ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mindstekrav til genbrug af vand

Tilhører sager:

Aktører:


    SWD_2018_250_DA_DOCUMENTDETRAVAIL_f

    https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2018)0337/kommissionsforslag/1493239/1912978.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 28.5.2018
    SWD(2018) 250 final
    ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
    RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
    Ledsagedokument til
    forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    om mindstekrav til genbrug af vand
    {COM(2018) 337 final} - {SEC(2018) 249 final} - {SWD(2018) 249 final}
    Europaudvalget 2018
    KOM (2018) 0337
    Offentligt
    Konsekvensanalyse af et forslag til en retsakt vedrørende mindstekrav til genbrug af vand
    A. Behov for indsats
    Hvorfor? Hvad er problemet, der skal afhjælpes? Maksimum 11 linjer
    I dag lider en tredjedel af EU's territorium under vandknaphed året rundt, og vandmangel er et problem for
    mange EU-medlemsstater. Ifølge prognoser for klimaændringer vil problemet stige i hele EU i løbet af de næste
    årtier. Reduceret tilgængelighed har negativ indvirkning på EU's borgere og økonomiske sektorer (landbrug,
    turisme, industri, energi og transport). Dette kan påvirke konkurrenceevnen og det indre marked. Som en del af
    en integreret vandforvaltningsmetode, der omfatter vandbesparelser og foranstaltninger til fremme af
    vandeffektivitet, udgør rent vand fra rensningsanlæg for byspildevand et pålideligt vandforsyningsalternativ til en
    række formål som f.eks. kunstvanding i landbruget eller grundvandsdannelse. Genbrug af vand er i dag i EU
    langt under dets store potentiale, også selv om det har en langt lavere indvirkning på miljøet end vandoverførsel
    eller afsaltning og kan give miljømæssige, økonomiske og sociale fordele. Dette initiativ søger derfor at tackle
    det overordnede problem, som det begrænsede genbrug af vand udgør, og yde et væsentligt bidrag til
    afhjælpning af vandknapheden i EU. Behovet for en EU-indsats er blevet anerkendt i planen fra 2012 og
    behandlet i handlingsplanen for den cirkulære økonomi (2015) samt i Kommissionens arbejdsprogram.
    Hvad forventes opnået med initiativet? Maksimum 8 linjer
    Det overordnede mål er at bidrage til at afhjælpe vandknaphed i hele EU i forbindelse med tilpasning til
    klimaændringer, navnlig gennem et forøget genbrug af vand til kunstvanding i landbruget, hvor det er relevant og
    omkostningseffektivt, samtidig med at opretholdelsen af et højt niveau af folkesundhed og miljøbeskyttelse
    sikres. Mere specifikt kan etablering af en ramme gennem en fælles tilgang til genbrug af vand til kunstvanding i
    landbruget i hele EU gøre det lettere at forvalte knappe vandressourcer. Fastlæggelse af fælles mindstekrav
    forventes at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugere, arbejdstagere og andre udsatte personer såvel som
    for miljøet, navnlig vandressourcer og økosystemer, der er afhængige af grundvandet og jordbund; mere
    indirekte forventes en positiv indvirkning på offentlighedens opfattelse.
    Hvad er værditilvæksten på EU-plan for indsatsen? Maksimum 7 linjer
    EU-medlemsstaterne deler 60 % af EU's vandområder. En indsats på EU-plan er nødvendig for at tackle
    spørgsmålet om vandforvaltning og forurening. Hvis medlemsstaterne handler på egen hånd, vil de tekniske
    hindringer og de tilknyttede omkostninger for genbrug af vand være unødvendigt høje, herunder også for
    teknologiudbydere, der opererer på EU-plan. En fælles EU-indsats inden for kunstvanding i landbruget er
    endvidere berettiget for at forhindre, at forskellige nationale krav skaber ulige konkurrencevilkår og hindringer på
    det indre marked for landbrugsprodukter, som er vandet med genvundet vand. Behovet for en indsats på EU-
    plan blev bekræftet af den store deltagelse i høringer af offentligheden og interessenter. På grund af den stærke
    lokale dimension blev lovgivning på EU-plan om grundvandsdannelse ikke fundet passende.
    B. Løsninger
    Hvilke lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige muligheder har været under overvejelse?
    Findes der et foretrukket valg? Hvorfor? Maksimum 14 linjer
    For at løse problemet og nå målene er følgende politiske muligheder for kunstvanding i landbruget blevet
    overvejet: 1) et retligt instrument, der giver sikkerhed for landbrugsprodukter med en universel tilgang og
    beskyttelse af den lokale folkesundhed og miljøet, 2) et retligt instrument til sikring af landbrugsprodukters
    sikkerhed med en tilgang, der er egnet til formålet, og beskyttelse af den lokale folkesundhed og miljøet og 3) en
    vejledning i sikkerhed for landbrugsprodukter og beskyttelse af den lokale folkesundhed og miljøet. Analysen og
    sammenligningen af mulighederne konkluderer, at den foretrukne løsning på kunstvanding i landbruget er 2),
    idet den kan sikre en større mængde behandlet spildevand til en lavere pris end de andre muligheder, og
    dermed sikre det bedste resultat med hensyn til opfyldelsen af den overordnede målsætning.
    Det er blevet drøftet, om det retlige instrument skulle være et direktiv eller en forordning, og begge muligheder
    blev anset for passende, begge med forskellige fordele og ulemper. En forordning ville bedre imødekomme
    initiativets art, hvorimod et direktiv ville tillade større fleksibilitet med hensyn til fastlæggelsen af mere stringente,
    nationale bestemmelser (men ville samtidig pålægge alle medlemsstaterne en gennemførelsesbyrde, også dem
    hvor genbrug af vand ikke er relevant på nuværende tidspunkt).
    Hvem støtter hvilken løsning? Maksimum 7 linjer
    Dette generelle princip om genbrug af vand får bred opbakning fra alle interessenter og offentligheden. Navnlig
    medlemsstater, der allerede praktiserer genbrug af vand, støtter stærkt et EU-retligt instrument vedrørende
    kunstvanding i landbruget. Andre medlemsstater bakker generelt op om initiativet, så længe genbrug af vand
    ikke gøres obligatorisk. Landbrugssektoren støtter også initiativet, forudsat at fleksibilitet til lokale forhold og
    omkostningseffektivitet er garanteret. Private virksomheder er de mest positive blandt interessenterne og kan
    også se det økonomiske potentiale. NGO'er er generelt positive.
    C. Den foretrukne løsnings indvirkning
    Hvad er fordelene ved den foretrukne løsning (hvis nogen, ellers de vigtigste)? Maksimum 12 linjer
    Et EU-retligt instrument vedrørende kunstvanding i landbruget med en tilgang egnet til formålet og risikostyring
    vil indebære både miljømæssige, økonomiske og sociale fordele. Inden for rammerne af en integreret tilgang til
    vandforvaltning og tilpasning til klimaændringer vil landmænd kunne drage fordel af en mere sikker
    vandforsyning, også i tørkeperioder, når andre vandingskilder muligvis ikke er tilgængelige. Dette vil navnlig
    bidrage til at lette problemer med vandknaphed gennem et forøget genbrug af vand til overkommelige priser,
    som kunne nå op på ca. 6,6 milliarder m3
    om året i forhold til referenceværdien på 1,7 milliarder m3
    . Dette ville
    endvidere skabe lige vilkår for investorerne og skabe sikkerhed for fordelingen af de relevante produkter på det
    indre marked og dermed også bidrage til at øge offentlighedens tillid til genbrug af vand til vandingsformål.
    Hvad er omkostningerne ved den foretrukne løsning (hvis nogen, eller de vigtigste)? Maksimum 12
    linjer
    Et EU-retligt instrument vedrørende kunstvanding i landbruget med en tilgang beregnet til formålet forventes at
    kræve investeringer til behandling af de disponible vandmængder på 38 EUR pr. m3
    pr. dag, mens de med en
    universel tilgang ville stige til 271 EUR pr. m3
    pr. dag). Benyttes tilgangen beregnet til formålet, vil en investering
    på mindre end 700 millioner EUR gøre det muligt at behandle mere end 6,6 milliarder m3
    årligt under samme
    omkostningsniveau, og til sammenligning ville det kræve en investering på ca. 600 millioner EUR til behandling
    af kun ca. 800 millioner m3
    årligt efter den universelle tilgang, i begge tilfælde med en samlet omkostning for
    genvundet vand på mindre end 0,5 EUR pr. m3
    .
    Hvordan vil erhvervsliv, SME'er og mikrovirksomheder blive berørt? Maksimum 8 linjer
    Initiativet forventes at have en indvirkning på både teknologileverandører og landbrugsvirksomheder, kategorier
    der begge omfatter små og mellemstore virksomheder. Dette vil skabe nye muligheder for
    vandgenbrugsorienterede SMV'er både i form af jobskabelse og implementering af innovative løsninger inden for
    vandgenbrugsteknologier, innovative overvågningssystemer og analytiske teknikker til opfyldelse af de nye krav.
    Landbrugsvirksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, som er de største forbrugere af ferskvand
    i medlemsstaterne, ville have gavn af sikker adgang til vandressourcer. Kapitalinvesteringer til opsætning af
    vandingsinfrastruktur kan være en betydelig omkostning. Mikrovirksomheder samt små og mellemstore
    landbrugsvirksomheder ville ikke blive uforholdsmæssigt påvirket.
    Vil initiativet have en betydelig indvirkning på nationale budgetter og forvaltningsmyndigheder?
    Maksimum 4 linjer
    De yderligere administrative byrder vil være minimale. Der vil hovedsageligt blive brugt eksisterende
    rapporteringsstrømme under vandrammedirektivet og direktivet om rensning af byspildevand, og der vil kun blive
    udviklet begrænsede supplerende overvågnings- og rapporteringskrav. Medlemsstaterne vil skulle indføre de
    nødvendige tilladelsesprocedurer. Operatørerne vil blive pålagt krav om overvågning af kvaliteten af genvundet
    vand.
    Vil der være andre væsentlige indvirkninger? Maksimum 6 linjer
    Initiativet vil bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomi og gennemførelsen af bæredygtighedsmål nr. 6 om
    rent vand og sanitet. Derudover vil det supplere den igangværende modernisering og forenkling af den fælles
    landbrugspolitik.
    D. Opfølgning
    Hvornår vil politikken blive revideret? Maksimum 4 linjer
    Udkastet til retsakt omfatter en udvalgsprocedure til tilpasning af bilagene (minimumskrav og væsentlige
    risikostyringsopgaver) til videnskabelige fremskridt i nødvendigt omfang. Retsakten vil også indeholde en
    generel revisionsklausul (efter 6 år).