L 239 - svar på spm. 5 om, hvad der er til hinder for, at opholdstilladelser efter henholdsvis udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2 meddeles ”med henblik på midlertidigt ophold" m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
28. maj 2018
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 9190
Akt-id 438184
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til L 239 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5 til L 239:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 1 til L 239 redegøre for, hvad
der er til hinder for, at opholdstilladelser efter henholdsvis udlændingelovens § 7,
stk. og stk. eddeles ” ed he blik på idlertidigt ophold” og ikke so i dag
” ed ulighed for varigt ophold”?
Svar:
Opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er
tidsbegrænsede og meddeles med mulighed for varigt ophold og forlænges efter
ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen.
Ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 blev det præciseret, at der ved en afgørelse
om inddragelse af opholdstilladelse skal tages hensyn til grundlaget for
opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er meddelt efter
udlændingelovens § 7, stk. 1, 2 eller 3.
For konventionsflygtninge (§ 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1) skal inddragelse ske i
overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra c, om ophør af
flygtningestatus. Det betyder, at inddragelse af opholdstilladelse alene kan ske,
hvis der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet.
Har en udlænding beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 2, eller § 8, stk. 2), skal der i stedet
foretages en vurdering af, om flygtningen fortsat risikerer asylrelevant forfølgelse
ved en tilbagevenden til sit hjemland, herunder om det vil indebære overgreb i
strid med Danmarks forpligtelser efter EMRK at inddrage opholdstilladelsen. I
dette tilfælde kan inddragelse således ske, uanset at der ikke er sket
fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet.
I alle tilfælde gælder det, at der ved inddragelse/nægtelse af forlængelse skal
foretages en vurdering af, om inddragelsen/nægtelsen af forlængelse må anses
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 239 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Side 2/2
for at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, eksempelvis pga.
udlændingens tilknytning til det danske samfund og herboende personer.
Opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig
beskyttelsesstatus), er tidsbegrænsede og meddeles med henblik på midlertidigt
ophold. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det med lov nr. 153 af 18. februar
2015, hvor bestemmelsen om midlertidig beskyttelsesstatus blev affattet,
udtrykkeligt blev forudsat, at asylansøgere, der er omfattet af bestemmelsen, har
et mere midlertidigt beskyttelsesbehov, jf. nærmere afsnit 2.1.2. og 2.3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus skal der i
forlængelsessituationen ikke foretages en vurdering af, om der er grundlag for at
inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19, jf. § 26, men derimod
en fornyet vurdering af, om der på baggrund af de aktuelle oplysninger om de
generelle forhold i hjemlandet fortsat er grundlag for at yde beskyttelse.
I situationer, hvor spørgsmålet om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse
meddelt efter § 7, stk. 3, opstår som følge af en forbedring af de generelle forhold
i hjemlandet, kan der efter omstændighederne træffes afgørelse om nægtelse af
forlæ gelse, ua set at forholde e − trods forbedri ger e − fortsat er alvorlige og
må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Det er dog en forudsætning, at
ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter.
Inger Støjberg
/
Marianne Ulrik Mertens