Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2018

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
(Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 13 ændringforslag til lovforslaget. Skattemi-
nisteren har stillet ændringsforslag nr. 2, 6, 7, 9, 12 og 13,
og Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1, 3-5, 8, 10 og 11.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. maj 2018 og var til 1.
behandling den 8. maj 2018. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 7. marts 2018
dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 143. Den
2. maj 2018 sendte skatteministeren de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret 1 spørgsmål.
Udvalget forventer, at det sidste spørgsmål besvares inden 2.
behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede æn-
dringsforslag nr. 2, 6, 7, 9, 12 og 13.
Et mindretal i udvalget (S og ALT) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis de af S
stillede ændringsforslag nr. 1, 3-5, 8, 10 og 11 ikke bliver
vedtaget, indstiller mindretallet lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling.
Et andet mindretal (EL) indstiller lovforslaget til for-
kastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af
S stillede ændringsforslag nr. 1, 3-5, 8, 10 og 11 og hverken
for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsfor-
slag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at rege-
ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti) og Dansk Folkeparti den 6. februar 2018 indgik en
skatteaftale, hvor VLAK og DF vil løse samspilsproblemet
ved at indføre nye skattefradrag. Samspilsproblemet opstår,
når det ikke kan betale sig at spare op til pension, fordi man
som pensionist ender med at blive trukket i offentlige ydel-
ser. Men regeringens løsning duer ikke. Den er nemlig aso-
cial og urimelig. Det er særlig utroligt, at Dansk Folkeparti –
der ellers ynder at profilere sig selv som repræsentanter for
almindelige mennesker og ældre i særdeleshed – medvirker
til en skatteaftale, der igen forbigår dem, der er pensionister
i dag, og som tager penge fra velfærden.
For det første må man konstatere, at aftalen vender den
tunge ende nedad – jo højere indkomst, jo større gevinst.
For det andet bliver alle de, der i dag er folkepensionister
og førtidspensionister, snydt. For skatterabatten bliver givet
til folk, der i dag er erhvervsaktive. Men når nu skatten bli-
ver sænket, hvorfor skal de, der har de allerlaveste indkom-
ster i Danmark, så forbigås? Er der nogen, der fortjener at få
lidt mere, er det i den grad disse grupper.
For det tredje indebærer aftalen, at der frem mod 2025
bliver snuppet 8 mia. kr. fra det råderum, som skulle have
været brugt til at sikre en ordentlig velfærd. Velfærden må
altså igen lide, for at der kan blive delt skatterabatter ud.
Derudover stammer en del af finansieringen af aftalen fra de
nedskæringer i kontanthjælpen fra jobreform 1, som har be-
tydet, at tusinder af børn på grund af kontanthjælpsloftet og
225-timersreglen lige nu vokser op i fattigdom. Det er dybt
usympatisk.
Til lovforslag nr. L 238 Folketinget 2017-18
AX021671
Enhedslisten vil gerne sikre lavere skat til dem, der har
de laveste indkomster. Men det skal ikke betales af de ar-
bejdsløse, men af højere skatter til de rigeste.
For det fjerde kunne regeringen have lavet en meget mere
enkel løsning på samspilsproblemet – nemlig simpelthen at
hæve grænsen for, hvornår pensionister bliver modregnet i
folkepensionens pensionstillæg. Det er samtidig en simpel
løsning, hvor det i fremtiden for den enkelte pensionist vil
være tydeligt, at der kan være en gevinst ved at spare op, og-
så når man sandsynligvis har glemt alle de teknisk indvikle-
de og finurlige skattefradrag, som man måske har fået. Dette
ville være en langt klogere tilgang til problemet frem for at
give skatterabatter, der giver mest i kroner og øre til dem,
som tjener mest. Enhedslisten ønsker sådan en højere græn-
se, før der modregnes i pensionstillægget. Enhedslisten øn-
sker at finansiere dette ved at fjerne fradragsmuligheden for
pensionsindbetalinger i topskatten. Dette fradrag, som koster
statskassen 5,2 mia. kr. om året, bør fjernes, da det er en
skatterabat, hvor de rigeste kan slippe for at betale topskat,
hvis de indbetaler penge på en pensionsopsparing. Det synes
Enhedslisten ikke er rimeligt. En sådan finansiering vil helt
entydigt have en meget social profil, hvor en forbedring af
pensionsforholdene for almindelige mennesker ramt af sam-
spilsproblemet bliver betalt af dem, der tjener mest.
Enhedslisten stemmer for de af S stillede ændringsfor-
slag, da de alt andet lige vil trække lovforslaget i en mere
fornuftig retning, selv om Enhedslisten, jf. ovenstående, ik-
ke ønsker en fradragsmodel, men derimod at hæve grænsen
for, hvornår man som pensionist bliver modregnet i pen-
sionstillægget.
Et tredje mindretal (SF og RV) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT, SF og
RV):
Til titlen
1) Undertitlen affattes således:
»(Større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3, 4 og 10]
Til § 1
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
tagelse af EL):
2) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 9 J, stk. 1, 1.
pkt., ændres »nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4. pkt., og arbejdsmar-
kedsbidragslovens § 3,« til: »nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4. pkt.
og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,«.
[Præcisering af grundlaget for beskæftigelsesfradrag (fjer-
nelse af komma)]
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT, SF og
RV):
3) Nr. 4 udgår.
[Forslag om forhøjelse af loftet for beskæftigelsesfradraget
udgår]
4) Den under nr. 6 foreslåede § 9 K udgår.
Den foreslåede § 9 L benævnes herefter § 9 K.
[Forslag om nyt jobfradrag udgår]
5) I den under nr. 6 foreslåede § 9 L, der bliver § 9 K, æn-
dres i stk. 1, 5. pkt., »63.900 kr.« til: »47.700 kr.«
[Sænkelse af loftet for indbetalinger til pension]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
tagelse af EL):
6) I den under nr. 6 foreslåede § 9 L indsættes i stk. 2, 1.
pkt., efter »pensionsbeskatningslovens § 19«: », når der i det
foregående indkomstår er foretaget sådanne udbetalinger«.
[Pensionsudbetalinger reducerer ikke ekstra pensionsfradrag
i pensioneringsåret]
7) I den under nr. 6 foreslåede § 9 L ændres i stk. 2, 2.
pkt., »Dette« til: »1. pkt.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT, SF og
RV):
8) I den under nr. 6 foreslåede § 9 L, der bliver § 9 K, æn-
dres i stk. 3, 1. pkt., »8« til: »10«, og »12« til: »15«, og i 2.
pkt. ændres »20« til: »22«, »22« til: »25«, og »32« til: »35«.
[Forhøjelse af procentsatsen for fradrag ved indbetalinger til
pension]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
tagelse af EL):
9) I den under nr. 6 foreslåede § 9 L ændres i stk. 3, 2.
pkt., »hvor personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension, opgjort ved indkomstårets begyndelse,«
til: »hvor personen når den folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov
om social pension, der gælder for den pågældende ved ind-
komstårets begyndelse,«.
[Præcisering af fastsættelsen af den relevante folkepensions-
alder]
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT, SF og
RV):
2
Til § 2
10) Nr. 1 udgår.
[Forslag om nedsættelse af bundskatten udgår]
11) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 26, stk. 2,
nr. 5, ændres »§§ 9 J, 9 K og 9 L« til: »§§ 9 J og 9 L«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
tagelse af EL):
Til § 3
12) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. Ligningslovens § 9 L, stk. 2, som affattet ved lo-
vens § 1, nr. 6, har virkning for pensionsudbetalinger, der
sker i 2019 eller senere, jf. dog 2. pkt. Ved afgørelsen af, om
der i det foregående indkomstår er foretaget pensionsudbeta-
linger som nævnt i ligningslovens § 9 L, stk. 2, 1. pkt., som
affattet ved lovens § 1, nr. 6, ses bort fra udbetalinger foreta-
get før den 1. december 2018.«
[Justeret virkningstidspunkt som følge af ændringsforslag
nr. 6]
13) I stk. 5 ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
[Rettelse af forkert henvisning]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af æn-
dringsforslagene om, at forhøjelse af loftet for beskæftigel-
sesfradraget udgår, at forslag om nyt jobfradrag udgår, og at
forslag om nedsættelse af bundskatten udgår.
Til nr. 2
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, bl.a. at ændre
henvisningen i ligningslovens § 9 J, stk. 1, 1. pkt., fra »nr. 1
og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens § 3« til: »nr. 1, 2
og 4, jf. dog 2.-4. pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens §
3«. Herved medtages indbetalinger foretaget af arbejdsgive-
re m.v. til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 19 til de arbejdsmarkedsbi-
dragspligtige indkomster, der indgår i beregningsgrundlaget
for beskæftigelsesfradraget, mens indbetalinger, der ikke
vedrører arbejdsindkomst, ikke medtages.
Det indgår ikke i forslaget at ændre på den gældende re-
gel om, at indkomster omfattet af arbejdsmarkedsbidragslo-
vens § 3 ikke indgår i grundlaget for beregningen af beskæf-
tigelsesfradraget. Imidlertid er der ved en fejl indsat et kom-
ma efter »2.-4. pkt.«, som kan skabe usikkerhed om, hvor-
vidt indkomst omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 3
indgår eller ej. Det foreslås derfor at slette dette komma.
Til nr. 3
Det foreslås, at forhøjelsen af loftet for beskæftigelsesfra-
draget udgår af lovforslaget.
Til nr. 4
Det foreslås, at det foreslåede nye jobfradrag udgår af
lovforslaget.
Til nr. 5 og 8
Det foreslås med ændringsforslag nr. 5 at sænke loftet for
indbetalinger til pension fra 63.900 kr. til 47.700 kr. (2010-
niveau). Begrundelsen for ændringsforslaget er, at det ho-
vedsagelig er lav- og mellemindkomstgrupperne, som i dag
oplever et samspilsproblem. En sænkelse af loftet vil isole-
ret set mindske udgiften til det nye fradrag, hvilket vil mu-
liggøre en forøgelse af fradragssatserne. Denne ændring vil
målrette fradraget mod de lønmodtagere, som faktisk har det
problem, at det ikke kan betale sig at spare op til pension.
En sådan løsning er netop, hvad Landsorganisationen i Dan-
mark (LO) har peget på i deres høringssvar, hvor der skrives
følgende om den af regeringen og Dansk Folkeparti foreslå-
ede model: »Generelt havde LO gerne set en mere målrettet
løsning af samspilsproblemet, så løsningen alene var blevet
rettet mod lav- og mellemindkomster, der er de grupper, der
er berørt af samspilsproblemet.« Ligeledes beskriver Finans
Danmark i deres høringssvar, at den konkrete model bety-
der, at »... en væsentlig del af de lønmodtagere, som det ek-
stra pensionsfradrag særlig er tiltænkt, ikke [vil] opnå den
fulde udnyttelse og fordel af det ekstra fradrag.«
Tilsvarende viser skatteministerens svar på spørgsmål 1
til lovforslaget, at fordelingsprofilen af den foreslåede æn-
dring er helt i overensstemmelse med det oprindelige formål
om at løse samspilsproblemet. Således medfører ændrings-
forslag nr. 5 og 8 tilsammen, at direktøren vil få en mindre
skattelettelse ved pensionsindbetalinger på grund af det la-
vere loft, mens både HK’eren og LO’eren vil få en yderlige-
re tilskyndelse på grund af den højere sats.
De foreslåede ændringer til pensionsfradraget – æn-
dringsforslag nr. 5 og 8 – er samlet set provenuneutrale.
Til nr. 6 og 7
Det foreslås med lovforslaget at indføre et ekstra pen-
sionsfradrag for indbetalinger til pension. Det ekstra pensi-
onsfradrag beregnes på baggrund af det beløb, der efter pen-
sionsbeskatningslovens § 18 kan fratrækkes i indkomståret,
tillagt indkomstårets bortseelsesberettigede indbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag.
Beløbet reduceres dog med indkomstskattepligtige udbe-
talinger fra ratepensioner og pensionsordninger med løbende
udbetalinger m.v. I modsat fald kan en person blive beretti-
get til det ekstra pensionsfradrag, selv om der ikke foretages
egentlig opsparing, idet den fradrags- eller bortseelsesberet-
tigede indbetaling, der genererer ekstra pensionsfradrag, kan
finansieres med en indkomstskattepligtig pensionsudbeta-
ling af tilsvarende størrelse. Med andre ord bliver det ekstra
pensionsfradrag efter lovforslaget alene beregnet af egentligt
nettobidrag til øget pensionsopsparing.
Som lovforslaget er formuleret, gælder det også i det år,
hvor den pågældende person går på pension. Foretages der
indbetalinger til fradrags- eller bortseelsesberettiget pen-
sionsordning helt frem til pensioneringen, hvilket bl.a. vil
3
være den normale situation for personer omfattet af en ar-
bejdsmarkedspension, vil der blive beregnet ekstra pensi-
onsfradrag af disse indbetalinger. Efter pensioneringen bli-
ver der imidlertid udbetalt indkomstskattepligtig pension i
de resterende måneder af indkomståret. Som forslaget er
formuleret, vil disse udbetalinger fragå i grundlaget for be-
regning af det ekstra pensionsfradrag.
I de fleste tilfælde vil de samlede pensionsudbetalinger i
månederne efter pensioneringen overstige de samlede pen-
sionsindbetalinger i månederne før pensioneringen. Dermed
vil den pågældende person ikke få beregnet ekstra pensions-
fradrag i det år, hvor overgangen til pensionisttilværelsen
sker.
Ud over de forståelsesmæssige problemer knyttet hertil –
den pågældende person vil naturligt anse de to perioder før
og efter pensioneringstidspunktet som perioder, der hører til
to forskellige livsfaser – vil det desuden kunne generere en
restskat for den pågældende person, fordi forskudsopgørel-
sen for pensioneringsåret vil være funderet på det ekstra
pensionsfradrag. Og i sidste ende vil reglen betyde, at pen-
sionering mest optimalt bør ske den 1. januar, således at
pensionsindbetalinger og pensionsudbetalinger holdes i to
adskilte indkomstår.
Det foreslås på denne baggrund med ændringsforslaget,
at pensionsudbetalinger alene indgår i beregningen af det
ekstra pensionsfradrag for et givet indkomstår, hvis der i det
foregående indkomstår er foretaget sådanne udbetalinger,
dvs. udbetalinger fra en ratepension, en pensionsordning
med løbende udbetalinger eller en indeksordning. Det er
uden betydning, om udbetalingen i de to nævnte indkomstår
kommer fra samme pensionsordning eller samme pensions-
type.
Dermed opnås, at pensionsudbetalinger, der sker i det
indkomstår, hvor den pågældende person går på pension, ik-
ke reducerer det ekstra pensionsfradrag i dette indkomstår.
Der er tale om en teknisk løsning, idet der i pensionsbeskat-
ningsloven ikke er defineret et egentligt »pensioneringstids-
punkt«.
I lovforslaget er det foreslået, at udbetaling af invalide-
pension, udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes
invaliditet, udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontoha-
verens varigt nedsatte arbejdsevne, udbetaling af ægtefælle-
eller samleverpension samt udbetaling til efterladte ikke
medfører en reduktion af det beløb, hvoraf det ekstra pen-
sionsfradrag beregnes. Dette ændres der ikke på med æn-
dringsforslaget.
Med ændringsforslag nr. 3 præciseres det dog, at udbeta-
linger af de nævnte invalidepensioner m.v. i indkomståret
før det indkomstår, hvor der sker almindelig udbetaling af
ratepension eller livrente m.v., ikke medfører, at disse al-
mindelige udbetalinger reducerer det ekstra pensionsfradrag.
Først i det næstfølgende indkomstår vil almindelige ud-
betalinger reducere det ekstra pensionsfradrag, jf. følgende
eksempel:
En person har siden 2015 modtaget invalidepension, men
foretager samtidig opsparing på en livsvarig livrente. Der
beregnes ekstra pensionsfradrag af indbetalingen til livren-
ten fra og med 2018, og invalidepensionen reducerer ikke
pensionsfradraget. I 2020 påbegynder personen udbetaling
af en ratepension, men fortsætter indbetalingen på livrenten.
Ratepensionsudbetalingen reducerer ikke det ekstra pen-
sionsfradrag af livrenteindbetalingen, fordi den pågældende
i 2019 alene modtog invalidepension. Ratepensionsudbeta-
lingen for 2021 vil derimod reducere det ekstra pensionsfra-
drag af indbetalingen til livrenten i 2021, fordi den pågæl-
dende person modtog ratepensionsudbetalinger i 2020.
Til nr. 9
I lovforslaget er det foreslået, at fra og med det 15. ind-
komstår før det indkomstår, hvor personen når folkepen-
sionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, opgjort ved
indkomstårets begyndelse, er fradragsprocenten for det ek-
stra pensionsfradrag højere.
Det foreslås ved ændringsforslaget at præcisere ordlyden
af bestemmelsen, så det fremgår tydeligere, at det er perso-
nens egen folkepensionsalder efter § 1 a i lov om social pen-
sion, der opgøres ved indkomstårets begyndelse. Ved at op-
gøre personens pensionsalder ved indkomstårets begyndelse
undgås problematikken, i tilfælde af at pensionsalderen æn-
dres i løbet af indkomståret.
Til nr. 10
Det foreslås, at nedsættelsen af bundskatten udgår af lov-
forslaget.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af æn-
dringsforslag nr. 4.
Til nr. 12
I lovforslaget er det foreslået, at reglen om, at det ekstra
pensionsfradrag reduceres med indkomstskattepligtige udbe-
talinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende
udbetalinger og indeksordninger, først får virkning for udbe-
talinger, der sker den 1. december 2018 eller senere.
I ændringsforslag nr. 6 foreslås, at pensionsudbetalinger
alene indgår i beregningen af det ekstra pensionsfradrag for
et givet indkomstår, hvis der i det foregående indkomstår er
foretaget tilsvarende udbetalinger, dvs. udbetalinger fra en
ratepension, en pensionsordning med løbende udbetalinger
eller en indeksordning.
Forudsætningen for den pensionsudbetaling, der sker den
1. december 2018 og til og med den 31. december 2018, vil
således umiddelbart være, at der er sket en ordinær udbeta-
ling af en ratepension, pensionsordning med løbende udbe-
talinger eller indeksordning i indkomståret 2017. Dette vil
imidlertid kræve en retrospektiv indberetning af sådanne re-
levante udbetalinger for 2017, hvilket ikke er hensigtsmæs-
sigt, hverken for pensionsbranchen eller SKAT.
Derfor foreslås det med ændringsforslaget at nyaffatte
virkningsbestemmelsen for reglen om, at indkomstskatte-
pligtige pensionsudbetalinger medregnes i grundlaget for
beregningen af det ekstra pensionsfradrag.
Det foreslås således, at reglen først får virkning for ind-
komstskattepligtige pensionsudbetalinger, der sker i 2019
eller senere, således at alene udbetalinger, der sker i 2019 el-
4
ler senere, medregnes i grundlaget for det ekstra pensions-
fradrag.
Indkomstskattepligtige udbetalinger, der sker i 2019,
medregnes herefter i det omfang, at der er sket indkomst-
skattepligtige udbetalinger af ratepension, pensionsordnin-
ger med løbende udbetalinger eller indeksordninger i den
pågældende persons foregående indkomstår.
Det foreslås dog samtidig, at der i den forbindelse helt
ses bort fra udbetalinger, der sker før den 1. december 2018,
jf. det oprindelig foreslåede virkningstidspunkt for reglen.
Det sikrer, at pensionsinstitutterne og SKAT fortsat har
samme tidshorisont for at udvikle procedurer henholdsvis
indberetningssystemer knyttet til reglen.
Til nr. 13
Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 5, at efterregulerin-
gen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner
for 2018, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efter-
reguleringen afregnes i 2021.
Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgette-
rende kommuner for 2018 er fastsat i lovforslagets § 3, stk.
4. Ved en fejl henvises der i § 3, stk. 5, til stk. 3 i stedet for
til stk. 4. Det foreslås at rette denne forkerte henvisning.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)
René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Pernille Schnoor (ALT)
René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 238
Bilagsnr. Titel
1 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2 Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
3 Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
4 1. udkast til betænkning
5 Ændringsforslag, fra skatteministeren
6 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 238
Spm.nr. Titel
1 Spm. om, hvor meget det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til
pension kunne forhøjes, hvis der varigt skulle være samme provenu-
mæssige konsekvenser som i lovforslaget, men loftet over indbetalin-
gerne fastsættes til 50.000 kr. i stedet for 70.000 kr., til skatteministe-
ren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om at oplyse det forventede merprovenu af at indsnævre perio-
den, hvori det foreslåede pensionsfradrag gælder, således at fradraget
kun vil gælde, når indbetaleren har mellem 15 og 6 år til pensionsalde-
ren, til skatteministeren
6