L 1 - svar på spm. 45 om ministeren vil vurdere finansoplægget fra Alternativet ud fra dets effekter på de offentlige finanser, fra finansministeren

Bilag 1 25. maj 2018
Vurdering af initiativer i Alternativets udspil til en finanslov for 2018-2021
1 Med mindre andet er angivet i udspillet, En fremtid i Balance, forudsættes det, at udgifterne fordeles ligeligt over årene 2018-2021. ”-”= ikke muligt at vurdere. Det bemærkes herudover, at
udgiftsskønnene vedr. skatte- og afgiftsinitiativer som udgangspunkt opregnet er til 2018-niveau med forventningen til væksten i nominel BNP fra Danmarks Konvergensprogram april
2018 og afrundet til nærmeste 50 mio. kr., medmindre andet er angivet. Opregningen er foretaget med udgangspunkt i udgiftsskønnet for 2017 i svar på FIU alm. del spørgsmål 90 af 3.
november 2016. Ved de initiativer, hvor der er tale om en afsat pulje, er der ikke foretaget en niveauopregning.
Tabel 1
Vurdering af konkrete initiativer i Alternativets udspil til finanslov for 2018-2021
Prioritering
Udgiftsskøn i udspillet i
2018 (angivet i udspil-
let)
FMs vurdering af ud-
giftsskøn i 2018 (hvis
muligt).1 Bemærkninger til vurdering af udgifterne
Den økonomiske bundlinje
1. Internet til alle 220 mio. kr. -
Regeringen har en målsætning om, at alle skal have adgang til bredbånd med en hastighed på mindst 100/30 Mbit/s i 2020. I Dan-
mark er udrulningen af bredbånd som udgangspunkt markedsbaseret. Regeringen har løbende afsat midler til at understøtte mar-
kedsudrulningen, bl.a. er der afsat ca. 320 mio. kr. i 2016-2019 til bredbåndspuljen, som giver tilskud til lokale bredbåndsprojekter.
Regeringens bredbåndsmålsætning er i dag opfyldt for knapt 90 pct. af alle boliger og virksomheder. Det er vanskeligt at estimere
udgiften til at sikre internet til alle. Udgiften afhænger bl.a. af, hvilken hastighed der forstås ved en ”god og stabil” internetforbindel-
se. Herudover er der stor usikkerhed forbundet med at estimere udgiften til at sikre dækning af en eventuel restgruppe i 2020, bl.a.
fordi man ikke ved, hvilke adresser der vil indgå i restgruppen. Det vurderes imidlertid, at selv hvis en eventuel restgruppe i 2020 fx
kun udgør få procent af alle boliger og virksomheder, vil udgiften, såfremt staten skulle sikre dækning af disse adresser, udgøre
flere mia. kr.
2. Flere investeringer i uddannelse 2.775 mio. kr. 2.775 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 2.775 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund.
Det bemærkes, at uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturmini-
steriet fra 2016 på lige fod med andre statslige institutioner er underlagt et omprioriteringsbidrag på 2 pct.
Finansudvalget 2017-18
L 1 endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Side 2 af 11
3. Afskaf fremdriftsreformen 800 mio. kr.
500 mio. kr.
(1.000 mio. kr. fuldt
indfaset)
Der blev ved indgåelse af Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse i 2013 lagt til grund, at initiativer i
aftalen vedr. fremdrift og forbedringer af studietiden (fremdriftsreformen) ville forbedre de offentlige finanser med ca. 500 mio. kr. i
2018 stigende til omkring 1 mia. kr. i 2020 efter tilbageløb og adfærd. Dette er lagt til grund for udgiftsskønnet. De økonomiske
konsekvenser ifm. en eventuel tilbagerulning vil skulle genberegnes på baggrund af nye skøn for aktivitet mv.
4. Højere tilskud til erhvervsuddannel-
serne
200 mio. kr. 200 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der i perioden 2018-2021 afsættes 200 mio. kr. årligt til løft af erhvervsuddannelserne. Det angivne udgifts-
skøn er lagt til grund for vurderingen. Det bemærkes hertil, at regeringen på finansloven for 2018 har videreført og forhøjet kvali-
tetsudviklingspuljen til erhvervsuddannelserne. Kvalitetsudviklingspuljen udgør i alt 170 mio. kr. i 2018 og har til formål at sikre høj
kvalitet i erhvervsuddannelserne bl.a. ved at understøtte erhvervsskolernes fortsatte arbejde med at implementere erhvervsuddan-
nelsesreformen. Desuden er der afsat 5 mio. kr. i 2018 med henblik på at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne.
I udgiftsskønnet er der lagt til grund, at forslaget er neutralt for uddannelsesaktiviteten, jf. også ad 11 i svar på FiU nr. 90 (alm. del)
af 3. november 2016.
5. Styrkelse af højskoler 30 mio. kr. 30 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 30 mio. kr. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen, da det er muligt at afsætte
30 mio. kr. til højskolerne. Det bemærkes, at det ikke er angivet, hvorvidt det er det aktivitetsbaserede tilskud eller grundtilskuddet,
der skal øges, hvorfor det ikke er muligt at foretage en nærmere vurdering.
6. Styrkelse af grundforskning og fri
forskning
375 mio. kr. 375 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 375 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det er lagt til grund,
at der er tale om tilførsel af midler, der ligger udover forskningsmålsætningen.
Det bemærkes, at der på finansloven for 2018 er afsat 16,5 mia. kr. til statslig forskning i 2018, hvilket giver et samlet offentligt
forskningsbudget på 22,2 mia. kr. i 2018.
7. Sænk skatten på arbejde for de
lavestlønnede
4.600 mio. kr. 2.600 mio. kr. Se ad 7 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
8. Flere ressourcer til SKAT til be-
kæmpelse af bl.a. skattefejl, skatte
fusk og skattely
600 mio. kr. 600 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 600 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Det bemærkes, at regeringen over de sidste to år har prioriteret mere end 10 mia. kr. til genopretning af skattevæsenet. Dertil har
regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget i efteråret 2017 indgået Aftale om styrket kontrol og vejledning. Med aftalen
prioriteres der 480 mio. kr. til en styrket kontrol- og vejledningsindsats på skatteområdet i 2018-2021. Herudover er der på finanslo-
ven for 2018 afsat 120 mio. kr. i 2018-2021 til en styrket toldkontrol.
9. Styrk Fonden for Entreprenørskab 10 mio. kr. 5 mio. kr.
Der er på finansloven for 2018 afsat 25 mio. kr. i 2018 til at videreføre Fonden for Entreprenørskab. Alternativet ønsker at øge
bevillingen til Fonden for Entreprenørskab, så den udgør 30 mio. kr. årligt. I 2018 er der derfor behov for at øge bevillingen med 5
mio. kr. og potentielt 30 mio. kr. årligt i 2019 og frem. Udgiften vil skulle ses i sammenhæng med udmøntningen af midler fra forsk-
ningsreserven.
10. Alternativets iværksætterpakke 505 mio. kr. 540 mio. kr.
Skatteinitiativer i Alternativets iværksætterpakke skønnes at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 200 mio. kr.
opregnet til 2018-priser. For udgiftspolitiske forslag lægges de merudgifter til grund, som anføres i udspillet.
Se ad 14 i svar på FIU nr. 90 alm. del af 3. november 2016.
11. Et substantielt løft til finansministe-
riets regnemodeller
5 mio. kr. 5 mio. kr. Alternativet foreslår, at der afsættes 5 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
12. Meningsfuld statistik 20,4 mio. kr. 20,4 mio. kr. Alternativet foreslår, at der afsættes 20,4 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
13. Skat på finansielle transaktioner - 6.500 mio. kr. - Se ad 1 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
14. Boligskat -3.950 mio. kr. -1.250 mio. kr. Se ad 2 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Side 3 af 11
15. Formueskat -1.700 mio. kr. -1.750 mio. kr. Se ad 4 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
16. Progressiv arveafgift -1.300 mia. kr. -800 mio. kr. Se ad 5 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
17. Drop nye skattefordele for familie-
ejede virksomheder
-925 mio. kr. -850 mio. kr.
Med vedtagelsen af Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved
generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer mv.) er det besluttet at nedsætte
satsen for bo- og gaveafgiften fx i forbindelse med overdragelse af en erhvervsvirksomhed med succession fra far til søn. Mindre-
provenuet herved er i 2018 skønnet til at udgøre 800 mio. kr. (2016-niveau). Opregnet til 2018-niveau udgør mindreprovenuet i
2018 ca. 850 mio. kr. og samlet over perioden 2018-21 udgør det skønnede mindreprovenu i 2018-niveau ca. 4,0 mia. kr. Se ad 6 i
svar på FIU nr. 90 alm del af 3. november 2016 for yderligere.
Den sociale bundlinje
18. Et Sammenhængende Danmark 500 mio. kr. -
Det er ikke muligt at lave en samlet vurdering af udgifterne til ’Et sammenhængende Danmark’. Vurderingen af initiativerne fremgår
nedenfor. En række af initiativerne indgår også under den økonomiske bundlinje.
- Center for Kommunal udvikling: Alternativet foreslår, at der afsættes 10 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for
vurderingen. Det bemærkes, at regeringen allerede har afsat 12 mio. kr. årligt fra 2018 og frem til Benchmarkingenheden, der
systematisk skal arbejde med benchmarking af kommuner og regioners opgaveløsning, herunder på institutionsniveau.
- Lokale aktionsgrupper (LAG): Alternativet foreslår, at der afsættes 27 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for
vurderingen.
- Grønne ildsjæle: Alternativet foreslår, at der afsættes 48 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Det bemærkes, at Alternativet opgør udgifterne til 50 mio. kr. årligt i udspillet ”Et Sammenhængende Danmark”.
- Cyklisme: Der har tidligere været afsat midler til cykelpuljer i regi af hhv. forligskredsen bag aftale om bedre og billigere kollektiv
trafik og forligskredsen bag aftale om en grøn transportpolitik. Senest besluttede forligskredsen bag aftale om bedre og billigere
kollektiv trafik (S, DF, RV, SF og EL) i 2017 at afsætte 100 mio. kr. til en cykelpulje i 2017 (2017-pl). Status for puljerne i begge
forligskredse er, at de er fuldt udmøntede. Der er ikke herudover afsat en årlig cykelpulje. Det er ikke klart, hvilken pulje Alternativet
henviser til i deres forslag om at gøre den nuværende cykelpulje permanent fra 2020 og frem. På den baggrund er der ikke anslået
en udgift ved at gøre puljen permanent. Alternativets angivne udgiftsskøn kan lægges til grund.
- Højskoler: Se bemærkninger til initiativ 5.
- Internet til alle: Se bemærkninger til initiativ 1.
- Naturbetjente: Alternativet foreslår, at der afsættes 6 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
- Nedrivningspuljen: I aftale om en vækstpakke af juni 2014 blev der afsat en årlig pulje i perioden 2016-2020 på 55,0 mio. kr. (2014-
pl) til nedrivningspuljer. Udgiften ved Alternativets forslag om at forhøje puljen til det oprindelige niveau kan anslås til 153 mio. kr. i
2018-2020 ved at opskrive den oprindelige pulje på 200 mio. kr. (2014-pl) til 2018-pl. En videreførsel af puljen til 2021 vil medføre
udgifter på ca. 210 mio. kr. (2018-pl), da puljen på nuværende tidspunkt udløber i 2020.
19. Trafikal ligestilling 186 mio. kr. 233 mio. kr.
Alternativet foreslår at investere 186 mio. kr. årligt i trafikal ligestilling i form af et landevejsprincip. I 2015 fremlagde Økonomi- og
Indenrigsministeriet en rapport, hvor de offentlige udgifter ved et landevejsprincip var opgjort til ca. 185 mio. kr. Beregningerne
inkluderede ikke færgeruten til Fanø. Efterfølgende er det estimeret, at et fuldt landevejsprincip inkl. færgeruten til Fanø ville beløbe
sig til 226 mio. kr. årligt (2017-pl). Der skønnes således at være tale om en udgift på ca. 233 mio. kr. i 2018-pl. Dette indebærer en
Side 4 af 11
finansieringsmanko i Alternativets forslag på ca. 47 mio. kr. i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets oprindelige estimat inkl.
Fanø.
Regeringen har allerede afsat midler fra 2016 og frem til en gradvis indfasning af et fuldt landevejsprincip undtaget hovedsæsonen.
I forbindelse med ordningens etablering var der bred politisk enighed om den samlede model for udmøntningen af et landevejsprin-
cip, herunder at der i denne model indgår en grundpris på 20 kr. pr. passagerreturbillet i de tekniske beregninger af tilskudsbehovet.
20. Investeringer i bedre børnehave og
vuggestuer
2.650 mio. kr. -
Alternativet afsætter 10,6 mia. kr. over fire år svarende til 2.650 mio. kr. årligt til forslaget. Det er muligt at anvende ca. 2,7 mia. kr.
årligt til et løft i antallet af ansatte i daginstitutionerne, men det er ikke muligt på det foreliggende statistiske grundlag at vurdere
merudgifterne ved de konkrete initiativer.
Det er ikke muligt at udarbejde et konkret skøn for udgifterne ved forslaget om indførelse af minimumsnormeringer ved faste grup-
pestørrelser, herunder normeringskrav over dagen på det foreliggende statistiske grundlag.
Det bemærkes herudover, at den passende normering i det enkelte dagtilbud afhænger af en lang række lokale forhold, som kræver
kendskab til fx børnegruppen, det pædagogiske personales kompetencer og de rammer, som pasningen foregår i. Afvejningen af
disse hensyn sker i kommunerne.
21. National strategi for mental trivsel 5 mio. kr. 5 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 5 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det er dog ikke
angivet i udspillet, hvilken karakter de påtænkte initiativer i en strategi mod psykisk vold forventes at antage, hvorfor en nærmere
vurdering af udgiftsskønnet ikke er mulig.
Det bemærkes, at der med satspuljeaftalen for 2018-2021 er afsat 397,5 mio. kr. til løft af psykiatrien, især børne- og ungdomspsy-
kiatrien.
22. Handlingsplan for forbyggende
indsats mod psykisk vold
18 mio. kr. 18 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 18 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det er dog ikke
angivet i udspillet, hvilken karakter de påtænkte initiativer i en handlingsplan mod psykisk vold forventes at antage, hvorfor en
nærmere vurdering af udgiftsskønnet ikke er mulig.
23. Stærkere civilsamfund gennem
peer-projekter
25 mio. kr. 25 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 18 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det er dog ikke
angivet i udspillet, hvilken karakter de påtænkte initiativer for et stærkere civilsamfund gennem peer-projekter forventes at antage,
hvorfor en nærmere vurdering af udgiftsskønnet ikke er mulig.
Det bemærkes, at der med satspuljeaftalen på psykiatriområdet for 2014-2017 er afsat 35 mio. kr. til at udvikle og afprøve tre peer-
støtte-modeller til mennesker med psykiske vanskeligheder. Evaluering af initiativet er ved at blive udarbejdet.
24. Kulturmilliard 1.000 mio.kr. 1.000 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 1 mia. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Der er ikke angivet en nærmere udmøntning af puljen, hvorfor det ikke er muligt at foretage en nærmere vurdering af initiativet.
25. Tilbagerulle besparelse på KVINFO 3,5 mio. kr. 0 mio. kr.
Det er biblioteksopgaven (inkl. bevilling), der er flyttet fra KVINFO til Det Kgl. Bibliotek. Kulturministeriet har på baggrund af KVIN-
FOs bestyrelsesgodkendte budget for 2017 opgjort, at KVINFOs udgifter til biblioteksdrift udgør 3,4 mio. kr. årligt (2018-pl), mens
udgifterne til videnscentret udgør 3,5 mio. kr. årligt (2018-pl). De 3,4 mio. kr. til biblioteksdrift blev overført til Det Kgl. Bibliotek. En
tilbagerulning vil medføre, at der overføres bevilling fra Det Kgl. Bibliotek til KVINFO, hvorfor det ikke vil have udgiftsmæssige
konsekvenser samlet set. Såfremt der skal ydes flere midler til driften af KVINFO (dvs. videncentret), er der tale om nye midler.
26. Kvindemuseet i Aarhus 1 mio. kr. 1 mio. kr.
Kvindemuseet modtog i årene 2014-2016 et særskilt tilskud på 1 mio. kr. årligt til forskning og formidling sfa. Aftale om finansloven
for 2013. Vurderingen tager udgangspunkt i, at bevillingen på finansloven genetableres.
Det bemærkes, at museet fortsat modtager tilskud som statsanerkendt museum. Den statslige støtte til museerne i Århus er udlagt
til kommunen i medfør af kommunens kulturaftale med Kulturministeriet, og kommunen kan vælge at omprioritere mellem de for-
skellige modtagere. I 2018 modtager museet 1,1 mio. kr. i støtte fra de statslige midler, hvilket svarer til, hvad museet ville have
modtaget i direkte støtte.
Side 5 af 11
2 Det er uklart, om midlerne på 350 mio. kr. årligt antages anvendt til bandeudspillet. Det er alene vurderet, om legalisering af cannabis bidrager til en indtægt på 350 mio. kr.
3 Der ligges til grund, at Alternativet forventer en indtægt på 18,4 mia. kr. i 2018-2021.
27. Støtte til kritisk journalistik (Dan-
watch)
5 mio. kr. 5 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 5 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Fonden Danwatch modtog i 2017 ca. 1,0 mio. kr. i redaktionel produktionsstøtte. Fonden har fået tilsagn om et tilskud på ca. 1,3
mio. kr. i 2018. Fonden Danwatch har endvidere fået tilsagn fra Medienævnet om et tilskud på i alt ca. 1,4 mio. kr. til udvikling af
danwatch.dk i perioden 2016-2019. Beløbet er givet samlet for hele perioden.
Fonden Danwatch modtog i 2017 ca. 67.000 kr. i udlodningsmidler til almennyttige formål (ca. 8.000 kr. fra projektpuljen til almen-
nyttige formål og ca. 59.000 kr. fra driftspuljen til almennyttige formål). Driftstilskuddet forventes videreført i 2018, såfremt Danwatch
fortsat opfylder støttekriterierne. Projektilskuddet vil muligvis bortfalde som følge af revideringen af støttekriterier for projektpuljen i
forbindelse med den nye udlodningslov.
Danwatch fik derudover i 2013 bevilliget 5 mio. kr. fra Danidas CSR-pulje til et treårigt projekt, En styrket vagthund, der deler sin
viden og skaber nuanceret debat.
Yderligere har fonden modtaget 5 mio. kr. fra Danidas CSR-pulje i 2015 for en treårig periode med virkning fra december 2015 med
fokus på værdikæder i fødevaresektoren. Der har ikke været afsat midler til CSR-puljen siden 2015. Derudover har Danwatch over
årene fået en række bevillinger fra Danida Oplysningsbevilling og har fortsat mulighed for at søge støtte herfra (i 2009-2018 udgjor-
de støtten samlet knap 2,5 mio. kr.). Oplysningsudvalget skærpede med virkning fra den 9. april 2018 reglerne for, hvad de støtter
fremover . Bl.a. skal der være mindst 25 pct. anden finansiering (ikke egenfinansiering), hvilket stiller krav til partnerskaber.
Danwatch har tidligere modtaget støtte fra ’Civilsamfund i Udvikling’. Danwatch kan ikke længere modtage midler fra CISU, da de
gældende retningslinjer for CISU eksplicit udelukker erhvervsdrivende fonde.
28. Alternativets hjemløseudspil: ”Et
Alternativ til gaden”
133 mio. kr. 133 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 133 mio. kr. årligt til hjemløseområdet. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Det er dog ikke muligt at foretage en konkret vurdering af Alternativets forslag, da det nærmere indhold af flere af forslagene ikke er
præciseret tilstrækkeligt til at opstille et udgiftsskøn af foreslåede prioriteringer.
Det bemærkes dog, at Alternativet sammen med de øvrige partier bag satspuljeaftalen på børne- og socialområdet for 2018-2021
har afsat 154 mio. kr. i perioden 2018-2021 til Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed. Handlingsplanen består af 10 delinitia-
tiver, hvoraf flere har ligheder med ordninger foreslået i Et Alternativ til gaden.
29. Alternativets bandeudspil: ”Et
Alternativ til bandelivet”
101 mio. kr. 101 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 101 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
De konkrete initiativer i Alternativets udspil, En Fremtid i Balance, indeholder ikke konkrete beskrivelser af initiativer eller udgifter,
hvorfor en yderligere vurdering af udgiftsskønnet ikke er mulig.
30. Legalisering af cannabis 0 (-350) mio. kr.2
-
Det har ikke umiddelbart været muligt at beregne de provenumæssige konsekvenser af Alternativets forslag om legalisering af
cannabis, idet der ikke er data tilgængeligt, der kan danne grundlag for et sådan skøn.
Det bemærkes, at brug af cannabis som rusmiddel er forbundet med risiko for alvorlige skadevirkninger og forbuddet mod cannabis
som rusmiddel antages at bidrage væsentligt til forebyggelsesindsatsen.
31. Kontanthjælp uden modkrav 0 (-4.600 mio. kr.)3
-
Det vurderes ikke muligt at beregne udgiften ved at fjerne alle rådighedskrav og andre former for modkrav for kontanthjælpsmodta-
gere, da det vil udgøre en så betydelig ændring af det nuværende ydelsessystem, at de eksisterende erfaringer vil have begrænset
validitet. Der eksisterer således ikke tilstrækkelig sikker viden om, hvad konsekvensen af at fjerne alle rådighedskrav og andre
former for modkrav vil være. En fjernelse af rådighedskravene må dog forventes at have betydelige konsekvenser for fx tilgangen til
Side 6 af 11
4 Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
5 Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
6 Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
7 Udgiften angives i udspillet til 0,3 mia. kr. i 2018, 0,6 mia. kr. i 2019, 0,9 mia. kr. i 2020 og 1,2 mia. kr. i 2021.
og afgangen fra kontanthjælpssystemet, da det bliver mere attraktivt at modtage kontanthjælp, når der ikke er modkrav, jf. svar på
FIU nr. 234 (alm. del) af 13. april 2016.
32. Fjern kontanthjælpsloftet 412,5 mio. kr. 400 mio. kr.4
Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen blev indført som led i Jobreform fase 1. I forbindelse med Jobreform fase 1 blev kontant-
hjælpsloftet skønnet at medføre et provenu i størrelsesordenen af 0,4 mia. kr. årligt efter skat og tilbageløb og 225-timerreglen 0,1
mia. kr. årligt efter skat og tilbageløb. Vurderingen tager udgangspunkt i de beregninger, der blev foretaget ifm. indbudgetteringen
af Jobreform fase 1. Det forudsættes således, at der vil være de samme udgifter ved at fjerne kontanthjælpsloftet og 225-timers
reglen, som der vurderedes at være i mindreudgifter ved indførelsen.
Der foreligger ikke et opdateret skøn over de samlede økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Dog
må det forventes, at et opdateret skøn for udgifterne forbundet med at tilbagerulle kontanthjælpsloft og 225-timersregelen, vil være
højere end tidligere lagt til grund, da flere end forudsat rammes af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, jf. svar på BEU nr. 337
(alm. del) af 7. marts 2017.
Det bemærkes i relation til forslaget, at ydelsesstigninger i kontanthjælpssystemet isoleret set mindsker tilskyndelsen til at finde
beskæftigelse. Det vurderes således at have negative konsekvenser for beskæftigelsen og de offentlige finanser at afskaffe kon-
tanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Omvendt vil forslaget reducere indkomstforskelle og antallet af personer i lavindkomstgrup-
pen.
33. Ophæv 225-timersreglen 103,75 mio. kr. 100 mio. kr.5
Se initiativ 32.
34. Drop integrationsydelsen 440 mio. kr. 700 mio. kr.6
I aftaleøkonomien ved indførelsen af integrationsydelse og optjening af folkepension medførte initiativerne et provenu på 0,6 mia.
kr. i 2018, der blev afsat til en reserve til Jobreformens fase II sammen med provenuet fra Jobreformens fase I. Reserven er ud-
møntet i forbindelse med Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af februar 2018.
Der er foretaget en genberegning af udgifterne forbundet med isoleret set at fjerne integrationsydelsen senest i forbindelse med
svar på BEU nr. 502 (alm. del). Merudgifterne ved afskaffelse af integrationsydelsen er her skønnet til godt 0,7 mia. kr. i 2018.
Der er ikke foretaget et nyt skøn for den samlede udgift forbundet med at afskaffe kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrati-
onsydelse, og skønnet over provenuet ved afskaffelse af integrationsydelsen tager således ikke højde for eventuelt samspil med
forslag 32 og 33.
Det bemærkes i relation til forslaget, at ydelsesstigninger i kontanthjælpssystemet isoleret set mindsker tilskyndelsen til at finde
beskæftigelse. Det vurderes således at have negative konsekvenser for beskæftigelsen og de offentlige finanser at afskaffe integra-
tionsydelsen. Samtidig kan en afskaffelse af integrationsydelse ændre indrejsemønstre og dermed medføre øget indvandring til
Danmark. Omvendt vil forslaget reducere indkomstforskelle og antallet af personer i lavindkomstgruppen.
35. Stop satsreguleringens udhuling af
overførselsindkomster
300 mio. kr.7
305 mio. kr.
Beregningen er baseret på en opgørelse af de samlede overførsler, der ligger til grund for satspuljen. Dvs. såvel skattepligtige som
ikke-skattepligtige overførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten. I opgørelsen fremskrives overførslerne frem til 2021
med hhv. den gældende sats for regulering samt en sats, hvor der er set bort fra fradraget til satspuljen. Forskellen er herefter
Side 7 af 11
tilbagediskonteret til 2018-niveau med udgangspunkt i den gældende sats. I fremskrivningen er der endvidere taget højde for den
forventede udvikling i befolkningssammensætningen. For så vidt angår den skattepligtige del af overførslerne er der i beregningen
taget højde for den afledte virkning på indkomstskatter og boligstøtte.
Fradraget til satspuljen skønnes at være på 0,2 pct.-point i 2018 og 0,3 pct.-point i efterfølgende år. Annullering af fradraget til
satspuljen ved opgørelse af satsreguleringsprocenten svarer således til en forhøjelse af overførslerne med 0,20 pct. i 2018, 0,49
pct. i 2019, 0,79 pct. i 2020 og 1,09 pct. i 2021. Det svarer til en forhøjelse af overførselsindkomsterne med ½ mia. kr. i 2018, 1,3
mia. kr. i 2019, 2 mia. kr. i 2020 og 3,1 mia. kr. i 2021 opgjort i 2018-niveau.
Saldovirkningen af en sådan forhøjelse af overførselsindkomsterne skønnes at udgøre 305 mio. kr. i 2018, 755 mio. kr. i 2019,
1.190 mio. kr. i 2020 og 1.835 mio. kr. i 2020 opgjort efter skat, afledt virkning på boligstøtte, tilbageløb og adfærd i 2018-niveau.
Den heri indregnede afledte adfærdsvirkning kan henføres til en forventet negativ virkning på arbejdsudbuddet på godt 200 fuld-
tidspersoner i 2018 stigende til knap 1.300 fuldtidspersoner i 2021. Den negative arbejdsudbudsvirkning kan i langt overvejende
grad henføres til en lavere forventet deltagelse som følge af at forskelsbeløbet mellem beskæftigelse og overførselsindkomst
mindskes med forslaget.
Forslaget skønnes at bidrage til en reduktion i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med knap 0,01 pct.-point i 2018
stigende til 0,04 pct.-point i 2021.
36. Fordobling af den grønne check 3.700 mio. kr. 4.170 mio. kr.
Det er forudsat, at forslaget indebærer en fordobling af alle satser for grøn check, samt at fordoblingen sker i forhold til de satser,
der var gældende før reduktionen af satserne i forbindelse med finansiering af PSO-aftalen fra 2016. Sidstnævnte fordi det stemmer
bedst med de satser, Alternativet selv angiver i forslaget. Da forslaget (til forskel fra Alternativets FFL17) er fremsat efter PSO-
aftalen, er det lagt til grund, at reduktionen af den grønne check i medfør af PSO-aftalen annulleres med forslaget. Det gør forslaget
dyrere end ved vurderingen af det tilsvarende forslag fra Alternativet i udspillet til FL17.
Den grønne check er nominelt fastholdt, hvorfor udgifterne til en fordobling vil være aftagende overtid, når denne opgøres i 2018-
niveau. Således aftager saldovirkningen gradvist fra knap 4,2 mia. kr. i 2018 til 3,9 mia. kr. i 2021.
Den anførte saldovirkning er opgjort efter tilbageløb og adfærd, hvor adfærden kan henføres til en forventet negativ arbejdsudbuds-
virkning svarende til godt 2.300 fuldtidspersoner. Forslaget skønnes at bidrage til en reduktion i indkomstforskellene svarende til en
reduktion i Gini-koefficienten med 0,15 pct.-point.
37. Højere afgifter på tobak -1.640 mio. kr. 100 mio. kr. Se ad 25 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
38. Genindfør sodavandsafgiften -600 mio. kr. -300 mio. kr. Se ad 26 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
39. Tillidsdelegation til frisættelse i det
offentlige
10 mio. kr. 10 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 10 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det er dog ikke
angivet, hvilket konkrete opgaver en tillidsdelegation påtænkes, hvorfor en yderligere vurdering af udgiftsskønnet ikke er mulig.
40. Danmark skal tage 2000 kvote-
flygtninge
62 mio. kr. 250 mio. kr.
Alternativet afsætter i gennemsnit ca. 62 mio. kr. årligt til at modtage 2.000 kvoteflygtninge årligt. Finansministeriets beregninger
ved at tage 2.000 kvoteflygtninge årligt viser, at der vil være offentlige udgifter på ca. 200 mio. kr. i 2018 efter tilbageløb og adfærd.
De årlige udgifter ved at tage 2.000 kvoteflygtninge årligt vil være stigende fra 2018 til 2021, da antallet af kvoteflygtninge i Dan-
mark vil akkumulere. Se også svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
41. Hæv udviklingsbistanden til 1 pct.
af BNI
7.025 mio. kr. 6.846 mio. kr.
Det skønnes, at en stigning i udviklingsbistanden til 1 pct. af BNI i 2018 vil medføre merudgifter på 6.846 mio. kr. Skønnet er på
baggrund af Konvergensprogram fra april 2018. Ændringer i skønnet for BNI mv. vil ændre på udgiftsskønnet.
42. Tag ikke asyludgifter i Danmark fra
udviklingsbistanden
825 mio. kr. 965 mio. kr.
På finansloven for 2018 er der budgetteret med, at de DAC-rapporterbare udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark i 2018 vil
udgøre 965,3 mio. kr. Hvis udgifterne ikke skal opgøres som udviklingsbistand, vil det alt andet lige kræve en tilførsel af 965 mio. kr.
til udviklingsbistanden under § 6.3 for at opretholde regeringens målsætning om, at udviklingsbistanden skal udgøre 0,7 pct. af BNI.
Side 8 af 11
8 Udgiften skal ses i sammenhæng med et forslag om at udskyde tilbagebetalingstiden på Storebæltsbroen i tre år.
Den grønne bundlinje
43. Hæv klimabistanden til udviklings-
landene
2.500 mio. kr. 2.500 mio. kr. Alternativet afsætter i forslaget 2.500 mio. kr. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
44. Grøn omstilling af landbruget 1.000 mio. kr. 1.000 mio. kr.
Alternativet har i udspillet ’Bæredygtigt Landbrug’ ikkespecificeret økonomien på konkrete initiativer. Det er derfor ikke muligt, at
vurdere udgiftskønnet nærmere. Det er dog muligt at afsætte 1 mia. kr. til landbruget, hvilket er lagt til grund for udgiftsskønnet.
45. Styrket forskning i økologi og bæ-
redygtigt landbrug
150 mio. kr. 150 mio. kr.
Alternativet ønsker at afsætte yderligere 150 mio. kr. årligt til forskning i økologi og bæredygtigt landbrug. Det er lagt til grund for
vurderingen, at dette gøres gennem en forhøjelse af bevillingen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) på 150
mio. kr. årligt. Det er lagt til grund, at der er tale om tilførsel af midler, der ligger udover forskningsmålsætningen.
Det bemærkes, at GUDP har en samlet bevilling på 209,9 mio. kr. i 2018 og 185,9 mio. kr. årligt i 2019-21. Ifm. fordeling af forsk-
ningsreserven for 2018 er GUDP’s bevilling forhøjet med 25 mio. kr. i 2018, øremærket til økologiforskning med fokus på at forøge
produktiviteten i økologierhvervet.
46. Omstilling til økologi i offentlige
køkkener
30 mio. kr. 30 mio. kr.
Alternativet foreslår at afsætte 30 mio. kr. årligt til en pilotordning med en omlægningspulje, som kan søges af kommunale, regiona-
le og statslige institutioner. Alternativets udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
Køkkenomstillingsprojekter for professionelle køkkener sker gennem Fonden for Økologisk Landbrug (FØL), som ligeledes har
indsatser inden for eksportfremme og vidensopbygning inden for økologi.
47. Sænk moms på frugt og grønt 1.800 mio. kr. 1.650 mio. kr. Se ad 51 i svar på FIU alm. del spørgsmål 90 af 3. november 2016.
48. Fjern afgifter på elbiler 650 mio. kr. 100 mio. kr.
Mindreprovenuet (efter tilbageløb og adfærd) af forslaget skønnes til 100 mio. kr. i 2018, 150 mio. kr. i 2019, 200 mio. kr. i 2020 og
400 mio. kr. i 2021, jf. svar på SAU-spørgsmål nr. 362 af 19. april 2018.
49. Forsøg med roadpricing 25 mio. kr. 25 mio. kr. Se ad 42 i svar på FIU alm. del spørgsmål 90 af 3. november 2016
50. Fuldbilsrabat og gratis elbiler over
Storebælt
0 mio. kr.8
-
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer samlet set, at Alternativets forslag om at nedsætte taksterne for 'fyldte biler' og at
afskaffe taksterne for elbiler ikke er hensigtsmæssig. Forslaget vurderes at medføre uhensigtsmæssigheder. Det skyldes, at Alter-
nativets forslag om halv pris for køretøjer, hvor alle siddepladser er i brug, ville kræve, at relevante køretøjer skal ekspederes
manuelt i Storebælts betalingsanlæg. Det ville medføre en væsentligt lavere kapacitet i betalingsanlægget, ventetider ved passage
og risiko for kødannelser.
En særlig takst for elbiler – i Alternativets forslag gratis passage – kan i praksis umiddelbart kun lade sig gøre, hvis elbilen er tilknyt-
tet en BroBizz eller en nummerplade med en aftale om ‘nul opkrævning’. Forslaget vil også medføre et administrativt arbejde for
A/S Storebælt i form af en manuel efterbehandling af alle transaktioner for de tilmeldte elbiler med henblik på at kontrollere anven-
delsen. Såfremt forslagene blev gennemført, ville det i et vist omfang reducere A/S Storebælts indtjening og dermed evnen til at
betale udbytte.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ikke på det foreliggende grundlag kunnet vurdere de nærmere økonomiske konse-
kvenser ved forslaget.
51. Flere midler til energiforskning,
herunder EUDP
1.500 mio. kr. 1.500 mio. kr.
Alternativet foreslår at øge støtten til energiforskning, herunder EUDP med 6 mia. kr. fra 2018-2021. Det angivne udgiftsskøn, er
lagt til grund i vurderingen. Det er lagt til grund, at der er tale om tilførsel af midler, der ligger udover forskningsmålsætningen.
Det bemærkes, at der på finansloven for 2018 allerede er afsat ca. 400 mio. kr. til EUDP i 2018.
Side 9 af 11
9 I den forklarende tekst fremgår et andet beløb (52,5 mio. kr. årligt). Det er forudsat, at der henvises til 52 mio. kr. årligt (208 mio. kr. i 2018-2021), som er angivet i overskriften s. 14 i
udspillet.
10 Det angives, at puljen finansieres som led i Alternativets iværksætterpakke. Der tages udgangspunkt i en vurdering af udgiftsskønnet på 50 mio. kr. årligt.
52. Flere midler til miljøforskning
(MUDP)
150 mio. kr. 150 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes 150 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det er lagt til
grund, at der er tale om tilførsel af midler, der ligger udover forskningsmålsætningen.
Det bemærkes, at der på finansloven for 2018 allerede er afsat 64 mio. kr. i 2018 til MUDP.
53. Varmepumper 240 mio. kr. 240 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes en pulje på 240 mio. kr. om året fra 2018-2021 til implementering af varmepumper. Det er ikke
specificeret nærmere, hvordan puljen konkret skal udmøntes. Det forudsættes derfor, at puljen afsættes som en selvstændig pulje,
udover hvad der er afsat til fremme af varmepumper.
54. Geotermi 300 mio. kr. 287,7 mio. kr.
Alternativet foreslår, at der afsættes en pulje til underskudsgaranti på 300 mio. kr. årligt til geotermi-boringer.
På finansloven for 2018 er der afsat en nettoudgiftsbevilling på 12,3 mio. fra 2018-2021 til national ordning for geotermi, der har
karakter af en garantiordning for geotermi, som Alternativet beskriver. Det forudsættes i beregningen, at Alternativets forslag ud-
møntes som led i den eksisterende ordning for national geotermi (§ 29.24.24.).
55. Justering af solcelleordning 12 mio. kr. 25 mio. kr. Se ad 45 i FIU nr. 90 (alm del) af 3. november 2016.
56. Cyklisme 50 mio. kr. 50 mio. kr. Se bemærkninger under initiativ 18.
57. Cykelfradrag9
52 mio. kr. -
Forslagets provenumæssige konsekvenser kan ikke umiddelbart vurderes. Det vil i praksis ikke være muligt at administre-
re/kontrollere, om en person ved befordring mellem hjem og arbejde faktisk har anvendt cyklen frem for bilen, bussen eller toget. En
administrerbar nedsættelse af grænsen til 12 km vil således skulle gælde alle pendlere, hvilket ikke flugter med hensigten i forslaget
om at fremme cykelbefordringen mellem hjem og arbejde.
58. Reparationsfradrag 200 mio. kr. 920 mio. kr.
Det vurderes umiddelbart vanskeligt og administrativt omkostningsfuldt at udforme en helt ny fradragsordning kun for reparation af
hårde hvidevarer. Hvis lønomkostninger for reparation af hårde hvidevarer inkluderes som en fradragsberettiget håndværksydelse i
BoligJobordningen, vurderes det at forøge mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd forbundet med ordningen med i størrelses-
ordenen 20 mio. kr. årligt.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at indføre en reduceret momssats for reparationer. Reducerede momssatser medfører generelt
en forvridning af produktions- og forbrugssammensætning med et samfundsøkonomisk tab til følge. Hertil kommer, at reducerede
momssatser medfører betydelige administrative problemer og dermed omkostninger for virksomheder og myndigheder. Det skøn-
nes, at den foreslåede nedsættelse af momsen på visse reparationer medfører et mindreprovenu på 900 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd. Det samlede forslag skønnes derfor at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 920 mio. kr.
59. Kystkvotefond til fremme af skån-
somt fiskeri
12,5 mio. kr. 12,5 mio. kr.
Den politiske aftale om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri af 6. december 2016 tildeler allerede ekstra mængder fisk til
kystfiskerordningen, som uddeles fra fiskefonden. I fiskefonden tilbageholdes en vis mængde fisk inden de nationale kvoter fordeles
til de enkelte kvoteandelsejere. Omfanget af mængder, der tilbageholdes, beror på politisk beslutning. Det er således muligt at
afsætte 12,5 mio. kr. til en Kystfond, hvilket er lagt til grund for vurderingen, men det er ikke nødvendigt at oprette en Kystkvotefond
og opkøbe mængder for at prioritere kystfiskeriet, da der allerede eksisterer en udgiftsneutral ordning med et lignende formål.
60. Grønne ildsjæle 50 mio. kr. 50 mio. kr.10
Se bemærkninger under initiativ 18.
61. Nyt biodiversitetsråd 7 mio. kr. 7 mio. kr. Alternativet foreslår, at der afsættes 7 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
62. Pulje til fritagelse fra jordbeskat-
ning
10 mio. kr. 10 mio. kr. Se ad 47 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Side 10 af 11
11 Udgiften angives i udspillet til 5 mio. kr. i 2018, 10 mio. kr. i 2019, 15 mio. kr. i 2020 og 20 mio. kr. i 2021.
12 Udgiften angives i udspillet til 660 mio. kr. i 2018, 640 mio. kr. i 2019-2021.
13 Udgiften angives i udspillet til 1 mia. kr. fra 2019 og frem.
63. Mere urørt skov 5 mio. kr.11
-
Som udgangspunkt medfører udlægning af urørt skov et varigt indtægtstab, som det ikke har været muligt at kvalificere i opgørel-
sen.
64. Naturbetjente i alle politikredse 6 mio. kr. 6 mio. kr. Alternativet foreslår, at der afsættes 6 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
65. Ny undersøgelse om produkters-
ressource- og energiforbrug
5 mio. kr. 5 mio. kr.
Alternativet foreslår at afsætte 20 mio. kr. i perioden 2018-2021 til et projekt om industrivirksomheders miljø- og ressourcebelast-
ning. Alternativet henviser til en rapport gennemført af Miljøstyrelsen i 1995, der, ifølge Alternativet, kostede 7 mio. kr.
På finansloven for 2018 er der ikke afsat særskilt bevilling til en rapport, som Alternativet anfører. Alternativets vurdering af udgifts-
skønnet er derfor lagt til grund.
66. Diverse investeringer i miljø og
klima
429,3 mio. kr. 429,3 mio. kr.
Det har på baggrund af de fremførte oplysninger i Alternativets finanslovforslag ikke været muligt at kvalificere
opgørelsen af 'Diverse investeringer i miljø og klima' for alle konti. Der er dog muligt at afsætte 429,3 mio. kr. årligt til diverse inve-
steringer i miljø og klima. Dette er lagt til grund for udgiftsskønnet.
67. Bedre viden om hormonforstyrren-
de stoffer
50 mio. kr. 50 mio. kr. Alternativet foreslår, at der afsættes 50 mio. kr. årligt. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.
68. TÆNK Kemi 5 mio. kr. 1,9 mio. kr.
Med finansloven for 2018 blev der afsat 3,0 mio. kr. i 2017 og 3,1 mio. kr. i 2018 og 2019 til TÆNK Kemi. Alternativet anfører, at det
ønsker at fortsætte bevillingen og hæve den til i alt 5,0 mio. kr. årligt. Det vil indebære en merbevilling årligt på 1,9 mio. kr. i 2018-
19 og 5 mio. kr. årligt i 2020-21.
69. Kemikalieafgift på udvalgte pro-
duktgrupper
-1.000 mio. kr. -1.000 mio. kr.
Forslaget vurderes ikke hensigtsmæssigt, da det har karakter af statsstøtte, og det er uklart, om den parallelle skat i Sverige er i
strid med EU-retten. Regeringen har ikke planer om at foreslå en lignende afgift, idet forslaget vil pålægge erhvervslivet en række
administrative byrder og være i strid med skattestoppet - der er de facto tale om en skat på hvidevarer samt visse elektronikproduk-
ter. Til beregning af provenuvirkningen er lagt til grund, at forbruget af hvidevarer og øvrig elektronik er det samme per person i
Danmark som i Sverige, jf. SAU (alm. del) nr. 472 af 26. juni 2017. Hertil skal dog bemærkes, at Danmark er væsentlig mere græn-
sehandelsfølsomt end Sverige.
70. Invester i kollektiv trafik 517,5 mio. kr. 207,3 mio. kr.
På finanslovforslaget for 2018 var der indbudgetteret en reduktion i kontraktbetalingen for DSB på 0,2 mia. kr. 2018 stigende til 0,8
mia. kr. i 2021. Kontraktreduktionen implementerede en sektoranalyse, der identificerede væsentlige effektiviseringspotentialer i
DSB. På finansloven for 2018 blev de indbudgetterede besparelser justeret til 1,16 mia. kr. Det er en forudsætning, at DSB opret-
holder togtrafikken i overensstemmelse med den gældende kontrakt. Hvis budgetforbedringen annulleres, vil det derfor alt andet
lige medføre et finansieringsbehov svarende til budgetforbedringen på finansloven for 2018, dvs. 207 mio. kr. i 2018, 250 mio. kr. i
2019, 320 mio. kr. i 2020 og 380 mio. kr. i 2021.
71. Genindfør NOx-afgiften -660 mio. kr.12
400 mio. kr. Se ad 39 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
72. Højere fradragsgrænse for benzin-
og dieselbiler
-1.000 mio. kr. 1.250 mio. kr. Se ad 40 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
73.+ 74 Højere afgifter på benzin og
diesel
-3.800 mio. kr. 400 mio. kr. Se ad 32 og 33 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
75. Højere afgifter på biomasse -1.800 mio. kr. - Se ad 34 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
76. Miljøafgifter for lastbilskørsel 0 mio. kr.13
0 Se ad 35 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
77. Klimaafgift på flyrejser -700 mio. kr. -1.250 mio. kr. Se ad 36 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
Side 11 af 11
78. Klimaafgift på oksekød -1.700 mio. kr. - Se ad 37 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
79. Højere afgifter på brug af brænde-
ovne
-2.525 mio. kr. - Se ad 38 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.
80. Luk huller for skattely (ubrugt)
-3.000 mio.kr.-
-5.000 mio. kr.
- Se ad 56 i svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. maj 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 13. november 2017
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere finanslovsoplægget fra Alternativet (En fremtid i balance –
Tal til et bedre samfund 2018) ud fra dets effekter på de offentlige finanser og på
makroøkonomien? I den forbindelse ønskes en vurdering af, om partiets skøn for
udgifter og indtægter er realistiske.
Svar
Der er udarbejdet en vurdering af Alternativets udspil, En fremtid i balance – Tal til
et bedre samfund 2018.
Det bemærkes, at udgifterne og indtægterne er vurderet i 2018. Desuden er der, i
det omfang udspillene giver mulighed for det, foretaget en vurdering af de makro-
økonomiske konsekvenser fsva. finanseffekt samt arbejdsudbud.
Der henvises ligeledes til FIU nr. 90 (alm. del) af 3. november 2016, da en række
af forslagene også indgår heri.
Vurderingen af Alternativets udspil
Alternativet opstiller en række prioriteringer og finansieringstiltag. Udgifterne og
indtægterne forbundet hermed er vurderet i bilag 1 (merudgifter angives med posi-
tivt fortegn og merindtægter med negativt fortegn).
Der er en række af prioriteringerne og finansieringsbidragene, hvor det ikke er
muligt at vurdere udgiften eller indtægten. Samtidig er der flere af finansierings-
forslagene, hvor der ikke vurderes at være et så stort provenu som forudsat af
Alternativet, fx vedrørende boligskatter (nr. 14), højere afgifter på tobak (nr. 37)
eller højere afgifter på benzin og diesel (nr. 73 og 74).
Udover afgifterne lægger Alternativet op til at finansiere prioriteringerne ved at
anvende reserverne på forslag til finanslov for 2018. I den forbindelse anvender
Alternativet reserver, der er afsat i 2017, til at afholde udgifter i 2018, hvilket ikke
følger principperne for budgetteringen af finansloven.
Finansudvalget 2017-18
L 1 endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Side 2 af 2
Herudover angiver Alternativet ”Det økonomiske råderum” og ”Luk huller for
skattely” som yderligere finansieringskilder, der er uforbrugte. Det bemærkes her-
til, at råderummet delvist anvendes som led i finansiering af reserverne på forslag
til finanslov, hvorfor råderummet ikke er uforbrugt, som det ellers angives. Lige-
ledes kan provenuet fra ”Luk huller for skattely” på 12-20 mia. kr. i 2018-2021
ikke vurderes, jf. bilag 1.
Alternativets udspil Tal til et bedre samfund vurderes isoleret set at øge kapacitets-
presset i økonomien sammenlignet med finansloven for 2018.
Alternativets udspil indebærer øgede udgifter til bl.a. offentligt forbrug, offentlige
investeringer og udviklingsbistand. Prioriteringerne foreslås finansieret via en ræk-
ke afgiftsforhøjelser og ved at indføre en skat på finansielle transaktioner.
Med prioriteringen af større offentligt forbrug mv. vurderes finanspolitikken med
Alternativets forslag at øge efterspørgselspresset, groft skønnet med ca. 0,1-0,2
pct. af BNP.
Hertil kommer, at Alternativets udspil samlet set, for de tiltag, hvor det har været
muligt at skønne over en effekt, reducerer arbejdsudbuddet med ca. 6.750 perso-
ner, hvilket isoleret set svarer til en reduktion af BNP på 7½ mia. kr. Især forsla-
gene om afskaffelse af fremdriftsreformen, fordobling af grøn check, højere afgif-
ter på benzin og diesel samt højere fradragsgrænse for benzin- og dieselbiler træk-
ker ned i det beregnede arbejdsudbud. Det modgås i nogen grad af forslaget om at
sænke skatten på arbejde for de lavestlønnede. Ved flere af forslagene har det ikke
været muligt at beregne en arbejdsudbudsvirkning.
Samlet set vurderes forslaget dermed at øge kapacitetspresset på arbejdsmarkedet
med omkring 10-15.000 personer i 2018 målt i forhold til finansloven for 2018.
Det vurderes at øge risiciene for et ustabilt konjunkturforløb i en situation, hvor
der i forvejen er udsigt til positive – og voksende – output- og beskæftigelsesgab i
de kommende år.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister