Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
10-10-2013
Til udvalgets orientering vedlægges høringsnotat og høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymna-
siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Tilskud til særligt
tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk
funktionsevne), som er fremsat i dag.
Med venlig hilsen
Christine Antorini
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 41 Bilag 1
Offentligt


Undervisningsministeriet
September 2013 Sagsnr.: 039.32M.351
Oversigt over hørte organisationer m.v. og ministerier – udkast til ”Forslag til lov om ændring
af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
(Tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk
funktionsevne)”
Organisationer m.v. Høringssvar ved
fristens udløb
Bemærkninger
Ja Nej
Akademikernes Centralorganisation X X
Danmarks Evalueringsinstitut X X
Danmarks Vejlederforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv (DE)
Dansk Industri (DI)
Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning
Danske Handicaporganisationer X X
Danske Regioner
Datatilsynet X X
Det Centrale Handicapråd
Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening
X X
Foreningsfællesskabet Ligeværd
FSR – danske revisorer X X
Funktionærernes og Tjenestemæn-
denes Fællesråd (FTF)
X X
Gymnasiernes Bestyrelsesforening
Fællesrådet for foreninger for ud-
dannelses- og erhvervsvejledere
Gymnasieskolernes Lærerforening
Gymnasieskolernes Rektorforening X X
Institut for Menneskerettigheder X X
KL
Leder- og bestyrelsesforeningen for
VUC
X X
LO
Rigsrevisionen X X
Rådet for de Gymnasiale Uddannel-
ser
X X
Herudover modtaget høringssvar fra:
Aabenraa Statsskole X X
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 41 Bilag 1
Offentligt
Undervisningsministeriet
September 2013 Sagsnr.: 039.32M.351
Ministerier:
Statsministeriet
Finansministeriet
Justitsministeriet
Ministeriet for Forskning, Innovati-
on og Videregående Uddannelse
Social-, og Børne- og Integrations-
ministeriet
X X


Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 41 Bilag 1
Offentligt


Undervisningsministeriet
September 2013 Sagsnr.: 039.32M.351
Høringsnotat
til
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.
(Tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med
nedsat psykisk funktionsevne)
I. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 16. august 2013 til 13. september 2013 været i høring hos 30
myndigheder og organisationer. Lovudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 13 høringssvar, hvoraf 5 har bemærkninger til lovudkastet. En liste med angivelse
af, hvem der har afgivet bemærkninger, er vedlagt.
De indkomne høringssvar har givet anledning til præcisering i lovforslagets bemærkninger vedrø-
rende visiteringen.
II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget
1. Generelle bemærkninger
Generelt er der tilslutning til intentionen om, at der bliver skabt den lovgivningsmæssige ramme for
tilskud til særlige forløb for kursister med nedsat psykisk funktionsevne.
2. Bemærkninger til elementer af lovforslaget
2.1. Finansiering
Leder- og bestyrelsesforeningen for VUC er kritisk over for den foreslåede finansiering af de særli-
ge forløb. Foreningen frygter, at det, hvis andre tiltag finansieres på lignende måde, kan betyde en
langsom, men sikker udhulning af taxametrene og dermed den generelle kvalitet i de almengymnasi-
ale uddannelser.
Gymnasieskolernes Rektorforening finder, at merudgiften bør tilføres sektoren og ikke som fore-
slået findes ved en taxameterreduktion af tilskuddene ved de almengymnasiale uddannelser. Dette
begrundes med, at der er tale om specialforanstaltninger, hvor bevillinger til elever med sådanne
handikap altid har været tilført uddannelsesinstitutioner som ekstrabevillinger ud over normalbevil-
lingen.
Ministeriets bemærkninger:
Der er tale om et gymnasialt tilbud. De først igangsatte forsøg blev finansieret med satspuljemidler,
men siden 2009 har igangsatte forsøg været finansieret af forsøgs- og udviklingsmidler inden for
Undervisningsministeriets økonomiske ramme. Tilbuddet går nu fra at være et forsøg til at blive en
permanent ordning. I den forbindelse finder ministeriet det mest hensigtsmæssigt at finansiere initi-
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 41 Bilag 1
Offentligt
Undervisningsministeriet
September 2013 Sagsnr.: 039.32M.351
ativet inden for de nuværende bevillinger til de gymnasiale uddannelser – netop fordi der er tale om
et gymnasialt tilbud. Bevillingerne og taksterne fastsættes på de årlige finanslove.
2.2. Målgruppen
Danske Handicaporganisationer (DH) mener, at henvisningen til Aspergers syndrom bør udgå af
lovforslagets bemærkninger. DH finder det problematisk, at der henvises til en konkret diagnose.
Det skyldes for det første, at diagnosen er omdiskuteret og forventes at komme til at udgå, således
at man i fremtiden vil betegne alle former for autisme for ”autisme”. Det skyldes for det andet, at
henvisningen til en bestemt diagnose kan være med til at lukke opmærksomheden i forhold til andre
grupper af personer med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, der også ville kunne profitere af et
særligt tilrettelagt stx- eller hf-forløb.
Gymnasieskolernes Rektorforening mener, at man på baggrund af den femte udgave af Diagnostic
and Statistical Manual of Mental Disorder, som kom i maj 2013, bør overveje at konsekvensrette
lovforslaget til autisme i stedet for Aspergers syndrom.
Jens Verdoner, pædagogisk leder for HF på AAbenraa Statsskole, mener, at ASF bør træde i stedet
for Aspergers syndrom i lovforslagets bemærkninger.
Ministeriets bemærkninger:
Sundhedsstyrelsen har telefonisk oplyst, at den amerikanske DSM-5 ikke er officielt diagnoseklassi-
fikationssystem i Danmark. I Danmark følger vi WHO’s ICD-10 klassifikationssystem, og deri er
Aspergers syndrom omtalt under gennemgribende udviklingsforstyrrelser sammen med forskellige
andre autismeformer.
Udgangspunktet for lovforslaget er de gennemførte forsøg, der fokuserer på at støtte elever med
Aspergers syndrom. Når det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at den foreslåede bestemmelse
om godkendelse til tilskud i første omgang forventes anvendt til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb
for elever/kursister med Aspergers syndrom, er det for at sikre, at der ikke hersker tvivl om den i
første omgang tænkte målgruppe for bestemmelsen og dermed midlernes anvendelse og for at sik-
re, at forsøgene får en permanent platform. I lighed med, hvad der også har gjort sig gældende for
forsøgene, vil en elev, der har en diagnose inden for autismespektrumforstyrrelser kunne komme i
betragtning til optagelse, såfremt vedkommende opfylder opfyldelseskriterierne, jf. også afsnit om
optagelse i lovforslagets afsnit 2.1.2.
2.3. Holdstørrelser
Gymnasieskolernes Rektorforening bemærker, at der i lovforslaget opereres med holdstørrelser på
op til 12. De anbefaler, at elevtallet af hensyn til elevernes udbytte, fastholdes på 10, og at skyggeta-
xameteret dermed konsekvensrettes til 18 elever/kursister pr. klasse frem for de i lovforslaget an-
førte 16 elever/kursister pr. klasse.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet finder ikke at der er evidens for, at 10 elever i klasserne er bedre end 12. I forbindelse
med de gennemførte forsøg landede man på 10 elever, fordi skolerne var usikre på situationen, men
Undervisningsministeriet
September 2013 Sagsnr.: 039.32M.351
nu har sektoren via forsøgene og videndeling i den forbindelse erfaring at høste af. Hertil kommer,
at frafaldet er stort, hvilket også er årsagen til, at nogle af forsøgsskolerne allerede har indskrevet 12
ved starten af forløbene, for ikke at ende med for små klasser.
2.4. Udbud
DH finder det problematisk med den stærkt begrænsede kapacitet, som et regionsvist uddannelses-
tilbud må siges at udgøre.
Jens Verdoner, pædagogisk leder for HF på AAbenraa Statsskole, finder, at det vil være bedre med
en kilometer- eller køretidsbestemt fordeling af tilbuddene og ikke med regionerne som geografisk
fordelingsnøgle af uddannelsestilbuddene. Han finder endvidere, at lovforslagets bemærkninger om
5 stx- og 2 hf-klasser virker lidt vilkårligt. Han mener, at det bør være op til den enkelte skole at
vurdere, hvilken af de ligestillede ungdomsuddannelser, de ønsker at udbyde. Jens Verdoner mener,
at HF er et bedre bud på en uddannelse til autister.
Ministeriets bemærkninger:
Intentionen er at starte op med 5 stx- og 2 hf-klasser, dvs. en udvidelse af kapaciteten med 1 stx-
klasse i forhold til forsøgene. Skulle der på sigt vise sig at være behov herfor, vil kapaciteten på de
pågældende udbudssteder kunne udvides. Hertil kommer, at det, som det også fremgår af lovforsla-
gets bemærkninger, løbende vil blive vurderet, om der er behov for en yderligere udvidelse af antal-
let af udbydere.
I relation til stx kontra hf kan ministeriet oplyse, at de fleste forældre til unge med Aspergers Syn-
drom ønsker et stx-forløb, bl.a. fordi de fleste af eleverne ønsker de mange A-niveaufag. Når der
med lovforslaget foreslås også et hf-tilbud, så er det for at have et tilbud til også de lidt fagligt sva-
gere elever, som har vanskeligt ved for megen tværfaglighed.
2.5. Visitering
DH mener, at der er behov for at sikre en kvalificeret visitering til et særligt tilrettelagt stx- og hf-
forløb. DH mener, at det tydeligt bør fremgå af bemærkningerne til loven, at skolelederen skal være
forpligtet til at inddrage anden form for ekspertise, f.eks. pædagogisk psykologisk rådgivning, som i
mange år har kendt til den konkrete elev.
Danmarks Evalueringsinstitut bemærker med tilfredshed, at der i bemærkningerne til lovforslaget
indgår specifikke kriterier for optagelse. Det vil være vigtigt at sikre, at tilbuddet alene retter sig
mod unge, der ikke ville kunne enkeltinkluderes i normale klasser.
Ministeriets bemærkninger:
Høringssvarene har givet anledning til, at det i lovudkastets bemærkninger er præciseret, dels at der
til grund for visiteringen skal ligge dels en udredning, dels at der i det visitationsudvalg, der bistår
rektor, indgår personer, som har viden om og erfaring med diagnoser inden for tilbuddets målgrup-
pe.
Undervisningsministeriet
September 2013 Sagsnr.: 039.32M.351
2.6. Specialpædagogisk støtte
DH mener, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at listen over specialpædagogisk støtte
ikke er udtømmende, men alene er eksempler på støtte. DH finder endvidere, at det er vigtigt at
bemærke, at det skal være muligt for eleverne at medbringe eventuel specialpædagogik støtte i for-
bindelse med studieture i udladet.
Ministeriets bemærkninger:
Det følger af § 5 i bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsud-
dannelser m.v., under hvilke støtteformer SPS kan ydes. Lovforslagets bemærkninger afspejler be-
kendtgørelsens formuleringer.
Ministeriet forventer på baggrund af erfaringerne med de gennemførte forsøg ikke – med mindre
eleven eller kursisten har anden funktionsnedsættelse, eksempelvis ordblindhed – at der skal ydes
specialpædagogisk støtte til elever og kursister med nedsat psykisk funkionsevne i de særligt tilrette-
lagte forløb, som godkendes som følge af lovændringen.
Er der givet tilsagn om specialpædagogisk støtte, så vil det være muligt at medbringe støtten på stu-
dieture også til udlandet, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bi-
stand ved ungdomsuddannelse m.v.
De ønskede tilføjelser er således reguleret andetsteds, hvorfor ministeriet ikke finder anledning til at
justere bemærkningsteksten.


Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v.
(Tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk
funktionsevne)
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 455 af 7. maj 2013,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 33 a indsættes:
»§ 33 b. Undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte
stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på
grundlag af takster på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberet-
ninger og opgørelse af aktivitet.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Loven har virkning for tilskud, der ydes fra skoleåret 2014/2015.
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 41 Bilag 1
Offentligt
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Med lovforslaget foreslås der tilvejebragt hjemmel til, at undervisningsministeren kan godkende institutio-
ner til tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsev-
ne, herunder Aspergers syndrom.
1.2. Lovforslagets baggrund
Igennem de seneste årtier har der været stor politisk bevågenhed på, hvordan unge med særlige behov skal
klare sig godt igennem uddannelsessystemet. Internationalt har der også været fokus på, at disse unge skal
inkluderes i den almindelige undervisning, og at læreprocesser skal tilrettelægges, så de tager hensyn til den
enkelte elevs behov. Dette er bl.a. udtrykt i Salamanca-erklæringen fra 1994 om principper, politik og prak-
sis for specialundervisning, som Danmark har underskrevet, og senere i Lissabon-deklarationen, »Inklude-
rende undervisning set fra de unges synspunkt«, som blev udarbejdet i EU-regi i 2007 af unge med særlige
uddannelsesmæssige behov. I deklarationen fastslår de unge bl.a.: »Vi har ret til at få tilbudt de samme mu-
ligheder som alle andre, men med den støtte, som er nødvendig for at imødese de behov, vi har. Ingen må
blive overset.« Deklarationen kan sammenlignes med tidligere officielle europæiske og internationale erklæ-
ringer om specialundervisning.
Regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannel-
se, forudsætter også, at der skal gøres noget ekstra for at støtte elever med særlige behov gennem uddannel-
sessystemet.
Lissabon-deklarationen fra 2007 og 95 %-målsætningen har dannet baggrund for at igangsætte forsøg, der
fokuserer på at støtte elever med Aspergers syndrom, der ikke kan enkeltintegreres, til at tage en studenter-
eksamen.
Forsøgene, der er faciliteret af Undervisningsministeriet, har kørt på flere almengymnasiale institutioner
siden 2007 og 2008. Det centrale element i forsøgene har været og er, at eleverne er samlet i særlige klasser,
idet der dog sker inklusion på almindelige hold i valgfag i slutningen af forløbene. Skolerne har således i
undervisningen og i de fysiske rammer taget hensyn til elevernes diagnose.
Danmarks Evalueringsinstitut blev af Undervisningsministeriet bedt om at gennemføre en evaluering af
forsøgene. Første delevalueringsrapport blev offentliggjort i januar 2010, og slutevalueringen blev offentlig-
gjort februar 2012. Formålet med evalueringen var at belyse, om og hvordan det er muligt for elever omfattet
af forsøgene at gennemføre en stx-uddannelse og dermed opfylde kravene om faglig indsigt, almendannelse
og studiekompetence.
Danmarks Evalueringsinstituts evaluering viser overordnet, at de særligt tilrettelagte stx-forløb er en suc-
ces. Eleverne klarer sig godt. De består studentereksamen, og en stor andel af eleverne påbegynder en vide-
regående uddannelse.
Senere evaluering af hf-forsøg har ligeledes vist, at særligt tilrettelagte hf-forløb er et godt tilbud til en del
af denne kursistgruppe.
Forslaget om at tilvejebringe hjemmel til at yde tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever
og kursister med nedsat psykisk funktionsevne, herunder Aspergers syndrom, har således afsæt i evaluerin-
gerne fra Danmarks Evalueringsinstitut af de eksisterende forsøg og et ønske om at etablere en permanent
ordning for disse elever og kursister.
3
Lovforslaget har endvidere baggrund i ønsket om, at f.eks. den gruppe af elever på ungdomsuddannelsen
for unge med særlige behov, der er mest velfungerende, normalt eller højt begavede, men har andre vanske-
ligheder som f.eks. Aspergers syndrom, gives mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
Der henvises til senest vedtagne lov herom, jf. lov nr. 612 af 12. juni 2013 om ændring af lov om ungdoms-
uddannelse for unge med særlige behov, hvoraf fremgår, at et øget fokus på inklusion i de ordinære ung-
domsuddannelser formentlig vil kunne bidrage til, at færre unge af disse unge visiteres til en ungdomsuddan-
nelse med særlige behov.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Godkendelse til tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb
2.1.1. Gældende ret
Der er i gældende ret ingen bestemmelser, hvorefter der vil kunne ydes tilskud til særligt tilrettelagte stx-
og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne.
2.1.2. Foreslået ordning
Det bliver med lovforslaget muligt for undervisningsministeren efter konkret ansøgning fra en institution at
godkende denne til tilskud til særligt tilrettelagte stx- og/eller hf-forløb for unge med nedsat psykisk funkti-
onsevne.
Med lovforslaget vil der for det første blive skabt en permanent retlig ramme for indplacering af et gymna-
sialt uddannelsestilbud for elever og kursister med Aspergers syndrom.
Begrebet »nedsat psykisk funktionsevne«, der anvendes i lovforslaget, omfatter flere diagnoser. Lovforsla-
get vil med den foreslåede formulering derfor for det andet også kunne rumme andre diagnoser end Asper-
gers syndrom.
2.1.2.1. Godkendelse til tilskud
Den foreslåede bestemmelse om godkendelse til tilskud forventes, jf. ovenfor, i første omgang anvendt til
særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med Aspergers syndrom.
Autisme er en kompleks udviklingsforstyrrelse, som findes i såvel svære, som mildere former. Man taler
om autisme som et spektrum indeholdende en række beslægtede »autismespektrumforstyrrelser«. Aspergers
syndrom hører til blandt de mildere autismeformer.
For at en institution vil kunne komme i betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt stx- og/eller hf-forløb
for en anden målgruppe end elever og kursister med Aspergers syndrom, vil der skulle foreligge gennemførte
forsøg og evalueringer til at underbygge og dokumentere behov og efterspørgsel herfor.
De institutioner, der ønsker at komme i betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt stx- og/eller hf-forløb
– i første omgang for elever og kursister med Aspergers syndrom – skal søge Undervisningsministeriet om
godkendelse til tilskud. Ved godkendelse til tilskud vil der blandt andet blive lagt vægt på, at udbuddene
spredes geografisk. Endvidere vil der blive lagt vægt på viden og erfaring med undervisning af elever og
kursister med Aspergers syndrom. Generelt vurderes det, om institutionen kan forvalte sit ansvar i forhold til
de aktiviteter, som den i øvrigt udbyder.
Undervisningsministeriet vurderer, at i første omgang vil behovet for særligt tilrettelagte stx- og/eller hf-
forløb kunne dækkes af et tilbud for denne gruppe i mindst hver region. Der forudsættes indledningsvis etab-
leret op til fem stx-klasser og to hf-klasser. Det vil løbende blive vurderet, om der er behov for en yderligere
udvidelse af antallet af godkendte udbydere.
Da der er tale om ordinær stx-/hf-uddannelse, vil eleverne og kursisterne udløse taxametertilskud på linje
med øvrige stx-elever og hf-kursister. For at kunne etablere tilstrækkelige støttefunktioner for disse elever og
kursister, herunder mentorer, små holdstørrelser etc., foreslås der givet mulighed for, at der for hver klasse
ud over det almindelige taxametertilskud kan udløses et supplerende tilskud i form af et såkaldt skyggetaxa-
meter på op til 16 elever/kursister pr. klasse. Det svarer til, at skyggetaxametret supplerer undervisningstil-
4
skuddet op svarende til 28 elever/kursister pr. klasse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 1, samt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.
Tilskud efter den foreslåede bestemmelse vil kunne ydes til offentlige gymnasier og vuc’er. Tilskud vil til-
lige kunne ydes til erhvervsskoler (institutioner for erhvervsrettet uddannelse), der også er godkendt til ud-
bud af stx eller hf.
Med hensyn til det fleksible klasseloft på 28 elever på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, jf. § 30 b i lov
om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., er det hensigten, at de særligt tilrettelag-
te stx- og hf-forløb opgøres for sig selv, så en lavere kvotient i disse klasser ikke kan muliggøre en højere
kvotient i de ordinære klassedannelser. Der vil i medfør af § 30 b, stk. 3, i lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., hvor der er hjemmel til at fastsætte regler om
beregning af klassekvotient, blive fastsat regler om, at disse klasser skal opgøres særskilt, så en lavere kvoti-
ent i disse klasser ikke kan muliggøre en højere kvotient i de ordinære klassedannelser. Der henvises til be-
mærkningerne lovforslagets § 1, nr. 1.
Hvis der senere viser sig behov for at kunne yde tilsvarende tilskud til særligt tilrettelagte forløb på andre
ungdomsuddannelser for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne, vil der ved fremsættelse af
lovforslag herom kunne tilvejebringes hjemmel hertil i den relevante lovgivning.
2.1.2.2. Stx- og hf-forløb
For så vidt angår stx- og hf-forløbene bliver der tale om en almindelig stx- eller hf-uddannelse. Der fravi-
ges således ikke fra de eksisterende uddannelsesregler. Det kommer ikke til at fremgå af eksamensbeviset, at
eleverne og kursisterne har gået i en specialklasse, og i det omfang, der søges dispensationer eller specialpæ-
dagogisk støtte, vil det være på individuel basis som for andre elever og kursister, jf. nedenfor vedrørende
specialpædagogisk støtte. Strukturelt vil klasserne kunne adskille sig fra andre klasser ved, at holdstørrelsen
kun er på op til 12 elever/kursister. Hertil kommer, at det for at muliggøre at kunne undervise elever-
ne/kursisterne i klasserne samlet, vil det være nødvendigt, at skolerne på stx-forløbene på forhånd fastlægger
klassernes studieretningsfag, deres 2. fremmedsprog og deres kunstneriske fag i 1.g. At elevernes valgfrihed
på den måde er mindre i forhold til normalt, er en grundlæggende præmis som følger af, at de i første om-
gang har valgt at søge optagelse på det særligt tilrettelagte forløb.
Med lovforslaget vil de institutioner, der godkendes til at få tilskud til sådanne forløb, få tilskud til dæk-
ning af de ekstraudgifter, de har ved at udbyde forløbene, jf. ovenfor vedrørende godkendelse til tilskud.
Skolen vil for den enkelte elev eller kursist i klasserne, hvis det vurderes nødvendigt, konkret kunne god-
kende en udstrækning af den pågældendes uddannelsesforløb med ét år i overensstemmelse med de alminde-
lige regler herom for elever og kursister, som har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles
hermed.
Hensigten er, at der skal være et særligt tilrettelagt gymnasialt uddannelsestilbud for denne gruppe i mindst
hver region under hensyntagen til befolkningstæthed og potentielle ansøgere i regionen. Paletten af uddan-
nelsesmuligheder for denne elev- og kursistgruppe udvides herved. Dette er også i tråd med ønsket om, at
f.eks. den gruppe af elever på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der er mest velfungerende,
normalt eller højt begavede, men har andre vanskeligheder som f.eks. Aspergers syndrom, gives mulighed
for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
2.1.2.3. Optagelse
Undervisningsministeriet vil i bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser fastsætte over-
ordnede regler om optagelse på de særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat
psykisk funktionsevne, herunder Aspergers syndrom.
Det forventes i den forbindelse, at ansøgere til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb optages ved en visitati-
on, hvor skolens leder dels tager stilling til, om ansøgeren opfylder de almindelige betingelser for optagelse
på uddannelsen, dels om ansøgeren falder inden for målgruppen for det særlige tilbud. De særlige klasser
skal alene være for elever/kursister, som har en diagnose inden for tilbuddets målgruppe, og som ikke kan
enkeltintegreres i de almindelige stx- og hf-forløb. Det betyder, at der grundlæggende vil skulle gælde føl-
5
gende optagelseskriterier ud over de almindelige betingelser for at blive optaget på den pågældende uddan-
nelse:
- En diagnose inden for autismespektrumforstyrrelser med en anbefaling om særundervisning.
- Ungdommens Uddannelsesvejlednings henvisning til netop dette tilbud.
- Et visitationsudvalgs vurdering af, om ansøgerens faglige og sociale kompetencer er adækvate i for-
hold til tilbuddet, og om den pågældende er tilstrækkelig motiveret herfor. I visitationsudvalget indgår
personer, som har viden om og erfaring med diagnoser inden for tilbuddets målgruppe.
Da der kun er et begrænset antal pladser i klasserne, kan det være nødvendigt at prioritere mellem flere an-
søgere, der alle opfylder kriterierne for at blive optaget på det særligt tilrettelagte forløb. En sådan priorite-
ring skal foregå i overensstemmelse med det forvaltningsretlige saglighedskrav.
2.1.2.4. Specialpædagogisk bistand
På ungdomsuddannelserne kan institutionen efter ansøgning få særligt tilskud til specialpædagogisk bi-
stand til elever eller kursister, der som følge af fysisk eller psykisk handicap eller tilsvarende svære vanske-
ligheder har behov for specialpædagogisk bistand for at gennemføre uddannelsen.
Specialpædagogisk bistand kan ydes i form af:
- Hjælpemidler og instruktion i brug heraf,
- personlig assistance og sekretærhjælp,
- tegnsprogstolkning og skrivetolkning,
- særligt udformede undervisningsmaterialer,
- støttetimer med henblik på kompensation af handicap eller tilsvarende svære vanskeligheder.
Tilskud til specialpædagogisk bistand ydes, hvis Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsmini-
steriet vurderer, at bistanden er fagligt velbegrundet og nødvendig for at kompensere handicap eller tilsva-
rende svære vanskeligheder i forbindelse med at gennemføre uddannelsen.
På baggrund af erfaringerne med de gennemførte forsøg, der fokuserer på at støtte elever med Aspergers
syndrom på stx og hf, forventer Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen ikke, at der skal ydes specialpædagogisk bi-
stand til elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne i de særligt tilrettelagte forløb, der godkendes
som følge af lovændringen. Det skyldes, at forløbene forventes tilrettelagt, så elever og kursister med nedsat
psykisk funktionsevne får mulighed for at gennemføre uddannelsen uden individuel støtte.
Der vil dog efter ansøgning kunne gives tilskud til specialpædagogisk bistand, herunder f.eks. hvis en elev
eller kursist i et sådant særligt tilrettelagt forløb samtidig har en anden funktionsnedsættelse, eksempelvis
ordblindhed. Dette følger af lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Der forudsættes umiddelbart etableret op til fem stx-klasser og to hf-klasser. Eleverne og kursisterne udlø-
ser almindelige taxametertilskud på linje med øvrige stx-elever og hf-kursister. For at kunne etablere til-
strækkelige støttefunktioner for disse elever og kursister, herunder mentorer, små holdstørrelser etc., foreslås
der givet mulighed for, at der for hver klasse udover det almindelige taxametertilskud kan udløses et supple-
rende tilskud i form af et såkaldt skyggetaxameter på op til 16 elever/kursister pr. klasse. Det svarer til, at
skyggetaxametret supplerer undervisningstilskuddet op svarende til 28 elever/kursister pr. klasse. Der ydes
alene undervisningstaxametertilskud som skyggeelevtilskud.
Mio. kr./2013-pl 2014 2015 2016 2017
Skyggetaxameter (UV) 2,7 9,0 14,2 16,8
6
Ud over skyggetaxametret, jf. ovenfor, vil de ordinære taxametertilskud til disse klasser udgøre 15,2 mio.
kr. årligt fuldt indfaset, jf. nedenstående tabel. De ordinære taxametertilskud er ikke merudgifter, da det er
forudsat, at de pågældende elever og kursister ville have gået i en ordinær stx- eller hf-klasse.
§ 20.42.02 Mio. kr./2013-pl 2014 2015 2016 2017
Undervisningstaxameter 2,0 6,4 9,8 11,5
Fællesudgiftstaxmeter 0,0 0,3 0,8 1,3
Bygningstaxameter 0,0 0,3 0,9 1,4
Færdiggørelsestaxameter 0,0 0,0 0,2 0,8
Tillægstaxameter 0,0 0,0 0,0 0,2
I alt 2,0 6,91
11,7 15,2
1)
På grund af afrundinger svarer summen i de enkelte år ikke nødvendigvis til de angivne taxametertilskud
Det foreslås, at udgifterne til skyggetaxameter til de særlige klasser finansieres ved en taxameterreduktion
af tilskuddene ved de almengymnasiale uddannelser. Reduktionen er indbudgetteret på Forslag til Finanslov
for finansåret 2014 og reserveret til formålet på § 20.48.02. Grundtilskud mv. til statslige selvejende institu-
tioner med almengymnasiale uddannelser, på en særskilt underkonto. Det bemærkes, at nedsættelsen af un-
dervisningstaxameteret udgør ca. 0,04 pct. i 2014 stigende til ca. 0,25 pct. i 2017.
Forslaget om at yde tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med Aspergers
syndrom indebærer således ikke merudgifter for staten. Beregningsgrundlaget tager udgangspunkt i tilskud
til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb møntet på elever og kursister med Aspergers syndrom. Ovennævnte
vedrører således alene, hvad der umiddelbart påtænkes ydet i tilskud.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige offentlige administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været i høring hos: Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Evalue-
ringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri
(DI), Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatil-
synet, Det Centrale Handicapråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningsfællesskabet Ligeværd,
FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrel-
sesforening, Fællesrådet for foreninger for uddannelses- og erhvervsvejledere, Gymnasieskolernes Lærerfor-
7
ening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut for Menneskerettigheder, KL, Leder- og Bestyrelsesfor-
eningen for VUC, LO, Rigsrevisionen og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås med den ny bestemmelse, at undervisningsministeren efter konkret ansøgning fra en instituti-
on kan yde tilskud til særligt tilrettelagte stx- og/eller hf-forløb for unge med nedsat psykisk funktionsevne.
Bestemmelsen om godkendelse til tilskud tænkes i første omgang anvendt til særligt tilrettelagte stx- og hf-
forløb for elever og kursister med Aspergers syndrom. Begrebet »nedsat psykisk funktionsevne« omfatter
flere diagnoser. Bestemmelsen vil derfor kunne omfatte særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for en anden
målgruppe end elever og kursister med Aspergers syndrom.
For at en institution skal kunne komme i betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt stx- og/eller hf-
forløb for en anden målgruppen end elever og kursister med Asperger syndrom, vil der skulle foreligge gen-
nemførte forsøg og evalueringer til at underbygge og dokumentere behov og efterspørgsel herfor.
Institutioner, der ønsker at komme i betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt stx- og/eller hf-forløb for
elever og kursister med Aspergers syndrom, skal søge Undervisningsministeriet om godkendelse til tilskud.
Ministeriet vurderer, at behovet for særligt tilrettelagte stx- og/eller hf-forløb for elever og kursister med
Aspergers syndrom i første omgang vil kunne dækkes af et tilbud for denne gruppe i mindst hver region. Der
forudsættes indledningsvis etableret op til fem stx-klasser og to hf-klasser. For nærmere om, hvad ministeriet
vil lægge vægt på i forbindelse med institutionernes godkendelse til tilskud, henvises til lovforslagets almin-
delige bemærkninger, afsnit 2.1.2.2.
Ministeren gives med lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte regler for tilskud. Bemyndigelsen forventes
bl.a. anvendt til at fastsætte regler om krav til aktivitetsindberetning, opgørelse af årselever, udbetaling af
tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, tilbagebetaling af tilskud og kontrol med udbetalte tilskud.
Tilskuddet påtænkes ydet som et såkaldt skyggetaxameter. Da elevtaksten for skyggetaxameter op til 16
skyggeelever ikke påtænkes at udløse fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud, forventes be-
myndigelsen udmøntet sådan, at de godkendte skoler skal indberette denne elev-/kursistgruppe på samme
måde, som de indberetter deres øvrige aktivitet til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Den godkendte skole vil
således få tilskud ud fra denne indberetning, og disse elever og kursister vil også medgå i beregningen af det
årselevgrundlag, der udløser fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud. Efterfølgende skal den
godkendte skole indsende en opgørelse over antallet af skyggeelever, som så udbetales som en enkeltposte-
8
ring, således at disse skyggeelever ikke medtages i det årselevgrundlag, der udløser fællesudgiftstaxameter
og bygningstaxametertilskud.
Med hensyn til det fleksible klasseloft på 28 elever på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, jf. § 30 b i lov
om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er det hensigten at fastsætte regler om
de særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb skal opgøres for sig selv, så en lavere kvotient i disse klasser ikke kan
muliggøre en højere kvotient i de ordinære klassedannelser. Dette forventes i medfør af § 30 b, stk. 3, i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indarbejdet i bekendtgø-
relse om tilskud m.v. til institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse (AGV-
tilskudsbekendtgørelsen).
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014, og at loven har virkning for tilskud, der ydes fra
skoleåret 2014/15. Hermed vil godkendte institutioner kunne optage elever og kursister med tilskud efter
dette lovforslag med henblik på skolestart august 2014. De allerede igangsatte forsøg finansieret af forsøgs-
og udviklingsmidler videreføres. For så vidt angår hf, afsluttes de sidste forløb i 2015, og for stx, afsluttes de
sidste forløb i 2016.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011,
som ændret senest ved § 1 i lov nr. 455 af 7.
maj 2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 33 a indsættes:
Ȥ 33 b. Undervisningsministeren kan yde til-
skud til institutioner, der udbyder særligt tilret-
telagte stx- og hf-forløb for elever og kursister
med nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet
fastsættes på grundlag af takster på de årlige
finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om tilskud, herunder om aktivitetsindbe-
retninger og opgørelse af aktivitet.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Loven har virkning for tilskud, der ydes
fra skoleåret 2014/2015.


Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 41 Bilag 1
Offentligt