Tilføjelse til betænkning afgivet den 22/5-18

Tilhører sager:

Aktører:


    Tilføj. til bet. L 141

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L141/bilag/18/1900807.pdf

    Tilføjelse til betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 22. maj 2018
    Tilføjelse til betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
    (Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.)
    [af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
    1. Ændringsforslag
    Der er i udvalgets betænkning over lovforslaget stillet 6
    ændringsforslag. Udlændinge- og integrationsministeren har
    stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 6. Socialdemokratiets,
    Dansk Folkepartis og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
    udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4, der tages tilbage.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændrings-
    forslag nr. 5, der tages tilbage.
    Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Enhedslistens og
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har i tilfø-
    jelsen til betænkning stillet 1 ændringsforslag.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2018 og var til
    1. behandling den 1. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integra-
    tionsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 10. april
    2018. Lovforslaget var til 2. behandling den 17. maj 2018,
    hvorunder behandlingen blev afbrudt og lovforslaget henvist
    til fornyet behandling i Udlændinge- og Integrationsudval-
    get.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Henvendelser
    Udvalget har efter afgivelsen af betænkning modtaget 2
    skriftlige henvendelser fra 3F og Landbrug & Fødevarer.
    Udlændinge- og integrationsministeren har over for ud-
    valget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 10
    spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, og 1 spørgsmål
    til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som for-
    ventes besvaret inden 2. behandling.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændrings-
    forslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 7.
    Et andet mindretal i udvalget (S og SF) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse med de under nr. 1-3 og 6-7 stillede æn-
    dringsforslag.
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget er enige i, at
    forskere og gæsteforskere frit skal kunne holde foredrag, un-
    dervise og dele deres viden i et bijob uden på forhånd at
    skulle ansøge herom. Det er i alles interesse.
    Socialdemokratiet er samtidig indstillet på at drøfte mu-
    lighederne for at give andre grupper af udlændinge mere
    fleksible muligheder for at arbejde hos andre virksomheder
    end der, hvor de har deres hovedbeskæftigelse. Forudsæt-
    ningen herfor er imidlertid, at de nye regler ikke undermine-
    rer de ordnede løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejds-
    marked. Det er på nuværende tidspunkt ikke lykkedes at fin-
    de en model, som inden for rammerne af Danmarks interna-
    tionale forpligtelser giver mere fleksible regler for bibeskæf-
    tigelse uden samtidig at skabe risiko for nye muligheder for
    social dumping. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte
    forslaget om at fritage alle øvrige udenlandske arbejdstagere
    for arbejdstilladelse i den nuværende form.
    Endelig er Socialdemokratiet enig i, at udlændinge skal
    kunne være frivillige i den lokale fodboldklub eller spejder-
    forening uden at indgive ansøgning herom, ligesom Social-
    demokratiet er enig i, at førstegangsovertrædelser ikke skal
    medføre meget lange udskydelser af muligheden for
    permanent ophold i Danmark.
    Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil ved 3. behandling
    stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil
    Til lovforslag nr. L 141 Folketinget 2017-18
    AX021666
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
    L 141 Bilag 18
    Offentligt
    stemme for ændringsforslag nr. 1, 2 og 7. Mindretallet vil
    stemme imod ændringsforslag nr. 3 og 6.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget anser grund-
    læggende lovforslaget for at være unødvendigt. Det er en
    uskik, at regeringen og et flertal i Folketinget lemper udlæn-
    dingereglerne, fordi der er såkaldt velkvalificerede udlæn-
    dinge, som enten ikke magter eller ikke ønsker at overholde
    reglerne og lovgivningen på udlændingeområdet. DF kan
    støtte, at udlændinge får lettere ved at lave frivilligt arbejde,
    men de øvrige lempelser i lovforslaget anser vi for at være
    unødvendige og i værste fald skadelige. Derfor er vi tilfred-
    se med, at en række partier uden om regeringen i løbet af
    udvalgsbehandlingen har ændret opfattelse af lovforslaget.
    DF bemærker i øvrigt, at de sager, der har været fremme i
    pressen, om sanktioner og bøder over for såkaldt velkvalifi-
    cerede udlændinge ikke har været fuldt belyst, da udstedte
    bøder m.v. har skyldtes, at de omtalte udlændinge ikke har
    ønsket at orientere og spørge myndighederne om lov til at
    udøve bibeskæftigelse.
    DF har i udvalgsbehandlingen forsøgt at stramme op på
    udlændinge- og integrationsministerens oprindelige lovfor-
    slag. Det er sket via dialog med andre partier såvel som med
    regeringen. Det er langt hen ad vejen lykkedes, hvilket det
    seneste ændringsforslag er udtryk for.
    Det foreslåede ændringsforslag forbedrer mærkbart lov-
    forslaget. Men det ændrer grundlæggende ikke ved Dansk
    Folkepartis holdning. Derfor stemmer DF hverken for eller
    imod lovforslaget ved 3. behandling. Der henvises i øvrigt
    til DF´s politiske bemærkninger i udvalgets betænkning og
    til DF´s ordførertale ved 1. behandling.
    Et fjerde mindretal i udvalget (ALT og RV) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 3 og 6 stillede
    ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsfor-
    slag nr. 2 og 7.
    Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med de under nr. 1, 3, 6 og 7 stillede æn-
    dringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsfor-
    slag nr. 2.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tilføjelsen til be-
    tænknings afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
    udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
    indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til betænk-
    ning.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i tilføjelsen til betænkning. Der gøres opmærksom på, at et
    flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
    flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et flertal (S, DF, EL og SF):
    Til § 1
    7) I det under nr. 3 foreslåede § 14, stk. 2, udgår 2. pkt.
    [Fjernelse af adgang til 12 timers bibeskæftigelse]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 7
    Med ændringsforslaget fastholdes, at forskere får adgang
    til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng
    med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændin-
    gens opholdstilladelse. Ændringsforslaget fjerner den fore-
    slåede mulighed for, at andre faggrupper kan have bibeskæf-
    tigelse i op til 12 timer om ugen i gennemsnit uden fornyet
    arbejdstilladelse.
    Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
    Pernille Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V)
    Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF)
    Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S)
    Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT)
    Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    2
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 141 efter afgivelse af betænkning
    Bilagsnr. Titel
    11 Betænkning afgivet 10/4-2018
    12 Juridisk vurdering af ændringsforslag fra S, DF og SF om undtagelse
    af landbrug og boreområdet, fra udlændinge- og integrationsministe-
    ren
    13 Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold
    (social dumping) 2012-2017
    14 Ny juridisk vurdering af ændringsforslag fra S, DF og SF om undta-
    gelse af landbrug og boreområdet, fra udlændinge- og integrationsmi-
    nisteren
    15 Henvendelse af 15/5-18 fra 3F om boreplatforme
    16 Henvendelse af 16/5-18 fra Landbrug & Fødevarer om diskrimination
    af medarbejdere i danske landbrug
    17 1. udkast til tilføjelse til betænkning
    Oversigt over spørgsmål vedrørende L 141 efter afgivelse af betænkning
    Spm.nr. Titel
    18 Spm., om offshorebranchen fremstår som risikobetonet, til udlændin-
    ge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
    19 Spm., om det giver anledning til at genoverveje ministeriets juridiske
    vurdering af forslaget, at offshorebranchen er udpeget som risikobeto-
    net, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
    herpå
    20 Spm., om det vil være muligt at undtage hele offshorebranchen fra den
    foreslåede ordning, til udlændinge- og integrationsministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    21 Spm. om, hvor stor overenskomstdækningen er for udlændinge ansat
    på boreskibe eller i offshoreindustrien m.v., til udlændinge- og inte-
    grationsministeren, og ministerens svar herpå
    22 Spm., om der finder en fokuseret myndighedskontrol mod social dum-
    ping sted i forhold til boreskibe og offshore, til udlændinge- og inte-
    grationsministeren, og ministerens svar herpå
    23 Spm., om arbejdstilladelse og overenskomstdækning gælder for den
    tid, boreskibe opholder sig i dansk farvand, til udlændinge- og integra-
    tionsministeren, og ministerens svar herpå
    24 Spm., om der foregår et pres på almindelige danske overenskomstvil-
    kår fra udenlandsk arbejdskraft m.v., til udlændinge- og integrations-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    25 Spm. om, hvad der mere præcis ligger i afgrænsningen »kortvarig«
    m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
    herpå
    26 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/5-18 fra 3F, til udlændinge-
    og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
    4
    27 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/5-18 fra Landbrug & Føde-
    varer, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
    herpå
    28 Spm., om der foregår et pres på almindelige danske overenskomstvil-
    kår fra udenlandsk arbejdskraft m.v., til beskæftigelsesministeren
    5