L 231 - svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/5
28. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 9156
Akt-id 437849
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 til L 231 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til L 231:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen,
jf. L 231 - bilag 4, specielt mhp. om parret kan flytte til Danmark og bo på Stære-
vej, eller om de bliver nødt til at sælge deres andelslejlighed for at kunne flytte til
Danmark?
Svar:
1. Henvendelsen fra Bo Finsen og Lene Nielsen omhandler et dansk-amerikansk
ægtepar, der bor i USA og overvejer at flytte til Danmark, men hidtil har afholdt
sig herfra på grund af tilknytningskravet. Det fremgår af henvendelsen, at Ida, der
er dansk statsborger, og Bashir, der er amerikansk statsborger, har kendt hinan-
den siden 2009 og været kærester på langdistance indtil 2015, hvor de blev gift og
slog sig ned i USA.
I henvendelsen oplyses det bl.a., at Ida og Bashir kan opfylde alle seks betingelser
i det nye integrationskrav. Der redegøres i den forbindelse nærmere for ægtefæl-
lernes sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.
I henvendelsen anføres det bl.a., at en ændring fra 2017 betyder, at positivlisten
nu også gælder for den herboende person, så der er mulighed for familiesammen-
føring. Udlændinge- og Integrationsministeriet forstår henvendelsen således, at
der herved henvises til den nye opholdsordning for medfølgende familie til ud-
landsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, der blev indført
ved lov nr. 505 af 23. maj 2017. Det oplyses, at Ida er uddannet sygeplejerske og
allerede sikret et job på Rigshospitalet.
Herudover anføres det bl.a., at Ida for fem år siden erhvervede en andelslejlighed
på Stærevej, der betegnes som et udsat boligområde.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 231 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2/5
I forlængelse heraf spørger Bo Finsen og Lene Nielsen, om reglen om, hvor boligen
ikke må ligge, også gælder, hvis parret vælger at blive ægtefællesammenført med
udgangspunkt i positivlisten.
Bo Finsen og Lene Nielsen spørger også, om ægteparret skal sælge den lejlighed,
som de er glade for.
2. Indledningsvis skal jeg bemærke, at sager om ægtefællesammenføring efter de
almindelige regler om familiesammenføring i udlændingeloven behandles af Ud-
lændingestyrelsen i første instans. Sager om opholdstilladelse efter opholdsord-
ningen for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse
beskæftigelsesmæssige kvalifikationer behandles af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration (SIRI) i første instans.
Udlændingenævnet er klagemyndighed i forhold til de afgørelser, som henholds-
vis Udlændingestyrelsen og SIRI træffer i sådanne sager.
Udlændingenævnet er et uafhængigt sagkyndigt domstolslignende organ, hvis
afgørelser er endelige inden for det administrative system. Jeg har derfor ikke
mulighed for at udtale mig om eller gå ind i den konkrete sag.
Generelt kan jeg imidlertid oplyse følgende:
3. Udlændingelovens § 9 indeholder de almindelige regler om familiesammenfø-
ring. En række betingelser skal normalt være opfyldt, for at der kan meddeles
familiesammenføring efter § 9. I sager om ægtefællesammenføring skal begge
parter eksempelvis være fyldt 24 år (24-årsreglen). Endvidere stilles normalt krav
om bl.a. økonomisk sikkerhedsstillelse, selvforsørgelse, en selvstændig bolig af
rimelig størrelse og krav om, at ægteskabet er indgået eller samlivet etableret
efter begge parters eget ønske.
Endvidere stilles der normalt krav om, at ægtefællernes samlede tilknytning til
Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land (tilknyt-
ningskravet). Tilknytningskravet stilles ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler imod, at kravet stilles. Således vil hensynet til
det danske samfunds interesse i at fastholde herboende arbejdskraft, der er be-
skæftiget inden for områder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejds-
kraft, føre til, at udlændingemyndighederne fraviger tilknytningskravet i de tilfæl-
de, hvor herboende er beskæftiget på et område, der er omfattet af den efter
udlændingelovens § 9 a fastsatte positivliste, jf. Folketinget 2010-11, A, L 168 som
fremsat, side 20, 25 og 52. Der henvises endvidere til pkt. 3 (side 10) i notat af 1.
december 2005 om anvendelse af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring,
jf. udlændingelovens 9, stk. 7, der er udarbejdet af det daværende Ministerium
for Flygtninge, Indvandrere og Integration & Udlændingestyrelsen.
Side 3/5
Med lovforslaget foreslås det at indføre et nyt integrationskrav, der træder i ste-
det for tilknytningskravet, som afskaffes, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at skærpe boligkravet, jf. udlændingelo-
vens § 9, stk. 6, således at boligen på ansøgningstidspunktet ikke må ligge i et
boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring, og således at parret i tiden, indtil ansøgeren meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke må flytte til en bolig i et boligområde om-
fattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesam-
menføring, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter, at loven træder
i kraft den 1. juli 2018. De foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., fast-
sætter, at loven ikke finder anvendelse på ansøgninger indgivet før lovens ikraft-
træden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf.
dog stk. 3 og 4. Dette indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse på grundlag
af ægtefællesammenføring, der er indgivet inden 1. juli 2018, behandles efter de
nugældende regler, mens ansøgninger indgivet fra og med 1. juli 2018 skal be-
handles efter de foreslåede nye regler om ægtefællesammenføring.
De skærpelser af boligkravet i udlændingelovens § 9, stk. 6, der er foreslåede i
lovforslaget, vil ikke finde anvendelse i de sager, der behandles efter de nugæl-
dende regler om ægtefællesammenføring, herunder tilknytningskravet. Fra den 1.
juli 2018 kan der ikke længere søges om ægtefællesammenføring efter de nugæl-
dende regler, herunder tilknytningskravet.
4. Ved lov nr. 505 af 23. maj 2017 om ændring af udlændingeloven blev indført en
ny opholdsordning for medfølgende familie til udlandsdanskere med visse be-
skæftigelsesmæssige kvalifikationer. Lovændringen medfører, at udlandsdanske-
re, der i Danmark er tilbudt en stilling, der er omfattet af positivlisten eller be-
løbsordningen, kan få deres udenlandske familie med til Danmark på samme vil-
kår som udenlandske arbejdstagere, der er omfattet af disse beskæftigelsesord-
ninger. Opholdsordningen for medfølgende familie til udlandsdanskere gælder
kun frem til den 1. juli 2018, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 505 af 23. maj 2017.
Det boligkrav, der er fastsat i udlændingelovens § 9, stk. 6, stilles ikke i sager om
opholdsholdstilladelse efter opholdsordning for medfølgende familie til udlands-
danskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer.
De skærpelser af boligkravet i udlændingelovens § 9, stk. 6, der er foreslået i lov-
forslaget, vil derfor ikke have betydning i de sager, hvor der søges om opholdstil-
ladelse efter opholdsordningen for medfølgende familie til udlandsdanskere med
visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer.
I lovforslagets § 2, stk. 1, er det foreslået, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2018. Det vil sige, at de nye og skærpede regler for ægtefællesammenføring, her-
Side 4/5
under de foreslåede skærpelser af boligkravet, vil træde i kraft på det tidspunkt,
hvor opholdsordningen for medfølgende familie til udlandsdanskere ophører.
Efter 1. juli 2018 vil udlandsdanskere således ikke længere kunne benytte op-
holdsordningen for medfølgende familie til udlandsdanskere.
5. For en nærmere beskrivelse af de foreslåede skærpelser af boligkravet henvises
til lovforslagets § 1, nr. 3, bemærkningerne hertil samt pkt. 2.5 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger. Der henvises endvidere til mit svar på spørgsmål nr. 1.
Som det fremgår af pkt. 3 i mit svar på spørgsmål nr. 1 er det hensigten, at de
boligområder, der den 1. juli 2018 optages på den nye liste, er fysisk sammen-
hængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der opfylder krite-
rierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5,
vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og brutto-
indkomst.
Det er herefter hensigten, at kriterierne for optagelse af boligområder på bolig-
kravslisten for ægtefællesammenføring allerede den 1. december 2018 – dvs.
samtidig med den forventede offentliggørelse af ghettolisten og lister over udsat-
te boligområder efter de nye kriterier – fastsættes på samme måde som kriterier-
ne for udsatte boligområder i aftalen af 9. maj 2018.
Med aftalen af 9. maj 2018 gælder følgende ghettokriterier for fysisk sammen-
hængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til ar-
bejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennem-
snit over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleud-
dannelse, overstiger 60 pct.
3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i
området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den
gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffe-
loven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gan-
ge landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger
50 pct.
På baggrund af ghettokriterierne defineres ifølge aftalen af 9. maj 2018 to områ-
delister, som lægges til grund for målretningen af de indsatser, der igangsættes.
Det drejer sig dels om udsatte boligområder, dvs. boligområder der opfylder
mindst to af ghettokriterierne 1 til 4, dels ghettoområder, dvs. boligområder der
opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og tillige opfylder kriterie 5.
Det er således en forudsætning for optagelse af et boligområde på boligkravsli-
sten for ægtefællesammenføring, at der er tale om et boligområde, der består af
fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere. Det
gælder, uanset om kriterierne for optagelse af boligområder på listen fastsættes
Side 5/5
med udgangspunkt i den gældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a eller
de kommende regler, der udmønter aftalen af 9. maj 2018.
Almene boligafdelinger hører under almene boligorganisationer, der udlejer pri-
mært almene familieboliger. Almene familieboliger reguleres i almenboligloven og
defineres i § 3 i samme lov.
De foreslåede skærpelser af boligkravet har ikke betydning for andelsboliger, der i
dag ligger uden for de fysisk sammenhængende almene boligafdelinger, som de
afgrænses efter almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5, eller af aftalen af 9. maj
om bl.a. nye ghettokriterier.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori


Ministeren
Side 1/4
18. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 8607
Akt-id 431703
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1 til L 231 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 231:
Vil i istere uddybe, hvad der ligger i for uleri ge ”boligo råde o fattet af
den gældende bekendtgørelse om boligkravliste for ægtefællesa e føri g”?
Herunder bedes ministeren specifikt redegøre for, hvilke områder og veje som vil
omfattes af denne liste?
Svar:
1. Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den aftale, som regeringen
den 7. februar 2018 indgik med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om
stramme, afbalancerede og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor
integrationen er i centrum (herefter aftalen af 7. februar 2018). Af aftalen fremgår
bl.a., at regeringen og aftaleparterne er enige om at skærpe boligkravet, så boli-
gen fremover ikke må ligge i et boligområde omfattet af en ny liste over boligom-
råder, der mindst to år i træk opfylder to ud af de fire kriterier vedrørende tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst, der aktuelt
indgår på den såkaldte ghettoliste. Udlændinge- og integrationsministeren fast-
sætter kriterierne og offentliggør én gang årligt, hvilke boligområder der omfattes
af den nye boligkravliste for ægtefællesammenføring.
For uleri ge ”boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse om bolig-
kravliste for ægtefællesa e føri g” skal ses i lyset af, at det som udmøntning
af aftalen af 7. februar 2018 foreslås at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse
i udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne her-
til. Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, 1. pkt., fast-
sætter udlændinge- og integrationsministeren regler om en boligkravsliste for
ægtefællesammenføring, herunder kriterierne for optagelse af et boligområde på
listen.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det er hensig-
ten, at de boligområder, der i første omgang optages på den nye liste, er fysisk
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 231 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2/4
sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der opfyl-
der kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1,
nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og
bruttoindkomst. Modsat aftalen af 7. februar 2018 er der ikke lagt op til, at krite-
rierne skal være opfyldt mindst to år i træk.
Samtidig forudsættes det, at kriteriernes konkrete udformning vil kunne justeres,
herunder som følge af ændringer af kriterierne i den nugældende bestemmelse i
almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5. Det forudsættes endvidere, at der ikke vil
indgå et kriterium vedrørende andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-
vestlige lande, der svarer til kriteriet i den nugældende bestemmelse i almenbolig-
lovens § 61 a, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, 2. pkt., fastsætter, at
udlændinge- og integrationsministeren hvert år ved bekendtgørelse fastsætter,
hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for
ægtefællesammenføring. Det forudsættes i bemærkningerne, at bekendtgørelsen
om boligkravslisten for ægtefællesammenføring udstedes den 1. december hvert
år, første gang dog den 1. juli 2018 og anden gang den 1. december 2019.
2. Den 9. maj 2018 er der indgået en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om initiativer på boligområdet, der
modvirker parallelsamfund (herefter aftalen af 9. maj 2018). Med aftalen af 9. maj
2018 er der bl.a. enighed om nye ghettokriterier. Det fremgår således af pkt. 1 i
aftalen, at de fem hidtidige ghettokriterier bibeholdes, men at kriterierne vedrø-
rende uddannelse og kriminalitet justeres.
Med aftalen af 9. maj 2018 gælder hermed følgende ghettokriterier for fysisk
sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til ar-
bejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennem-
snit over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleud-
dannelse, overstiger 60 pct.
3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i
området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den
gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffe-
loven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gan-
ge landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger
50 pct.
På baggrund af ghettokriterierne defineres ifølge aftalen af 9. maj 2018 to områ-
delister, som lægges til grund for målretningen af de indsatser, der igangsættes.
Det drejer sig dels om udsatte boligområder, dvs. boligområder der opfylder
mindst to af ghettokriterierne 1 til 4, dels ghettoområder, dvs. boligområder der
opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og tillige opfylder kriterie 5.
Side 3/4
Med udgangspunkt i den seneste opgørelse fra december 2017 vil det ifølge afta-
len af 9. maj 2018 betyde, at der er 55 udsatte boligområder og 30 ghettoområ-
der. I tilknytning til aftalen af 9. maj 2018 har Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet udarbejdet et faktaark om de nye ghettokriterier, der vedlægges som bilag
til besvarelsen. Faktaarket indeholder i tabel 1 en oversigt over de 55 udsatte
boligområder, der er baseret på den seneste opgørelse fra december 2017.
Ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye kriterier forventes
offentliggjort første gang den 1. december 2018 og herefter hvert år den 1. de-
cember.
3. I forbindelse med aftalen af 7. februar 2018 og ved udarbejdelsen af lovforsla-
get er der taget udgangspunkt i gældende ret, herunder den gældende bestem-
melse om ghettoområder i almenboliglovens § 61 a.
Jeg har dog været opmærksom på, at der i forbindelse med forhandlingerne om
regeringens udspil om parallelsamfund, herunder regeringens forslag til ny af-
grænsning af ghettoområder og udsatte boligområder, har været overvejelser om
nye kriterier for, hvornår almene boligområder skal defineres som ghettoområder
og udsatte boligområder.
I bemærkningerne til lovforslaget er der derfor åbnet for, at kriterierne for bolig-
kravslisten for ægtefællesammenføring kan fastsættes på samme måde som krite-
rierne for en eventuelt kommende liste for udsatte boligområder, så det derved
sikres, at antallet af lister med forskellige kriterier begrænses. Dette har jeg også
orienteret aftaleparterne bag aftalen af 7. februar 2018 om.
Henset til, at ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye kriteri-
er først forventes offentliggjort første gang den 1. december 2018, er det imidler-
tid fortsat hensigten, at de boligområder, der den 1. juli 2018 optages på den nye
liste, er fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 bebo-
ere, der opfylder kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens §
61 a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, ud-
dannelse og bruttoindkomst.
Det er herefter hensigten, at kriterierne for optagelse af boligområder på bolig-
kravslisten for ægtefællesammenføring allerede den 1. december 2018 – dvs.
samtidig med den forventede offentliggørelse af ghettolisten og lister over udsat-
te boligområder efter de nye kriterier – fastsættes på samme måde som kriterier-
ne for udsatte boligområder i aftalen af 9. maj 2018. Det vil sige, at boligområder-
ne skal opfylde mindst to af ghettokriterierne 1 til 4, der vedrører tilknytning til
arbejdsmarkedet eller uddannelse, uddannelse, bruttoindkomst og kriminalitet.
Det forudsættes fortsat, at der ikke vil indgå et kriterium vedrørende andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der svarer til kriterium 5 i
aftalen af 9. maj 2018.
Side 4/4
Det anførte indebærer, at bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefælle-
sammenføring vil skulle udstedes første gang den 1. juli 2018, anden gang samti-
dig med offentliggørelsen af listen over udsatte boligområder, dvs. forventeligt
den 1. december 2018, og herefter hvert år den 1. december, hvilket vil være
sammenfaldende med den forventede offentliggørelse af ghettolisten og listen
over udsatte boligområder efter de nye kriterier.
Jeg vil på den baggrund fremsætte et ændringsforslag, der vil gøre det muligt at
udstede bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefællesammenføring to gan-
ge i 2018 og 2019 og derefter en gang årligt.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori