Betænkning afgivet den 24. maj 2018

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
(Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte
provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og
bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af
udbytter m.v.)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 1, 7 og 11, herunder om deling af lovfor-
slaget, og Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr.
2-6 og 8-10.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. maj 2018 og var til 1.
behandling den 8. maj 2018. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet
har den 22. maj 2018 foretaget en teknisk gennemgang af
dele af lovforslaget over for udvalget.
Høring
To udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og skatteministeren sendte den 23. februar
2018 og den 26. marts 2018 disse udkast til udvalget, jf.
SAU alm. del – bilag 133 og 161. Den 3. maj 2018 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar og notater herom
til udvalget. Den 4. maj 2018 sendte skatteministeren et sup-
plerende høringsskema til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Bryggeriforeningen,
Forsikring & Pension, Dansk Industri, Finans Danmark,
Dansk Erhverv og DVCA,
FSR - danske revisorer og
KPMG Acor Tax.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget bortset fra 2, som udval-
get forventer, at ministeren vil kommentere inden 2. behand-
ling af lovforslaget.
Deputationer
Endvidere har Bryggeriforeningen mundtligt over for ud-
valget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 33 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra
spørgsmål 31-33, som udvalget forventer besvaret inden 2.
behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger
Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling
af lovforslaget.
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslag A og B til vedtagelse med de stillede ændrings-
forslag.
Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslag
A og B til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 2-6 og
nr. 8-10 til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet vil
stemme for ændringsforslag nr. 7 til det under A nævnte
lovforslag og ændringsforslag nr. 11 til det under B nævnte
lovforslag.
Til lovforslag nr. L 237 Folketinget 2017-18
AX021689
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18
L 237 Bilag 18, L 237 A Bilag 18, L 237 B Bilag 18
Offentligt
Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslag A
til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet
indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr.
11 til det under B nævnte lovforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og
forskellige andre love (Beskatning af beløb vedrørende til-
bagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne
vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfrita-
gelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler,
der sikrer beskatning af udbytter m.v.)« omfattende § 1, nr.
1, 2 og 4-14, §§ 2-4, § 5, nr. 1-5 og 7-13, og §§ 6-18.
B. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og
kildeskatteloven (Justering af reglerne om fast driftssted ved
investering via transparente enheder)« omfattende § 1, nr. 3,
§ 5, nr. 6, og § 16, stk. 1.
[Forslag om deling af lovforslaget]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
tagelse af EL og ALT):
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Til § 1
2) I den under nr. 11 foreslåede § 13 J ændres i stk. 3, nr.
2, »betingelser svarende til de betingelser« til: »betingelser-
ne«.
[Sproglig præcisering af bestemmelsen]
3) I den under nr. 11 foreslåede § 13 J indsættes i stk. 3,
nr. 2, efter »§ 52«: », stk. 2-4«.
[Præcisering af henvisning i bestemmelsen]
Til § 9
4) I indledningen ændres »§ 33 i lov nr. 58 af 30. januar
2018« til: »§ 5 i lov nr. 396 af 2. maj 2018«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
5) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 51, stk. 4, og § 51 A, stk. 2, udgår »afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B,«.«
[Konsekvens af lov nr. 396 af 2. maj 2018]
Til § 14
6) Paragraffen udgår.
[Det foreslås, at ændringen af ølmoderationsordningen ikke
gennemføres i dette lovforslag]
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):
Til § 17
7) Stk. 2 og 3 affattes således:
»Stk. 2. For et pensionsinstitut, der er omfattet af sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og som den 1. juli 2018
opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3
og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, og som vælger
at anmode om genoptagelse efter de almindelige genopta-
gelsesregler i skatteforvaltningsloven, vil selskabsskattelo-
vens § 13 J som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, og sel-
skabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved dennes lovs
§ 1, nr. 12, have virkning fra og med det indkomstår, som
pensionsinstituttet anmoder om genoptagelse for. For ejen-
domme, der er anskaffet før det første indkomstår, som der
anmodes om genoptagelse for, skal pensionsinstituttet an-
vende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontant-
værdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ung-
domsboliger som værdien ved begyndelsen af dette ind-
komstår. § 16, stk. 5, finder ikke anvendelse, hvis der er sket
beskatning efter denne bestemmelse. For ejendomme an-
skaffet før det indkomstår, som beskattes efter selskabsskat-
telovens § 13 J som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, jf. 1.
pkt., anses en bygning eller en installation, der er en del af
den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21.
Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet
for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskriv-
ninger beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Ind-
komstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste beregnes efter
selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 12.
Stk. 3. For et pensionsinstitut, der har været omfattet af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i perioden til og med
den 30. juni 2018, og som opfyldte betingelserne i sel-
skabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 11, og som vælger at anmode om genoptagelse
efter de almindelige genoptagelsesregler i skatteforvalt-
ningsloven, vil selskabsskattelovens § 13 J som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11, og selskabsskattelovens § 21, stk. 2,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, have virkning fra og
med det indkomstår, som pensionsinstituttet anmoder om
genoptagelse for. For ejendomme, der er anskaffet før det
første indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for,
skal pensionsinstituttet anvende ejendommens anskaffelses-
2
sum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov
om støttede private ungdomsboliger som værdien ved be-
gyndelsen af dette indkomstår. For ejendomme anskaffet før
det indkomstår, som beskattes efter selskabsskattelovens §
13 J som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, jf. 1. pkt., anses
en bygning eller en installation, der er en del af den faste
ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som af-
ståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for æn-
dringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger
beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Indkomst-
skatten af øvrig indtægt og fortjeneste beregnes efter sel-
skabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 12.«
[Den EU-retlige tilpasning af beskatning af ikkehjemmehø-
rende pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom får
kortest mulig tilbagevirkende kraft]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
tagelse af EL og ALT):
Til § 18
8) Før stk. 1 indsættes som nye stykker:
»Stk. 1. For biler nævnt i brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 2, stk. 1, 2. pkt., som indsat ved denne lovs § 3, nr. 1, an-
vendes i tidsrummet fra denne lovs ikrafttræden til og med
den 31. marts 2019 det brændstofforbrug, der fremkommer
efter omregning fra den på verdensplan harmoniserede prøv-
ningsprocedure for lette køretøjer til et brændstofforbrug,
der svarer til et brændstofforbrug, der er fastsat efter brænd-
stofforbrugsafgiftslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., jf. Kommissio-
nens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni
2017. Det beregnede brændstofforbrug omregnes til kilome-
ter pr. liter, ganges med 1,1 og afrundes til én decimal.
Stk. 2. For biler nævnt i registreringsafgiftslovens § 4, stk.
4, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 11, nr. 1, anvendes i
tidsrummet fra denne lovs ikrafttræden til og med den 31.
marts 2019 det brændstofforbrug, der fremkommer efter
omregning fra den på verdensplan harmoniserede prøv-
ningsprocedure for lette køretøjer til et brændstofforbrug,
der svarer til et brændstofforbrug, der er fastsat efter regi-
streringsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt., jf. Kommissionens
forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017.
Det beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr.
liter, ganges med 1,1 og afrundes til én decimal.
Stk. 3. For biler nævnt i registreringsafgiftslovens § 5, stk.
6, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 11, nr. 2, anvendes i
tidsrummet fra denne lovs ikrafttræden til og med den 31.
marts 2019 det brændstofforbrug, der fremkommer efter
omregning fra den på verdensplan harmoniserede prøv-
ningsprocedure for lette køretøjer til et brændstofforbrug,
der svarer til et brændstofforbrug, der er fastsat efter regi-
streringsafgiftslovens § 5, stk. 6, 1. pkt., jf. Kommissionens
forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017.
Det beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr.
liter, ganges med 1,1 og afrundes til én decimal.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 4-6.
[Overgangsperiode på 9 måneder med Kommissionens si-
muleringsprogram (CO2MPAS)]
9) Stk. 1, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»For person- og varebiler, hvis brændstofforbrug er fast-
sat efter metoden angivet i § 3, nr. 1, og som er registreret i
Køretøjsregisteret første gang til og med den 30. juni 2018,
fastsættes registreringsafgiften efter anmodning på ny på
baggrund af et brændstofforbrug fastsat efter metoden angi-
vet i § 3, nr. 1.«
[Konsekvensændring]
10) Stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»For person- og varebiler, hvis brændstofforbrug er fast-
sat efter metoden angivet i § 11, nr. 1 og 2, og som er regi-
streret i Køretøjsregisteret første gang til og med den 30. ju-
ni 2018, fastsættes registreringsafgiften efter anmodning på
ny på baggrund af et brændstofforbrug fastsat efter metoden
angivet i § 11, nr. 1 og 2.«
[Forslaget er en konsekvensændring]
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):
c
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Til § 16
11) Paragraffen affattes således:
Ȥ 16
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at lovforslaget deles i to
separate lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører beskat-
ning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-ret-
lig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensions-
institutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i
momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og
justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter
m.v. Det andet lovforslag (B) vedrører justering af reglerne
om fast driftssted ved investering via transparente enheder.
Til nr. 2
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 11, at som pensionsin-
stitut anses bl.a. selskaber og foreninger m.v., der er hjem-
mehørende i et andet EU- eller EØS-land, hvis de opfylder
betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pen-
sionsbeskatningslovens § 52.
Det er opfattelsen, at formuleringen »betingelser svaren-
de til« kan give anledning til tvivl om, hvorvidt betingelser-
ne i pensionsbeskatningslovens § 52 præcis skal være op-
fyldt.
3
Med ændringsforslaget foreslås derfor en præcisering af
lovteksten til det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 2, således at
som pensionsinstitut anses bl.a. selskaber og foreninger
m.v., der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land,
hvis de opfylder de betingelser, som er angivet i pensionsbe-
skatningslovens § 52. Det vil sige, at et udenlandsk pen-
sionsinstitut skal opfylde de krav, som fremgår af pensions-
beskatningslovens § 52, stk. 2-4, jf. også ændringsforslag nr.
3.
Til nr. 3
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 11, at som pensionsin-
stitut anses bl.a. selskaber og foreninger m.v., der er hjem-
mehørende i et andet EU- eller EØS-land, hvis de opfylder
betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pen-
sionsbeskatningslovens § 52.
Af pensionsbeskatningslovens § 52, stk. 1, fremgår det,
at ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige ind-
komst kan fradrages bidrag til en hjælpe- og understøttelses-
fond, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.
Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af lov-
teksten til det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 2, således at der
henvises direkte til stk. 2-4 i pensionsbeskatningslovens §
52, som indeholder betingelserne for at kunne fradrage bi-
drag til en hjælpe- og understøttelsesfond ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst efter bestemmelsen.
Til nr. 4 og 5
Med de to ændringsforslag tages der højde for den æn-
dring af pensionsbeskatningsloven, der er gennemført ved §
5 i lov nr. 396 af 2. maj 2018.
Den pågældende lovændring indebærer, at reglen om
skattefrihed for udbytter efter ligningslovens § 16 A og af-
ståelsessummer efter ligningslovens § 16 B m.m. flyttes fra
pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 1, til et nyt stk. 4 i be-
stemmelsen, idet § 51 samtidig nu kun omfatter børneopspa-
ringskonti. Reguleringen af selvpensioneringskonti er flyttet
til en ny § 51 A i pensionsbeskatningsloven, hvor reglen om
skattefrihed for udbytter efter ligningslovens § 15 A og af-
ståelsessummer efter ligningslovens § 16 B m.m. indgår i §
51 A, stk. 2.
Med ændringsforslagene foreslås det, at henvisningen til
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgår både af
bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 4, og
af den nye bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51
A, stk. 2. Disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegre-
bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der fore-
tages i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konse-
kvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.
Til nr. 6
Ved det fremsatte lovforslag foreslås konsekvensrettelser
af nyaffattelsen af ølmoderationsordningen, der trådte i kraft
den 1. januar 2018, der skulle bringe ordningen i overens-
stemmelse med dels intentionerne bag ordningen, dels EU-
reglerne. Imidlertid har branchen og Folketinget rejst nogle
spørgsmål til forslaget, herunder om udskydelse af forslaget,
da forslaget kan medføre utilsigtede virkninger. Ved dette
ændringsforslag foreslås det derfor at lade lovforslagets § 14
udgå.
Et nyt forslag, der skal sikre ordningens overensstemmel-
se med såvel hensigten med ordningen og EU’s strukturdi-
rektiv, forventes at blive fremsat i efteråret 2018.
Til nr. 7
Ændringsforslaget medfører, at den EU-retlige tilpasning
af ikkehjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i
fast ejendom får kortest mulig tilbagevirkende kraft. Dette
indebærer, at reglerne får virkning fra og med det tidligste
indkomstår, som der kan anmodes om genoptagelse for efter
de almindelige regler i skatteforvaltningsloven. Reglerne
træder i kraft den 1. juli 2018, hvorfor det tidligste ind-
komstår, som der kan anmodes om ordinær genoptagelse
for, er indkomståret 2015.
Det fremgår af stk. 2, 1. og 2. pkt., at lovforslagets § 1,
nr. 11, om anvendelse af lagerprincippet og lovforslagets §
1, nr. 12, om den lavere skattesats får virkning fra og med
det indkomstår, der anmodes om genoptagelse for. Det er
dog en betingelse, at pensionsinstituttet den 1. juli 2018 op-
fylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og
4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.
Muligheden for genoptagelse følger skatteforvaltningslo-
vens regler. Det vil f.eks. sige, at en anmodning om genop-
tagelse vedrørende indkomståret 2015 skal indgives senest
den 1. maj 2019.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at de
pensionsinstitutter, der ejer fast ejendom i Danmark før det
indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for, bliver
beskattet af den eventuelle urealiserede gevinst eller tab,
som måtte eksistere på tidspunktet for, hvornår lagerbeskat-
ningen får virkning. Eventuel urealiseret gevinst eller tab på
sådanne ejendomme skal således medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, som der an-
modes om genoptagelse for.
Det foreslåede virkningstidspunkt for lagerbeskatningen,
jf. lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer nemlig, at eventuel
urealiseret gevinst eller tab på ejendomme svarende til for-
skellen mellem handelsværdien af ejendommen ved slutnin-
gen af det sidste indkomstår inden virkningen af den foreslå-
ede lagerbeskatning og anskaffelsessummen ikke vil skulle
medregnes ved opgørelsen af pensionsinstituttets skatteplig-
tige indkomst. Dette forhold, der er en konsekvens af over-
gang fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, rettes der
op på ved den foreslåede overgangsbestemmelse.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at § 16, stk. 5, ikke finder
anvendelse, hvis der er sket beskatning efter denne bestem-
melse. Det indebærer, at pensionsinstitutter, der ejer fast
ejendom pr. 1. juli 2018, og som anmoder om genoptagelse
efter skatteforvaltningslovens regler, ikke skal bruge ind-
gangsværdien, som fastsættes efter § 17, stk. 1, men i stedet
skal anvende den indgangsværdi ved overgangen fra realisa-
tionsbeskatning til lagerbeskatning, der fastsættes efter den-
ne bestemmelse.
Det foreslås i stk. 2, 4.-6. pkt., at for ejendomme anskaf-
fet før det indkomstår, som der gives genoptagelse for, og
hvor selskabsskattelovens § 13 J som affattet ved denne lovs
4
§ 1, nr. 11, derfor finder anvendelse, jf. 1. pkt., anses en
bygning eller en installation, der er en del af den faste ejen-
dom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som afståel-
sessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændrin-
gen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger be-
regnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Indkomstskat-
ten af øvrig indtægt og fortjeneste beregnes efter sel-
skabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 12.
Det vil sige, at ejendomme anskaffet før det indkomstår,
som der gives genoptagelse for, og som beskattes efter den
foreslåede § 13 J i selskabsskatteloven, bliver tilsvarende
beskattet af eventuelle genvundne afskrivninger vedrørende
den faste ejendom. En fast ejendom i Danmark, der anven-
des erhvervsmæssigt, vil – for nogle bygninger og installa-
tioner – løbende have mulighed for at afskrive efter afskriv-
ningsloven. Denne mulighed eksisterer ikke ved en lagerbe-
skatning, hvorfor det er nødvendigt at gøre op med de tidli-
gere foretagne afskrivninger i forbindelse med indtræden af
lagerbeskatningen.
Såfremt ejendommen overgår til en lagerbeskatning, skal
der således ske en opgørelse af genvundne afskrivninger ef-
ter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes
handelsværdien på tidspunktet for ændringen. Overstiger
ejendommens handelsværdi den nedskrevne værdi på tids-
punktet for overgangen, beskattes den overskydende værdi.
De genvundne afskrivninger beskattes på samme niveau
som selskabsbeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 21, stk.
1. Derimod beskattes øvrige indtægter og fortjenester på
samme niveau som danske pensionsinstitutter, jf. henvisnin-
gen til selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 12. Det vil sige, at disse indtægter og for-
tjenester beskattes med 15,3 pct.
De foreslåede bestemmelser i stk. 3, 1. og 2. pkt., medfø-
rer, at for et pensionsinstitut, der opfylder betingelserne i
selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11, og som anmoder om genoptagelse ef-
ter de almindelige bestemmelser i skatteforvaltningsloven,
vil lagerprincippet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og den lave-
re skattesats, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, have virkning fra
og med det indkomstår, som der anmodes om genoptagelse
for. Det er en betingelse, at pensionsinstituttet har været om-
fattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i perioden til
og med den 30. juni 2018, men har afstået fast ejendom i
Danmark inden den 1. juli 2018. Det vil sige, at bestemmel-
sen alene finder anvendelse for pensionsinstitutter, som ikke
længere er begrænset skattepligtige til Danmark efter selska-
bsskattelovens § 2, stk. 1, litra b.
Den foreslåede overgangsbestemmelse indebærer såle-
des, at udenlandske pensionsinstitutter bagudrettet kan få en
lavere beskatning af overskud ved drift af fast ejendom og
eventuel realiseret avance herpå, hvis de anmoder om gen-
optagelse. Muligheden for genoptagelse følger skatteforvalt-
ningslovens regler. Det vil f.eks. sige, at en anmodning om
genoptagelse vedrørende indkomståret 2015 skal indgives
senest den 1. maj 2019.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at de
pensionsinstitutter, der ejer fast ejendom i Danmark i det
indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for, bliver
beskattet af den eventuelle urealiserede gevinst eller tab,
som måtte eksistere på tidspunktet for, hvornår lagerbeskat-
ningen får virkning. Eventuel urealiseret gevinst eller tab på
sådanne ejendomme skal således medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, som der an-
modes om genoptagelse for.
Det foreslåede virkningstidspunkt for lagerbeskatningen,
jf. lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer nemlig, at eventuelle
urealiserede gevinster eller tab på ejendomme, svarende til
forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved slut-
ningen af det sidste indkomstår inden virkningen af den
foreslåede lagerbeskatning og anskaffelsessummen ikke vil
skulle medregnes ved opgørelsen af pensionsinstituttets
skattepligtige indkomst. Dette forhold, der er en konsekvens
af overgang fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning,
rettes der op på ved den foreslåede overgangsbestemmelse.
De foreslåede bestemmelser i stk. 3, 4. og 5. pkt., medfø-
rer, at ejendomme anskaffet før det indkomstår, som der an-
modes om genoptagelse for, men som er afstået igen inden
den 1. juli 2018, og hvor der sker beskatning efter den fore-
slåede § 13 J, stk. 1 og 2, i selskabsskatteloven, tilsvarende
bliver beskattet af eventuelle genvundne afskrivninger ved-
rørende den faste ejendom. En fast ejendom i Danmark, der
anvendes erhvervsmæssigt, vil – for nogle bygninger og in-
stallationer – løbende have mulighed for at afskrive efter af-
skrivningsloven. Denne mulighed eksisterer ikke ved en la-
gerbeskatning, hvorfor der skal gøres op med de tidligere
foretagne afskrivninger i forbindelse med indtræden af la-
gerbeskatningen.
Såfremt ejendommen overgår til en lagerbeskatning, skal
der således ske en opgørelse af genvundne afskrivninger ef-
ter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes
handelsværdien på tidspunktet for ændringen. Overstiger
ejendommens handelsværdi den nedskrevne værdi på tids-
punktet for overgangen, beskattes den overskydende værdi.
De genvundne afskrivninger beskattes på samme niveau
som selskabsbeskatningen jf. selskabsskattelovens § 21, stk.
1. Derimod beskattes øvrige indtægter og fortjenester på
samme niveau som danske pensionsinstitutter, jf. henvisnin-
gen til selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 12. Det vil sige, at disse indtægter og for-
tjenester beskattes med 15,3 pct.
Til nr. 8-10
Med ændringsforslag nr. 8 etableres der en overgangspe-
riode på 9 måneder for gennemførelse af den på verdensplan
harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjers
brændstofforbrug (WLTP), som danner grundlag for fast-
sættelse af brændstofforbrugsafgiften, og som anvendes som
faktor for beregningen af registreringsafgiften for personbi-
ler og varebiler indtil 3.500 kg tilladt totalvægt.
Baggrunden for ændringsforslag nr. 8 er, at det har vist
sig ikke at være muligt inden ikrafttrædelse af lovforslaget
at få idriftsat et it-system hos bilimportørerne, bilforhandler-
ne og leasingselskaberne, som kan kommunikere med bil-
producenterne, så det korrekte brændstofforbrug efter
WLTP kan fastslås i sammenhæng med kundens ønsker til
5
bilen. Dette har betydning for den korrekte registreringsaf-
gift og dermed den pris, der gælder for bilen på det tids-
punkt, hvor aftalen om bilkøbet indgås (underskrivelse af
slutseddel).
I overgangsperioden benyttes i stedet de mere summari-
ske forbrugstal, der fremkommer via det af Europa-Kom-
missionen udarbejdede simuleringsprogram (CO2MPAS).
Simuleringsprogrammet omregner fra den på verdensplan
harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer
(WLTP) til et brændstofforbrug, der gælder biler, der er ty-
pegodkendt efter de regler, der var gældende indtil udgan-
gen af august 2017 (NEDC). Simuleringen er dog ikke helt
præcis, idet forbrugstallene skal forbedres med 10 pct. for i
gennemsnit at passe ind i de nugældende afgiftsskalaer hen-
holdsvis tillægs- og fradragsniveauer.
Ordningen er som nævnt midlertidig. Det skyldes, at
brændstofforbruget fastsat efter WLTP-proceduren, giver et
mere retvisende billede af det faktiske brændstofforbrug for
de enkelte biler. Dette gælder i sagens natur også, når
brændstoføkonomien skaleres med en faktor 1,21 for i gen-
nemsnit at kunne passe ind i de nugældende afgiftsskalaer
henholdsvis tillægs- og fradragsniveauer.
Til nr. 11
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Provenumæssige konsekvenser
Ad nr. 2-6, 9 og 10. Ændringsforslagene har ikke prove-
numæssige konsekvenser.
Ad nr. 7. Fastholdes længden på den gældende genopta-
gelsesperiode på 3 år frem for at forlænge den til 5 år som
foreslået i lovforslaget, må det antages i et vist omfang at
kunne reducere mindreprovenuet. En reduktion af mindre-
provenuet vil dog afhænge af omfanget af ikkehjemmehø-
rende pensionsinstitutter, der har realiseret gevinster på
ejendomme i Danmark i den pågældende periode, og som
vil kunne opnå en skattemæssig fordel ved at søge om gen-
optagelse.
Den eventuelle reduktion af mindreprovenuet afhænger
derfor af forskellen i beskatning af ikkehjemmehørende pen-
sionsinstitutters eventuelle ejendomshandler i perioden med
forlænget genoptagelse, det vil sige i årene 2013-2018, sam-
menholdt med ditto i perioden med genoptag efter gældende
regler, det vil sige i årene 2015-2018. Der er ikke grundlag
for at skønne over omfanget heraf. Det må dog generelt set
antages, at de pensionsinstitutter, der vil kunne drage fordel
af at søge om genoptagelse, vil gøre det, hvorfor en kortere
genoptagelsesperiode alt andet lige må formodes at reducere
det mindreprovenu, der kan opstå som følge af lovforslaget.
Ad nr. 8. Der skønnes ikke at være provenumæssige kon-
sekvenser ved ændringsforslag nr. 8.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)
René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Pernille Schnoor (ALT)
René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
6
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 237
Bilagsnr. Titel
1 Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
2 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
4 Henvendelse af 25/4-18 fra KPMG Acor Tax
5 Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
6 Supplerende høringsnotat, fra skatteministeren
7 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
8 Henvendelse af 8/5-18 fra KPMG Acor Tax
9 Henvendelse af 11/5-18 fra KPMG Acor Tax
10 Henvendelse af 14/5-18 fra Bryggeriforeningen
11 Henvendelse af 14/5-18 fra FSR - danske revisorer
12 Henvendelse af 16/5-18 fra Forsikring & Pension, Dansk Industri, Fi-
nans Danmark, Dansk Erhverv og DVCA
13 1. udkast til betænkning
14 Plancher anvendt den 22. maj 2018 under den tekniske gennemgang af
dele af lovforslaget, fra Skatteministeriet
15 Ændringsforslag, fra skatteministeren
16 Henvendelse af 23/5-18 fra KPMG Acor Tax
17 Henvendelse af 23/5-18 fra KPMG Acor Tax
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 237
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/4-18 fra KPMG Acor
Tax, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/5-18 fra KPMG Acor Tax,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm., om regeringen er vidende om eller agter at undersøge, om der
har været bevidst snyd med det oplyste brændstofforbrug, til skattemi-
nisteren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om baggrunden for, at det foreslås, at ændringerne vedrørende
den EU-retlige tilpasning af beskatning af ikkehjemmehørende pen-
sionsinstitutters investeringer i fast ejendom skal have tilbagevirkende
kraft til 2013, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5 Spm. om baggrunden for, at ændringen om skattefri fusion mellem an-
delskasser og sparekasser eller banker kommer nu, til skatteministe-
ren, og ministerens svar herpå
6 Spm. om at redegøre for justeringen af reglerne for, hvornår der udø-
ves erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i Danmark, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/5-18 fra KPMG Acor
Tax, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
8 Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/5-18 fra Bryggeriforenin-
gen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/5-18 fra FSR - danske re-
visorer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10 Spm. om, hvordan lovforslaget vil påvirke prissætningen på henholds-
vis elbiler, opladningshybridbiler og brintbiler over for tilsvarende
konventionelle køretøjer i tilsvarende bilklasser, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
11 Spm. om, hvor meget ministeren forventer at brændstofforbruget vil
stige for henholdsvis de tre mest solgte elbiler, opladningshybridbiler
og brintbiler med den nye WLTP-metode i forhold til den nuværende
NEDC-metode, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12 Spm., om ministeren er indstillet på at drøfte en løsning, hvis de mil-
jøvenlige biler bliver relativt dyrere end konventionelle og mindre
miljøvenlige biler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13 Spm. om at redegøre for konsekvenserne ved at ændre moderations-
satsen fra at være baseret på »udleveret« til »fremstillet« mængder øl,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14 Spm., om det fortsat er vurderingen, at ændringen af, hvordan afgifts-
begunstigelserne i ølmoderationsordningen opgøres, vil gavne små og
mellemstore producenter, til skatteministeren, og ministerens svar her-
på
15 Spm. om at give konkrete eksempler på, hvordan henholdsvis trafik-
selskaber og kunstnere vil blive påvirket af lovforslaget i forhold til
deres praksis i relation til momsfritagelse for selvstændige grupper, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
16 Spm. om at kommentere kritikken i høringssvaret fra ATAX – Ar-
bejdsgiverforening for persontransport, til skatteministeren, og mini-
sterens svar herpå
17 Spm. om, hvad årsagen er til, at der efter de gældende regler i fusions-
skatteloven ikke er mulighed for skattefrit at gennemføre en fusion
mellem en andelskasse og en sparekasse eller mellem en andelskasse
og et selskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
18 Spm. om at uddybe, hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at inve-
steringsinstitutter, transparente enheder m.v. bedriver næringsvirk-
somhed i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19 Spm. om at kommentere og vurdere konsekvenserne, hvis det generelt
bestemmes, at deltagelse i et dansk skattetransparent selskab medfører
fast driftssted i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar her-
på
20 Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-18 fra Forsikring &
Pension, Dansk Industri, Finans Danmark, Dansk Erhverv og DVCA,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21 Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have, hvis § 14 udgår af lovfor-
slaget, og overvejelser om at udskyde behandlingen af denne del af
lovforslaget til næste folketingsår, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
8
22 Spm. om, hvornår ministeren og Skatteministeriet blev klar over, at
den nye metode til fastsættelse af brændstofforbrug for visse biler ville
medføre et øget skatteprovenu, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
23 Spm. om at redegøre for, om der har været bevidst snyd med det op-
lyste brændstofforbrug, således at biler har fremstået med et lavere
brændstofforbrug, end hvad brændstofforbruget reelt har været, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
24 Spm. om at redegøre for og uddybe, på hvilket grundlag ministeren
konkluderer, at »(…) der ikke er grundlag for at formode, at der har
været snydt bevidst med det oplyste brændstofforbrug (…)«, til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
25 Spm. om, hvad regeringens holdning er i spørgsmålet, hvor Europa-
Parlamentet den 19. april 2018 vedtog en ændring af typegodkendel-
sesforordningen, der udvider mulighederne for stikprøvekontrol, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
26 Spm. om at opstille nogle eksempler, der viser betydningen af indfø-
relsen af WLTP-metoden til måling af brændstofforbrug frem for den
nuværende NECD-metode, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
27 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag om deling af lovforsla-
get, hvorved den del af lovforslaget, som vedrører justering af reglerne
vedrørende fast driftssted udskilles i et selvstændigt lovforslag, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
28 Spm. om, hvad årsagen er til Finanstilsynets ændring af bekendtgørel-
sen om fusion af en andelskasse med et andet pengeinstitut, til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
29 Spm. om at oplyse de provenumæssige konsekvenser af den EU-retli-
ge tilpasning af beskatning af ikkehjemmehørende pensionsinstitutters
investeringer i fast ejendom, fra skatteministeren, og ministerens svar
herpå
30 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at den EU-
retlige tilpasning af beskatning af ikkehjemmehørende pensionsinsti-
tutters investeringer i fast ejendom får kortest mulig tilbagevirkende
kraft, fra skatteministeren, og ministerens svar herpå
31 Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/5-18 fra KPMG Acor
Tax, til skatteministeren
32 Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/5-18 fra KPMG Acor
Tax, til skatteministeren
33 Spm. om, hvilken dato man i Skatteministeriet blev klar over, at over-
gangen til WLTP-målemetoden ville kunne medføre et øget afgifts-
provenu for visse biler, til skatteministeren
9