Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 9. maj 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21710

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B30/20171_B30_beretning.pdf

    Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 9. maj 2018
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en omlægningspulje til at
    fremme driften af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener
    [af Søren Egge Rasmussen (EL), Carolina Magdalene Maier (ALT), Ida Auken (RV) og Jakob Mark (SF) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. november 2017
    og var til 1. behandling den 7. december 2017. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Miljø- og Fødevareudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra Økologisk Landsforening og
    Dansk Vegetarisk Forening.
    Miljø- og fødevareministeren har over for udvalget kom-
    menteret den skriftlige henvendelser til udvalget.
    Deputationer
    Endvidere har Økologisk Landsforening og Dansk Vege-
    tarisk Forening mundtligt over for udvalget redegjort for de-
    res holdning til beslutningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
    nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Politiske bemærkninger
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) finder det
    afgørende, at de offentlige køkkener på offentlige arbejds-
    pladser, på hospitaler, i børnehaver, på skoler og på pleje-
    hjem i langt højere grad kan tilbyde økologisk mad og også
    sikre ernæringsrigtige måltider til borgere, der ønsker plan-
    tebaseret mad.
    Mindretallet understreger, at det offentlige fødevareind-
    køb er en stærk løftestang for afsætning af dansk økologi
    med generel udbygning af den danske økologiske fødevare-
    sektor og job til følge, og det er en vigtig motor i omlægnin-
    gen af landbrugsarealer fra konventionel til økologisk pro-
    duktion. Udfoldelsen af dette potentiale bør understøttes fra
    statslig side. Offentlige indkøb af økologisk og plantebaseret
    kost kan således være med til at positionere danske fødeva-
    reproducenter bedre inden for to fødevaresektorer (økologi
    og plantebaseret mad), der begge er i markant vækst på glo-
    balt plan. Mindretallet fremhæver desuden, at de offentlige
    køkkener er et af de store tandhjul i den grønne omstilling,
    og at de hidtil positive erfaringer med omlægning til mere
    økologi viser, at det samtidig har medført sundere og mere
    klimavenlige måltider med mere grønt, mindre kød, køb af
    regionale varer i sæson og en markant reduktion i madspild.
    Mindretallet mener derfor, at det er uklogt, at der er me-
    get begrænsede midler til de uddannelsesindsatser, der er
    nødvendige for at drive en omlægning af offentlige køkke-
    ner. Mindretallet vil derfor arbejde for, at der efter et rege-
    ringsskifte genindføres en omlægningspulje til fremme af
    økologisk og plantebaseret mad, som kan give en reel mu-
    lighed for ernæringsrigtige måltider for de mange borgere,
    som ønsker økologisk og plantebaseret kost i de offentlige
    køkkener.
    P.u.v.
    Pia Adelsteen
    formand
    Til beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2017-18
    AX021710
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 30
    Bilagsnr. Titel
    1 Materiale fra Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk For-
    enings foretræde for udvalget 13/12-17
    2 1. udkast til beretning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 30
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til materialet fra Økologisk Landsforening og
    Dansk Vegetarisk Forenings foretræde for udvalget 13/12-17, til mil-
    jø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
    2