B 142 - svar på spm. 3 om, hvad ministeren bygger det på, at det ikke er til skade for børnene, at de gennem længere tid opholder sig på udrejse- eller hjemrejsecentre, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om større hensyntagen til børns trivsel på asylcentre. (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Nikolaj Villumsen
UUI B 142 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B142/spm/3/svar/1493004/1901449.pdf
Ministeren Side 1/1 26. maj 2018 Koncernøkonomi Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 9408 Akt-id 440688 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til B 142 efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3: Hvad bygger ministeren det på, at det ikke er til skade for børnene, at de gennem længere tid opholder sig på udrejse- eller hjemrejsecentre? Svar: Som jeg også gjorde det klart i forbindelse med behandlingen af B 142, så mener jeg ikke, at børn skal opholde sig på et udrejsecenter i længere tid. Det er ikke gavnligt for børnenes trivsel, at deres forældre nægter at udrejse af Danmark, og at de derfor opholder sig i længere tid på et udrejsecenter. Børnene skal sammen med deres forældre rejse hjem til deres hjemland og skabe en meningsfuld hverdag der. Det må være det bedste for alle parter. Det er dog vigtigt at sikre, at børn, der er indkvarteret på et udrejsecenter, fordi deres forældre nægter at udrejse af Danmark, har en så meningsfuld hverdag som muligt. Der er derfor en række tilbud og aktiviteter til børn på udrejsecenteret. Inger Støjberg / Anette Görtz Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 B 142 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt