Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.5.2018
COM(2018) 340 final
2018/0172 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2018) 253 final} - {SWD(2018) 254 final} - {SWD(2018) 255 final} -
{SWD(2018) 256 final} - {SWD(2018) 257 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0340
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Mængden af plasthavaffald i oceaner og have vokser til skade for økosystemer, biodiversitet
og potentielt menneskers sundhed og giver anledning til store betænkeligheder. Samtidig går
værdifulde materialer, der kunne bringes tilbage til økonomien, tabt, når de først er henkastet.
Plast udgør 80-85 % af det samlede antal havaffaldsgenstande målt på strande baseret på
optællinger.
Engangsplastprodukter udgør ca. halvdelen af alle havaffaldsgenstande, der findes på
europæiske strande baseret på optællinger. De ti hyppigst fundne engangsplastprodukter
udgør 86 % af alle engangsplastprodukter (og udgør således 43 % af alle havaffaldsgenstande
fundet på europæiske strande baseret på optællinger). Fiskeredskaber, der indeholder plast,
tegner sig for yderligere 27 % af de havaffaldsgenstande, der findes på europæiske strande.
Dette initiativ fokuserer derfor på de ti hyppigst fundne engangsplastprodukter og
fiskeredskaber, som tilsammen repræsenterer ca. 70 % af disse havaffaldsgenstande baseret på
optællinger.
Plast er bredt tilgængelig, persistent og har ofte toksiske og andre skadelige virkninger. Som
følge af denne persistens vokser virkningerne af plastaffald, da der hvert år akkumuleres
stadigt mere plastaffald i oceanerne. Plastrester findes nu i mange marine arter –
havskildpadder, sæler, hvaler, fugle såvel som i flere arter af fisk og skaldyr og indgår derfor i
fødekæden. Ud over at skade miljøet og potentielt menneskers sundhed skader plasthavaffald
aktiviteter som turisme, fiskeri og skibsfart.
De underliggende drivkræfter for stigningen i plastaffald og dets spredning i havmiljøet er
forbundet med både plastværdikæden og markedet samt med individuel adfærd og sociale
tendenser. Flere faktorer har ført til den nuværende situation, herunder den store
tilgængelighed af plast, forbrugstendens for nemheds skyld, manglende incitamenter til at
sikre en ordentlig opsamling og behandling af affald, hvilket fører til dårlig forvaltning og
utilstrækkelig infrastruktur.
Europa har et ansvar for at tackle havaffald, der stammer fra Europa, og har også forpligtet sig
til at handle på globalt plan, især gennem G7 og G20, men også gennem gennemførelsen af
FN's mål for bæredygtig udvikling 1
. Dette initiativ vil bringe Unionen i forreste linje i den
globale indsats, hvilket skaber troværdighed og vægt bag dens internationale indsats på
området.
Problemet med havaffald er naturligt grænseoverskridende, da affaldet bevæger sig i
havmiljøet, og affald fra et land kan påvirke andre. En fælles indsats er nødvendig for at
reducere mængden af havaffald, samtidig med at der sikres et indre marked med høje
miljøstandarder og retssikkerhed for virksomhederne. Derfor har Europa-Kommissionen som
led i sin plaststrategi2
forpligtet sig til at undersøge yderligere tiltag til at tackle
plasthavaffald, der bygger på den igangværende indsats i EU-medlemsstaterne, og som følger
den tilgang, der anvendes til letvægtsplastbæreposer.
1
Særligt bæredygtighedsmål 14 "Bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig
vis for at fremme bæredygtig udvikling" og bæredygtighedsmål 12 "Ansvarligt forbrug og produktion".
2
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" (COM(2018) 28 final).
DA 2 DA
Dette initiativ fokuserer på det europæiske bidrag til makroplasthavaffald. Det supplerer andre
europæiske politikker til bekæmpelse af havaffald såsom rammebestemmelserne for
europæisk affald, spildevand og havmiljø samt direktivet om modtagefaciliteter i havne.
Hovedformålet med dette initiativ er forebyggelse og reduktion af mængden af plasthavaffald
fra engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, ved at supplere de
foranstaltninger, der allerede er planlagt i EU's plaststrategi, og tage fat på de identificerede
huller i eksisterende tiltag og lovgivning og yderligere styrkelse af EU's systemiske tilgang til
dette spørgsmål. Plaststrategien indeholder allerede specifikke foranstaltninger vedrørende
mikroplast, som udgør en vigtig del af plastaffald i havene: restriktioner gennem REACH3
til
bevidst tilsat mikroplast i produkter og oxo-plast samt foranstaltninger til mikroplast fra andre
kilder (dæk, tekstiler og plastgranualt). Dette initiativ fokuserer derfor på
engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, som er makroplast.
Initiativet skal ses i den bredere kontekst af overgangen til en cirkulær økonomi. Det vil også
understøtte innovative løsninger til nye forretningsmodeller, alternativer med flere
anvendelser og alternative engangsprodukter, der er i tråd med de ovenstående mål. En sådan
systemisk ændring og materialesubstitution vil også fremme biobaserede alternativer og en
innovativ bioøkonomi, hvilket rummer nye muligheder for virksomhederne og forbedrer
forbrugernes bekvemmelighed.
Desuden vil initiativet have en direkte positiv indvirkning på indsamlingsprocenterne,
kvaliteten af det indsamlede materiale og efterfølgende genanvendelse, hvilket giver mulighed
for genbrugsvirksomheder samt forøgelse af genanvendt indhold til produkter.
Tackling af havaffald skaber økonomiske muligheder. Den cirkulære økonomi øger vores
virksomheders konkurrenceevne ved at bidrage til skabelsen af en ressourceeffektiv,
dekarboniseret økonomi samt jobs til at opretholde den. Innovation i produktdesign for at
undgå plastaffald og mikroplast, men også investeringer i forebyggelse af havaffald (f.eks.
ved spildevandsrensning, modtagefaciliteter i havne eller genanvendelse af fiskenet) samt i
bæredygtige alternative materialer, produkter og forretningsmodeller kan skabe job samt
styrke tekniske og videnskabelige kompetencer og industriens konkurrenceevne inden for
områder med voksende global interesse.
Havaffald har været overvåget i flere år på europæiske strande baseret på harmoniserede
metoder på baseret på optællinger4
. Optællinger af strandaffald accepteres internationalt som
en rimelig indikator for sammensætningen af havaffald, og er egnet som
informationsgrundlag for politikudformningen.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et
europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og
Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af
30.12.2006, s. 1).
4
Rapporter udarbejdet af medlemsstaterne og indsamlet af Det Fælles Forskningscenter i forbindelse
med gennemførelsen af havstrategirammedirektivet.
DA 3 DA
En kort oversigt over de engangsplasticprodukter og fiskeredskaber samt de planlagte
foranstaltninger i Kommissionens forslag findes i tabellen nedenfor.
Forbrugsredu
ktion
Markedsr
estriktion
er
Krav til
produktdesi
gn
Mærkningskr
av
Udvidet
producentans
var
Mål for
særskilt
indsamling
Oplysning
stiltag
Fødevarebeholder
e
X X X
Drikkebægre X X X
Vatpinde X
Bestik, tallerkner,
rørepinde og
sugerør
X
Ballonpinde
Balloner
X
X X X
Indpakningsposer
og -folier
X X
Drikkevarebehold
ere samt hætter og
låg
- Drikkeflasker
X X X
X X X X
Filtre til
tobaksvarer
X X
Hygiejneartikler:
- Vådservietter
- hygiejnebind
X X X
X X
Letvægtsplastbære
poser
X X
Fiskeredskaber X X
• Overensstemmelse med gældende bestemmelser på politikområdet
I betragtning af dets fokus på mere effektiv ressourceanvendelse og en overordnet mere
effektiv og cirkulær plastøkonomi med bedre økonomiske og miljøpræstationer, er initiativet
helt i tråd med målene for politikken om cirkulær økonomi. Den cirkulære økonomi er en
integreret del af Kommissionens ti prioriteringer i Juncker-Kommissionen, især den første
prioritet om beskæftigelse, vækst og investeringer. Dette initiativ blev også annonceret i EU's
plaststrategi som en del af de nøgleaktioner, der var planlagt i handlingsplanen for cirkulær
økonomi.
Forslaget er i overensstemmelse med og supplerer EU's etablerede lovgivning inden for affald
og vand, især affaldsrammedirektivet5
, direktivet om emballage og emballageaffald6
,
havstrategirammedirektivet7
og direktivet om byspildevand8
.
Den eksisterende affaldslovgivning fastsætter generelle mål for affaldsforebyggelse og
affaldshåndtering med hensyn til forebyggelse og reduktion af mængden af havaffald,
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse
af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3-30).
6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1994/62/EF af 20. december 1994 om emballage og
emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).
7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
8
Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s.
40-52).
DA 4 DA
samtidig med at valget af foranstaltninger overlades til medlemsstaterne. Dette forslag
indeholder specifikke mål og foranstaltninger til at tackle de hyppigst henkastede
engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast. Det supplerer derfor målet i
artikel 9 i affaldsrammedirektivet, som blev ændret i 2018, om at medlemsstaterne træffer
foranstaltninger med sigte på at standse dannelsen af havaffald og foranstaltninger til
forebyggelse, bekæmpelse og oprydning af affald. Forslaget supplerer også artikel 8 i
affaldsrammedirektivet ved at indføre ordninger for udvidet producentansvar på
medlemsstatsniveau for at dække omkostningerne til forebyggelse af henkastet affald og
affaldshåndtering, herunder oprydning af affald fra engangsplastprodukter.
Dette forslag supplerer havstrategirammedirektivet, som kræver, at medlemsstaterne opnår
god miljøtilstand for havområder inden 2020. Med en deskriptor dedikeret til havaffald
kræves det i havstrategirammedirektivet, at medlemsstaterne opretter indsatsprogrammer for
at sikre, at "havaffaldets mængde og sammensætning ikke forårsager skade på hav- eller
kystmiljøet". Det langvarige arbejde, der udføres i henhold til havstrategirammedirektivet for
at overvåge havaffald på europæiske strande udgør det videnskabelige grundlag for dette
lovgivningsforslag. På specifikke punkter går dette forslag videre end kravene i
havstrategirammedirektivet ved at regulere individuelle forureningskilder takket være
identifikationen af årsager og spredningsveje for plastforurening i havene.
Konsistens sikres også med direktivet om byspildevand, der stiller krav til indsamling og
behandling af byspildevand og kvalitetskriterier for behandlingen. Mens direktivet tillader
indfangning af en betydelig del af den udledte forurening, er det for øjeblikket ikke
tilstrækkelig effektivt, især for opsamling og behandling af stormvand. Derudover er nogle
udskyllede genstande som f.eks. vatpinde af plast og hygiejnebind bliver ikke indfanget
effektivt i de eksisterende anlæg og ender derfor på de europæiske strande. Dette
lovgivningsforslag supplerer dette direktiv ved at foreslå en tidlig indsats for
spildevandsbehandling gennem oplysning, udvidet producentansvar samt mærkningskrav for
visse engangsplastprodukter.
Ved dette forslag indføres foranstaltninger til forbedret forvaltning af udtjente fiskeredskaber,
der indeholder plast, der bringes tilbage i land, samt finansieringen heraf. Disse mekanismer
og incitamenter forventes at øge andelen af fiskeredskaber, som nyttiggøres ved udgangen af
deres levetid. Håndteringen af affald fra fiskeredskaber reguleres og finansieres til en vis grad
gennem en række EU-instrumenter, idet der især henvises til sammenhængen mellem de
overordnede regler for affald og henkastet affald fra havbaserede kilder og fiskeredskaber
samt sporing og rapportering af mistede eller efterladte fiskeredskaber til søs. Dette forslag
supplerer gældende lovgivning om modtagefaciliteter i havne9
for levering af affald fra skibe,
som for øjeblikket er under revision10
. Den foreslåede gennemgang omfatter fiskerifartøjer i
ordningen med 100 % indirekte gebyrer, der giver disse fartøjer ret til at indlevere alt deres
affald i havne, herunder udtjente fiskeredskaber. Derudover supplerer den også den påtænkte
revision af fiskerikontrolforordningen11
, som styrker bestemmelsen om indberetning om tabte
fiskeredskaber, og bestemmelserne vedrørende bjergning af tabte fiskeredskaber.
Det foreliggende forslag vedrører kun en del af problemet med plasthavaffald. Det indgår i en
overordnet integreret og konsekvent europæisk tilgang til at håndtere alle kilder til
plasthavaffald som beskrevet i den nyligt vedtagne plaststrategi. Denne strategi fremhæver
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i
havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81).
10
COM(2018) 33 final.
11
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om indførelse af en kontrolordning under
den fælles fiskeripolitik (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
DA 5 DA
manglerne i den nuværende retlige og politiske ramme for at tackle plasthavaffald og foreslår
målrettede foranstaltninger med henblik på at forbedre forebyggelse, indsamling og
genanvendelighed af plast, især plastemballage. Det sigter også mod at udvikle et regelsæt for
plast med bionedbrydelige egenskaber for at forhindre skade på økosystemer. Det Europæiske
Kemikalieagentur udarbejder restriktionsdossierer vedrørende mikroplastpartikler, der tilsigtet
er tilsat til præparater, såsom kosmetik samt anvendelse af oxo-nedbrydelig plast.
Foranstaltninger er under forberedelse for mikroplast, der ikke tilsigtet anvendes i produkter,
men som genereres under deres anvendelse, såsom fra dæk og tekstiler, samt til at reducere
udsivningen i miljøet af plastgranualtråvarer.
• Sammenhæng med Unionens øvrige politikområder
I tillæg til de ovenfor beskrevne miljømål har forslaget til formål at bevare det indre marked
mod yderligere fragmentering, hvilket er et af Unionens vigtigste mål.
Initiativet tilslutter sig fuldt ud innovationsprincippet og de tilhørende
gennemførelsesforanstaltninger under plaststrategien for at stimulere innovation og
investeringer, der er orienteret omkring cirkulære løsninger såsom EU's
forskningsfinansiering under Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde.
Mere generelt vil dette initiativ bidrage til at nå FN's bæredygtighedsmål 12 og 1412
,
målsætningerne i meddelelsen om international havforvaltning13
og de tilsagn, der blev givet i
Malta på konferencen "Our Ocean" i 2017. Dette initiativ er i overensstemmelse med 2017-
strategien "Towards the Outermost Regions"14
, der anerkender deres potentiale for vækst i
turismen, den blå økonomi og den cirkulære økonomi.
Endelig er initiativet i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser inden for
handelspolitik, især ved at fjerne forskelsbehandling mellem produkter produceret i EU og
importerede produkter.
Forslaget vil også bidrage til at nå det prioriterede mål 1 i det syvende miljøhandlingsprogram
til 2020: "at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital"15
. Det passer også under
prioriteret mål 4, som kræver, at offentligheden har adgang til at klare miljøoplysninger på
nationalt plan. I den forbindelse indeholder forslaget krydshenvisninger og sikrer
overensstemmelse med kravene i direktiv 2003/4/EF16
og Inspire-direktivet17
.
Forslaget tager også sigte på at sikre enkle overvågnings- og rapporteringsforpligtelser,
hvilket begrænser medlemsstaternes administrative byrde i overensstemmelse med EU's
tilgang for bedre lovgivning18
og kvalitetskontrol af rapportering og overvågning19
.
12
I 2015 vedtog lande 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens 17 mål for bæredygtig
udvikling. FN's bæredygtighedsmål 12 om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre og
mål 14 om forebyggelse og væsentligt reduktion af al slags havforurening, især fra landbaserede
aktiviteter, herunder havaffald og næringsstoffer, senest i 2025.
13
SWD(2016) 352 final.
14
COM(2017) 623.
15
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-
miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af
28.12.2013, s. 171-200).
16
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til
miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26-32).
17
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur
for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
18
SWD(2015) 111 final.
19
COM(2017) 312 final.
DA 6 DA
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Hovedformålet med forslaget er at forebygge og reducere visse plastprodukters
miljøpåvirkning, især af vandmiljøet. Dette opnås ved at fastsætte specifikke mål og
foranstaltninger for affaldsforebyggelse og -håndtering i forbindelse med
engangsplastprodukter, der hyppigst bliver fundet på EU's strande, samt fiskeredskaber, der
indeholder plast. Ved at gøre det på en koordineret måde i hele Unionen vil forslaget også
bidrage til et velfungerende EU-marked. Forslaget har hjemmel i artikel 192, stk. 1, i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
• Nærhedsprincippet (for ikke-eksklusiv kompetence)
I betragtning af tilbøjeligheden til at affald føres bort af vind, strømme og tidevand, er
problemet med plastforurening og havaffald grænseoverskridende og kan derfor ikke tackles
isoleret af medlemsstater, der deler de samme hav- og vandveje. De foranstaltninger, der skal
træffes, skal koordineres for at sikre, at indsatsen på den ene side af havet ikke bringes i fare
ved manglende handlinger på den anden side. Derfor kan mængden af havaffald kun
forebygges effektivt og reduceres gennem en sammenhængende og omfattende politisk
tilgang og foranstaltninger på EU-plan. I lyset af problemets globale dimension styrkes dette
samarbejde endvidere af europæiske aktioner og inddragelse i de europæiske regionale
havkonventioner, der alle har vedtaget regionale handlingsplaner for bekæmpelse af
havaffald, samt globale forpligtelser, som EU og dets medlemsstater har påtaget sig, for
eksempel inden for rammerne af UNEA og bæredygtighedsmålene.
Der er risiko for markedsfragmentering, når medlemsstaterne træffer foranstaltninger på en
ukoordineret måde med forskelligt omfang, fokus og ambitionsniveau. Aktuelle tiltag retter
sig mod forskellige plastprodukter og benytter forskellige tilgange (f.eks. Italiens forbud mod
vatpinde af plast, franske regler, der begrænser markedsføring af engangsplastglas og -
tallerkner, medmindre de opfylder specifikke kriterier for biologisk nedbrydelighed osv.).
Dette kunne føre til en række begrænsninger af markedsadgang blandt medlemsstaterne,
hindringer for varernes frie bevægelighed og lige konkurrencevilkår mellem producenter i
forskellige lande, hvilket kan påvirke muligheden for en effektiv opnåelse af målet om at
reducere mængden af havaffald, der har bredere virkninger på EU-plan og internationalt plan.
Af denne grund er det nødvendigt at etablere en harmoniseret lovramme, der fastlægger fælles
mål og foranstaltninger på EU-plan for at forebygge og reducere mængden af havaffald,
således at medlemsstaternes foranstaltninger er rettet mod specifikke engangsplastprodukter
og fiskeredskaber, der indeholder plast. Den type foranstaltninger, der skal anvendes, er
baseret på en fælles vurdering differentieret efter arten af plast, idet der tages hensyn til
merværdien af en potentiel EU-indsats og komplementaritet med EU-medlemsstaternes
indsats.
For nogle punkter kan problemet med henkastet affald (f.eks. hætter og låg til plastbeholdere)
og andre miljøpåvirkninger tackles mest effektivt gennem ændringer i produktdesign og
omstilling til bæredygtige substitutter (f.eks. udskiftning af plastindhold). I sådanne tilfælde er
der lige konkurrencevilkår for virksomheder, hvor der er en tydelig forbindelse til
produktkrav og markedsadgang i det indre marked.
I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet giver dette lovforslag desuden en vis
fleksibilitet for medlemsstaterne – til at vælge de mest hensigtsmæssige specifikke
gennemførelses- og dataindsamlingsmetoder. For eksempel har medlemsstaterne en udstrakt
DA 7 DA
skønsbeføjelse i forbindelse med at træffe afgørelse om nationale foranstaltninger til
gennemførelse af EU-målet om en betydelig reduktion af forbruget af visse produkter.
• Proportionalitet
Forslaget er målrettet og forholdsmæssigt, da det fokuserer på de hyppigst fundne
makroplastmaterialer på europæiske strande baseret på optællinger, nemlig
engangsplastprodukter og fiskeredskaber. Optællinger af genstandene anses for den bedste
tilgængelige indikator for de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser. Dette
initiativ fokuserer på de ti hyppigst fundne engangsplastprodukter, der repræsenterer 86 % af
alle optalte engangsplastprodukter (udgør således 43 % af alt havaffald). Regulering af alle
engangsplastprodukter, som findes på strande, ville ikke være forholdsmæssigt i forhold til
den potentielle merværdi. Det ville medføre unødige omkostninger og byrder for
medlemsstaterne.
Foranstaltningerne vedrørende fiskeredskaber er baseret på princippet om, at forureneren
betaler, og tager især sigte på at sikre, at producenter af fiskeredskaber, der indeholder plast,
påtager sig ansvaret for affaldsfasen af deres produkter, især forbedring af deres særskilte
indsamling og behandling og navnlig genanvendelse og genbrug. Disse foranstaltninger
fremmer positive incitamenter for fiskere til at bringe fiskeredskaber i land, samtidig med at
de sikrer, at der ikke lægges en uforholdsmæssig byrde på fiskerioperatørerne, især små
operatører.
Forslaget er egnet til at løse et presserende miljøproblem og – sammen med den eksisterende
lovgivning og de planlagte foranstaltninger i plaststrategien – levere ambitiøse miljøresultater,
samtidig med at der opnås positive økonomiske konsekvenser, der har begrænset, men positiv
virkning på nettobeskæftigelsen, tilskynder til innovation, sikrer offentlighedens accept og
bidrager mere generelt til ressourceeffektiviteten.
Den ledsagende konsekvensanalyse giver flere detaljer om proportionaliteten af elementerne i
dette lovforslag.
• Valg af instrument
Der foreslås et særskilt lovgivningsinstrument, der tager sigte på at tage fat på alle
engangsplastprodukter, der gøres til genstand for et retsinstrument, ved at definere specifikke
mål og foranstaltninger med henblik på at forebygge og reducere deres indvirkning på
havaffald. Et sådant dedikeret lovgivningsinstrument anses for at være mest hensigtsmæssigt
for at undgå et fragmenteret lovligt landskab sammenlignet med den alternative tilgang, der
ville have medført ændring af flere retlige instrumenter, såsom rammedirektivet om
havstrategi, direktivet om emballage og emballageaffald, affaldsrammedirektivet, direktivet
om modtagefaciliteter i havne eller fiskerikontrolforordningen.
Selv om det for nogle produkter er nødvendigt med harmonisering på EU-plan, er det for
andre engangsplastprodukter og fiskeredskaber, som indeholder plast, i tråd med den
gældende EU-lovgivning om affald nødvendigt at overlade medlemsstaterne en vis
fleksibilitet til at vælge de mest hensigtsmæssige retlige, administrative og økonomiske
instrumenter til gennemførelse af de fastlagte mål og foranstaltninger. Derfor er et direktiv har
det rette retlige instrument til formål at nå de påtænkte målsætninger og foranstaltninger.
DA 8 DA
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Med henblik på dette lovgivningsforslag er der udarbejdet et udtømmende panorama over
eksisterende lovgivning for at forstå, hvor der er behov for supplerende EU-foranstaltninger
for at imødegå, at engangsplastprodukter henkastes, og deres indvirkning på miljøet. Denne
lovgivning retter sig ofte mod forskellige spredningsveje, den er fragmenteret med hensyn til
fokus og ambition og har endnu ikke haft den nødvendige indvirkning på havaffald.
Som forklaret i afsnit 2, påviser den nyligt vedtagne plaststrategi et behov for et
lovgivningsforslag på EU-plan, der specifikt er rettet mod engangsplastprodukter.
Ifølge EU's affaldslovgivning skal alt affald være genstand for indsamling og korrekt
behandling. Ved denne lovgivning fastlægges genanvendelsesmål for kommunalt affald (65 %
senest i 2030) og plastemballageaffald (55 % senest i 2030), som yderligere vil øge
indsamlingen af plastaffald. Medlemsstaterne kan imidlertid nå disse mål uden øget indsats
mod affald. De seneste ændringer af affaldsrammedirektivet vil kræve, at medlemsstaterne
træffer foranstaltninger til at udpege de vigtigste kilder til havaffald, og at de træffer
foranstaltninger til at forebygge og reducere mængden af affald fra disse kilder. Ikke desto
mindre vil en række faktorer, der er forbundet med utilstrækkelig affaldsinfrastruktur og
uhensigtsmæssig forbrugeradfærd, stadig resultere i, at plast henkastes og udledes i miljøet.
Nærværende initiativ supplerer den nye affaldslovgivning ved at levere løsninger på
europæisk plan til en væsentlig del af kilderne til affald. Det fremhæver relevansen af et
produktfokuseret retsinstrument, der underbygges af resultaterne fra direktivet om plastposer,
der var det første europæiske instrument af sin art og har udmøntet sig i en reel reduktion af
forbruget af genstanden for initiativet og dens relaterede miljøpåvirkninger.
Vurderingen af de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af rammedirektivet
om havstrategi, viser, at de giver et nyttigt overblik over tiltagene eller planlagte
foranstaltninger, men at der er behov for supplerende foranstaltninger for at gøre dem
effektive. Dette lovforslag går videre ved at regulere individuelle forureningskilder takket
være identifikationen af årsager til og spredningsveje for havforurening med plast.
En af begrænsningerne i direktivet om rensning af byspildevand, som i øjeblikket er ved at
blive vurderet, vedrører kravene til indsamling og behandling af stormvandsoverløb, som skal
tages op til fornyet overvejelse. Dette nye lovgivningsmæssige forslag har til formål at
imødegå dette problem ved at opfordre til oplysningskampagner og mærkningskrav for at
forhindre udskylning af engangsplastprodukter, som ikke indfanges af alle kloaksystemer.
Affald fra fiskeredskaber reguleres gennem en række EU-instrumenter. Der er dog stadig
mærkbare huller. Der findes i øjeblikket intet specifikt incitament for operatørerne til at sikre
en maksimal returprocent for at bringe udtjente fiskeredskaber i land, og der findes ingen
byrdefordelingsmekanismer. Den igangværende revision af direktivet om modtagefaciliteter i
havne kommer således sideløbende med dette forslag til regulering af fiskeredskaber, da det
imødegår tidligere hindringer for, at skibe kan bringe deres affald og opfisket affald i land.
Endvidere kræver revisionen af fiskerikontrolforordningen, at redskaberne skal mærkes, der
skal medbringes bjergningsudstyr om bord, tabte redskaber skal bjerges, eller tabet skal
rapporteres, hvis redskaberne ikke kan bjerges, via daglig elektronisk rapportering. Men den
nuværende ramme, herunder direktivet om modtagefaciliteter og fiskerikontrolforordningen,
kan styrkes yderligere ved at tilskynde til at effektivisere håndteringen af fiskeredskaber som
en særlig affaldshåndterings- og genanvendelsesstrøm. Dette nye lovforslag har til formål at
tackle dette gennem en ordning for udvidet producentansvar.
DA 9 DA
• Høringer af interessenter
Den offentlige høring, der fandt sted mellem december 2017 og februar 2018, modtog mere
end 1 800 bidrag. 98,5 % af de adspurgte mente, at indsatsen for at tackle havaffald i form af
engangsplastprodukter er "nødvendig", og 95 % anser det for "nødvendigt og presserende".
Mere end 70 % af producenterne og mere end 80 % af varemærke- og
genanvendelsesvirksomhederne anså handling for at være "nødvendig og presserende". Kun 2
% af de adspurgte mente, at der ikke skulle være nye foranstaltninger på europæisk plan, og
79 % mente, at hvis de ikke blev truffet på EU-plan, ville de forblive ineffektive.
Respondenter til den offentlige høring favoriserede overvejende anvendelsen af udvidede
ordninger for producentansvar til dækning af omkostningerne ved oprydning af henkastet
affald, hvilket er en væsentlig merværdi af dette lovforslag i sammenligning med
minimumskravene i EU's affaldslovgivning om ordninger for udvidet producentansvar.
Desuden viste den offentlige høring støtte til lovgivningsmæssige krav til bedre design som en
af de mest effektive fremgangsmåder efterfulgt af reduktionsmål, som blev taget i betragtning
i forslaget som nøgleforanstaltninger, der skal gennemføres af medlemsstaterne.
Hvad angår fiskeredskaber, gik 88 % af de adspurgte ind for foranstaltninger, der skaber
incitamenter til at bringe affald og udtjente fiskeredskaber i land, og 77 % ønskede bedre
indsamlings- og sorteringsfaciliteter på skibe og i havne.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Inden for rammerne af havstrategirammedirektivet blev informationer om havaffald, der blev
fundet på europæiske strande, samlet fra Det Fælles Forskningscenters Tekniske Gruppe for
aktiviteter for havaffald (overvågningsprogrammer, oprydningskampagner og
forskningsprojekter), indsamlet fra 276 strande af 17 EU-medlemsstater og fire regionale have
i 2016. I alt 355 671 emner observeret i løbet af 679 undersøgelser blev rangeret efter
overflod, hovedsageligt i henhold til havstrategirammedirektivets hovedlistekategorier for
strandaffaldsprodukter. Det Fælles Forskningscenters liste blev derefter brugt til at kompilere
en kortere liste over diskrete klassifikationer, der giver de relative bidrag for emner, der er ens
i form af kilde, brug eller materiale og generelt er omfattet af et defineret politikområde. Disse
data blev også suppleret med flere allerede eksisterende igangværende projekter såsom
Marine Litter Watch20
udviklet af Det Europæiske Miljøagentur.
Det europæiske havobservations-21
og datanetværk EMODnet22
-partnerskabet og de regionale
havkonventioner bidrog også med vigtig ekspertise i dette lovforslag, for eksempel ved at
bidrage til Det Fælles Forskningscenters arbejde med at samle og harmonisere dataene for at
skabe et bedre overordnet billede af koncentrationen af plastaffald i europæiske have og på
havbunde.
Med hensyn til engangsplastprodukter og fiskeredskaber har Europa-Kommissionen også
benyttet sig af eksterne konsulenters arbejde. Med hensyn til engangsplastprodukter, der er
baseret på Det Fælles Forskningscenters data, analyserede de årsagerne til og
spredningsvejene for havaffald og de mulige nøgleforanstaltninger, der skal fremlægges i
dette nye lovgivningsforslag med henblik på at håndtere engangsplastprodukter. Med hensyn
20
https://www.eea.europa.eu/themes/water/europes-seas-and-coasts/marine-litterwatch
21
http://www.emodnet.eu/
22
http://ec.europa.eu/environment/marine/international-cooperation/regional-sea-
conventions/index_en.htm
DA 10 DA
til fiskeredskaber blev der gennemført en separat dybtgående undersøgelse23
for at identificere
de lovgivningsmæssige huller, og hvilke foranstaltninger der skal supplere det eksisterende
referencescenarie for at reducere fiskeredskabers indvirkning på havmiljøet. Analysen tog
hensyn til litteraturvurderinger af eksisterende forskning, workshopper med Kommissionens
tjenestemænd og eksterne interessenter og skrivebordsbaseret forskning, herunder i
PRODCOM- og EUROSTAT-databaser (EU's udenrigshandel, import, eksport og
produktionsdata).
I løbet af undersøgelsen blev der udført en række formelle og uformelle interviews med
interessenter fra offentlige institutioner, ngo'er, brancheforeninger og virksomheder for at
hjælpe med at udarbejde problem- og konsekvensanalysen. Disse interviews undersøgte, hvad
der var teknisk muligt og de sandsynlige direkte virkninger af visse muligheder. Interviews
blev også brugt til at indsamle specifikke data vedrørende præstationer og omkostninger, og
hvordan disse kan ændre sig som følge af potentielle interventionsforanstaltninger.
• Konsekvensanalyse
Et resumé af konsekvensanalysen er vedlagt forslaget. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en
negativ udtalelse efterfulgt af en anden udtalelse, der var positiv med forbehold24
, baseret på
en revideret konsekvensanalyse. I den endelige udtalelse erkender udvalget, at den reviderede
rapport tydeligt viser initiativets omfang, der er begrænset til makroplast. Yderligere detaljer
blev først og fremmest stillet til spørgsmålet om det nye instruments komplementære rolle i
den eksisterende lovgivning, der både vedrører 1) fiskeredskaber (merværdi i sammenligning
med kontrolforordningen, direktivet om modtagefaciliteter i havne og Den Europæiske Hav-
og Fiskerifond) og 2) vedrørende engangsplast (forklaring på manglende ambition om
gældende lovgivning eller svag gennemførelse). Udvalget for Forskriftskontrols bestyrelse
anmodede endvidere om præcisering af engangsplasts skadelige virkning som en gruppe og
som individuelle genstande og om, at en medlemsstats tiltag kunne medføre fragmentering af
markedet.
Som følge heraf præciserer den endelige konsekvensanalyse yderligere, at havaffald
forårsager økonomisk, social og miljømæssig skade og skitserer, hvordan hullerne i den
eksisterende EU-ret er dækket, da den eksisterende lovgivning for affaldshåndtering,
spildevandsbehandling, modtagefaciliteter i havn mv. adresserer problematikkerne
tilstrækkeligt for konsekvenserne af bestemte genstande. Hvad angår engangsplastprodukter,
vil affaldslovgivningen især have konsekvenser for øget genanvendelse, med en mindre
indvirkning på henkastet affald. Forebyggende foranstaltninger med henblik på at reducere
forbruget er mere effektive. Konsekvensanalysen bekræftede, at de hyppigst forekommende
engangsplastprodukter og fiskeredskaber set under ét udgør en væsentlig andel af
makroplastaffald i havene. De udgør ca. 70 % af strandaffald i optællinger, men hver enkelt
genstand tæller også med. For fiskeredskaber var udviklingen af yderligere foranstaltninger en
del af den tilgang, der blev fulgt i forbindelse med EU's plaststrategi og den foreslåede
revision af direktivet om modtagefaciliteter i havne25
. I den foreslåede revision af dette
direktiv vil de enkelte fiskere ikke blive straffet for at bringe affald i land. Havneafgifterne vil
dog stige, hvis der bringes mere affald i land, og affaldsbehandlingsanlæg skal opgraderes,
især i de små fiskerihavne, som mange skibsfartøjer bruger. Ud over at sikre en styrket
håndtering af udtjente fiskeredskaber, når de er kommet i havn, sikrer den foreslåede ordning
23
Undersøgelse til støtte af konsekvensanalyse for muligheder for at reducere omfanget og den skadelige
virkning af plast fra fiskeri.
24
http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/?fuseaction=ia&year=2017&serviceId=&s=Chercher
25
COM(2018) 33 final.
DA 11 DA
om udvidet producentansvar, at producenter af fiskeredskaber, der indeholder plast, afholder
omkostningerne ved håndtering af affaldsstrømmen, herunder nogle eller alle omkostningerne
i forbindelse med modtagefaciliteter i havne.
Desuden peger vurderingen på en stigende og påvist risiko for markedsfragmentering,
nærmere bestemt hvordan regioner eller individuelle medlemsstater håndterer spørgsmålet om
engangsplastprodukter og fiskeredskaber. Dette forslag har således til formål at sikre et
minimum af sammenhæng i medlemsstaterne foranstaltninger for at undgå ulige
konkurrencevilkår, der potentielt forvrider konkurrenceevnen mellem operatører, hvilket igen
ville bringe opnåelsen af målet om at reducere mængden af henkastet affald i fare. Dette
lovforslag indeholder den rette balance mellem tilgængeligheden af alternativer og behovet
for harmonisering.
Endelig skal EU føre an i bekæmpelsen af plasthavaffald i europæiske have gennem
aktionerne i de regionale havkonventioner, men også på internationalt plan. Ved at træffe
foranstaltninger vil EU få andre lande til at handle, hvilket fører til en global reduktion af
mængden af havaffald i og udenfor de europæiske have.
Direkte søgsmål vedrørende disse genstande er derfor yderst relevante for at bekæmpe
havforurening.
DA 12 DA
Engangsplast
Konsekvensanalysen undersøger en lang række foranstaltninger. Der blev modelleret fire
løsninger eller scenarier med et udvalg af forskellige foranstaltninger anvendt på de
forskellige genstande. Hver efterfølgende løsning øger ambitionsniveauet med hensyn til de
overordnede resultater. En væsentlig overvejelse i denne sammenhæng var den forventede
effekt på engangsplaststrømmen i havmiljøet.
Dette resulterede i tre kategorier af genstande:
 For genstande, for hvilke der er tilgængelige bæredygtige alternativer, er målet at
fremme mindre skadelige alternativer.
 Genstande, for hvilke der ikke findes alternativer. For disse genstande er målet at
begrænse skader gennem forbedret forbrugeroplysning og gøre producenterne
økonomisk ansvarlige for konsekvenserne for miljøet.
 Genstande, der allerede fanges på tilfredsstillende vis, hvor målet er at sikre sig, at de
lander i det eksisterende (eller kommende) særskilte indsamlings- og
genanvendelseskredsløb.
De fire scenarier blev sammenlignet med referencescenarie 1 og er beskrevet nedenfor.
Scenarie 2a – Lavere indvirkning på reduktion af mængden af havaffald
Dette scenarie vil adressere årsagerne på en begrænset måde. Det omfatter
oplysningskampagner, frivillige tiltag og mærkning, der kan øge generel viden (f.eks. om
affaldsproblemet, typiske spredningsveje, korrekt bortskaffelse) og dermed forbrugeradfærd.
Det er imidlertid uklart, hvad resultatet vil være, da der er få tegn på, at en sådan viden rent
faktisk ændrer folks adfærd.
Scenarie 2b – Mellemhøj indvirkning på reduktion af mængden af havaffald
Dette scenarie er mere effektivt end 2a, men det bliver mere udfordrende at gennemføre, da
det indebærer flere omkostninger og byrder for de berørte parter.
Scenarie 2c – Mellem-til-høj indvirkning på reduktion af mængden af havaffald (valgt
løsning)
Dette scenarie vil håndtere de underliggende årsager mere hensigtsmæssigt og ændrer
forbrugernes adfærd. Det omfatter foranstaltninger for produktdesign til drikkeflasker med
fastgjorte låg, der ville have en direkte indvirkning på udledning af låg i miljøet.
Scenarie 2d – Maksimal indvirkning på reduktion af mængden af havaffald
Dette scenarie forbedrer yderligere håndteringen af de underliggende årsager, især manglen
på incitament til at indsamle og korrekt forvalte engangsplast i slutningen af deres livscyklus,
men med højere omkostninger, nemlig med hensyn til spildevandsbehandling. Det omfatter
indførelsen af en pantordning eller tilsvarende systemer og ville medføre en ekstraomkostning
(ca. 1,4 mia. EUR), men vil yderligere reducere mængden af havaffald i betydelig grad og
forbedre kvaliteten af det indsamlede materiale og genanvendelsesprocenter. Som i alle
ordninger for udvidet producentansvar afholdes omkostningerne ved at indføre og drive en
pantordning normalt af de økonomiske aktører, der er involveret i den relevante
forsyningskæde afhængigt af opsætningen, men ikke af de offentlige myndigheder. Bedste
praksis for arbejder i forbindelse med spildevandsbehandling ville forbedre infrastrukturen,
men kræve en vigtig ekstra investering på omkring 7,7 mia. EUR om året. Denne
foranstaltning er vanskelig at berettige, hvis målet kun ville løse problemet med vådservietter,
DA 13 DA
men det er relevant for et langt bredere omfang af forureningsudslip. Den løbende evaluering
af direktivet om byspildevand vil give mere detaljerede oplysninger om dette spørgsmål.
For at undgå utilsigtede konsekvenser med hensyn til økonomiske, miljømæssige og sociale
konsekvenser vurderes det, at overgangen til alternativer skal være resultatorienteret og have
et bredt potentielt løsningsområde. En sådan tilgang er i tråd med innovationsprincippet,
hvilket gør lovgivningsforslaget fremadskuende ("fremtidssikring") og innovationsvenligt.
I overensstemmelse med analysen udført på de forskellige løsningsmodeller og
specifikationer for hvert engangsplastprodukt, der er genstand for initiativet, er Scenarie 2c
blevet valgt som den foretrukne løsning. Den omfatter følgende tiltag:
 Restriktioner for markedsføring af engangsplast med let tilgængelige alternativer
(f.eks. sugerør).
 Generelle reduktionsmål (f.eks. drikkebægre, fødevarebeholdere), som giver
medlemsstaterne mulighed for at vedtage deres egne foranstaltninger for at opnå
reduktionen. Omkostningerne til at gennemføre disse foranstaltninger afhænger
derefter af valg og udformning af de foranstaltninger, der er vedtaget på nationalt
plan.
 Oplysningsforanstaltninger og ordninger for udvidet producentansvar for alle varer,
der ikke falder ind under foranstaltningen vedrørende markedsrestriktioner, for at
bidrage til omkostningerne ved forebyggelse, affaldshåndtering, herunder oprydning
af henkastet affald, eksklusive fiskeredskaber.
 Mærkningskrav med henblik på at informere forbrugerne om hensigtsmæssig
bortskaffelse af affald eller bortskaffelsesmetoder, der bør undgås (f.eks.
vådservietter).
 Produktudformningstiltag (f.eks. drikkeflasker relateret til fastgjorte låg).
Konsekvensanalysen viser dog, at pantordninger eller tilsvarende systemer til
plastdrikkeflasker, der medfører tilsvarende høje indsamlingsprocenter (undersøgt som en del
af løsningsmodel 2d), kan være et meget effektivt instrument til at opnå høje
indsamlingsprocenter og især forebygge henkastet affald og havaffald. Pantordninger blev
derfor tilføjet den foretrukne politiksammensætning. De har en direkte positiv indvirkning på
indsamlingen på grund af deponeringsgebyret, og de fører til forbedret kvalitet af det
indsamlede materiale og efterfølgende genanvendelsesprodukter af høj kvalitet.
Medlemsstaterne har fleksibilitet til at vælge de passende instrumenter, så det foreslås derfor
at fastsætte et minimumsmål for indsamling, der er fastsat til et niveau, der afspejler det
gennemsnitlige indsamlingsniveau for eksisterende engangsplastflasker med pant i EU (90
%). Pantsystemer eller tilsvarende systemer kan også skabe løsninger og infrastruktur med
henblik på at øge indsamlingsprocenten for drikkevarebeholdere fremstillet af andre
materialer, der er omfattet af genanvendelsesmålene for emballage, især aluminium.
Medlemsstaterne bør derfor også overveje sådanne foranstaltninger for drikkevareemballage
fremstillet af andre materialer.
Af hensyn til gennemførligheden foreslås det for vådservietter at vælge løsningsmodel 2b, der
foreskriver forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, mærkningskrav og
oplysningstiltag. Der foreslås mærkningskrav og oplysningstiltag for hygiejnebind.
Der findes allerede gældende lovgivning, f.eks. i direktivet om emballage og emballageaffald,
hvori der fastsættes forbrugsreduktionsmål for letvægtsplastbæreposer og herunder meget
lette plastbæreposer, der også er blandt de hyppigst fundne genstande på EU-strande. Med
DA 14 DA
dette forslag påtænkes det at indføre en supplerende ordning for udvidet producentansvar og
oplysningsaktiviteter for alle letvægtsplastbæreposer.
DA 15 DA
Fiskeredskaber
Det første overvejede scenarie består af fuld gennemførelse af eksisterende foranstaltninger
og forslag, der allerede er på bordet, hvilket medfører følgende ulemper:
 I henhold til den reviderede kontrolforordning er der ikke noget særligt incitament
for fiskere til at øge mængden af fiskeredskaber, som de ikke rapporterer som tabt,
men bringer i land.
 Der henvises til, at det reviderede direktiv om modtagefaciliteter i havne i betydelig
grad reducerer omkostningerne og byrden for fiskerne ved at bringe fiskeredskaber
og andet affald i havn, og at det har til hensigt at forbedre indsamlingen af affald fra
skibe (herunder fiskerfartøjer) generelt, dvs. det er ikke specifikt målrettet
håndteringen af udtjente fiskeredskaber. Det omfatter ikke direkte positive
incitamenter til indsamling af alle udtjente fiskeredskaber og efterfølgende
behandling på en måde, der maksimerer genbrugs- og genanvendelsespotentialet af
plastindholdet i fiskeredskaber. Medlemsstaternes foranstaltninger med henblik på at
styrke kapaciteten til indsamling af affald og fiskeredskaber eller udvikling af
genanvendelsesordninger for fiskeredskaber er for heterogene og lokale til at være
effektive. I lyset heraf foreslår forslaget til det reviderede direktiv om
modtagefaciliteter i havne, at yderligere skridt til forbedring af indsamling og
behandling af fiskeredskaber overvejes inden for rammerne af EU's plaststrategi26
.
Det andet overvejede scenarie består i at indføre en ordning for udvidet producentansvar for
fiskeredskaber, der indeholder plast.
Det tredje overvejede scenarie består i at styrke forslaget til en ordning for udvidet
producentansvar ved at tilføje en pantordning og et genanvendelsesmål, som yderligere vil
øge niveauet for returnering af fiskeredskaber. Det indebærer dog flere omkostninger til
gennemførelse, hvilket potentielt kan øge omkostningerne for sektoren samtidig med, at det
øger den administrative byrde. For så vidt angår fiskeredskaber, og i modsætning til
landbaseret plastmateriale, er risikoen for at miste indskuddet desuden relativt høj, hvilket
potentielt mindsker virkningen heraf som et incitament.
En del af denne mulighed var også fastsættelsen af et genanvendelsesmål. Kompleksiteten ved
at definere et sådant mål og den administrative byrde og omkostningerne ved dens
overvågning blev anset for uforholdsmæssige, især i en sammenhæng, hvor etableringen af en
ordning for udvidet producentansvar i sig selv allerede sandsynligvis vil stimulere den videre
udvikling af det nuværende lille marked for genanvendelse af fiskeredskaber.
Et fjerde scenarie tilføjer forpligtelsen til at finansiere en obligatorisk bjergningsordning for
fiskeredskaber inden for ordningen for udvidet producentansvar. Dette blev anset for
uforholdsmæssigt, overlappende og uigennemførligt. Det ville gøre producenterne af
fiskeredskaber ansvarlige for at dække bjergningsomkostningerne, der er baseret på frivillig
deltagelse og for øjeblikket støttes af lokale, nationale og EU-finansielle instrumenter.
Bjergning af fiskeredskaber er allerede omfattet som en forpligtelse i kontrolforordningen
under den fælles fiskeripolitik.
Derfor er det mest effektive scenarie til at tackle fiskeredskaber og supplere de eksisterende
lovgivningshuller indførelsen af en ordning for udvidet producentansvar for producenter af
fiskeredskaber, der indeholder plast. Denne mulighed anses for at have den samlet set mest
effektive potentielle indvirkning på reduktionen af bidraget fra efterladte, tabte og kasserede
26
Begrundelse i COM(2018) 33 final.
DA 16 DA
fiske- og akvakulturredskaber til mængden af havaffald. Det vil understøtte og lette fuld
gennemførelse af andre instrumenter og yderligere bidrage til at reducere affaldsmængden af
kasserede fiskeredskaber. Det bygger især på og supplerer kontrolforordningen og det
foreslåede reviderede direktiv om modtagefaciliteter i havne ved at tilføje en dedikeret
mekanisme til at lette særskilt indsamling og returnering af fiskeredskaber til
indsamlingssystemer og behandling af udtjente fiskeredskaber, især genanvendelse. Dette vil
især bidrage til at mindske omkostningerne for små havne og/eller fiskerioperatører, der kan
have højere omkostninger i forbindelse med øget indsamling og behandling af udtjente
fiskeredskaber, når de tilbageleveres til havne.
Denne type positivt incitament til at bringe affald i land ses af de fleste interessenter som det
mest effektive middel til at reducere tabet af fiskerredskaber i havet.
• Målrettet regulering og forenkling
Det blev fundet uberettiget at fritage mikrovirksomheder fra initiativet eller at forvente lette
ordninger for små og mellemstore virksomheder. De planlagte foranstaltninger i dette initiativ
forventes dog at øge mulighederne for mikrovirksomheder og små og mellemstore
virksomheder i Europa. Europæiske virksomheder, der allerede har vedtaget cirkulære designs
og forretningsmodeller, vil have et større marked og øget handel, investeringer og
forretningsmuligheder. De fleste af de 50 000 virksomheder inden for
plastforarbejdningssektoren i EU er små og mellemstore virksomheder. Virkningen på dem
vil afhænge af, hvorvidt deres forretning er afhængig af engangsplast, og deres evne til at
skifte til fremstilling af andre plastgenstande. En stor del af engangsplastprodukterne, der er
genstand for markedsrestriktioner, produceres uden for EU. Desuden kan små og mellemstore
virksomheder såsom detailhandlende påvirkes positivt, hvis de undgår at skulle købe
engangsprodukter, der ledsager eller indeholder de føde- eller drikkevarer, de sælger.
Reducerede forbrugerudgifter vil medføre reduceret detailsalg, men der vil ske en
rebalancering, da forbrugerne bruger deres penge på alternativer og fortrækker innovative
løsninger. Nye forretningsmodeller vil blive udviklet til at levere tilgængelige produkter til
flere anvendelsesformål til forbrugere, og dette kan reducere omkostningerne, især når
løsningerne opskaleres.
For at minimere efterlevelsesomkostningerne for medlemsstaterne og operatørerne er de
planlagte overvågnings- og rapporteringsordninger enkle og bør så vidt muligt drage fordel af
synergier med eksisterende rapporteringssystemer som forklaret i afsnit 5 nedenfor.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4. BUDGETMÆSSIGE FØLGER
Forslaget har ingen budgetmæssige følger for Kommissionen.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Organisering og -metoder i forbindelse med dataindsamling skal, i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, forblive under medlemsstaternes kompetence.
Antallet af genstande, der findes på strande, er fortsat en effektiv indikator til at vurdere
mængden af havaffald, der findes på den europæiske kyst og udviklingen af de hyppigst
fundne engangsplastprodukter. I Irland er der f.eks. observeret et kraftigt fald i plastposer på
DA 17 DA
strande som følge af gennemførelsen af direktivet om plastposer. Medlemsstaterne anvender
den metode, der er udviklet af havstrategirammedirektivets tekniske gruppe vedrørende
havaffald, som også er beskrevet i Det Fælles Forskningscenters tekniske rapporter. En
revideret kommissionsafgørelse blev vedtaget i april 2017 om fastlæggelse af kriterier og
metodologiske standarder. Den kræver, at affaldet under alle omstændigheder overvåges ved
kystlinjen og kan desuden overvåges på havoverfladen og havbunden. Oplysninger om kilden
til og spredningsvejen for affaldet indsamles, hvor det er muligt.
Der vil også blive behov for overvågning med hensyn til foranstaltninger til at reducere
forbruget af engangsplast. Det foreslås, at en sådan overvågning baseres på dataene for de
relevante engangsplastprodukter, som markedsføres hvert år. Om nødvendigt vil der blive
oprettet harmoniserede regler for indsamling af sådanne data og rapporteringsformatet i
affaldsudvalget, der er oprettet i henhold til EU's affaldslovgivning. Hvor det er muligt, bør
det udnytte eksisterende EU-produktionsdatabasen (PRODCOM27
og handelsdatabasen
COMEXT28
), der forvaltes af Eurostat og opdateres løbende med oplysninger af
medlemsstaterne. Der bør også anvendes synergier med hensyn til eksisterende
rapporteringsmekanismer.
En evaluering er planlagt i forslaget om at vurdere virkningen af de påtænkte foranstaltninger
og tager hensyn til fremtidige udviklinger. Den vil især vurdere behovet for at revidere listen
over engangsprodukter og de indførte foranstaltninger, som f.eks. forbrugsreduktionsmål,
hvor det er relevant. Endvidere vil evalueringen tage fat på problemer med
bionedbrydeligheden.
Dette forslag vedrører ikke direkte spørgsmål om produktpolitik og valg af materialer, der
erstatter plast. Imidlertid vil forslaget indirekte, ved at fjerne nogle produkter fra markedet og
reducere andre, skabe vigtige muligheder for innovative løsninger angående
materialesubstitution og udskiftning af engangsplastprodukter samt nye forretningsmodeller
og genbrugssystemer. Også inden for rammerne af EU's plaststrategi arbejdes der for
øjeblikket med at udvikle harmoniserede regler for definition og mærkning af komposterbare
og bionedbrydelige plastmaterialer under hensyntagen til specifikke anvendelser og
bekymringer om affaldsdannelse, især i havmiljøet. På baggrund af dette arbejde, og hvor den
videnskabelige og tekniske udvikling tillader det, har Kommissionen på tidspunktet for
forslagets vurdering vurderet mulige erstatninger for plast for at afgøre, om
engangsplastprodukter skal fritages fra det markedsføringsforbud, der foreslås i dette initiativ.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Der kræves ikke noget forklarende dokument til gennemførelse af dette direktiv i betragtning
af det begrænsede antal foranstaltninger i dette forslag.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
De vigtigste bestemmelser i dette direktiv er beskrevet nedenfor.
Artikel 1 fastslår, at formålet med det foreslåede direktiv er at forebygge og reducere
virkningen af visse engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, på miljøet
og menneskers sundhed, samt at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi med innovative
forretningsmodeller, produkter og materialer og dermed bidrage til et velfungerende indre
marked.
27
Undersøgelse af indsamling og formidling af statistikker om produktion af industrielle (hovedsageligt
fremstillede) varer, både i værdi og kvantitet, med mindst én årlig frekvens i EU.
28
Eurostats referencedatabase for EU's udenrigshandel, herunder import og eksport.
DA 18 DA
Artikel 2 fastlægger direktivets anvendelsesområde, og at det finder anvendelse på visse
engangsplastprodukter, der er udpeget og afgrænset i forslagets bilag samt på fiskeredskaber,
der indeholder plast.
Artikel 3 fastsætter definitioner af engangsplastprodukter, fiskeredskaber og producenter med
henblik på at fastsætte forbrugsreducerende foranstaltninger, produktkrav og udvidet
producentansvar.
Artikel 4 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opnå en
betydelig reduktion i forbruget af fødevarebeholdere og drikkebægre, der er
engangsplastprodukter.
Artikel 5 fastsætter begrænsninger for at markedsføre visse engangsplastprodukter, for hvilke
der findes alternativer på markedet.
Artikel 6 fastsætter krav til produktdesign for drikkevarebeholdere, der er
engangsplastprodukter, for at sikre, at deres hætter og låg forbliver fastgjorte til beholderen
under dens brugsfase, således at sådant affald ikke udledes i miljøet.
Artikel 7 fastsætter mærkningskrav for engangsplastprodukter for at undgå, at de bortskaffes
på en uhensigtsmæssig måde, f.eks. gennem skylning i toiletter, og for at oplyse forbrugerne
om, at uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald kan have konsekvenser for havaffald, og den
mest hensigtsmæssige praksis for affaldshåndtering.
Artikel 8 fastlægger ordninger for udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder
plast, samt visse engangsplastprodukter. Selv om de generelle minimumskrav til ordninger for
udvidet producentansvar, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF om affald, finder anvendelse på
disse ordninger, indeholder denne bestemmelse også specifikke krav til producenters
økonomiske ansvar, navnlig i forbindelse med oplysningskampagner og for engangsplasts
vedkommende også oprydning af henkastet affald.
Artikel 9 kræver, at medlemsstaterne opstiller et minimumsmål for særskilt indsamling af
engangsplastflasker til drikkevarer.
Artikel 10 pålægger medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til at oplyse om
miljøpåvirkningen af henkastet affald og uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald, især på
vandmiljøet og om mulighederne for genanvendelse og affaldshåndtering.
Artikel 11 fastsætter kravet om, at medlemsstaterne koordinerer og sikrer sammenhæng i de
foranstaltninger, de vedtager for at gennemføre dette direktiv, med de
gennemførelsesforanstaltninger, de vedtager med henblik på at forebygge og reducere
mængden af havaffald i henhold til retlige instrumenter vedrørende målene for vandkvalitet
samt affaldsforebyggelse og -håndtering i henhold til direktiv 2000/59/EF, 2000/60/EF,
2008/56/EF og 2008/98/EF og EU-lovgivning om modtagefaciliteter i havne.
Artikel 12 gennemfører Aarhus-konventionen med hensyn til adgang til klage og
domstolsprøvelse og er i overensstemmelse med artikel 47 i charteret om grundlæggende
rettigheder. Det bør være muligt for borgere og ngo'er at anmode om retlig prøvelse af
medlemsstaternes beslutninger i henhold til dette direktiv.
Artikel 13 pålægger medlemsstaterne at indføre et datasæt om de produkter, der er genstand
for et forbrugsreduktionsmål, for at muliggøre overvågning af gennemførelsen af et sådant
forbrugsreduktionsmål, der er fastsat i dette direktiv. Datasættet skal oprettes i
DA 19 DA
overensstemmelse med direktiv 2007/2/EF29
. Med henblik herpå forventes der støtte fra Det
Europæiske Miljøagentur, hvis rolle også er at tilgå dataene regelmæssigt og give
Kommissionen oversigter over gennemførelsen af direktivet på EU-plan, som også vil blive
anvendt i forbindelse med fremtidige evalueringer af direktivet.
Artikel 15 fastsætter rammerne for fremtidige evalueringer af direktivet. Den første
evaluering er planlagt seks år efter direktivets gennemførelsesfrist.
29
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur
for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
DA 20 DA
2018/0172 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg30
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget31
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den høje funktionalitet og relativt lave omkostninger ved plast indebærer, at dette
materiale bliver stadig mere allestedsnærværende i hverdagen. Plast bruges stadig
mere til kortsigtede anvendelsesformål, der hverken er designet til genbrug eller
omkostningseffektiv genanvendelse, hvilket har gjort relaterede produktions- og
forbrugsmønstre stadig mere ineffektive og lineære. I forbindelse med
handlingsplanen for den cirkulære økonomi32
konkluderede Kommissionen derfor i
EU-strategien for plast33
, at det er nødvendigt at gribe ind over for den voksende
generering af plastaffald og udledning af plast i miljøet, navnlig i havmiljøet, hvis vi
skal nå frem til en ægte cirkulær livscyklus for plast.
(2) Cirkulære tilgange, der prioriterer genbrugsprodukter og genbrugssystemer, vil føre til,
at mængden af genereret affald reduceres, og en sådan forebyggelse ligger øverst i
affaldshierarkiet, der er fastlagt ved artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF34
. Sådanne tilgange er også i overensstemmelse med FN's
bæredygtighedsmål 1235
om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
30
EUT C […] af […], s. […]
31
EUT C […] af […], s. […]
32
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi"
(COM(2015) 614 final).
33
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" (COM(2018) 28 final).
34
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse
af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
35
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den
25. september 2015.
DA 21 DA
(3) Havaffald er af grænseoverskridende karakter og anerkendes som et globalt problem.
Reduktion af mængden af havaffald er et vigtigt tiltag til opnåelse af FN's
bæredygtighedsmål 14, som opfordrer til at bevare og sikre bæredygtig brug af
verdens have og havets ressourcer for at fremme bæredygtig udvikling36
. Unionen må
spille sin rolle i forbindelse med at bekæmpe havaffald og sigte mod at sætte
standarden for hele verden. I denne forbindelse arbejder Unionen sammen med
partnere i mange internationale fora såsom G20, G7 og FN for at fremme en
samordnet indsats. Nærværende initiativ indgår i Unionens indsats på dette område.
(4) I overensstemmelse med multilaterale aftaler37
og EU's affaldslovgivning38
er
medlemsstaterne forpligtet til at sikre forsvarlig affaldshåndtering for at forhindre og
reducere mængden af havaffald fra både hav- og landkilder. I overensstemmelse med
EU's vandlovgivning39
er medlemsstaterne også forpligtet til at tackle havaffald, hvor
det underminerer opnåelsen af god miljøtilstand for deres havområder, herunder som
et bidrag til FN's bæredygtighedsmål 14.
(5) I Unionen udgør plast 80 til 85 % af havaffald på strande baseret på optællinger af
affald, og heraf udgør engangsplast 50 % og fiskerirelaterede genstande 27 %.
Engangsplast omfatter et bredt udvalg af almindeligt anvendte, kortlivede
forbrugsvarer, der kasseres efter at have været brugt én gang til det tiltænkte formål,
de genanvendes sjældent og er tilbøjelige til at ende som henkastet affald. En betydelig
del af de markedsførte fiskeredskaber bliver ikke indsamlet til affaldsbehandling.
Engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, er derfor et særligt
alvorligt problem i forbindelse med havaffald og udgør en alvorlig risiko for marine
økosystemer, biodiversitet og potentielt for menneskers sundhed, og de skader
aktiviteter såsom turisme, fiskeri og skibsfart.
(6) Den eksisterende EU-lovgivning40
og politiske instrumenter rummer nogle
lovgivningsmæssige tiltag med henblik på at bekæmpe havaffald. Plastaffald er
navnlig underlagt de overordnede EU-foranstaltninger og -mål for affaldshåndtering
såsom genanvendelsesmål for plastemballageaffald41
og det nyligt vedtagne mål i
36
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den
25. september 2015.
37
FN's havretskonvention (UNCLOS), konventionen om forebyggelse af havforurening ved dumpning af
affald og andre stoffer 1972 (London-konventionen) og dens protokol af 1996 (London-protokollen),
bilag V til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL), Basel-
konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf.
38
Direktiv 2008/98/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om
modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81).
39
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af
25.6.2008, s. 19).
40
Direktiv 2008/98/EF, direktiv 2000/59/EF, direktiv 2000/60/EF, direktiv 2008/56/EF og Rådets
forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med
henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF)
nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr.
2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr.
1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og ophævelse af (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr.
1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
41
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og
emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).
DA 22 DA
plaststrategien42
om at sikre, at al plastemballage kan genanvendes senest i 2030.
Effekten af denne lovgivning på havaffald er imidlertid ikke tilstrækkelig, og der er
forskelle i omfanget og ambitionsniveauet blandt nationale foranstaltninger til
forebyggelse og reduktion af mængden af havaffald. Desuden kan nogle af disse
foranstaltninger, navnlig markedsføringsrestriktioner for engangsplastprodukter, skabe
hindringer for samhandelen og forvride konkurrencen i Unionen.
(7) For at koncentrere indsatsen, hvor den er mest nødvendig, bør dette direktiv kun
omfatte de hyppigst fundne engangsplastprodukter, som skønsmæssigt tegner sig for
86 % af den engangsplast, der findes, ifølge optællinger, på strande i Unionen.
(8) Engangsplastprodukter kan fremstilles af en bred vifte af plasttyper. Plast defineres
sædvanligvis som polymere materialer, hvortil additiver kan være blevet tilsat. Denne
definition ville dog dække visse naturlige polymerer. Umodificerede naturlige
polymerer bør ikke være omfattet, da de forekommer naturligt i miljøet. Derfor bør
definitionen af polymer, jf. artikel 3, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/200643
tilpasses, og der bør indføres en særskilt definition
med henblik på dette direktiv. Plast fremstillet af modificerede naturlige polymerer
eller plast fremstillet af biobaserede fossile eller syntetiske udgangsstoffer forekommer
ikke naturligt og bør derfor behandles i dette direktiv. Den tilpassede definition af
plast bør derfor omfatte polymerbaserede gummiprodukter og biobaseret og
bionedbrydelig plast, uanset om de er afledt af biomasse og/eller beregnet til biologisk
nedbrydning over tid. Visse polymere materialer er uegnede til at fungere som en
primær strukturel bestanddel i færdige materialer og produkter såsom polymere
belægninger, maling, trykfarve og klæbemidler. Disse materialer bør ikke behandles i
dette direktiv og bør derfor ikke være omfattet af definitionen.
(9) For klart at fastsætte anvendelsesområdet for dette direktiv bør udtrykket
"engangsplastprodukt" defineres. Definitionen bør udelukke plastprodukter, som
udtænkes, designes og markedsføres med henblik på at indgå i et kredsløb flere gange
i løbet af deres livscyklus ved at blive genpåfyldt eller genbrugt til det samme formål,
som de er tiltænkt.
(10) Engangsplastprodukter skal reguleres med en eller flere foranstaltninger afhængigt af
forskellige faktorer, såsom tilgængeligheden af egnede og mere bæredygtige
alternativer, muligheden for at ændre forbrugsmønstre og i hvilket omfang de allerede
er omfattet af eksisterende EU-lovgivning.
(11) For visse engangsplastprodukter findes der endnu ikke egnede og mere bæredygtige
alternativer, og forbruget af de fleste sådanne engangsplastprodukter forventes at stige.
For at vende denne tendens og fremme indsatsen for at nå frem til mere bæredygtige
løsninger bør medlemsstaterne pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger for
at opnå en betydelig reduktion i forbruget af disse produkter uden at gå på kompromis
med fødevarehygiejne eller fødevaresikkerhed, god hygiejnepraksis, god
42
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" (COM(2018) 28 final).
43
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et
europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og
Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af
30.12.2006, s. 1).
DA 23 DA
fremstillingspraksis, forbrugeroplysning eller sporbarhedskrav i EU's
fødevarelovgivning44
.
(12) For andre engangsplastprodukter findes der egnede og mere bæredygtige og
økonomisk overkommelige alternativer. For at begrænse de miljøskadelige virkninger
af sådanne produkter bør medlemsstaterne pålægges at forbyde markedsføringen af
disse produkter i Unionen. Derved fremmes anvendelsen af de lettilgængelige og mere
bæredygtige alternativer samt innovative løsninger til mere bæredygtige
forretningsmodeller, genanvendelsesalternativer og substitution af materialer.
(13) Hætter og låg, hvoraf en væsentlig del er fremstillet af plast, fra drikkevarebeholdere
er blandt de hyppigst fundne engangsprodukter på EU-strande. Drikkevarebeholdere,
der er engangsplastprodukter, bør derfor kun kunne markedsføres, hvis de opfylder
specifikke produktdesignkrav, der i betydelig grad reducerer udsivning i miljøet af
drikkevarebeholderes hætter og låg. For drikkevarebeholdere, der er
engangsplastprodukter og emballage, er dette krav et supplement til de væsentlige krav
til sammensætningen af og egenskaberne ved genbrugsemballage og genvindelig,
herunder genanvendelig, emballage, som er angivet i bilag II til direktiv 94/62/EØF.
For at lette overensstemmelsen med produktdesignkravet og sikre et velfungerende
indre marked er det nødvendigt at udvikle en harmoniseret standard vedtaget i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/201245
, og overholdelsen
af denne standard bør kunne give anledning til en formodning om overensstemmelse
med disse krav. Der bør afsættes tilstrækkelig tid til at udvikle en harmoniseret
standard og give producenterne mulighed for at tilpasse deres produktionskæder i
forbindelse med gennemførelsen af produktdesignkravet.
(14) Visse engangsplastprodukter ender i miljøet som følge af uhensigtsmæssig
bortskaffelse gennem kloakker eller anden uhensigtsmæssig frigivelse i miljøet. Derfor
skal engangsplastprodukter, som ofte bortskaffes gennem kloakker, eller som
bortskaffes uhensigtsmæssigt, være omfattet mærkningskrav. Mærkningen skal oplyse
forbrugerne om hensigtsmæssige bortskaffelsesmuligheder og/eller muligheder for
bortskaffelse af affald, som bør undgås, og/eller om de negative miljøpåvirkninger af
henkastet affald som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse. Kommissionen bør have
beføjelse til at etablere et harmoniseret format for mærkning og i den forbindelse om
fornødent afprøve, hvordan repræsentative forbrugergrupper opfatter den foreslåede
mærkning, for at sikre, at mærkningen er effektiv og letforståelig.
(15) For engangsplastprodukter, for hvilke der ikke findes tilgængelige, egnede og mere
bæredygtige alternativer, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om,
at forureneren betaler, også indføre ordninger for udvidet producentansvar til dækning
af omkostningerne ved affaldshåndtering og oprydning af henkastet affald samt
44
Forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen (EUT L 31 af
1.2.2002, s. 1), forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne, (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1),
forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og anden
relevant lovgivning vedrørende fødevaresikkerhed, hygiejne og mærkning (EUT L 338 af 13.11.2004, s.
4).
45
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk
standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,
2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 87/95/EØF og Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).
DA 24 DA
omkostningerne ved oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden af sådant
henkastet affald.
(16) Det fremgår af havaffaldets store andel af plast, der stammer fra efterladte, tabte og
kasserede fiskeredskaber, der indeholder plast, at de eksisterende lovkrav46
ikke giver
tilstrækkelige incitamenter til at bringe sådanne fiskeredskaber i land med henblik på
indsamling og behandling. Det indirekte gebyrsystem, der er fastsat i EU-lovgivningen
om modtagefaciliteter i havne for levering af affald fra skibe, fjerner incitamentet for
skibe til at udlede deres affald til søs og sikrer en afleveringsret. Dette system bør dog
suppleres med yderligere økonomiske incitamenter for fiskerne til at bringe deres
udtjente fiskeredskaber i land for at undgå enhver mulig stigning i det indirekte
affaldsgebyr, der skal betales. Da plastkomponenter fra fiskeredskaber har et højt
genanvendelsespotentiale, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet
om, at forureneren betaler, indføre et udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der
indeholder plast, for at fremme særskilt indsamling af udtjente fiskeredskaber, samt
finansiere forsvarlig affaldshåndtering af disse fiskeredskaber, navnlig genanvendelse.
(17) Alt havaffald, der indeholder plast, udgør en risiko for miljøet og menneskers sundhed
og bør tackles, men der bør tages hensyn til proportionaliteten. Fiskerne selv og
ikkeindustrielle producenter af fiskeredskaber, der indeholder plast, bør derfor ikke
omfattes af det udvidede producentansvar.
(18) For at forhindre henkastet affald og andre uhensigtsmæssige former for bortskaffelse,
der resulterer i havaffald, der indeholder plast, skal forbrugerne oplyses korrekt om de
mest hensigtsmæssige bortskaffelsesmuligheder og/eller muligheder for bortskaffelse
af affald, der bør undgås, bedste praksis med hensyn til bortskaffelse af affald og
dårlige bortskaffelsesmetoders miljøbelastning samt om plastindholdet i visse
engangsplastprodukter og fiskeredskaber. Derfor bør medlemsstaterne pålægges at
iværksætte oplysningstiltag, der sikrer, at sådanne oplysninger gives til forbrugerne.
Oplysningerne bør ikke indeholde noget salgsfremmende indhold, der tilskynder til at
bruge engangsplastprodukter. Medlemsstaterne bør kunne vælge de foranstaltninger,
der er mest hensigtsmæssige, baseret på produktets art eller dets anvendelse.
Producenter af engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, bør
afholde omkostningerne ved oplysningstiltag som led i deres forpligtelser vedrørende
udvidet producentansvar.
(19) Ved direktiv 2008/98/EF fastsættes generelle minimumskrav til ordninger for udvidet
producentansvar. Disse krav bør gælde for ordninger for udvidet producentansvar, der
er fastlagt i dette direktiv. Ved dette direktiv fastlægges dog yderligere krav om
udvidet producentansvar, for eksempel kravet om, at producenter af visse
engangsplastprodukter skal dække omkostningerne ved oprydning af henkastet affald.
(20) Drikkeflasker, der er engangsplastprodukter, er et af de hyppigst forekommende
havaffaldsgenstande på strande i Unionen. Dette skyldes ineffektive særskilte
indsamlingssystemer og lav forbrugerdeltagelse i disse systemer. Det er nødvendigt at
fremme mere effektive særskilte indsamlingssystemer, og der bør derfor etableres et
mindstemål for indsamling af drikkevareflasker, der er engangsplastprodukter.
Medlemsstaterne bør være i stand til at nå dette minimumsmål ved at fastsætte mål for
særskilt indsamling af drikkevareflasker, der er engangsplastprodukter, inden for
rammerne af ordningerne for udvidet producentansvar eller ved at indføre
pantordninger eller ved enhver anden foranstaltning, som de finder passende. Dette vil
46
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, direktiv 2000/59/EF og direktiv 2008/98/EF.
DA 25 DA
have en direkte, positiv indvirkning på indsamlingsprocenten, kvaliteten af det
indsamlede materiale og kvaliteten af de genanvendte produkter, hvilket åbner
muligheder for genanvendelsesvirksomheder og markedet for genanvendte produkter.
(21) Som Domstolen gentagne gange har påpeget, ville det være uforeneligt med den
bindende karakter, som et direktiv ifølge artikel 288, stk. 3, i traktaten har, principielt
at udelukke, at en pligt, som pålægges ved et direktiv, kan påberåbes af berørte
personer. Denne overvejelse gælder navnlig et direktiv, som blandt andet har som
målsætning at beskytte miljøet mod havaffalds skadelige virkninger. I
overensstemmelse med Aarhus-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig
deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse i
miljøspørgsmål bør den berørte offentlighed have mulighed for at gå rettens vej for at
bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, der er foreneligt med personlig
sundhed og velfærd. Dertil kommer, at i en situation, hvor et stort antal personer har
lidt skade i en "situation med mange skadelidte" som følge af samme ulovlige praksis i
relation til en tilsidesættelse af rettigheder, der er tildelt ved dette direktiv, bør de have
mulighed for at indbringe repræsentative søgsmål i de tilfælde, hvor medlemsstaterne
har oprettet sådanne mekanismer i overensstemmelse med Kommissionens henstilling
2013/396/EU47
.
(22) I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet,
Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af
13. april 201648
bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv. Denne
evaluering bør baseres på høstede erfaringer samt data indsamlet i løbet af
gennemførelsen af dette direktiv og data indsamlet i henhold til direktiv 2008/56/EF
eller direktiv 2008/98/EF. Evalueringen skal danne grundlag for en vurdering af
mulige yderligere foranstaltninger og en vurdering på baggrund af overvågningen af
havaffald i Unionen af, om der er behov for at revidere bilaget med listen over
engangsplastprodukter. Ved evalueringen bør det også overvejes, om den
videnskabelige og tekniske udvikling, der har fundet sted i mellemtiden, herunder
udvikling af bionedbrydelige materialer og udvikling af kriterier eller en standard for
biologisk nedbrydelighed af plast i havmiljøet som fastsat i den europæiske
plaststrategi, tillader indførelse af en standard for bionedbrydning af visse
engangsplastprodukter i havmiljøet. Denne standard vil indeholde en standard for at
afprøve, om plast som følge af fysisk og biologisk nedbrydning i havmiljøet ville
nedbrydes fuldt ud til kuldioxid (CO2), biomasse og vand inden for en tidshorisont,
der er kort nok til, at plastet ikke skader havets flora og fauna, og ikke fører til
akkumulering af plast i miljøet. Hvis det er tilfældet, kan engangsplastprodukter, der
opfylder en sådan standard, undtages fra markedsføringsforbuddet. Samtidig med, at
der i den europæiske strategi for plast allerede påtænkes tiltag på dette område,
anerkender den også udfordringerne ved at fastsætte en lovgivningsmæssig ramme for
plast med bionedbrydelige egenskaber på grund af forskellene i havenes marine
forhold.
(23) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af
bestemmelserne i dette direktiv og sikre, at de håndhæves. Sanktionerne bør være
effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
47
Kommissionens henstilling af 11. juni 2013 om fælles principper for kollektive retsmidler i
medlemsstaterne til opnåelse af pålæg, forbud eller erstatning i forbindelse med tilsidesættelse af
rettigheder i henhold til EU-retten (EUT L 201 af 26.7.2013, s. 60).
48
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
DA 26 DA
(24) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende metoden til beregning
af det årlige forbrug af engangsplastprodukter, for hvilke der er fastsat
forbrugsreduktionsmål, specifikationer for mærkning, der skal anbringes på visse
engangsplastprodukter, samt formatet af de oplysninger, som medlemsstaterne skal
forelægge, og som indsamles af Det Europæiske Miljøagentur angående
gennemførelsen af dette direktiv. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201149
.
(25) Da målene i dette direktiv, nemlig at forebygge og reducere miljøpåvirkningen af visse
engangsplastprodukter og fiskeredskaber, fremme omstillingen til en cirkulær
økonomi, herunder fremme innovative forretningsmodeller, produkter og materialer,
der således også bidrager til et velfungerende indre marked, ikke i tilstrækkelig grad
kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og
virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
49
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 27 DA
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er at forebygge og reducere visse plastprodukters
miljøpåvirkning, især vandmiljøet og menneskers sundhed samt fremme omstillingen til en
cirkulær økonomi med innovative forretningsmodeller, produkter og materialer, dermed også
bidrage til et velfungerende indre marked.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder anvendelse på de i bilaget anførte engangsplastprodukter samt på
fiskeredskaber, der indeholder plast.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
(1) "plast": et materiale bestående af en polymer som defineret i artikel 3, nr. 5), i
forordning (EF) nr. 1907/2006, hvortil der kan være blevet tilsat additiver eller andre
stoffer, og som kan fungere som strukturel hovedbestanddel i slutprodukter, med
undtagelse af naturlige polymerer, der ikke er kemisk modificerede
(2) "engangsplastprodukt": et produkt, der helt eller delvis fremstilles af plast, og som
ikke udtænkes, udformes eller markedsføres med henblik på inden for dets levetid at
indgå i et kredsløb flere gange ved at blive returneret til producenten til
genpåfyldning eller genbrug til det samme formål, som det var tiltænkt
(3) "fiskeredskab": enhver genstand eller udstyrsdel, der anvendes til fiskeri og
akvakultur, til at efterspore eller fange biologiske havressourcer, eller som flyder på
havfladen og indsættes med det formål at tillokke og fange sådanne biologiske
havressourcer
(4) "udtjent fiskeredskab": fiskeredskaber, der er omfattet af definitionen af affald i
direktiv 2008/98/EF, herunder alle særskilte komponenter, stoffer eller materialer,
der var en del af eller fastgjort på sådanne fiskeredskaber, da de blev kasseret
(5) "markedsføring": første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet
(6) "gøre tilgængelig på markedet": levering af et produkt med henblik på distribution,
forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller
uden vederlag
(7) "harmoniseret standard": harmoniseret standard som defineret i artikel 2, nr. 1), litra
c), i forordning (EU) nr. 1025/2012
(8) "affald": affald som defineret i artikel 1, nr. 3), i direktiv 2008/98/EF
(9) "ordning for udvidet producentansvar": som defineret i artikel 3, nr. 21), i direktiv
2008/98/EF
(10) "producent": enhver fysisk eller juridisk person, der uanset den anvendte salgsteknik,
herunder fjernsalg i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU
DA 28 DA
af 25.10.201150
markedsfører engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der
indeholder plast, undtagen personer, der driver fiskeri som defineret i artikel 4, nr.
28), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1380/201351
(11) "indsamling": indsamling som defineret i artikel 3, nr.) 10, i direktiv 2008/98/EF
(12) "behandling": behandling som defineret i artikel 3, nr. 14), i direktiv 2008/98 / EF
(13) "emballage": emballage som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 94/62/EF
(14) "modtagefaciliteter i havne": modtagefaciliteter i havne som defineret i artikel 2, litra
e), i direktiv 2000/59/EF.
Artikel 4
Forbrugsreduktion
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at opnå en betydelig
reduktion af forbruget af engangsplastprodukter, der er anført i bilagets Del A på
deres område, senest den ... [seks år efter gennemførelsesdatoen for dette direktiv ].
Disse foranstaltninger kan omfatte nationale mål for forbrugsreduktion,
foranstaltninger til sikring af, at genanvendelige alternativer til disse produkter stilles
til rådighed på salgsstedet for slutforbrugeren, økonomiske instrumenter såsom at
sikre, at engangsplastprodukter ikke leveres gratis på salgsstedet til slutforbrugeren.
Disse foranstaltninger kan variere afhængigt af miljøbelastningen fra de produkter,
der nævnes i første afsnit.
2. Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, der fastsætter metoden til
beregning og verifikation af den betydelige reduktion af forbruget af de i stk. 1
omhandlede engangsplastprodukter. Denne gennemførelsesretsakt vedtages i henhold
til undersøgelsesproceduren, der er nævnt i artikel 16, stk. 2.
Artikel 5
Restriktioner for markedsføring
Medlemsstaterne forbyder markedsføringen af engangsplastprodukter, der er opført i Del B i
bilaget.
Artikel 6
Produktkrav
1. Medlemsstaterne sikrer, at engangsplastprodukter opført i Del C i bilaget, som har
hætter og låg, hvoraf en væsentlig del er fremstillet af plast, kun må markedsføres,
hvis hætter og låg forbliver fastgjort til beholderen under produktets planlagte
brugsfase.
50
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om
ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om
ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L
304 af 22.11.2011, s. 64).
51
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT
L 354 af 28.12.2013, s. 22).
DA 29 DA
2. Med henblik på denne artikel anses hætter eller låg af metal med plastplombering
ikke for at have en væsentlig del fremstillet af plast.
3. Kommissionen anmoder de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle
harmoniserede standarder vedrørende kravet i stk. 1.
4. Fra datoen for offentliggørelsen af de harmoniserede standarder, der er omhandlet i
stk. 3 i Den Europæiske Unions Tidende, antages drikkevarebeholdere som
omhandlet i stk. 1, som er i overensstemmelse med disse standarder eller dele heraf,
at være i overensstemmelse med kravet i disse standarder eller dele heraf, der er
fastsat i stk. 1.
Artikel 7
Mærkningskrav
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle markedsførte engangsplastprodukter, der er opført i
Del D i bilaget, har en synlig, klart læselig og uudslettelig mærkning, der oplyser
forbrugerne om et eller flere af følgende:
(a) hensigtsmæssige bortskaffelsesmuligheder for produktet eller
bortskaffelsesmetoder, der skal undgås for det pågældende produkt
(b) miljøbelastninger fra henkastet affald eller anden uhensigtsmæssig
bortskaffelse af produkterne eller
(c) plastindholdet i produktet.
2. Kommissionen vedtager senest den ... [12 måneder inden gennemførelsesdatoen for
dette direktiv en gennemførelsesretsakt, der fastsætter specifikationerne for
mærkning som omhandlet i stk. 1. Denne gennemførelsesretsakt vedtages i henhold
til undersøgelsesproceduren, der er nævnt i artikel 16, stk. 2.
Artikel 8
Udvidet producentansvar
1. Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes ordninger for udvidet producentansvar for
alle engangsplastprodukter, der er anført i del C i bilaget, der markedsføres i Unionen
i henhold til bestemmelserne om udvidet producentansvar i direktiv 2008/98/EF.
2. Med hensyn til de ordninger, der er oprettet i henhold til stk. 1, sikrer
medlemsstaterne, at producenterne af engangsplastprodukter, der er anført i Del E i
bilaget, afholder omkostningerne ved indsamling af affald, der består af disse
engangsplastprodukter, og den efterfølgende transport og behandling, herunder
omkostningerne til oprydning af henkastet affald og omkostningerne ved de
oplysningstiltag, der er omhandlet i artikel 10 vedrørende disse produkter.
For engangsplastprodukter, der er emballage, supplerer kravene i dette afsnit kravene
i ordningerne for udvidet producentansvar, der er fastsat i direktiv 94/62/EØF og i
direktiv 2008/98/EF.
3. Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes ordninger for udvidet producentansvar for
fiskeredskaber, der indeholder plast, der markedsføres i Unionen, i henhold til
bestemmelserne om udvidet producentansvar i direktiv 2008/98/EF.
4. Med hensyn til de ordninger, der er oprettet i henhold til stk. 3, sørger
medlemsstaterne for, at producenterne af fiskeredskaber, der indeholder plast,
DA 30 DA
afholder omkostningerne ved indsamling af udtjente fiskeredskaber, der indeholder
plast, der er blevet leveret til passende modtagefaciliteter i havne i overensstemmelse
med EU-lovgivningen om modtagefaciliteter i havne eller til andre tilsvarende
indsamlingssystemer, der falder uden for EU-lovgivningen om modtagefaciliteter i
havne, samt efterfølgende transport og behandling. Producenterne skal også dække
udgifterne til de i artikel 10 omhandlede oplysningstiltag vedrørende fiskeredskaber,
der indeholder plast.
Kravene i dette afsnit supplerer de krav, der gælder for affald fra fiskerfartøjer i EU-
loven om modtagefaciliteter i havne.
Artikel 9
Særskilt indsamling
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til senest i 2025 særskilt at indsamle
en mængde affald af engangsplastprodukter opført i Del F i bilaget svarende til 90 % af
sådanne engangsplastprodukter, der markedsføres i et givet år efter vægt. For at nå dette mål
kan medlemsstaterne blandt andet:
(a) indføre pantordninger
(b) fastsætte mål for særskilt indsamling for relevante ordninger for udvidet
producentansvar.
Artikel 10
Oplysningstiltag
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på at oplyse forbrugerne af de
engangsplastprodukter, der er opført i Del G i bilaget, og fiskeredskaber, der indeholder plast,
om følgende:
(a) de tilgængelige genanvendelsessystemer og affaldshåndteringsmuligheder for de
produkter og fiskeredskaber, der indeholder plast, samt bedste praksis for forsvarlig
affaldshåndtering, der er udført i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/98/EF
(b) Den belastning på miljøet og især på havmiljøet, som henkastet affald og anden
uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald af disse produkter og fiskeredskaber, der
indeholder plast, medfører.
Artikel 11
Koordinering af foranstaltninger
Hver medlemsstat sørger for, at de foranstaltninger, der træffes for at omsætte og gennemføre
dette direktiv, udgør en integrerende del af og er i overensstemmelse med de
indsatsprogrammer, der er fastsat i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/56/EF for de
medlemsstater, der har havområder, indsatsprogrammer, der er opstillet i henhold til artikel 11
i direktiv 2000/60/EF, affaldshåndterings- og affaldsforebyggelsesprogrammer, der er oprettet
i henhold til artikel 28 og 29 i direktiv 2008/98/EF, og affaldsmodtagelses- og
håndteringsplanerne i henhold til EU-lovgivningen om håndtering af affald fra skibe.
De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at omsætte og gennemføre artikel 4 til 9,
skal overholde EU's fødevarelovgivning for at sikre, at fødevarehygiejne og
fødevaresikkerhed ikke bringes i fare.
DA 31 DA
Artikel 12
Adgang til domstolsprøvelse
1. Medlemsstaterne skal sikre, at fysiske eller juridiske personer eller deres
sammenslutninger, organisationer eller grupper i overensstemmelse med national
lovgivning eller praksis har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og
upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle eller processuelle lovlighed
af enhver afgørelse, handling eller undladelse i forbindelse med gennemførelsen af
artikel 5, 6, 7 og 8, når en af følgende betingelser er opfyldt:
(a) de har tilstrækkelig interesse
(b) de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i
henhold til den pågældende medlemsstats forvaltningsprocesretlige regler.
2. Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium der kan rejses indsigelse mod afgørelser,
handlinger eller undladelser.
3. Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse
af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed
vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse.
Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, der
arbejder for miljøbeskyttelse og opfylder kravene efter national lovgivning, har, for
tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).
Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1,
litra b).
4. Stk. 1, 2 og 3 udelukker ikke muligheden af en forudgående klageprocedure ved et
forvaltningsorgan og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national
lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan
indbringes for domstolene.
5. En sådan gennemgangsprocedure som omhandlet i stk. 1 og 4 skal være retfærdig,
rimelig, rettidig og ikke uoverkommeligt dyr.
6. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får oplysninger om de administrative
klagemuligheder og adgangen til domstolsprøvelse.
Artikel 13
Oplysninger om overvågning af gennemførelsen
1. Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF52
og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF53
skal medlemsstaterne bistået af Det
Europæiske Miljøagentur oprette et datasæt indeholdende:
(a) Dataene om engangsplastprodukter, der er opført i Del A i bilaget, og som
hvert år markedsføres EU-markedet, for at dokumentere forbrugsreduktionen i
henhold til artikel 4, stk. 1.
52
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til
miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
53
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur
for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
DA 32 DA
(b) Oplysninger om de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer i henhold til
artikel 4, stk. 1.
De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra a), ajourføres årligt senest 12
måneder efter udgangen af det referenceår, for hvilket det indsamles. Om muligt skal
geodatatjenester som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2007/2/EF anvendes til at
fremlægge disse datasæt.
2. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur har
adgang til de datasæt, der er oprettet i henhold til stk. 1.
3. Det Europæiske Miljøagentur offentliggør og ajourfører regelmæssigt en EU-
dækkende oversigt på grundlag af de data, medlemsstaterne indsamler. Den EU-
dækkende oversigt skal omfatte indikatorer for output, resultater og virkninger af
dette direktiv, EU-dækkende oversigtskort og medlemsstaternes oversigtsrapporter.
4. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger formatet for
datasættet, oplysninger og data, der er omhandlet i stk. 1. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 2.
Artikel 14
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et
rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler
senest den ... [to år efter dette direktivs ikrafttræden] Kommissionen disse regler og
foranstaltninger og meddeler enhver senere ændring, der berører dem.
Artikel 15
Evaluering og revision
1. Kommissionen foretager en evaluering af dette direktiv senest den ... [ seks år efter
gennemførelsesdatoen for dette direktiv]. Evalueringen skal baseres på de
foreliggende oplysninger i henhold til artikel 13. Medlemsstaterne forsyner
Kommissionen med yderligere oplysninger, der er nødvendige for evalueringen og
udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i stk. 2.
2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om hovedkonklusionerne af den
evaluering, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1.
3. Rapporten skal også angive, om:
(a) bilaget, der indeholder en liste over engangsplastprodukter, skal revideres
(b) det er muligt at fastlægge bindende kvantitative EU-mål for forbrugsreduktion
af især engangsplastprodukter, der er anført i Del A i bilaget
(c) der er sket tilstrækkelige videnskabelige og tekniske fremskridt, og der er
udviklet kriterier eller en standard for bionedbrydelighed i havmiljøet for
engangsplastprodukter, der er omfattet af dette direktiv, og deres
substitutionsprodukter til engangsbrug, for at fastslå hvilke produkter der ikke
længere skal underlægges markedsføringsrestriktioner, hvor det er relevant.
DA 33 DA
Artikel 16
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 39 i direktiv
2008/98/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr.
182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 17
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest den [to år efter ikrafttrædelsen]. De meddeler
straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne anvender dog de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme
artikel 5 og artikel 7, stk. 1, fra den ... [ 2 år efter dette direktivs ikrafttræden] og
artikel 6, stk. 1, fra den ... [ 3 år efter dette direktivs ikrafttræden].
De i dette stykke omhandlede love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde
en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan
henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 18
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 19
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.5.2018
COM(2018) 340 final
ANNEX
BILAG
til
Kommissionens forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om reduktion af visse plastprodukters
miljøpåvirkning
{SEC(2018) 253 final} - {SWD(2018) 254 final} - {SWD(2018) 255 final} -
{SWD(2018) 256 final} - {SWD(2018) 257 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0340
Offentligt
DA 1 DA
BILAG
Del A
Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 4 om forbrugsreduktion
– Fødevarebeholdere, dvs. beholdere såsom æsker, med eller uden låg, til fødevarer,
der er beregnet til umiddelbar fortæring fra beholderen, enten på salgsstedet eller
som take-away uden yderligere tilberedning såsom fødevarebeholdere, der anvendes
til fastfood, bortset fra drikkevarebeholdere, tallerkener samt indpakningsposer og -
folier, der indeholder fødevarer
– Drikkebægre
Del B
Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 5 om restriktioner for markedsføring
– Vatpinde, undtagen svaberpinde, der er beregnet til og anvendes til medicinske
formål
– Bestik (gafler, knive, skeer og spisepinde)
– Tallerkener
– Sugerør, undtagen sugerør, der er beregnet til og anvendes til medicinske formål
– Rørepinde til drikkevarer
– Pinde bestemt til at blive fastgjort til og understøtte balloner, undtagen balloner til
industriel eller anden erhvervsmæssig anvendelse samt anvendelser, der ikke
distribueres til forbrugere, herunder mekanismerne til sådanne pinde
Del C
Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 6 om markedsføring
– Drikkevarebeholdere, dvs. beholdere, der anvendes til at indeholde en væske, såsom
drikkeflasker, herunder hætter og låg til disse
Del D
Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 7 om mærkningskrav
– Hygiejnebind og tamponer og indføringsrør til tamponer
– Vådservietter, dvs. forvædede servietter til personlig pleje, husholdningsbrug og
industriel brug
– Balloner, undtagen balloner til industriel eller anden erhvervsmæssig anvendelse og
anvendelser, der ikke distribueres til forbrugere
Del E
DA 2 DA
Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 8 om udvidet producentansvar
– Fødevarebeholdere, dvs. beholdere såsom æsker, med eller uden låg, til fødevarer,
der er beregnet til umiddelbar fortæring fra beholderen, enten på salgsstedet eller
som take-away uden yderligere tilberedning såsom fødevarebeholdere, der anvendes
til fastfood, bortset fra drikkevarebeholdere, tallerkener samt indpakningsposer og -
folier, der indeholder fødevarer
– Indpakningsposer og -folier, der er fremstillet af fleksibelt materiale indeholdende
fødevarer, der er beregnet til umiddelbar fortæring fra indpakningsposen eller -folien
uden yderligere tilberedning
– Drikkevarebeholdere, dvs. beholdere, der anvendes til at indeholde en væske, såsom
drikkeflasker, herunder hætter og låg til disse
– Drikkebægre
– Tobaksvarer med filtre og filtre, som markedsføres til anvendelse i kombination med
tobaksvarer
– Vådservietter, dvs. forvædede servietter til personlig pleje, husholdningsbrug og
industriel brug
– Balloner, undtagen balloner til industriel eller anden erhvervsmæssig anvendelse og
anvendelser, der ikke distribueres til forbrugere
– Letvægtsplastbæreposer som defineret i artikel 3, nr. 1c), i direktiv 94/62/EF
Del F
Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 9 om særskilt indsamling
– Drikkeflasker
Del G
Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 10 om oplysningsaktiviteter
– Fødevarebeholdere, dvs. beholdere såsom æsker, med eller uden låg, til fødevarer,
der er beregnet til umiddelbar fortæring fra beholderen, enten på salgsstedet eller
som take-away uden yderligere tilberedning såsom fødevarebeholdere, der anvendes
til fastfood, bortset fra drikkevarebeholdere, tallerkener samt indpakningsposer og -
folier, der indeholder fødevarer
– Indpakningsposer og -folier, der er fremstillet af fleksibelt materiale indeholdende
fødevarer, der er beregnet til umiddelbar fortæring fra indpakningsposen eller -folien
uden yderligere tilberedning
– Drikkevarebeholdere, dvs. beholdere, der anvendes til at indeholde en væske, såsom
drikkeflasker, herunder hætter og låg til disse
– Drikkebægre
– Tobaksvarer med filtre og filtre, som markedsføres til anvendelse i kombination med
tobaksvarer
– Vådservietter, dvs. forvædede servietter til personlig pleje, husholdningsbrug og
industriel brug
DA 3 DA
– Balloner, undtagen balloner til industriel eller anden erhvervsmæssig anvendelse og
anvendelser, der ikke distribueres til forbrugere
– Letvægtsplastbæreposer som defineret i artikel 3, nr. 1c), i direktiv 94/62/EF
– Hygiejnebind og tamponer og indføringsrør til tamponer