket af Ungarn, men ikke de
    øvrige krænkelser af artikel 5 stk. 4 og artikel 13 i forbindelse med artikel 3. Den blev accepteret
    til Storkammerafgørelse d. 18. september 2017, og hørt af Storkammeret d. 18. april 2018.
    https://www.echr.coe.int/Pages/home.aspx?p=hearings&w=4728715_18042018&language=en&
    c=&py=2018
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
    L 197 Bilag 6
    Offentligt
    Denne dom er åbenbart ikke UIM bekendt, for i L197 side 19 (om forholdet til Danmarks
    internationale forpligtelser) står der:
    ”Der foreligger Udlændinge- og Integrationsministeriet bekendt ikke praksis fra Domstolen vedrørende
    spørgsmålet om, hvorvidt domstolsprøvelsen er sket med den fornødne hurtighed, i tilfælde af en akut situation,
    hvor tilstrømningen af flygtninge og migranter bliver så voldsom, at det kan blive umuligt for politiet i praksis at
    fremstille frihedsberøvede udlændinge i retten inden for den almindelige frist og for domstolene at kunne beramme
    og behandle et ekstraordinært stort antal sager om lovligheden og den fortsatte opretholdelse af frihedsberøvelse
    inden for fristen: ”
    ...
    og længere nede på side 19:
    ”Det må efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse antages, at hvis et usædvanligt stort antal
    personer frihedsberøves, og dette medfører en uforudset stor byrde for de relevante myndigheder, vil dette, efter en
    konkret vurdering, kunne medføre, at der, uden at det er i strid med EMRK artikel 5, stk. 4, kan gå længere tid,
    før der sker prøvelse af frihedsberøvelsen, end under normale omstændigheder. Det vil efter ministeriets opfattelse
    kunne være tilfældet i den særlige situation, hvor der er truffet beslutning om suspension af den normale
    domstolsprøvelse. Det bemærkes, at myndighederne og domstolene – uanset suspensionen af den normale
    domstolsprøvelse – i videst muligt omfang fortsat vil skulle forsøge at fremstille frihedsberøvede udlændinge i
    retten inden for tre døgn i overensstemmelse med den almindelige regel i udlændingelovens § 37, stk. 1, 1. pkt.
    Det er på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede ændring af
    udlændingelovens § 37 k, stk. 2, er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder
    EMRK artikel 5.”
    Menneskerettighedsdomstolens afgørelse modsiger netop ministeriets argumentation oven for!
    Dommen viser netop, at den lange frihedsberøvelse på 23 dage uden lovlig grund og uden mulighed
    for indbrimgelse for en domstol, i en situation, hvor mange asylansøgere rejste gennem Europa, var i
    strid med artikel 5, stk. 1 og 5, stk. 4. i EMRK.
    Udlændingeministeriet forudsætter i lovforslaget nærmest, at Danmark frihedsberøver alle, der
    ulovligt rejser ind i landet uden dokumenter, der beviser deres identitet. Men det er jo ikke rimeligt: for
    flygtninge har ret til at søge asyl i et andet land end deres eget, og bør ikke – selv om vedkommende
    ikke har gyldigt pas eller andet identitetskort på sig - frihedsberøves af den grund. Der er ingen grund
    til at frihedsberøve folk, der ikke anses for at være kriminelle eller som udgør en trussel, og derfor
    behøver man ikke at frihedsberøve et usædvanligt stort antal personer, som det jo er forudsat i
    Udlændinge- og Integrationsministeriets begrundelser.
    Desuden kan man jo - i stedet for med et lovforslag, der ophæver en helt grundlæggende retsgaranti for
    udlændinge – vise rettidig omhu ved særligt at uddanne politi og dommere og tolke om udlændinges
    retsstilling i sådanne sager, og evt. styrke bemandingen af domstolene i relevante grænseområder i
    Danmark, hvis der skulle opstå en situation, hvor der kommer mange flygtninge til Danmark. Dette vil
    gøre det muligt at respektere den grundlæggende retssikkerhed om, at frihedsberøvelse af en
    udlænding skal prøves af retten inden for 72 timer.
    Så en vedtagelse af L197 som fremsat, vil udgøre en ulovlig dansk lov, der strider mod EMRK.
    Venlig hilsen,
    Anne Nielsen
    Næstformand, SOS Racisme