Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelsen af de detaljerede tekniske foranstaltninger for den konkrete anvendelse af det endelige momssystem for beskatning af handel mellem medlemsstaterne

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.5.2018
COM(2018) 329 final
2018/0164 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelsen af de detaljerede
tekniske foranstaltninger for den konkrete anvendelse af det endelige momssystem for
beskatning af handel mellem medlemsstaterne
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0329
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Efterhånden som datoen for etableringen af det indre marked den 1. januar 1993 nærmede sig,
stod det klart, at et endeligt system for beskatning af transaktioner i varer ikke ville kunne
være på plads tidligt nok til at sikre den frie bevægelighed for varer. Alligevel ophørte al
afgiftskontrol ved Det Europæiske Fællesskabs interne grænser den 1. januar 1993.
Erhvervsdrivende skulle ikke længere betale merværdiafgift (moms) af deres varer, når
varerne krydsede grænsen mellem medlemsstaterne. For at nå frem til dette ophør af
afgiftskontrol ved grænserne havde det været nødvendigt at blive enige om større ændringer i
systemet for pålæggelse af moms for transaktioner inden for Fællesskabet. Kommissionens
oprindelige forslag — skitseret i hvidbogen for det indre marked fra 1985 — var genstand for
resultatløs debat frem til oktober 1989, hvor det stod klart, at det ikke ville være muligt at nå
at gennemføre disse ændringer inden januar 1993. I stedet blev der udtænkt et mindre
ambitiøst alternativ, som gjorde det muligt at bringe afgiftskontrollen ved grænserne til ophør
og samtidig bibeholde centrale funktioner i de dengang eksisterende ordninger.
Det er dette alternative overgangssystem for pålæggelse af moms, der blev indført og stadig
eksisterer mere end 25 år senere. Denne ordning inddeler, hvad angår transaktioner med varer
mellem virksomheder (B2B), grænseoverskridende varebevægelser i to forskellige
transaktioner: dels momsfri levering i varernes afgangsmedlemsstat, dels erhvervelse inden
for Fællesskabet, som er momspligtig i bestemmelsesmedlemsstaten. Disse regler blev anset
for at være midlertidige og er ikke uden ulemper, eftersom muligheden for at købe varer
momsfrit øger risikoen for svig, mens systemets grundlæggende kompleksitet ikke fremmer
grænseoverskridende handel.
Efter omfattende høringer vedtog Kommissionen en Handlingsplan for moms – Mod et fælles
europæisk momsområde — De svære valg1
(momshandlingsplanen). Kommissionen meddelte
bl.a., at den havde til hensigt at indføre et endeligt momssystem for grænseoverskridende
handel inden for Unionen, som er baseret på princippet om beskatning i
bestemmelsesmedlemsstaten, med henblik på at oprette et solidt fælles europæisk
momsområde. Gennemførelsen af momshandlingsplanen indgik også i Kommissionens pakke
om retfærdig beskatning, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker annoncerede i den
hensigtserklæring, han fremlagde i forbindelse med sin tale om Unionens tilstand 20172
.
Kommissionen vedtog efterfølgende en meddelelse om opfølgning på momshandlingsplanen
Mod et fælles europæisk momsområde — Tid til handling3
, hvor den redegjorde detaljeret for
de gradvise trin, der skulle tages i udviklingen hen imod det fælles europæiske momsområde.
Ud over ændringer i det endelige momssystem for grænseoverskridende handel omfatter
denne udvikling to andre forslag om ændring af momsdirektivet: Det ene vedrører
1
COM(2016) 148 final.
2
Tale om Unionens tilstand 2017. Hensigtserklæring til formand Antonio Tajani og til premierminister
Jüri Ratas, 13. september 2017, tilgængelig på https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-
political/files/state-union-2017-brochure_en.pdf. Se også bilag I til Kommissionens arbejdsprogram
2017, COM(2016) 710 final, Strasbourg, 25.10.2016, s. 3, tilgængelig på
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/cwp_2017_annex_i_da.pdf.
3
COM(2017) 566 final.
DA 2 DA
momssatserne4
, det andet den særlige ordning for små virksomheder5
. Desuden omfatter den
et forslag til Rådets forordning om bekæmpelse af svig på momsområdet6
.
Hvad angår ændringen hen imod et endeligt momssystem baseret på princippet om beskatning
i bestemmelsesmedlemsstaten, blev der annonceret en gradvis tilgang i to trin: Det første trin
omfatter B2B-leveringer af varer inden for Unionen, mens det andet trin omfatter leveringer
af tjenesteydelser.
Det første trin blev yderligere opdelt i to undertrin. Det første undertrin, som blev fremlagt
samtidig med meddelelsen, var et lovgivningsforslag, som skitserede hjørnestenene i et
endeligt momssystem for handel inden for Unionen, der er enklere og sikret mod svig7
.
Det aktuelle forslag repræsenterer det andet undertrin. Det indeholder de detaljerede
foranstaltninger til at sikre etableringen af disse hjørnestene for B2B-leveringer af varer inden
for Unionen.
Det aktuelle forslag vil skulle suppleres af et forslag om ændring af forordning (EU) 904/2010
om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift. Sidstnævnte
forslag er af teknisk karakter, da det skal bestå i tilpasning af samarbejdet mellem
medlemsstaterne til de foreslåede ændringer i momssystemet for grænseoverskridende
leveringer af varer. Dette forslag skal udarbejdes i så god tid, at det kan vedtages og
gennemføres på datoen for det aktuelle forslags ikrafttræden.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Et af hovedelementerne i momshandlingsplanen er indførelsen af et endeligt system for
grænseoverskridende leveringer af varer inden for Unionen. Dette forslag erstatter den
overgangsordning, der anvendes siden den 1. januar 1993, med et endeligt momssystem for
B2B-handel inden for Unionen, hvor nationale og grænseoverskridende transaktioner med
varer vil blive sidestillet. Det endelige momssystem vil desuden oprette et solidt fælles
europæisk momsområde, som kan understøtte et mere vidtgående og retfærdigt indre marked,
der fremmer beskæftigelse, vækst, investeringer og konkurrenceevne.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Oprettelsen af et enkelt og moderne momsområde, der er sikret mod svig, er en af
Kommissionens skattemæssige prioriteringer.8
.
At mindske regelbyrden, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), er også et
vigtigt mål, der fremhæves i EU’s vækststrategi9
.
Det foreslåede tiltag og dets mål er i overensstemmelse med EU's SMV-politik som fastlagt i
"Small Business Act" for Europa (SBA)10
, især princip VII om at hjælpe SMV'er til at drage
4
COM(2018) 20 final.
5
COM(2018) 21 final.
6
Ændret forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår
foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift (COM(2017)
706 final).
7
COM(2017) 569 final.
8
Årlig vækstundersøgelse 2017; se: https://ec.europa.eu/info/publications/2017-european-semester-
annual-growth-survey_en
9
Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; se:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:2020:FIN:DA:PDF
DA 3 DA
større fordel af det indre markeds muligheder. Det er desuden i overensstemmelse med
strategien for det indre marked (SMS)11
og målene i programmet for målrettet og effektiv
regulering (REFIT).
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Direktivet ændrer momsdirektivet på grundlag af artikel 113 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde. I henhold til denne artikel vedtager Rådet, der træffer afgørelse med
enstemmighed efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet og
Det Økonomiske og Sociale Udvalg, bestemmelser om harmonisering af medlemsstaternes
regler vedrørende indirekte skatter.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I henhold til nærhedsprincippet (artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske
Union) kan der kun handles på EU-niveau, hvis de påtænkte mål ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og bedre kan gennemføres på EU-plan
på grund af omfanget eller virkningerne af de foreslåede handlinger.
Momsregler for grænseoverskridende handel inden for Unionen kan i sagens natur ikke
besluttes af de enkelte medlemsstater, da de nødvendigvis skal gælde for virksomheder, der er
beliggende i mere end én medlemsstat. Momsen er desuden en afgift, der er harmoniseret på
EU-niveau, og derfor skal ethvert initiativ til at indføre et endeligt momssystem for
grænseoverskridende leveringer af varer tage udgangspunkt i et forslag fra Kommissionen om
ændring af momsdirektivet12
.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det ikke går ud over,
hvad der er nødvendigt for at nå målene i traktaterne, navnlig med henblik på et
velfungerende indre marked. På samme måde som i forbindelse med nærhedsprincippet er det
ikke muligt for medlemsstaterne at sætte ind mod udfordringer såsom svig og kompleksitet
uden et forslag om ændring af momsdirektivet.
• Valg af retsakt
Forslaget er et direktiv om ændring af momsdirektivet.
10
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — "Tænk småt først" — En "Small Business Act" for Europa (COM(2008)
394 final).
11
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og
virksomhederne" (COM(2015) 550 final).
12
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347
af 11.12.2006, s. 1).
DA 4 DA
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
En ekstern konsulent foretog i 2011 en retrospektiv evaluering af elementer af EU's
momssystem, og resultaterne heraf har dannet udgangspunktet for gennemgangen af det
nuværende momssystem13
.
• Høringer af interesserede parter
En omfattende høring af interesserede parter fandt sted i forbindelse med udarbejdelsen af
lovgivningsforslaget (COM(2017) 569 final, som skitserer hjørnestenene i den endelige
momsordning. Siden det forslag blev vedtaget, er der via "Bedre regulering"-portalen og ved
arrangementer med handels- og erhvervsorganisationer modtaget en smule feedback, som
understøtter det overordnede formål med at oprette et solidt fælles europæisk momsområde.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Den ekspertbistand, der blev indhentet i form af en række undersøgelser som omhandlet i
COM(2017) 569 final af 4. oktober 2017 om fastlæggelse af hjørnestenene i det endelige
momssystem, dækkede behovene i forbindelse med det aktuelle forslag.
Af disse undersøgelser var undersøgelsen om gennemførelse af "destinationsprincippet" for
B2B-leveringer af varer inden for Unionen14
særlig relevant for dette forslag.
• Konsekvensanalyse
Der blev foretaget en back-to-back konsekvensanalyse og evaluering, som omfattede både
fastlæggelse af hjørnestenene i det endelige momssystem og de detaljerede foranstaltninger til
etablering af disse hjørnestene; se SWD(2017) 325 final og SWD(2017) 326 final af 4.
oktober 2017. Den foretrukne mulighed, som blev valgt i den konsekvensanalyse, ville
reducere grænseoverskridende momssvig med op til 41 mia. EUR om året og reducere
virksomhedernes efterlevelsesomkostninger med 938 mio. EUR om året.
Konsekvensanalysen blev behandlet af Udvalget for Forskriftskontrol den 14. juli 2017.
Udvalget afgav en positiv udtalelse om konsekvensanalysen med enkelte henstillinger,
navnlig vedrørende forslagets forbindelse til andre elementer af momshandlingsplanen,
behovet for en trinvis fremgangsmåde og begrebet "godkendt afgiftspligtig person", som alle
indgår i forslaget. Udvalgets udtalelse og henstillingerne er nævnt i bilag 1 til SWD(2017)
325 final.
De foreslåede ændringers grundlæggende karakter betyder, at de vil have virkninger for alle
virksomheder. De sætter ind mod problemerne med svig og kompleksitet i det nuværende
overgangssystem for pålæggelse af moms og virksomhedernes dermed forbundne
overholdelsesomkostninger. Forenklinger som brugen af one-stop-shop er også til rådighed
for SMV'er, men de er ikke specifikt rettet mod den kategori af afgiftspligtige personer.
13
Institute for Fiscal Studies (projektleder), 2011, "A retrospective evaluation of elements of the EU VAT
system", som kan hentes på
http://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/common/publications/studies/repor
t_evaluation_vat.pdf
14
EY, 2015; se:
https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/docs/body/ey_study_destination_principle.pdf
DA 5 DA
Der er allerede sat ind mod vanskelighederne for SMV'er, især i forbindelse med
grænseoverskridende handel, i form af et specifikt forslag, som blev fremlagt den 18. januar
201815
. Dette forslag er sammen med det aktuelle forslag en integreret del af
momshandlingsplanen.
• Målrettet regulering og forenkling
Som indikeret i konsekvensanalysen er det blevet fastslået, at efterlevelsesomkostningerne pr.
omsat euro for virksomheder, der driver grænseoverskridende handel inden for Unionen, er 11
% højere end de tilsvarende efterlevelsesomkostninger pr. omsat euro for virksomheder, der
udelukkende driver national handel.
For at vurdere virkningerne for små virksomheder er der skelnet mellem SMV'er, som
primært er involveret i national handel, og SMV'er, der allerede er involveret i både national
handel og handel inden for Unionen.
For denne anden kategori af SMV'er kan de foreslåede ændringer, især udvidelsen af
omfanget af one-stop-shop-mekanismen, medføre en årlig reduktion på gennemsnitligt op til
17 % sammenlignet med deres nuværende efterlevelsesomkostninger.
For alle virksomheder skønnes den økonomiske virkning af gennemførelsen at øge
virksomhedens omkostninger, såsom omkostningerne til opdatering af bogførings- og
faktureringssoftware og til faglig uddannelse, med 457 mio. EUR i året for gennemførelsen
som følge af virksomhedens behov for at tilpasse sine interne procedurer til de nye regler,
men at medføre et nettofald i virksomhedens overholdelsesomkostninger på 938 mio. EUR
om året efter gennemførelsesåret.
Konsekvensanalysen, som ledsager det specifikke forslag om SMV'er16
, der som anført
ovenfor supplerer det aktuelle forslag, ventes at medføre en reduktion af
efterlevelsesomkostningerne på op til 18 % (eller 11,9 mia. EUR) for SMV'er og en stigning i
SMV'ers grænseoverskridende handelsaktivitet på ca. 13 %.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen negative virkninger for EU's budget. Eftersom forslaget vil reducere
grænseoverskridende momssvig med op til 41 mia. EUR pr. år, ventes det, at den enkelte
medlemsstats samlede årlige momsindtægter, som er udgangspunktet for beregningen af de
momsbaserede egne indtægter, at stige.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
I sin meddelelse af oktober 2017 om opfølgningen på momshandlingsplanen anførte
Kommissionen, at implementeringen af andet trin (omfattende grænseoverskridende
tjenesteydelser) i den gradvise udvikling hen imod det endelige momssystem ville blive
foreslået af Kommissionen efter nøje overvågning af gennemførelsen af første trin (afsluttet
med det aktuelle forslag), hvis funktion med hensyn til robusthed over for svig,
efterlevelsesomkostninger for virksomheder samt virkning i relation til skattemyndighedernes
håndtering af systemet ville blive evalueret af Kommissionen 5 år efter første trins
ikrafttræden.
15
COM(2018)21 final.
16
SWD(2018) 9 final og SWD(2018) 11 final.
DA 6 DA
Til det formål vil Kommissionen søge at indhente alle relevante oplysninger fra
medlemsstaterne om niveauet af og udviklingen i de administrative omkostninger samt svig.
Kommissionen vil også søge at indhente input fra alle relevante berørte virksomheder
vedrørende niveauet af og udviklingen i deres efterlevelsesomkostninger.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Dette forslag kræver ingen forklarende dokumenter om gennemførelsen.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
De vigtigste foreslåede materielle ændringer til momsdirektivet forklares i det
følgende efter emne. Disse materielle ændringer medfører et antal efterfølgende
ændringer af teknisk karakter i momsdirektivet.
Visse ændringer vedrører bestemmelser, for hvilke der allerede er foreslået ændringer i
forslag COM(2017) 569 final af 4. oktober 2017. Nævnte forslag omhandler, som reaktion på
en forespørgsel fra Rådet, forbedringer i det nuværende momssystem, som skal foretages,
mens arbejdet med den endelige momsordning for handel inden for Unionen finder sted. De
foreslåede ændringer vedrørende de såkaldte "quick fixes" forbliver gyldige i deres helhed, da
de skal træde i kraft længe inden nærværende forslag.
Den efterfølgende indførelse af den endelige ordning for B2B-leveringer af varer som
omhandlet i det aktuelle forslag kræver dog, at bestemmelserne i det tidligere forslag om
begrebet godkendt afgiftspligtig person, konsignationslagre og kædetransaktioner tilpasses
denne nye ordning.
Eftersom formålet med det aktuelle forslag er at indføre den endelige ordning for B2B-
leveringer af varer, er det desuden nødvendigt at tilpasse den foreslåede artikel 402, som
fastlægger hjørnestenene for beskatning af handel mellem medlemsstaterne, til den
omstændighed, at disse hjørnestene delvist bliver gennemført som følge af dette forslag.
Endvidere giver dette forslag mulighed for at erstatte de forældede betegnelser
"inden for Fællesskabet" eller "Fællesskabet" med betegnelserne "inden for Unionen"
og "Unionen" i en række bestemmelser i momsdirektivet.
Det nylige forslag fra Kommissionen vedrørende den særlige ordning for små
virksomheder (COM(2018) 21 final af 18. januar 2018) kræver også nogle tekniske
opdateringer, såsom ovennævnte erstatning i lyset af det aktuelle forslag. For at
undgå uklarhed inkluderes disse ændringer ikke i det aktuelle forslag, men skal
håndteres under forhandlingerne i Rådet.
Beskatningens indhold og omfang: artikel 2-4
Som anført ovenfor inddeler det nuværende momssystem grænseoverskridende B2B-handel
med varer i to forskellige transaktioner i momsmæssig forstand: dels momsfri levering i
varernes afgangsmedlemsstat, dels erhvervelse inden for Fællesskabet, som er momspligtig i
bestemmelsesmedlemsstaten.
Det foreslås, at en grænseoverskridende B2B-levering af varer inden for Unionen skal
afstedkomme én transaktion i momsmæssig forstand: en levering af varer inden for Unionen.
Følgelig skal begrebet erhvervelse af varer inden for Fællesskabet som en momspligtig
transaktion fjernes i artikel 2-4.
Da erhvervelse af varer inden for Fællesskabet ikke længere vil eksistere som en momspligtig
transaktion, skal alle efterfølgende bestemmelser i momsdirektivet, der er relateret til dette
DA 7 DA
begreb, udgå og revideres i lyset af den foreslåede mekanisme til beskatning af
grænseoverskridende B2B-varehandel inden for Unionen.
Begrebet leveringer af varer inden for Unionen: artikel 14
Det foreslås at tilføje et nr. 3) til stk. 4 i artikel 14, der indeholder en definition af leveringer
af varer inden for Unionen. Ved "leveringer af varer inden for Unionen" forstås en levering af
varer udført af en afgiftspligtig person for en afgiftspligtig person eller for en ikke-
afgiftspligtig juridisk person, hvor varerne forsendes eller transporteres, af leverandøren eller
den person, der erhverver varerne inden for Unionen, eller for disses regning, fra en
medlemsstat til en anden.
Visse leveringer som specificeret i artikel 14, stk. 5, anses ikke for at være leveringer inden
for Unionen, selv hvis de to betingelser for kvalificering, nemlig med hensyn til kundens
status og med hensyn til transporten af varerne, ville være opfyldt. Det er tilfældet for
leveringer af varer med montering eller installering, med eller uden afprøvning, leveringer af
varer, der er fritaget i henhold til artikel 148 eller 151, og leveringer foretaget af en
standardsatslandbruger som defineret i artikel 295.
Reglerne om leveringsstedet for varer: artikel 35a
Reglerne om leveringsstedet for afgiftspligtige transaktioner fastlægger, i hvilken
medlemsstat der skal betales moms.
De generelle regler for fastlæggelse af leveringsstedet for varer uden transport (stedet, hvor
varerne befinder sig på tidspunktet, hvor leveringen finder sted) og leveringsstedet for varer
med transport (stedet, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen af varerne eller transporten
begynder) bibeholdes.
Der foreslås dog en ny undtagelse til den generelle regel i artikel 35a, i henhold til hvilken
leveringsstedet for en levering af varer inden for Unionen anses for at være det sted, hvor
varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes.
Kombinationen af definitionen af leveringer af varer inden for Unionen i artikel 14, stk. 4, nr.
3), og den nye foreslåede regel om leveringssted i artikel 35a sikrer, at grænseoverskridende
B2B-leveringer af varer inden for Unionen beskattes i bestemmelsesmedlemsstaten.
I henhold til de nuværende momsregler beskattes grænseoverskridende leveringer til
afgiftspligtige personer, som kun foretager leveringer af varer eller ydelser, der ikke giver de
pågældende nogen fradragsret, til afgiftspligtige personer, der er omfattet af den fælles
standardsatsordning for landbrugere, og til ikke-afgiftspligtige juridiske personer, under en vis
tærskel og når erhververen ikke har valgt beskatning på bestemmelsesstedet, stadig i
leveringsmedlemsstaten (oprindelse).
Denne undtagelse øger den nuværende ordnings kompleksitet. Den har også mistet relevans,
eftersom tærsklen ikke er blevet revideret siden dens implementering i 1993. En anden grund
til, at denne undtagelse ikke bibeholdes, er at leverandøren, i modsætning til den nuværende
situation, i henhold til de foreslåede regler varetager de indberetnings- og
betalingsforpligtelser, der knytter sig til de pågældende leveringer.
Derved sikres beskatning på bestemmelsesstedet for alle B2B-leveringer af varer inden for
Unionen. Den eneste undtagelse er de leveringer, der foretages under
DA 8 DA
fortjenstmargenordningen som omhandlet fra og med artikel 311 (artikel 35c). Yderligere
beskatning på bestemmelsesstedet vil ikke finde anvendelse for hverken de
grænseoverskridende leveringer af varer, der er fritaget i henhold til artikel 148 eller 151 eller
de grænseoverskridende leveringer af varer, der foretages af en standardsatslandbruger som
defineret i artikel 295, eftersom de som anført ovenfor ikke er omfattet af betegnelsen
leveringer af varer inden for Unionen.
Afgiftens forfald: artikel 67
Der foreslås en ændring til artikel 67, som fastlægger én regel for afgiftens forfald for
leveringer inden for Unionen. I henhold til denne regel forfalder afgiften ved udstedelsen af
fakturaen eller ved udløbet af den tidsfrist, der er anført i artikel 222, stk. 1, hvis der ikke
forinden er udstedt en faktura (den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken
afgiftspligten er indtrådt).
Det præciseres yderligere, at de bestemmelser, der giver medlemsstaterne mulighed for, i
bestemte tilfælde, at fastlægge forskellige tidspunkter for afgiftens forfald, ikke finder
anvendelse med hensyn til leveringer af varer inden for Unionen. I fraværet af en sådan
præcisering ville en leverandør, der foretager leveringer til flere medlemsstater i EU, skulle
overholde de valg, der var truffet af de forskellige ankomstmedlemsstater for varerne, hvilket
ville øge kompleksiteten.
Den for momsen betalingspligtige person: artikel 193, 194a, 199a og 199b
Det i artikel 193 omhandlede princip om, at momsen påhviler den afgiftspligtige person, som
foretager en afgiftspligtig levering af varer eller ydelser, medmindre andre bestemmelser,
specificeret i samme artikel 193, foreskriver, at momsen påhviler en anden person.
Som en undtagelse til artikel 193 foreslås en ny artikel 194a, i henhold til hvilken momsen
påhviler den person, til hvem varerne leveres, for så vidt at den pågældende er en godkendt
afgiftspligtig person som defineret i artikel 13a, hvis varerne leveres af en afgiftspligtig
person, der ikke er etableret i området for den medlemsstat, hvor momsen skal betales.
Begrebet godkendt afgiftspligtig person var inkluderet i Kommissionens forslag af 4. oktober
201717
.
Hvad angår leveringer af varer inden for Unionen, betyder kombinationen af reglerne i artikel
193 og 194a, at leverandøren i princippet er betalingspligtig for momsen i
ankomstmedlemsstaten for varerne, medmindre leverandøren ikke er etableret i
beskatningsmedlemsstaten og kunden er en godkendt afgiftspligtig person i henhold til artikel
13a. I sidstnævnte tilfælde betaler kunden den skyldige moms via ordningen for omvendt
betalingspligt i ankomstmedlemsstaten for varerne.
Artikel 199a giver medlemsstaterne mulighed for frem til 31. december 2018 at fastsætte for
bestemte leveringer som specificeret i denne bestemmelse, at den for momsen
betalingspligtige person er den afgiftspligtige person, som leveringen foretages til.
I den for nylig vedtagne rapport om virkningerne af artikel 199a og199b på bekæmpelse af
svig18
anførte Kommissionen, at den vil fremlægge et passende lovgivningsforslag om
17
COM(2017)569 final af 4.10.2017.
18
Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om virkningerne af artikel 199a og 199b i
Rådets direktiv 2006/112/EF om bekæmpelse af svig (COM(2018) 118 final af 8.3.2018).
DA 9 DA
forlængelse af de gældende foranstaltninger. Det vil være et separat forslag, der skal omfatte
perioden fra 1. januar 2019 til 30. juni 2022, forudsat at den påtænkte dato for det aktuelle
forslags ikrafttræden er 1. juli 2022.
Ændringerne i artikel 199a, der er foreslået senere, vedrører perioden fra og med 1. juli 2022.
De vedrører perioden for og omfanget af de omfattede leveringer.
Hvad angår perioden, foreslås det at forlænge muligheden for at gøre brug af denne
bestemmelse frem til 31. december 2028. De øvrige datoer som omhandlet i denne
bestemmelse tilpasses tilsvarende.
Hvad angår de leveringer, der skal være omfattet af denne bestemmelse, er det klart, at det
foreslåede indhold skal vurderes i sammenhæng med den generelle ændring af beskatningen
af grænseoverskridende B2B-varebevægelser. De foreslåede ændringer er en grundlæggende
reaktion på grænseoverskridende svig i forbindelse med varetransaktioner og skal derfor
overflødiggøre det eksisterende sammensurium af midlertidige ordninger for omvendt
betalingspligt i artikel 199a, i det omfang de også udgør en reaktion på denne type svig.
Transaktioner, der fortsat er omfattet af de midlertidige tiltag i artikel 199a, er derfor
begrænset til de ydelser, der tidligere var omfattet af denne bestemmelse.
En sammenlignelig tilgang foreslås for ændringen af artikel 199b. Denne bestemmelse
fastlægger reglerne for den hurtige reaktionsmekanisme, som under visse strenge betingelser
giver medlemsstaterne tilladelse til at fastsætte, at den betalingspligtige for momsen er
modtageren af varerne og ydelserne. Af samme årsag som i artikel 199a ville leveringer af
varer ikke længere være omfattet af den hurtige reaktionsmekanisme.
Identifikation: artikel 214
Leveringer af varer inden for Unionen, som defineret i artikel 14, stk. 4, nr. 3), omfatter
blandt andet leveringer foretaget af en afgiftspligtig person til en ikke-afgiftspligtig juridisk
person.
Der foreslås derfor en ændring af artikel 214, ifølge hvilken medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en ikke-afgiftspligtig juridisk person, som er
modtager af leveringer inden for Unionen, kan identificeres med et individuelt
registreringsnummer.
Momsoversigter: artikel 262 til 271
Leveringer af varer inden for Unionen skal under det foreslåede system ikke længere være
omfattet af momsoversigterne. Princippet om, at momsen pålægges leveringen inden for
Unionen af leverandøren, genetablerer momsens selvkontrollerende karakter. At sikre
administrativ opfølgning på den fysiske varestrøm gennem momsoversigten inden for
Unionen er dermed ikke længere retfærdiggjort.
Når modtageren af en levering inden for Unionen er en godkendt afgiftspligtig person, vil
varer fortsat cirkulere momsfrit inden for Unionen. Det vil dog være i overensstemmelse med
begrebet godkendt afgiftspligtig person, som anses for at være en pålidelig afgiftspligtig
person, at opretholde forpligtelsen til at indgive momsoversigter over sådanne transaktioner.
Forpligtelsen til at indgive momsoversigter opretholdes derfor kun for ydelser.
DA 10 DA
Medlemsstater kan, under visse betingelser, indføre særlige tiltag til at forenkle forpligtelsen
til at indgive momsoversigter. Det foreslås at forenkle proceduren for anvendelse af denne
mulighed ved at erstatte kravet om afgørelse ved enstemmighed i Rådet med en høring af
Momsudvalget.
Særordninger for ikke-etablerede afgiftspligtige personer: artikel 358 til 369x
Afsnit XII, kapitel 6, i momsdirektivet indeholder i øjeblikket tre ordninger med et specifikt
omfang, nemlig:
– en særordning for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, som ikke er etableret
inden for Unionen
– en særordning for fjernsalg af varer inden for Unionen og for ydelser leveret af
afgiftspligtige personer, som er etableret inden for Unionen, men ikke i
forbrugsmedlemsstaten
– en særordning for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande.
Ordning nummer et og tre påvirkes kun marginalt af dette forslag.
Med henblik på at implementere princippet om en fælles registreringsordning for angivelse,
betaling og fradrag af moms foreslås substantielle ændringer af ordning nummer to.
Under hensyntagen til Rådets vedtagelse af direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 201719
vil denne ordning nummer to fra og med 1. januar 2021 tillade afgiftspligtige personer, der er
registreret under denne ordning i en medlemsstat (identifikationsmedlemsstat), hvert kvartal at
indgive mini-one-stop-shop-momsangivelser elektronisk, der specificerer leveringer af
ydelser og fjernsalg inden for Unionen til ikke-afgiftspligtige personer i andre medlemsstater
(forbrugsmedlemsstaten eller forbrugsmedlemsstaterne), og samtidige betale den skyldige
moms. Disse momsangivelser samt den betalte moms transmitteres derefter af
identifikationsmedlemsstaten til de modsvarende forbrugsmedlemsstater via et sikkert
kommunikationsnetværk. Denne ordning betyder, at de pågældende afgiftspligtige personer
ikke behøver at blive momsregistreret i hver forbrugsmedlemsstat. Det aktuelle forslag
muliggør en yderligere udvidelse af denne ordning.
Hvad angår de definitioner, der anvendes i denne ordning, tilføjes en definition på
"beskatningsmedlemsstat" i artikel 369a. Beskatningsmedlemsstaten er den medlemsstat, hvor
leveringen af varer og ydelser anses for at finde sted.
Omfanget af transaktioner, der er omfattet af ordningen, som fastlagt i artikel 369b, ændres.
Det foreslås, at muligheden for at gøre brug af ordningen skal være tilgængelig for enhver
afgiftspligtig person, der ikke er etableret i beskatningsmedlemsstaten, i forbindelse med
leveringer af varer og ydelser, der foretages i den pågældende medlemsstat og for hvilke han
er betalingspligtig for momsen. Det vil dermed ikke længere være begrænset til transaktioner
mellem virksomheder og kunder, men også omfatte transaktioner mellem virksomheder.
Det foreslås at gøre ordningen tilgængelig for afgiftspligtige personer, der ikke er etableret
inden for Unionen, under den betingelse, at de udpeger en formidler, der er etableret i
Unionen. I lighed med det, der allerede er omhandlet i særordningen for fjernsalg af varer
19
Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og
fjernsalg af varer (EUT L 348 af 29.12.2017, s. 7).
DA 11 DA
indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, er formidleren den person, der bliver
betalingspligtig for momsen og for at opfylde forpligtelserne som fastlagt i ordningen på
vegne af den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Unionen, som han repræsenterer.
I betragtning af udvidelsen af omfanget af transaktioner, der er omfattet af ordningen, foreslås
det at ændre artikel 369f ved at tilføje, at afgiftspligtige personer, der gør brug af ordningen,
indgiver månedlige one-stop-shop-momsangivelser, hvis deres årlige omsætning i Unionen
overstiger 2 500 000 EUR.
Artikel 369g, som definerer indholdet af den momsangivelse, der skal indgives under
ordningen, skal også revideres. I øjeblikket er den eneste information, der skal gives, værdien
og momsen af leveringer foretaget af afgiftspligtige personer.
At inkludere den afgiftspligtige persons ret til at foretage fradrag for indgående moms i one-
stop-shop-momsangivelsen er kun muligt, hvis momsangivelsen suppleres med yderligere
informationer, herunder især:
- det samlede momsbeløb, der er blevet pålagt leveringer af varer og ydelser, for hvilke den
afgiftspligtige person som modtager er betalingspligtig for momsen, samt indførsel af varer,
hvor medlemsstaten udøver muligheden i henhold til artikel 211, stk. 2
- den moms, der foretages fradrag for
- ændringer vedrørende tidligere momsperioder
- nettomomsbeløbet, der skal betales eller tilbagebetales eller krediteres.
Eftersom fradrag vil blive foretaget i de momsangivelser, der indgives under ordningen,
foreslås der en ændring af artikel 369i, som fastsætter, at den afgiftspligtige person skal betale
den samlede skyldige sum af nettomomsbeløbene (moms, der skal betales, minus moms, der
kan fradrages) i hver beskatningsmedlemsstat.
Der foreslås en ny artikel 369ia, som fastsætter de betingelser, under hvilke en afgiftspligtig
person i kreditorstilling i en given beskatningsmedlemsstat kan få tilbagebetalt dette
kreditbeløb fra den pågældende medlemsstat. Endvidere foreslås en ny artikel 369ib, som
fastsætter de betingelser, under hvilke et beløb, der skal tilbagebetales til den afgiftspligtige
person i identifikationsmedlemsstaten, kan anvendes til betaling af skyldig moms i
beskatningsmedlemsstaten.
Der foreslås en ændring af artikel 369j for at fastslå interaktionen mellem retten til fradrag
under særordningen og tilbagebetalingsprocedurerne som omhandlet i direktiv 86/560/EØF20
for afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Unionen, og direktiv 2008/9/EF21
for
afgiftspligtige personer, der er etableret i Unionen. Denne bestemmelse er nødvendig for at
undgå potentielt misbrug fra afgiftspligtige personer, der ville udøve en ret til fradrag under
særordningen og ville indgive anmodning om tilbagebetaling af det samme beløb som det
indgående momsbeløb.
I princippet har en afgiftspligtig person ret til at foretage fradrag af indgående moms i de
momsangivelser, den pågældende indgiver under ordningen. Hvis en afgiftspligtig person, der
20
Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes
lovgivning om omsætningsafgifter — foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til
afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område (EFT L 326 af 21.11.1986, s. 40).
21
Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 indeholder detaljerede regler for tilbagebetaling af moms
i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i
tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (EUT L 44 af 20.2.2008, s. 23).
DA 12 DA
anvender denne særordning, imidlertid ikke foretager nogen leveringer af varer og ydelser,
der er omfattet af denne særordning, for hvilke moms er blevet pålagt i en medlemsstat i en
given momsperiode, eller i de tre foregående momsperioder, når han indgiver kvartalsvise
angivelser, eller i de elleve foregående momsperioder, når han indgiver månedlige angivelser,
må der ikke i den beskatningsmedlemsstat og i den momsangivelse foretages fradrag af
afholdt moms. I stedet skal den afgiftspligtige person kræve den indgående moms
tilbagebetalt via tilbagebetalingsproceduren i den medlemsstat, hvor momsen er blevet pålagt.
Dispensationer: artikel 370 til 390c
Afsnit XIII, kapitel 1, i momsdirektivet indeholder en række dispensationer, som kan finde
anvendelse indtil vedtagelsen af den endelige ordning. For de stater, der var medlemsstater
den 1. januar 1978, er hovedparten af de dispensationer, de kan bringe i anvendelse,
præciseret i bilag X til momsdirektivet. Som forklaret ovenfor er det aktuelle forslag første
trin i processen med at etablere det endelige system for beskatning af handel inden for
Unionen på bestemmelsesstedet. Som en del af dette trin foreslås det at lade de dispensationer
udgå, for hvilke, hvis de blev opretholdt, de foreslåede ændringer i reglerne om leveringssted
og i betegnelsen af den for momsen betalingspligtige person ville medføre kompleksitet for de
afgiftspligtige personer og skatteforvaltningerne.
Især ville muligheden for at bringe dispensation i anvendelse ikke være til stede for varer, der
kunne være genstand for leveringer inden for Unionen (bevægelige varer). I det tilfælde ville
leverandøren skulle vide, for hver medlemsstat hvor disse leveringer inden for Unionen finder
sted, om den pågældende medlemsstat gør brug af dispensationen eller ej, og i givet fald
hvilke betingelser de pågældende medlemsstater anvender.
DA 13 DA
2018/0164 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelsen af de detaljerede
tekniske foranstaltninger for den konkrete anvendelse af det endelige momssystem for
beskatning af handel mellem medlemsstaterne
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet1
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2
,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Da Rådet i 1967 indførte det fælles merværdiafgiftssystem med direktiv 62/227/EØF3
og 67/228/EØF4
, forpligtede man sig til at etablere et endeligt momssystem for
beskatning af handel mellem medlemsstaterne, der fungerer på samme måde, som det
ville inden for en enkelt medlemsstat. Eftersom de politiske og tekniske betingelser for
et sådant system endnu ikke var til stede, da de fiskale grænser mellem
medlemsstaterne blev afskaffet ved udgangen af 1992, blev der vedtaget
overgangsordninger for moms. Rådets direktiv 2006/112/EF5
, som er i kraft i dag,
foreskriver, at disse overgangsregler skal erstattes af en endelig ordning, der i
princippet er baseret på beskatning i oprindelsesmedlemsstaten for leveringen af varer
eller ydelser.
(2) Rådet, støttet af Europa-Parlamentet6
og Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg7
, bekræftede, at et oprindelsesbaseret system ikke var opnåeligt og opfordrede
Kommissionen til at gå videre med dybdegående teknisk arbejde og en bredt funderet
1
EUT C , , p. .
2
EUT C , , p. .
3
Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning
om omsætningsafgifter (EFT 71 af 14.4.1967, s. 1301).
4
Rådets andet direktiv 67/228/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning
om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystems struktur og de nærmere regler for dets
anvendelse (EFT 71 af 14.4.1967, s. 1303).
5
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347
af 11.12.2006, s. 1).
6
Europa-Parlamentets beslutning af 13. oktober 2011 om momssystemets fremtid (P7_TA(2011)0436),
som kan hentes på http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-TA-
2011-0436+0+DOC+XML+V0//DA.
7
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 14. juli 2011 om grønbog om
momssystemets fremtid — På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem, som kan hentes
på http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1506082610277&uri=CELEX:52011AE1168.
DA 14 DA
dialog med medlemsstaterne for at undersøge de forskellige mulige måder at
gennemføre destinationsprincippet på8
.
(3) I sin momshandlingsplan9
redegør Kommissionen for de ændringer i momssystemet,
som ville være nødvendige for at udvikle et sådant destinationsbaseret system for
handel inden for Unionen gennem beskatning af grænseoverskridende leveringer.
Efterfølgende genbekræftede Rådet handlingsplanens konklusioner og anførte blandt
andet, at princippet om beskatning på oprindelsesstedet som planlagt i det endelige
momssystem efter dets opfattelse skulle erstattes af princippet om beskatning i
bestemmelsesmedlemsstaten10
.
(4) For at nå de mål, der var fastsat i Kommissionens momshandlingsplan, skulle reglerne
for leveringer af varer mellem virksomheder (B2B) inden for Unionen ændres, under
overholdelse af en forskudt tilgang som foreslået af Kommunikation i sin meddelelse
af 4. oktober 2017 om opfølgning på momshandlingsplanen11
.
(5) Med henblik på at tilvejebringe et mere effektivt system for beskatning af B2B-
leveringer af varer inden for Unionen i bestemmelsesmedlemsstaten er det nødvendigt
at ophæve det nuværende system, hvorved leveringer i varernes afgangsmedlemsstat
er fritaget for moms og erhvervelser inden for Fællesskabet pålægges moms i
bestemmelsesmedlemsstaten. Eftersom momsfritagelsen for sådanne leveringer og
begrebet erhvervelse inden for Fællesskabet i sig selv som en momspligtig transaktion
skal ophæves, skal alle dermed forbundne artikler ændres eller udgå.
(6) For at sikre lige behandling mellem indenlandske transaktioner og transaktioner inden
for Unionen skal beskatningen i momsmæssig forstand af B2B-varetransaktioner
inden for Unionen baseres på én afgiftsudløsende begivenhed, nemlig levering af varer
inden for Unionen.
(7) For at sikre, at princippet om beskatning på bestemmelsesstedet finder så bred
anvendelse som muligt, skal definitionen på en levering af varer inden for Unionen
omfatte, uden begrænsning i form af en tærskel, en levering til en ikke-afgiftspligtig
juridisk person, en levering til en momsfritaget afgiftspligtig person, en levering til en
afgiftspligtig person under særordningen for små virksomheder samt en levering til en
landbruger under standardsatsordningen.
(8) Begreberne fjernsalg af varer inden for Unionen og fjernsalg af varer indført fra
tredjelandsområder eller tredjelande skal ændres for at undgå en situation, hvor visse
af disse leveringer ville være omfattet af den nye definition på levering inden for
Unionen.
(9) Med henblik på at sikre et velfungerende momssystem i det indre marked er det
nødvendigt, at visse leveringer af varer udelukkes fra definitionen på leveringer af
varer inden for Unionen, især leveringer af varer til montering eller installation,
leveringer af varer bestemt som brændstof og forsyninger, herunder proviant, til visse
fartøjer og fly, leveringer af varer som led i diplomatiske og konsulære forbindelser
8
Rådets konklusioner om momssystemets fremtid fra den 3167. samling i Rådet (økonomi og finans) af
15. maj 2012 (se navnlig punkt B4), som kan hentes på
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ecofin/130257.pdf.
9
Handlingsplan for moms — Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg (COM(2016) 148
final af 7.4.2016).
10
Se også: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9494-2016-INIT/da/pdf
11
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg — Om opfølgning på handlingsplanen for moms — Mod et fælles europæisk
momsområde — Tid til handling (COM(2017) 566 final af 4.10.2017).
DA 15 DA
samt til visse internationale organisationer, og leveringer af varer foretaget af en
afgiftspligtig person, der er omfattet af den fælles standardsatsordning for landbrugere.
(10) For at sikre beskatning på bestemmelsesstedet for B2B-leveringer af varer inden for
Unionen skal leveringsstedet for en levering af varer inden for Unionen være
beliggende i den medlemsstat, hvor varerne ankommer, når forsendelsen eller
transporten af varerne til kunden afsluttes. Den regel skal ikke finde anvendelse på
leveringer af brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter under
fortjenstmargenordningen, på leveringer af varer om bord på skibe, fly og tog og på
leveringer af varer gennem et naturgassystem, af elektricitet eller af varme eller kulde
gennem varme- eller kuldenet, som fortsat skal være omfattet af specifikke regler på
leveringsstedet.
(11) Som følge af ophævelsen af erhvervelse inden for Fællesskabet som en
afgiftsudløsende begivenhed i momsmæssig forstand skal de aktuelle særregler
vedrørende leveringer af nye transportmetoder og punktafgiftspligtige varer revideres.
(12) For at harmonisere anvendelsen af dette endelige system i hele Unionen er det
nødvendigt at fastlægge én regel for, hvornår momsen på leveringer af varer inden for
Unionen forfalder.
(13) Den overordnede regel for leveringer af varer, herunder leveringer af varer inden for
Unionen, og for leveringer af ydelser skal være, at leverandøren er betalingspligtig for
momsen.
(14) For at muliggøre en gradvis overgang til det endelige system for handel inden for
Unionen skal der fastsættes en undtagelse til reglen om, at leverandøren er
betalingspligtig for momsen, i tilfælde af leveringer af varer, hvor personen, som
varen leveres til, er en godkendt afgiftspligtig person, og leverandøren ikke er etableret
i beskatningsmedlemsstaten. I det tilfælde skal erhververen være den person, der er
betalingspligtig for momsen, og denne skal svare momsen ved hjælp af mekanismen
for omvendt betalingspligt. Denne undtagelse skal reducere omfanget af transaktioner,
hvor personer, der er betalingspligtige for momsen, ikke er etableret i
beskatningsmedlemsstaten.
(15) Reglerne om midlertidig anvendelse af mekanismen for omvendt betalingspligt til
bevægelige varer skal revideres for at sikre deres sammenhæng med indførelsen af de
nye regler om den person, der er betalingspligtig for momsen på leveringer af varer
inden for Unionen.
(16) For at gøre det ukompliceret for virksomheder at anvende reglerne om beskatning af
leveringer af varer inden for Unionen, skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at alle afgiftspligtige personer og ikke-afgiftspligtige
juridiske personer, som er modtagere af leveringer af varer inden for Unionen,
identificeres med et individuelt registreringsnummer.
(17) For at sikre effektiv overvågning af betaling og fradrag af moms i forbindelse med
leveringer af varer inden for Unionen skal der være en forpligtelse til at udstede en
faktura for leveringer af varer inden for Unionen, og medlemsstaterne må ikke give
tilladelse til forenklede fakturaer. Fakturaen skal udstedes i henhold til reglerne i den
medlemsstat, hvor leverandøren har etableret hjemsted for sin virksomhed eller har et
fast forretningssted, hvorfra leveringen finder sted, eller, hvis der ikke findes et sådant
hjemsted eller fast forretningssted, den medlemsstat, hvor leverandøren har sin bopæl
eller sit sædvanlige opholdssted.
DA 16 DA
(18) Med henblik på at reducere den administrative byrde på handel inden for Unionen, og
eftersom moms på leveringer af varer inden for Unionen effektivt kan pålægges af
leverandøren eller svares af en erhverver, der er en godkendt afgiftspligtig person, skal
forpligtelsen til at indgive en momsoversigt for disse leveringer ophæves.
(19) Det er nødvendigt at tilpasse den særlige standardsatsordning for landbrugere med
henblik på at ændre systemet for beskatning af leveringer af varer inden for Unionen
på en sådan måde, at det overordnede mål med denne ordning fortsat nås. Ved at
udelukke leveringer fra landbrugere under standardsatsordningen fra definitionen på
leveringer inden for Unionen skal leveringsstedet for deres grænseoverskridende B2B-
leveringer af varer fortsat være varernes afgangssted, og betalingen af
standardgodtgørelsen som fastsat af afgangsmedlemsstaten skal finde anvendelse for
disse leveringer.
(20) For at mindske den administrative byrde for virksomheder skal omfanget af den
nuværende særlige ordning for afgiftspligtige person, der er etableret i Unionen og
som foretager leveringer af ydelser eller visse leveringer af varer til forbrugere (B2C-
leveringer), udvides til at omfatte alle leveringer af varer og ydelser, for hvilke den
person, der er betalingspligtig for momsen, ikke er etableret i den medlemsstat, hvor
leveringerne finder sted. Ordningen skal finde anvendelse for leveringer til både
forbrugere og virksomheder.
(21) Det er også hensigtsmæssigt at mindske den administrative byrde for afgiftspligtige
personer, der ikke er etableret i Unionen, og som foretager leveringer af varer og
ydelser, for hvilke de er betalingspligtige for momsen i en eller flere medlemsstater,
ved at tillade dem at gøre brug af denne særordning, når de udpeger en formidler. For
at sikre korrekt opkrævning af momsen skal denne formidler være etableret i Unionen
og blive betalingspligtig for momsen samt forpligtet til at opfylde betingelserne i
ordningen på vegne af den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Unionen.
(22) For at afgiftspligtige personer kan få fuld fordel af det indre marked skal den
pågældende særordning ikke bare give mulighed for at momsangive transaktioner, for
hvilke der er momspligt i andre medlemsstater end dem, hvor leverandøren er
etableret, men også for at foretage fradrag af den moms, der er pålagt den pågældende
leverandør i disse medlemsstater.
(23) For at sikre sammenhæng i store virksomheders momsindberetningsforpligtelser skal
hyppigheden af indgivelse af momsangivelser under denne særordning revideres med
en tilføjelse om, at afgiftspligtige personer, der gør brug af ordningen, indgiver
månedlige momsangivelser under ordningen, hvis deres årlige EU-omsætning
overstiger 2 500 000 EUR.
(24) For at indhente de relevante oplysninger fra den afgiftspligtige person med henblik på
at sikre skattemyndighedernes korrekte overvågning af denne særordning, skal
indholdet af den momsangivelse, der skal indgives under denne ordning, revideres for
også at tage højde for udvidelsen af ordningen og gøre det muligt at udøve den
tilsvarende fradragsret.
(25) For at sikre at denne særordning er velfungerende og for at undgå hindringer for
afgiftspligtige personer, der udnytter det indre markeds muligheder, skal der indføres
fælles regler for situationer, hvor den afgiftspligtige person er i kreditorstilling i
identifikationsmedlemsstaten og/eller beskatningsmedlemsstaten.
(26) Af hensyn til klarheden og for at mindske mulighederne for misbrug eller svig skal
perioden, hvor en afgiftspligtig person stadig kan fratrække indgående moms i en
DA 17 DA
given medlemsstat i den momsangivelse, han indgiver under denne særordning, hvor
han ikke længere momsangiver transaktioner, for hvilke han er betalingspligtig for
momsen i den pågældende medlemsstat, fastsættes. En sådan afgiftspligtig person
skal, ved den pågældende periodes udløb, benytte de relevante
tilbagebetalingsprocedurer for at kræve momsen tilbagebetalt.
(27) De dispensationer, der er omhandlet i Afsnit XIII, kapitel 1, som har potentielle
grænseoverskridende virkninger, skal udgå for at undgå unødvendig kompleksitet for
afgiftspligtige personer og skatteforvaltninger.
(28) Som resultat af indførelsen af leveringer af varer inden for Unionen som et nyt begreb
er det relevant at erstatte termen "Fællesskab" med "Unionen" for at sikre opdateret og
sammenhængende brug af termen.
(29) Da målene med dette direktiv, dvs. gennemførelsen af det endelige momssystem for at
forbedre anvendelsen af momsordningen for grænseoverskridende B2B-varehandler,
ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne og derfor bedre kan nås på EU-
plan, kan EU træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå disse mål.
(30) I henhold til medlemsstaternes og Kommissionens fælles politiske erklæring af 28.
september 2011 om forklarende dokumenter12
har medlemsstaterne forpligtet sig til, i
berettigede tilfælde, at lade meddelelsen om deres gennemførelsesforanstaltninger
ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med
hensyn til dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er
berettiget.
(31) Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:
(1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 udgår litra b).
(b) Stk. 2 og 3 udgår.
(2) Artikel 3 og 4 udgår.
(3) Artikel 5, nr. 1) og 2), affattes således:
"1) "Unionen" og "Unionens område": medlemsstaternes samlede område som
defineret i nr. 2)
2) "medlemsstat" og "en medlemsstats område": det område, som hver enkelt
medlemsstat i Unionen udgør, og som er omfattet af traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, jf. traktatens artikel 349 og 355, med
undtagelse af det eller de i artikel 6 i nærværende direktiv angivne områder"
(4) I artikel 6 foretages følgende ændringer:
12
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
DA 18 DA
(a) I stk. 1 affattes indledningen således:
"1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende områder, der udgør
en del af Unionens toldområde:"
(b) I stk. 2 affattes indledningen således:
"2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende områder, der ikke
udgør en del af Unionens toldområde:"
(5) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 2 affattes således:
"2. Ud over de i stk. 1 omhandlede personer betragtes som afgiftspligtig
person enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel, der af
sælgeren, af kunden eller for disses regning, forsendes eller transporteres til
kunden til steder uden for en medlemsstats område, men inden for Unionens
område."
(b) Følgende indsættes som stk. 3:
"3. Ved anvendelsen af stk. 2 forstås ved "transportmiddel" følgende
transportmidler beregnet til person- eller godstransport:
a) motordrevne landkøretøjer med et slagvolumen på over 48 cm3
eller en effekt på over 7,2 kW
b) fartøjer, der er over 7,5 meter lange, bortset fra fartøjer, som
anvendes til sejlads i rum sø, og som mod betaling udfører
passagerbefordring eller benyttes i forbindelse med handels-,
industri- eller fiskerivirksomhed, samt fartøjer, der anvendes til
bjærgnings- eller redningsoperationer på havet, og fartøjer, der
anvendes til kystfiskeri
c) luftfartøjer, hvis samlede startvægt er over 1 550 kg, bortset fra
luftfartøjer, som anvendes af luftfartsselskaber, der mod betaling
hovedsagelig flyver i udenrigstrafik.
Disse transportmidler betragtes som "nye" i følgende tilfælde:
a) for motordrevne landkøretøjer, når levering foretages inden for
seks måneder efter første ibrugtagning, eller hvis køretøjet har
tilbagelagt højst 6 000 km
b) for fartøjer, når levering foretages inden for tre måneder efter første
ibrugtagning, eller hvis fartøjet har sejlet højst 100 timer
c) for luftfartøjer, når levering foretages inden for tre måneder efter
første ibrugtagning, eller hvis luftfartøjet har fløjet højst 40 timer.
Medlemsstaterne fastsætter, hvorledes betingelserne i andet afsnit kan anses for
opfyldt."
(6) I artikel 12, stk. 1, affattes indledningen således:
"1. Medlemsstater kan som afgiftspligtig person anse enhver, der lejlighedsvis
udfører en hvilken som helst af følgende transaktioner:"
(7) Følgende indsættes som artikel 13a:
DA 19 DA
"Artikel 13a
1. En afgiftspligtig person, der har et hjemsted eller et fast forretningssted i
Unionen, eller der i mangel af et hjemsted eller et fast forretningssted har sin bopæl
eller sit sædvanlige opholdssted i Unionen, og der som led i sin økonomiske
virksomhed gennemfører eller agter at gennemføre, som leverandør eller som kunde,
en af de transaktioner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4, nr. 3), og artikel 17a, 38
eller 39, kan anmode skattemyndighederne om tildeling af status som godkendt
afgiftspligtig person.
Skattemyndighederne indrømmer en ansøger denne status, såfremt kriterierne i stk. 2
er opfyldt, medmindre ansøgeren er udelukket fra en sådan godkendelse efter
bestemmelserne i stk. 3.
Hvis ansøgeren er en afgiftspligtig person, der er indrømmet status som autoriseret
økonomisk operatør i toldøjemed, anses kriterierne i stk. 2 for at være opfyldt.
2. Alle følgende kriterier skal være opfyldt, for at der kan indrømmes status som
godkendt afgiftspligtig person:
(a) fravær af enhver alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af afgifts-
og toldlovgivningen, herunder idømte alvorlige strafbare handlinger i
tilknytning til ansøgerens økonomiske virksomhed
(b) ansøgerens bevis for en høj grad af kontrol over sin virksomhed og over
varestrømmen, enten ved hjælp af et system til forvaltning af
forretningsregnskaber og om nødvendigt transportdokumenter, som giver
mulighed for at foretage passende skattekontrol, eller ved hjælp af et pålideligt
eller dokumenteret internt revisionsspor
(c) bevis for ansøgerens økonomiske solvens, som anses for påvist, enten når
ansøgeren har en god økonomisk formåen, der sætter den pågældende i stand
til at opfylde sine forpligtelser, under behørig hensyntagen til den berørte
erhvervsaktivitets særlige kendetegn, eller ved frembringelse af garantier fra
forsikrings- eller finansielle institutioner eller andre økonomisk pålidelige
tredjeparter.
3. Følgende afgiftspligtige personer må ikke indrømmes status som godkendt
afgiftspligtig person:
(a) afgiftspligtige personer, der er omfattet af den fælles standardsatsordning for
landbrugere
(b) afgiftspligtige personer, der er omfattet af den i afsnit XII, kapital 1, afdeling 2,
omhandlede fritagelse for små virksomheder
(c) afgiftspligtige personer, der foretager leveringer af varer eller ydelser, som der
ikke kan fradrages moms for
(d) afgiftspligtige personer, som foretager lejlighedsvis levering af nye
transportmidler, jf. artikel 9, stk. 2, eller driver lejlighedsvis virksomhed, jf.
artikel 12.
De afgiftspligtige personer i litra a)-d) kan imidlertid indrømmes status som
godkendt afgiftspligtig person i forbindelse med deres øvrige økonomiske
virksomhed.
DA 20 DA
4. En afgiftspligtig person, der anmoder om status som godkendt afgiftspligtig
person, forelægger skattemyndighederne alle de oplysninger, som de har brug for til
at træffe en afgørelse.
Skattemyndighederne med beføjelse til at tildele denne status er:
(a) myndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren har etableret hjemsted for
sin virksomhed
(b) myndighederne i medlemsstaten med det faste forretningssted, hvor ansøgeren
fører sit skattemæssige hovedbogholderi inden for Unionen, eller hvor der er
adgang hertil, når ansøgeren har etableret hjemsted for sin virksomhed uden for
Unionen, men har et eller flere faste forretningssteder inden for Unionen
(c) myndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren har sin faste bopæl eller sit
sædvanlige opholdssted, hvis han hverken har et hjemsted eller et fast
forretningssted.
5. Ved afslag på ansøgningen giver skattemyndighederne ansøgeren en
begrundelse herfor sammen med afgørelsen. Medlemsstaterne sørger for, at
ansøgeren kan klage over en afgørelse om afslag på en ansøgning.
6. Den afgiftspligtige person, der er blevet indrømmet status som godkendt
afgiftspligtig person, underretter straks skattemyndighederne om eventuelle forhold,
der opstår, efter at afgørelsen er truffet, og som kan påvirke eller få indflydelse på
opretholdelsen af denne status. Den skattemæssige status tilbagekaldes af
skattemyndighederne, hvis kriterierne i stk. 2 ikke længere er opfyldt.
7. Status som godkendt afgiftspligtig person i én medlemsstat anerkendes af
skattemyndighederne i alle medlemsstaterne."
(8) I artikel 14 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 4 affattes således:
"4. I dette direktiv forstås ved:
(1) "fjernsalg af varer inden for Unionen": levering af varer, der af
leverandøren eller for dennes regning forsendes eller transporteres,
herunder hvor leverandøren indirekte medvirker ved transporten eller
forsendelsen af varerne, fra en anden medlemsstat end den, hvor
forsendelsen eller transporten af varerne til en kunde afsluttes, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
(a) leveringen af varer udføres for en ikke-afgiftspligtig person, der
ikke er en ikke-afgiftspligtig juridisk person
(b) de leverede varer er hverken nye transportmidler eller varer, der
med eller uden afprøvning leveres af leverandøren eller for dennes
regning efter montering eller installering.
(2) "fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande":
levering af varer, der af leverandøren eller for dennes regning forsendes
eller transporteres, herunder hvor leverandøren indirekte medvirker ved
transporten eller forsendelsen af varerne, fra et tredjelandsområde eller et
tredjeland til en kunde i en medlemsstat, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
DA 21 DA
(a) leveringen af varer udføres for en ikke-afgiftspligtig person, der
ikke er en ikke-afgiftspligtig juridisk person
(b) de leverede varer er hverken nye transportmidler eller varer, der
med eller uden afprøvning leveres af leverandøren eller for dennes
regning efter montering eller installering.
(3) "levering af varer inden for Unionen": levering af varer, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
(a) leveringen af varer udføres af en afgiftspligtig person for en
afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person
(b) varerne forsendes eller transporteres af leverandøren eller for
dennes regning eller af den person, der erhverver varerne inden for
Unionen eller for dennes regning, fra en medlemsstat til en anden."
(b) følgende indsættes som nyt stk. 5:
"5. Følgende betragtes ikke som levering af varer inden for Unionen:
(a) levering af varer med montering eller installering, med eller uden
afprøvning, i henhold til artikel 36
(b) levering af varer, der er fritaget for moms i henhold til artikel 148 eller
151
(c) levering af varer foretaget af en afgiftspligtig person, der er omfattet af
den fælles standardsatsordning for landbrugere."
(9) Artikel 14a, stk. 2, affattes således:
"2. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en
markedsplads, platform eller portal eller tilsvarende midler formidler levering af
varer inden for Unionen fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Unionen,
til en ikke-afgiftspligtig person, anses den afgiftspligtige person, som formidler
leveringen, for selv at have modtaget og leveret disse varer."
(10) I artikel 17 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1 affattes således:
"1. En afgiftspligtig persons overførsel af en vare fra sin virksomhed til en
anden medlemsstat sidestilles med levering af varer mod vederlag inden for
Unionen.
Ved "overførsel til en anden medlemsstat" forstås enhver forsendelse eller
transport af en løsøregenstand foretaget af den afgiftspligtige person eller for
dennes regning til steder uden for den medlemsstats område, hvor varen
befinder sig, men inden for Unionen, til brug for hans virksomhed."
(b) Stk. 2, litra a), affattes således:
"a) levering af varen foretaget af den afgiftspligtige person på den
medlemsstats område, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, på de
i artikel 33, 35a eller 35b fastsatte betingelser"
(c) Stk. 2, litra d) og e), affattes således:
"d) levering af gas gennem et naturgassystem beliggende på Unionens
område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, levering
DA 22 DA
af elektricitet eller levering af varme eller kulde gennem varme- eller
kuldenet på de i artikel 38 eller 39 fastsatte betingelser
e) levering af varen foretaget af den afgiftspligtige person på
medlemsstatens område på de i artikel 146, 147, 148, 151 og 152
fastsatte betingelser"
(11) Følgende indsættes som artikel 17a:
"Artikel 17a
1. En afgiftspligtig persons overførsel af en vare fra sin virksomhed til en anden
medlemsstat i henhold til et konsignationslagerforhold sidestilles ikke med levering
af varer mod vederlag inden for Unionen.
2. Ved anvendelsen af denne artikel anses der at foreligge et
konsignationslagerforhold, når følgende betingelser er opfyldt:
(a) en godkendt afgiftspligtig person forsender eller transporterer varerne til en
anden medlemsstat for at levere dem på et senere tidspunkt og efter deres
ankomst til en anden godkendt afgiftspligtig person, hvis identitet og
momsregistreringsnummer allerede er kendt på tidspunktet, hvor transporten
begynder
(b) den godkendte afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne,
er ikke etableret i den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres
(c) den godkendte afgiftspligtige person, der erhverver varerne på et senere
tidspunkt og efter deres ankomst er momsregistreret i den medlemsstat, hvortil
varerne overføres
(d) den godkendte afgiftspligtige person, der forsender eller transporterer varerne,
har indført den pågældende forsendelse eller transport i registret som
omhandlet i artikel 243, stk. 3.
3. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, anses, på tidspunktet for overdragelse af
retten til at disponere over varerne til den i litra c) i nævnte stykke anførte godkendte
afgiftspligtige person, levering af varer inden for Unionen som værende foretaget i
den medlemsstat, hvortil varerne blev forsendt eller transporteret."
(12) Følgende indsættes som artikel 18a:
"Artikel 18a
Det forhold, at de væbnede styrker i en stat, der er part i den nordatlantiske traktat, til
eget brug eller til brug for det civile personale, der ledsager dem, anvender varer,
som de ikke har erhvervet inden for rammerne af de normale afgiftsordninger på en
medlemsstats hjemmemarked, sidestilles med erhvervelse af varer mod vederlag, når
indførslen af de pågældende varer ikke kan omfattes af den i artikel 143, stk. 1, litra
h) omhandlede fritagelse."
(13) Artikel 19 affattes således:
DA 23 DA
"Artikel 19
Medlemsstaterne anlægger den betragtning, at der ved hel eller delvis overdragelse af
en samlet formuemasse, mod eller uden vederlag eller i form af indskud i et selskab,
ikke er sket nogen levering af varer, og at modtageren træder i overdragerens sted.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at undgå
konkurrenceforvridning, når modtageren ikke er en fuldt afgiftspligtig person. De
træffer også de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller
momsunddragelse ved anvendelsen af denne artikel."
(14) I afsnit IV udgår kapitel 2.
(15) Artikel 30 affattes således:
"Artikel 30
Ved "indførsel af varer" forstås ankomst til Unionen af en vare, der ikke er i fri
omsætning som defineret i artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
Ud over de i stk. 1 omhandlede transaktioner betragtes ankomst til Unionen af en
vare, der er i fri omsætning, fra et tredjelandsområde, der udgør en del af Unionen
toldområde, som indførsel af varer."
(16) I afsnit V, kapitel 1, afdeling 2, indsættes følgende overskrift til underafdeling 1 før
artikel 32:
"Underafdeling 1
Generel regel"
(17) I afsnit V, kapitel 1, afdeling 2, indsættes følgende overskrift til underafdeling 2 før
artikel 33:
"Underafdeling 2
Særlige bestemmelser"
(18) Artikel 33 affattes således:
"Artikel 33
1. Leveringsstedet for fjernsalg af varer inden for Unionen anses for at være det
sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten af varerne til
kunden afsluttes.
2. Leveringsstedet for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller
tredjelande til en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af
varerne til kunden afsluttes, anses for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når
forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes.
3. Leveringsstedet for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller
tredjelande til den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til
kunden afsluttes, anses for at være i denne medlemsstat, forudsat at momsangivelse
for disse varer foretages i henhold til særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 4."
(19) Artikel 35 udgår.
DA 24 DA
(20) Følgende indsættes som artikel 35a, 35b, 35c og 35d:
"Artikel 35a
Leveringsstedet for levering af varer inden for Unionen anses for at være det sted,
hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten af varerne til kunden
afsluttes.
Artikel 35b
Leveringsstedet for levering af nye transportmidler foretaget for en ikke-
afgiftspligtig person, der ikke er en ikke-afgiftspligtig juridisk person, når varerne
forsendes eller transporteres fra én medlemsstat til en anden, anses for at være det
sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes.
Artikel 35c
Som en undtagelse finder artikel 33 og 35a ikke anvendelse på leveringer af brugte
genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter som defineret i artikel 311,
stk. 1, nr. 1)-4), der pålægges moms i henhold til særordningen.
Artikel 35d
Ved anvendelsen af artikel 35a og 35b anses varer for at være transporteret eller
forsendt fra indførselsmedlemsstaten, hvis forsendelsen eller transporten af varerne
påbegyndes i et tredjelandsområde eller et tredjeland, og leveringen foretaget af en
importør, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til
artikel 201, involverer den transport eller forsendelse af varerne, der afsluttes i en
medlemsstat, der ikke er indførselsmedlemsstaten."
(21) I afsnit V, kapitel 1, afdeling 2, indsættes følgende artikel 36a:
"Artikel 36a
1. Hvis varer leveres i forbindelse med en kædetransaktion, henføres transporten
eller forsendelsen fra én medlemsstat til en anden som omhandlet i artikel 14, stk. 4,
nr. 3, litra b), til den levering, der foretages af formidleren for den mellemliggende
operatør, når følgende betingelser er opfyldt:
(a) den mellemliggende operatør meddeler formidleren navnet på
ankomstmedlemsstaten for varerne
(b) den mellemliggende operatør er momsregistreret i en anden medlemsstat end
den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes.
2. Hvis en af betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, henføres en transport eller
forsendelse fra én medlemsstat til en anden som omhandlet i artikel 14, stk. 4, nr. 3,
litra b), i forbindelse med en kædetransaktion til den levering, som den
mellemliggende operatør foretager til kunden.
3. I denne artikel forstås ved:
(a) "kædetransaktion": en situation, hvor på hinanden følgende leveringer af de
samme varer foretaget af afgiftspligtige personer giver anledning til én enkelt
transport eller forsendelse af disse varer fra én medlemsstat til en anden, og
DA 25 DA
hvor både den mellemliggende operatør og formidleren er godkendte
afgiftspligtige personer
(b) "mellemliggende operatør": enhver leverandør i kæden, bortset fra den første
leverandør, som forsender eller transporterer varer, eller lader en tredjemand
forsende eller transportere varerne for hans regning
(c) "formidler": den afgiftspligtige person i kæden, som leverer varerne til den
mellemliggende operatør
(d) "kunde": den afgiftspligtige person i kæden, som den mellemliggende operatør
leverer varerne til."
(22) Artikel 37 affattes således:
"Artikel 37
1. I tilfælde, hvor leveringen af varer sker om bord på skibe, fly eller tog, og
under den del af en personbefordring, som finder sted inden for Unionen, anses
leveringsstedet for at være afgangsstedet for personbefordringen.
2. I stykke 2 forstås ved "del af en personbefordring, som finder sted inden for
Unionen" den del af den foretagne transport, der finder sted mellem
personbefordringens afgangssted og ankomststed uden ophold uden for Unionen.
Ved "afgangsstedet for en personbefordring" forstås det første sted, hvor der optages
passagerer inden for Unionen, eventuelt efter ophold uden for Unionen.
Ved "ankomststedet for en personbefordring" forstås det sidste sted inden for
Unionen, hvor der afsættes passagerer, som er optaget inden for Unionen, eventuelt
inden ophold uden for Unionen.
I tilfælde af en returrejse anses tilbagebefordringen for en separat befordring.
3. Medlemsstaterne kan fritage eller fortsætte med at fritage levering af varer, der
er beregnet til forbrug om bord, og hvis beskatningssted fastsættes i henhold til
stk. 1, med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms."
(23) Artikel 38, stk. 1, affattes således:
"1. I tilfælde, hvor der leveres gas gennem et naturgassystem beliggende på
Unionens område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, hvor der
leveres elektricitet, eller hvor der leveres varme eller kulde gennem varme- eller
kuldenet til en afgiftspligtig videreforhandler, anses leveringsstedet for at være det
sted, hvor den afgiftspligtige videreforhandler har etableret hjemstedet for sin
økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, for hvilket varerne leveres,
eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted det sted, hvor han
har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted."
(24) Artikel 39, stk. 1, affattes således:
"I tilfælde, hvor der leveres gas gennem et naturgassystem beliggende på Unionens
område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, hvor der leveres
elektricitet, eller hvor der leveres varme eller kulde gennem varme- eller kuldenet, og
hvor en sådan levering ikke er omfattet af artikel 38, anses leveringsstedet for at være
det sted, hvor kunden rent faktisk anvender og forbruger varen."
(25) I afsnit V udgår kapitel 2.
DA 26 DA
(26) Artikel 49 og 50 affattes således:
"Artikel 49
Leveringsstedet for andre transportydelser til ikke-afgiftspligtige personer end
varetransport inden for Unionen er det sted, hvor transporten finder sted, idet der
tages hensyn til tilbagelagte strækninger.
Artikel 50
Leveringsstedet for transport af varer inden for Unionen til ikke-afgiftspligtige
personer er afgangsstedet."
(27) Artikel 51, stk. 1, affattes således:
Ved "varetransport inden for Unionen" forstås enhver varetransport med afgangssted
og ankomststed på to forskellige medlemsstaters område."
(28) Artikel 52 affattes således:
"Artikel 52
Medlemsstaterne kan undlade at lægge moms på den del af varetransporten inden for
Unionen til ikke-afgiftspligtige personer, der er tilbagelagt i farvande, som ikke er en
del af Unionens område."
(29) Artikel 55 affattes således:
"Artikel 55
Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, bortset fra de ydelser, der fysisk
udføres om bord på skibe, fly eller tog under den del af en personbefordring, der
finder sted inden for Unionen, er det sted, hvor disse ydelser rent faktisk udføres."
(30) Artikel 57 affattes således:
"Artikel 57
1. Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, der fysisk udføres om bord
på skibe, fly eller tog under den del af en personbefordring, der finder sted inden for
Unionen, er afgangsstedet for personbefordringen.
2. Ved anvendelsen af stk. 1 forstås ved "del af en personbefordring, der finder
sted inden for Unionen" den del af befordringen, der finder sted mellem
afgangsstedet og ankomststedet for personbefordringen uden ophold uden for
Unionen.
Ved "afgangsstedet for en personbefordring" forstås det første sted, hvor der optages
passagerer inden for Unionen, eventuelt efter ophold uden for Unionen.
Ved "ankomststedet for en personbefordring" forstås det sidste sted inden for
Unionen, hvor der afsættes passagerer, som er optaget inden for Unionen, eventuelt
inden ophold uden for Unionen.
I tilfælde af en returrejse anses tilbagebefordringen for en separat befordring.
(31) I afsnit V, kapitel 3, afdeling 3, underafdeling 9, affattes overskriften således:
DA 27 DA
"Underafdeling 9
Levering af ydelser til ikke-afgiftspligtige personer uden for Unionen"
(32) I artikel 59, stk. 1, foretages følgende ændringer:
(a) Indledningen affattes således:
"Leveringsstedet for følgende ydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig
person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted
uden for Unionen, er det sted, hvor denne person er etableret eller har sin
bopæl eller sit sædvanlige opholdssted:"
(b) Litra h) affattes således:
"h) levering af adgang til et naturgassystem beliggende på Unionens område
eller til ethvert net, der er forbundet med et sådant system, til
elektricitetssystemet eller til varme- eller kuldenet, eller transmission
eller distribution gennem disse systemer eller net og levering af andre
direkte dermed forbundne ydelser."
(33) Artikel 59a, litra a) og b), affattes således:
"a) leveringsstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende på
deres område, som beliggende uden for Unionen, såfremt den faktiske
benyttelse eller udnyttelse af ydelserne finder sted uden for Unionen
b) leveringsstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende uden
for Unionen, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse
eller udnyttelse finder sted inden for deres område."
(34) I afsnit V, kapitel 3a, affattes overskriften således:
"TÆRSKEL FOR AFGIFTSPLIGTIGE PERSONER, DER LEVERER
VARER OMFATTET AF ARTIKEL 33, STK. 1, OG LEVERER
YDELSER OMFATTET AF ARTIKEL 58"
(35) I artikel 59c foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 affattes indledningen således:
"1. Artikel 33, stk. 1, og artikel 58 finder ikke anvendelse, når følgende
betingelser er opfyldt:"
(b) Stk. 3 affattes således:
"3. Den medlemsstat, på hvis område varerne befinder sig, når
forsendelsen eller transporten påbegyndes, eller hvor de afgiftspligtige
personer, der leverer teleydelser, radio- og TV-spredningstjenester og
elektronisk leverede ydelser, er etableret, giver de afgiftspligtige personer, som
foretager leveringer, der kan omfattes af bestemmelserne i stk. 1, ret til at
vælge, at leveringsstedet fastlægges i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1,
og artikel 58, og dette valg skal mindst gælde for en periode på to kalenderår."
(36) Artikel 60 og 61 affattes således:
DA 28 DA
"Artikel 60
Indførslen af varer sker i den medlemsstat, på hvis område varen befinder sig, når
den ankommer til Unionen.
Artikel 61
Når en vare, der ikke er i fri omsætning, efter ankomsten til Unionen henføres under
en af de i artikel 156 nævnte ordninger eller procedurer eller under en ordning
vedrørende fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel eller
vedrørende ekstern forsendelse, sker indførslen uanset artikel 60 i den medlemsstat,
på hvis område varen ophører med at være dækket af disse ordninger eller
procedurer.
Såfremt en vare, der er i fri omsætning, efter ankomsten til Unionen henføres under
en af de i artikel 276 og 277 omhandlede ordninger eller procedurer, sker indførslen i
den medlemsstat, på hvis område varen ophører med at være dækket af disse
ordninger eller procedurer."
(37) Artikel 64, stk. 2, affattes således:
"2. Løbende leveringer af varer inden for Unionen, som gennemføres i løbet af
mere end én kalendermåned, anses for at være foretaget ved udgangen af hver
kalendermåned, indtil leveringerne er afsluttet."
(38) Artikel 66, stk. 2, affattes således:
"Undtagelsesbestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse på leveringer af
ydelser, for hvilke kunden er betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 196, på
leveringer af varer inden for Unionen og på leveringer af nye transportmidler i
henhold til artikel 35b."
(39) Artikel 67 affattes således:
"Artikel 67
For leveringer af varer inden for Unionen og for leveringer af nye transportmidler i
henhold til artikel 35b forfalder momsen ved udstedelsen af fakturaen eller ved
udløbet af den tidsfrist, der er anført i artikel 222, stk. 1, hvis der ikke forinden er
udstedt en faktura.
Artikel 64, stk. 1, artikel 64, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 65 gælder dog ikke for
leveringer af varer inden for Unionen og for leveringer af nye transportmidler i
henhold til artikel 35b."
(40) I afsnit VI udgår kapitel 3.
(41) Artikel 71, stk. 1, første afsnit, affattes således:
"1. Henføres varer straks ved ankomsten til Unionen under en af de i artikel 156,
276 og 277 omhandlede ordninger eller procedurer eller under en ordning vedrørende
fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel eller vedrørende
ekstern forsendelse, vil afgiftspligten først indtræde og afgiften først forfalde på det
tidspunkt, hvor varerne ophører med at være dækket af disse ordninger eller
procedurer."
(42) Artikel 76 affattes således:
DA 29 DA
"Artikel 76
Ved levering af varer inden for Unionen i form af overførsel til en anden
medlemsstat er afgiftsgrundlaget købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer
eller i mangel af en købspris kostprisen på det tidspunkt, hvor overførslen finder
sted."
(43) Artikel 78 affattes således:
"Artikel 78
1. Følgende elementer medregnes i afgiftsgrundlaget:
(a) skatter, told, importafgifter og andre afgifter med undtagelse af selve momsen
(b) biomkostninger såsom provisions-, emballage-, transport- og
forsikringsomkostninger, som leverandøren forlanger afholdt af kunden.
Ved anvendelsen af første afsnit, litra a), indbefatter told de punktafgifter, som skal
betales i den medlemsstat, hvor leveringen af punktafgiftspligtige varer inden for
Unionen finder sted i henhold til artikel 35a.
Medlemsstaterne kan ved anvendelsen af første afsnit, litra b), betragte
omkostninger, der er omfattet af en særskilt aftale, som biomkostninger.
2. Når leverandøren efter det tidspunkt, hvor leveringen af varer inden for
Unionen er foretaget, opnår tilbagebetaling af de punktafgifter, der er betalt i den
medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne blev påbegyndt,
nedsættes afgiftsgrundlaget tilsvarende i den medlemsstat, hvor leveringen af de
punktafgiftspligtige varer finder sted i henhold til artikel 35a.
3. I dette direktiv forstås ved "punktafgiftspligtige varer" energiprodukter,
alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2008/118/EF (*), men ikke gas, der leveres gennem
et naturgassystem beliggende på Unionens område eller ethvert net, der er forbundet
med et sådant system."
_________________________________________________________________
(*) Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12).
(44) I afsnit VII udgår kapitel 3.
(45) Artikel 85 affattes således:
"Artikel 85
Ved indførsel af varer er afgiftsgrundlaget toldværdien fastsat i overensstemmelse
med gældende EU-bestemmelser."
(46) Artikel 86, stk. 1, litra b) affattes således:
'b) biomkostninger såsom provisions-, emballage-, transport- og
forsikringsomkostninger, som påløber indtil varernes første bestemmelsessted
på indførselsmedlemsstatens område, samt omkostninger, som hidrører fra
transporten til et andet bestemmelsessted inden for Unionen, hvis dette sted er
kendt på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder."
(47) Artikel 88 affattes således:
DA 30 DA
"Artikel 88
For varer, som har været midlertidigt udført fra Unionen, og som genindføres efter
uden for Unionen at være undergået reparation, forarbejdning, tilpasning,
omdannelse eller bearbejdning, træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at sikre,
at den afgiftsmæssige behandling for så vidt angår momsen for den fremkomne vare
er den samme som den, der ville være blevet anvendt på de pågældende varer,
såfremt reparationen, forarbejdningen, tilpasningen, omdannelsen eller
bearbejdningen var blevet udført på deres område."
(48) I artikel 91 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1 affattes således:
"1. Såfremt de elementer, der tjener til bestemmelse af afgiftsgrundlaget
ved indførsel, er angivet i en anden valuta end den, som anvendes i den
medlemsstat, hvor værdifastsættelsen sker, fastsættes omregningskursen efter
gældende EU-bestemmelser for beregning af toldværdien."
(b) Stk. 2, tredje afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne kan dog for visse af de i første afsnit omhandlede
transaktioner eller for visse kategorier af afgiftspligtige personer anvende den
omregningskurs, der er fastsat efter gældende EU-bestemmelser for beregning
af toldværdien."
(49) Artikel 93, litra b), affattes således:
"b) i tilfælde af levering af varer inden for Unionen"
(50) Artikel 94 udgår.
(51) Artikel 131 affattes således:
"Artikel 131
De i kapitel 2-9 omhandlede fritagelser finder anvendelse med forbehold af andre
EU-bestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en
korrekt og enkel anvendelse af de pågældende fritagelser og hindre enhver form for
unddragelse, undgåelse og misbrug."
(52) I afsnit IX, kapitel 4, affattes overskriften således:
"FRITAGELSER FOR VISSE
TRANSPORTER AF VARER INDEN FOR UNIONEN"
(53) I afsnit IX, kapitel 4, udgår afdeling 1 og 2.
(54) I afsnit IX, kapitel 4, afdeling 3, udgår overskriften.
(55) Artikel 142 affattes således:
"Artikel 142
Medlemsstaterne fritager ydelser i form af transport inden for Unionen af varer til
eller fra de øer, som udgør de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira, samt
transport af varer mellem disse øer."
(56) I artikel 143 foretages følgende ændringer:
DA 31 DA
(a) Stk. 1, litra b) og c), affattes således:
"b) endelig indførsel af varer som omhandlet i Rådets direktiv
2007/74/EF(*), 2009/132/EF (**) og 2006/79/EF/***)
c) endelig indførsel af varer fra et tredjelandsområde, der er en del af
Unionens toldområde, når varerne er i fri omsætning og ville kunne
omfattes af den i litra b) omhandlede fritagelse, hvis de blev indført i
henhold til artikel 30, stk. 1"
(b) Stk. 1, litra d), affattes således:
"d) indførsel af varer, der forsendes eller transporteres fra et
tredjelandsområde eller fra et tredjeland til en anden medlemsstat end
den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, såfremt leveringen af
disse varer foretaget af en importør, der er udpeget eller godkendt som
betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 201, er en levering af
varer inden for Unionen"
(c) Stk. 1, litra fa), affattes således:
"fa) indførsel af varer, som foretages af EU-institutionerne, Det Europæiske
Atomenergifællesskab, Den Europæiske Investeringsbank eller af de
organer oprettet af Den Europæiske Union, for hvilke protokol nr. 7 om
Unionens privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de
grænser og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved
aftaler om gennemførelse af denne eller aftaler om hjemsted, for så vidt
dette ikke medfører konkurrenceforvridning"
(d) I stk. 2. affattes indledningen således:
"2. Den i stk. 1, litra d), omhandlede fritagelse finder i tilfælde, hvor
indførslen af varer efterfølges af levering af varer inden for Unionen, kun
anvendelse, hvis importøren på indførselstidspunktet har givet de kompetente
myndigheder i indførselsmedlemsstaten mindst følgende oplysninger:"
(e) Stk. 2, litra b), affattes således:
"b) momsregistreringsnummeret for den kunde, som varerne leveres til,
udstedt i en anden medlemsstat, eller hans eget
momsregistreringsnummer i tilfælde af en overførsel i henhold til artikel
17, stk. 1"
_________________________________________________________________
(*) (*) Rådets direktiv 2007/74/EF af 20. december 2007 om fritagelse for
merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra
tredjelande(EUT L 346 af 29.12.2007, s. 6).
(**) Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af
anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt
angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder
(kodificeret udgave)(EUT L 292 af 10.11.2009, s. 5).
(***) Rådets direktiv 2006/79/EF af 5. oktober 2006 om afgiftsfritagelse ved
indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter fra tredjelande
(kodificeret udgave) (EFT L 286 af 17.10.2006, s. 15).
DA 32 DA
(57) Artikel 145, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne kan tilpasse deres nationale bestemmelser med henblik på at
mindske konkurrenceforvridning og navnlig for at undgå ikke-påligning eller dobbelt
påligning af afgifter inden for Unionen."
(58) I artikel 146, stk. 1, affattes litra a) til d) således:
"a) levering af varer, som af sælgeren eller for dennes regning forsendes eller
transporteres til steder uden for Unionen
b) levering af varer, som af en kunde, der ikke er etableret på medlemsstaternes
respektive område, eller for dennes regning forsendes eller transporteres til
steder uden for Unionen, med undtagelse af varer, der transporteres af kunden
selv, og som er bestemt som udstyr, brændstof eller forsyninger, herunder
proviant, til lystfartøjer og sportsfly eller til ethvert andet transportmiddel til
privat brug
c) levering af varer til godkendte organisationer, som udfører disse varer fra
Unionen som et led i deres humanitære, velgørende eller uddannelsesmæssige
virksomhed uden for Unionen
d) levering af ydelser bestående i arbejde, der udføres på løsøregenstande, som er
erhvervet eller indført med henblik på en sådan bearbejdning inden for
Unionen, og som af leverandøren eller af en kunde, der ikke er etableret på
medlemsstaternes respektive område, eller for disses regning, forsendes eller
transporteres til steder uden for Unionen"
(59) I artikel 147 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1, litra a) og b), affattes således:
"a) den rejsende er ikke etableret i Unionen
b) varerne transporteres ud af Unionen inden udgangen af den tredje måned
efter leveringsmåneden"
(b) Stk. 2, første og andet afsnit, affattes således:
"2. Ved anvendelsen af stk. 1 forstås ved "rejsende, der ikke er etableret i
Unionen" en rejsende, hvis bopæl eller sædvanlige opholdssted ikke er
beliggende inden for Unionen. I så fald forstås der ved "bopæl eller sædvanligt
opholdssted" det sted, der er angivet som sådant på passet, identitetskortet eller
ethvert andet dokument, som den medlemsstat, inden for hvis område
leveringen foretages, anerkender som identitetspapir.
Der forelægges bevis for udførslen ved forevisning af fakturaen eller et
tilsvarende dokument påtegnet af det toldsted, hvor varerne forlod Unionen."
(60) Artikel 151, stk. 1, litra aa), affattes således:
"aa) levering af varer eller ydelser, som foretages til EU-institutionerne, Det
Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Investeringsbank eller til
de organer oprettet af Den Europæiske Union, for hvilke protokol nr. 7 om
Unionens privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser
og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved aftaler om
gennemførelse af denne eller aftaler om hjemsted, for så vidt dette ikke
medfører konkurrenceforvridning"
(61) Artikel 153, stk. 1, affattes således:
DA 33 DA
"Medlemsstaterne fritager ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres
navn og for andres regning, når de medvirker ved de i kapitel 6, 7 og 8 omhandlede
transaktioner, eller ved transaktioner, som gennemføres uden for Unionen."
(62) Artikel 154 og 155 affattes således:
"Artikel 154
Ved anvendelsen af denne afdeling forstås ved "anden oplagsprocedure end
toldoplag", for så vidt angår punktafgiftspligtige varer, de steder, der i henhold til
artikel 4, nr. 11), i direktiv 2008/118/EF betegnes som afgiftsoplag, og, for så vidt
angår ikke-punktafgiftspligtige varer, de steder, der defineres som sådanne af
medlemsstaterne.
Artikel 155
Med forbehold af andre EU-bestemmelser om skatter og afgifter og efter høring af
Momsudvalget kan medlemsstaterne træffe særlige foranstaltninger med henblik på
at fritage de i denne afdeling omhandlede transaktioner eller nogle af disse under
forudsætning af, at de ikke foretages med henblik på endelig anvendelse eller
endeligt forbrug samt af, at det momsbeløb, der forfalder, når varerne forlader den i
denne afdeling omhandlede ordning eller procedure, svarer til det afgiftsbeløb, der
ville have været skyldigt, hvis hver enkelt af disse transaktioner var blevet beskattet
på deres område."
(63) Artikel 156, stk. 2, affattes således:
"2. De i stk. 1 nævnte steder er dem, der er defineret som sådanne i Unionens
gældende toldbestemmelser."
(64) Artikel 158, stk. 1, litra b) affattes således:
"b) når varer er bestemt til afgiftspligtige personer med henblik på levering til
rejsende om bord på fly eller skibe under en rejse ad luft- eller søvejen, hvor
ankomststedet ligger uden for Unionen"
(65) Artikel 161, litra b), affattes således:
"b) den i artikel 30, stk. 2, omhandlede levering af varer, der fortsat er undergivet
den i artikel 276 omhandlede procedure for intern EU-forsendelse."
(66) Artikel 162 udgår.
(67) I artikel 164 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1, litra a), affattes således:
"a) indførsel og levering af varer bestemt til den afgiftspligtige person med
henblik på udførsel fra Unionen i uforandret stand eller efter
forarbejdning"
(b) Stk. 2 affattes således:
"2. Fritagelsen finder ikke anvendelse på leveringer af varer inden for
Unionen, hvis leverandøren, som er betalingspligtig for momsen, anvender
særordningen som omhandlet i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, for angivelse
og betaling af momsen på disse leveringer."
(68) Artikel 165 udgår.
DA 34 DA
(69) I artikel 168 foretages følgende ændringer:
(a) Litra b) affattes således:
"b) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med
levering af varer og ydelser i henhold til artikel 17, stk. 1, artikel 18, litra
a), og artikel 27".
(b) Litra c) og d) udgår.
(70) I artikel 169 erstattes litra b) og c) af følgende:
"b) transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til artikel 142 eller 144,
artikel 146-149, artikel 151, 152, 153 eller 156, artikel 157, stk. 1, litra b),
artikel 158-161 eller artikel 164
c) transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til artikel 135, stk. 1, litra a)-
f), såfremt kunden er etableret uden for Union en, eller såfremt de pågældende
transaktioner er knyttet direkte til varer, som er bestemt til udførsel fra
Unionen."
(71) Artikel 170, litra b), affattes således:
"b) transaktioner, for hvilke momsen udelukkende påhviler kunden i henhold til
artikel 194, 196 eller 199."
(72) I artikel 171 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 2 affattes således:
"2. Tilbagebetaling af momsen til afgiftspligtige personer, der ikke er
etableret på Unionens område, foretages i henhold til de
gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i direktiv 86/560/EØF.
De i artikel 1 i direktiv 86/560/EØF omhandlede afgiftspligtige personer, der i
den medlemsstat, hvor de køber varer og ydelser eller indfører momspligtige
varer, kun har foretaget leveringer af varer eller ydelser, for hvilke modtageren
af disse transaktioner er udpeget som betalingspligtig for momsen i
overensstemmelse med artikel 194-197 og 199, anses ligeledes ved
anvendelsen af nævnte direktiv som afgiftspligtige personer, der ikke er
etableret i Unionen."
(b) Stk. 3, litra b), affattes således:
"b) fakturerede momsbeløb for leveringer af varer, som er eller kan være
fritaget i henhold til artikel 146, stk. 1, litra b."
(73) Artikel 171a, stk. 1, affattes således:
"Medlemsstaterne kan i stedet for at foretage tilbagebetaling af moms i henhold til
direktiv 86/560/EØF eller 2008/9/EF for levering til en afgiftspligtig person af varer
eller ydelser, for hvilke den afgiftspligtige person er betalingspligtig for momsen i
henhold til artikel 194, 196 eller 199, tillade, at denne moms fradrages efter
proceduren i artikel 168. De nuværende restriktioner i henhold til artikel 2, stk. 2, og
artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF kan bibeholdes."
(74) Artikel 172, stk. 1, første afsnit, affattes således:
"1. Enhver person, der betragtes som afgiftspligtig, fordi vedkommende
lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel på de betingelser, der er fastsat i artikel 9,
stk. 2, har i den medlemsstat, i hvilken forsendelsen eller transporten af det nye
DA 35 DA
transportmiddel sker, ret til at fratrække den moms, der skal betales eller er betalt i
forbindelse med erhvervelsen eller indførslen af det nye transportmiddel, op til et
beløb, der højst må svare til den moms, som skulle have været betalt, hvis leveringen
havde været momspligtig i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af
det nye transportmiddel til kunden påbegyndes."
(75) Artikel 175, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne kan dog opretholde de regler, der var gældende pr. 1. januar 1979,
eller for de medlemsstater, som er tiltrådt Unionen efter denne dato, på datoen for
deres tiltrædelse."
(76) Artikel 176, stk. 2, affattes således:
"Indtil de i stk. 1 omhandlede bestemmelser træder i kraft, kan medlemsstaterne
bibeholde alle de undtagelser, som var gældende i henhold til deres nationale
lovgivning pr. 1. januar 1979 eller for de medlemsstater, som er tiltrådt Unionen efter
denne dato, på datoen for deres tiltrædelse."
(77) Artikel 177, stk. 2, affattes således:
"Med henblik på at opretholde lige konkurrencebetingelser kan medlemsstaterne i
stedet for at nægte fradrag lægge afgift på varer, som den afgiftspligtige person selv
fremstiller, eller som han har indkøbt inden for Unionen eller indført dertil, på en
sådan måde, at denne afgift ikke overstiger det momsbeløb, som ville blive opkrævet
ved erhvervelse af tilsvarende varer."
(78) I artikel 178 foretages følgende ændringer:
(a) Litra c) og d) udgår.
(b) Litra f) affattes således:
"f) når han skal erlægge afgiften som kunde i tilfælde af anvendelse af
artikel 194, 196 eller 199, skal han opfylde de regler, der fastsættes af
hver medlemsstat."
(79) Artikel 181 udgår.
(80) Artikel 182 affattes således:
"Artikel 182
Medlemsstaterne fastsætter betingelserne og de nærmere bestemmelser for
anvendelsen af artikel 181."
(81) Artikel 193 affattes således:
"Artikel 193
Momsen påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering
af varer eller ydelser, bortset fra de tilfælde, hvor afgiften påhviler en anden person i
medfør af artikel 194-200 og artikel 202."
(82) Artikel 194, stk. 1, affattes således:
"1. Hvis den afgiftspligtige levering af ydelser foretages af en afgiftspligtig
person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, kan
medlemsstaterne bestemme, at den person, der er betalingspligtig for momsen, er den
person, som ydelserne leveres til."
DA 36 DA
(83) Følgende indsættes som artikel 194a:
"Artikel 194a
Momsen påhviler den person, til hvem varerne leveres, for så vidt at den pågældende
er indrømmet status som godkendt afgiftspligtig person som defineret i artikel 13a,
hvis varerne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i området for den
medlemsstat, hvor momsen skal betales."
(84) Artikel 195 udgår.
(85) Artikel 197 udgår.
(86) I artikel 199a foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 affattes indledningen således:
"1. Medlemsstaterne kan indtil den 31. december 2028 fastsætte, at den
person, der er betalingspligtig for momsen, er den afgiftspligtige person, som
følgende leveringer foretages til:"
(b) I stk. 1 udgår litra c), d), e), h), i) og j).
(c) Stk. 1b affattes således:
"1b. Ved anvendelsen af den i stk. 1 omhandlede ordning på leveringen af
ydelser som anført i litra f) og g), i nævnte stykke indføres der en passende og
effektiv indberetningspligt for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser, som
er omfattet af ordningen i stk. 1."
(d) Stk. 3 til 5 affattes således:
"3. De medlemsstater, der anvender den i stk. 1 omhandlede ordning,
indleverer på grundlag af evalueringskriterierne i stk. 2, litra c), en rapport til
Kommissionen senest den 30. juni 2027. Rapporten skal klart angive, hvilke
oplysninger der skal behandles fortroligt, og hvilke oplysninger der kan
offentliggøres.
Rapporten skal indeholde en udførlig vurdering af den samlede virkning og
effektivitet af foranstaltningen, navnlig for så vidt angår:
a) indvirkningen på svigagtig adfærd i forbindelse med levering af ydelser,
der er omfattet af foranstaltningen
b) en eventuel ændring af den svigagtige adfærd til at omfatte andre ydelser
c) overholdelsesomkostningerne for de afgiftspligtige personer som følge af
foranstaltningen.
4. Enhver medlemsstat, der har konstateret en ændring i tendenserne for
svigagtig adfærd på sit område i forbindelse med de i stk. 1 anførte ydelser fra
datoen for denne artikels ikrafttræden, for så vidt angår sådanne ydelser,
indleverer en rapport herom til Kommissionen senest den 30. juni 2027.
5. Kommissionen forelægger inden den 1. januar 2028 Europa-
Parlamentet og Rådet en samlet vurderingsrapport om virkningerne af den i stk.
1 omhandlede ordning for bekæmpelse af svig."
(87) Artikel 199b, stk. 1, affattes således:
DA 37 DA
"1. En medlemsstat kan i særligt hastende tilfælde og i overensstemmelse med stk.
2 og 3 udpege modtageren som den person, der er betalingspligtig for momsen på
specifikke leveringer af ydelser, uanset artikel 193, som en særlig foranstaltning
inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme for at bekæmpe pludselig
opstået, grov svig, som kan føre til betydelige og uoprettelige finansielle tab.
Den særlige foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme
underlægges passende kontrolforanstaltninger i medlemsstaten, for så vidt angår de
afgiftspligtige personer, der leverer ydelser, som er omfattet af denne foranstaltning,
og gælder i en periode på højst ni måneder."
(88) Artikel 200 affattes således:
"Artikel 200
Moms påhviler den person, til hvem et nyt transportmiddel leveres i henhold til
artikel 35a eller 35b, når leverandøren er en afgiftspligtig person i henhold til artikel
9, stk. 2.
Ved anvendelsen af denne bestemmelse anses en afgiftspligtig person, der er
omfattet af den fælles standardsatsordning for landbrugere som led i dennes
landbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhverv, og en afgiftspligtig person, som kun
foretager levering af varer eller ydelser, der ikke giver den pågældende nogen
fradragsret, for at være en afgiftspligtig person i henhold til artikel 9, stk. 2."
(89) Artikel 204, stk. 1, affattes således:
"1. Når den for momsen betalingspligtige person i medfør af artikel 193-196 og
artikel 199 og 200 er en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat,
hvor momsen skal betales, kan medlemsstaterne tillade vedkommende at udpege en
fiskal repræsentant som betalingspligtig for momsen.
Hvis den afgiftspligtige transaktion foretages af en afgiftspligtig person, der ikke er
etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, og der ikke med det land,
hvor denne afgiftspligtige person har hjemsted eller forretningssted, findes noget
retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til
reglerne i direktiv 2010/24/EU (*) og forordning (EF) nr. 904/2010, kan
medlemsstaterne desuden træffe foranstaltninger til at lade den fiskale repræsentant,
der udpeges af den ikke-etablerede afgiftspligtige person, være betalingspligtig for
momsen.
Medlemsstaterne må dog ikke anvende den i andet afsnit omhandlede mulighed på
afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Unionen og som har valgt den i afsnit
XII, kapitel 6, afdeling 2 omhandlede særordning."
_________________________________________________________________
(*) (*) Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved
inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre
foranstaltninger(EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).
(90) Artikel 205 affattes således:
DA 38 DA
"Artikel 205
I de i artikel 193-199b samt artikel 202, 203 og 204 omhandlede tilfælde kan
medlemsstaterne lade en anden end den for momsen betalingspligtige person hæfte
solidarisk for momsens erlæggelse."
(91) Artikel 207, stk. 1, affattes således:
"Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer,
som i henhold til artikel 194, 196, 199 og 204 betragtes som betalingspligtige for
momsen i stedet for en afgiftspligtig person, der ikke er etableret på
medlemsstaternes respektive område, opfylder de i denne afdeling omhandlede
betalingsforpligtelser."
(92) Artikel 209 og 210 udgår.
(93) I artikel 213 udgår stk. 2.
(94) I artikel 214, stk. 1, foretages følgende ændringer:
(a) Litra a) og b) affattes således:
"a) enhver afgiftspligtig person, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 9,
stk. 2, som på medlemsstaternes respektive område foretager leveringer
af varer eller ydelser, som giver den pågældende fradragsret, bortset fra
leveringer af varer eller ydelser, for hvilke momsen udelukkende påhviler
kunden eller den person, varerne eller ydelserne er bestemt til, i henhold
til artikel 194-196 og artikel 199
b) enhver afgiftspligtig person eller ikke-afgiftspligtig juridisk person, som
er modtager af en levering af varer inden for Unionen"
(b) Litra c) udgår.
(c) Følgende tilføjes som nyt litra f):
"f) enhver afgiftspligtig person, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 9,
stk. 2, som er etableret på medlemsstaternes respektive område og
udelukkende foretager leveringer af varer inden for Unionen."
(95) Artikel 216 affattes således:
"Artikel 216
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres
registreringssystem gør det muligt at identificere de i artikel 214 omhandlede
afgiftspligtige personer."
(96) I artikel 219a, stk. 2, litra a), foretages følgende ændringer:
(a) Nr. ii) affattes således:
"ii) leveringen af varer eller ydelser anses for ikke at have fundet sted i
Unionen i henhold til bestemmelserne i afsnit V"
(b) Følgende tilføjes som nyt nr. iii):
"iii) leverandøren ikke er etableret i den medlemsstat, hvor han foretager en
levering af varer inden for Unionen, for hvilken han er betalingspligtig
for momsen, og ikke gør brug af særordningen som omhandlet i afsnit
XII, kapitel 6, afdeling 3"
DA 39 DA
(97) Artikel 220, stk. 1, nr. 3) og 4), affattes således:
"3) leveringer af nye transportmidler i henhold til artikel 35b
4) de afdrag, han modtager, før en af de i nr. 1) og 2), omhandlede leveringer af
varer har fundet sted, bortset fra leveringer af varer inden for Unionen"
(98) Artikel 220a, stk. 2, affattes således:
"2. Medlemsstaterne giver afgiftspligtige personer mulighed for at udstede en
forenklet faktura, for så vidt angår:
a) leveringer af varer inden for Unionen
b) når fakturaer skal udstedes i medfør af artikel 220, stk.1, nr. 2)
c) når den afgiftspligtige levering af varer eller ydelser foretages af en
afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal
betales, eller leveringen foretages uden medvirken af et forretningssted
tilhørende leverandøren i den pågældende medlemsstat, jf. artikel 192a, og den
for momsen betalingspligtige person er den person, som varerne eller ydelserne
leveres til."
(99) Artikel 221, stk. 3, affattes således:
"3. Medlemsstaterne kan fritage afgiftspligtige personer for den i artikel 220, stk.
1, eller artikel 220a fastsatte forpligtelse til at udstede en faktura for levering af
varer eller ydelser, som de foretager på deres område, og som med eller uden
ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms er fritaget i
medfør af artikel 132, artikel 135, stk. 1, litra h)-l), artikel 136, 371, 375, 376
og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, og artikel 380-390c."
(100) Artikel 222, stk. 1, affattes således:
"For leveringer af varer inden for Unionen, for leveringer af nye transportmidler i
henhold til artikel 35b, eller for leveringer af ydelser, for hvilke kunden er
afgiftspligtig i medfør af artikel 196, udstedes en faktura senest den femtende dag i
den måned, der følger efter den måned, i hvilken afgiftspligten er indtrådt."
(101) Artikel 225 affattes således:
"Artikel 225
Medlemsstaterne kan stille særlige krav til afgiftspligtige personer for det tilfælde, at
den tredjeperson eller den kunde, der udsteder fakturaerne, er etableret i et land, med
hvilket der ikke findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en
retsvirkning, der svarer til reglerne i direktiv 2010/24/EU og forordning (EF) nr.
904/2010."
(102) I artikel 226 foretages følgende ændringer:
(a) Nr. 4) affattes således:
"4) kundens momsregistreringsnummer som omhandlet i artikel 214,
hvorunder denne har modtaget en levering af varer eller levering af
ydelser inden for Unionen, for hvilken han er betalingspligtig for
momsen"
(b) Nr. 12) affattes således:
DA 40 DA
"12) i tilfælde af levering af et nyt transportmiddel inden for Unionen, de
oplysninger, der er anført i artikel 9, stk. 3"
(103) Artikel 230 affattes således:
"Artikel 230
De beløb, der er anført på fakturaen, kan angives i en hvilken som helst valuta,
forudsat at det momsbeløb, der skal betales eller reguleres, er angivet i den nationale
valuta i den medlemsstat, hvor momsbeløbet skal betales eller reguleres, ved hjælp af
den omregningsmekanisme, der er fastsat i artikel 91."
(104) Artikel 235 affattes således:
"Artikel 235
Medlemsstaterne kan fastsætte specifikke krav til elektroniske fakturaer udstedt for
varer eller ydelser, der er leveret på deres område fra et land, med hvilket der ikke
findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der
svarer til reglerne i direktiv 2010/24/EU og forordning (EF) nr. 904/2010."
(105) Artikel 238, stk. 3, affattes således:
"3. Den forenkling, der er fastsat i stk. 1, kan ikke anvendes, når fakturaer skal
udstedes, for så vidt angår:
a) leveringer af varer inden for Unionen
b) i medfør af artikel 220, stk. 1, nr. 2
c) når den afgiftspligtige levering af varer eller ydelser foretages af en
afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal
betales, eller leveringen foretages uden medvirken af et forretningssted
tilhørende leverandøren i den pågældende medlemsstat, jf. artikel 192a, og den
for momsen betalingspligtige person er den person, som varerne eller ydelserne
leveres til."
(106) Artikel 239 affattes således:
"Artikel 239
Når medlemsstaterne gør brug af den i artikel 272, stk. 1, første afsnit, litra b),
omhandlede mulighed for ikke at give et momsregistreringsnummer til afgiftspligtige
personer, som ikke foretager nogen af de transaktioner, der er omhandlet i artikel 14,
stk. 4, artikel 17, stk. 1, og artikel 36, skal fakturaen, når der ikke er tildelt
leverandøren eller kunden et sådant registreringsnummer, i stedet indeholde et
skatteregistreringsnummer som defineret af de berørte medlemsstater."
(107) Artikel 240, nr. 1), affattes således:
"1) for så vidt angår levering af ydelser, som omhandlet i artikel 44, 47, 50, 53, 54
og 55, leverandørens momsregistreringsnummer og
skatteregistreringsnummer"
(108) Artikel 242a, stk. 1, affattes således:
"1. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en
markedsplads, platform, portal eller tilsvarende facilitet formidler levering af varer
DA 41 DA
eller ydelser til ikke-afgiftspligtige personer inden for Unionen i overensstemmelse
med bestemmelserne i afsnit V, er den afgiftspligtige person, som formidler
leveringen, forpligtet til at føre regnskab over de pågældende leveringer. Sådanne
regnskaber skal være tilstrækkeligt detaljerede til, at skattemyndighederne i de
medlemsstater, hvor de pågældende leveringer er afgiftspligtige, kan kontrollere, om
momsen er bogført korrekt."
(109) Artikel 243, stk. 1, affattes således:
"1. Enhver afgiftspligtig person fører et register over de varer, som han har
forsendt eller transporteret, eller som er blevet forsendt eller transporteret for hans
regning til steder uden for afgangsmedlemsstatens område, men inden for Unionen,
til brug for transaktioner, der består i værdiansættelse af eller arbejde på disse varer
eller midlertidig anvendelse af dem som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra f), g) og
h)."
(110) Artikel 247, stk. 3, affattes således:
"3. Den i stk. 1 omhandlede medlemsstat kan fastsætte specifikke krav om forbud
mod eller begrænsning af opbevaring af fakturaer i et land, med hvilket der ikke
findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en retsvirkning, der
svarer til reglerne i direktiv 2010/24/EU og forordning (EF) nr. 904/2010 og til den i
artikel 249 omhandlede ret til elektronisk adgang, downloading og anvendelse."
(111) Artikel 251 udgår.
(112) Artikel 254 affattes således:
"Artikel 254
I tilfælde hvor nye transportmidler leveres i henhold til artikel 35a og 35b, og
personen, til hvem leveringen foretages, er betalingspligtig for momsen i henhold til
artikel 200, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
sælgeren meddeler alle de oplysninger, der er nødvendige for momsens anvendelse
og myndighedernes kontrol hermed."
(113) Artikel 257 udgår.
(114) Artikel 258 og 259 affattes således:
"Artikel 258
1. Medlemsstaterne fastlægger detaljerede regler for indgivelse af
momsangivelser fra personen, der er betalingspligtig for momsen i henhold til artikel
200, for så vidt angår leveringer af nye transportmidler foretaget i henhold til artikel
35a eller 35b.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på afgiftspligtige personer, der indgiver
momsangivelser i henhold til artikel 250.
Artikel 259
Medlemsstaterne kan kræve, at personer, til hvem nye transportmidler leveres, i
forbindelse med indgivelsen af momsangivelsen som omhandlet i artikel 258, stk. 1,
meddeler alle de oplysninger, der er nødvendige for momsens anvendelse og
myndighedernes kontrol hermed."
DA 42 DA
(115) Artikel 261, stk. 1, affattes således:
"1. Medlemsstaterne kan kræve, at den afgiftspligtige person indgiver en angivelse
indeholdende alle de i artikel 250 omhandlede oplysninger vedrørende samtlige
transaktioner foretaget i det foregående år. Denne angivelse skal ligeledes indeholde
alle nødvendige oplysninger til brug for eventuelle reguleringer."
(116) Artikel 262 affattes således:
"Artikel 262
Enhver momsregistreret afgiftspligtig person indgiver en oversigt over de
afgiftspligtige personer og de ikke-afgiftspligtige juridiske personer, der er
momsregistreret, som vedkommende har leveret varer til, bortset fra ydelser der er
fritaget for moms i den medlemsstat, hvor transaktionen er momspligtig, og for
hvilke modtageren er betalingspligtig for momsen i henhold til artikel 196."
(117) I artikel 263 foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:
"Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med de betingelser og
begrænsninger, som de fastsætter, tillade afgiftspligtige personer at indgive
oversigten hvert kalenderkvartal inden for en frist, der ikke overstiger en
måned fra kvartalets udgang."
(b) Afsnit 1a, 1b og 1c udgår.
(118) I artikel 264 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1, litra a) og b), affattes således:
"a) den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer i den medlemsstat,
hvor oversigten skal indgives, og hvorunder han har foretaget
momspligtige leveringer af varer i henhold til betingelserne i artikel 44
b) momsregistreringsnummeret for den person, der modtager ydelserne i en
anden medlemsstat end den, hvor oversigten skal indgives, og hvorunder
varerne blev leveret til denne"
(b) I stk. 1 udgår litra c).
(c) Stk. 1, litra d), affattes således:
"d) for hver person, der modtager ydelser, det samlede beløb for de
leveringer af ydelser, der er foretaget af den afgiftspligtige person"
(d) I stk. 1 udgår litra e),
(e) Stk. 2 affattes således:
"2. Den i stk. 1, litra d), omhandlede værdi angives for den
indgivelsesperiode, der er fastsat i henhold til artikel 263, stk. 1, og i hvilken
afgiften er forfaldet.
De i stk. 1, litra f), omhandlede beløb angives for den indgivelsesperiode, der
er fastsat i henhold til artikel 263, stk. 1, og i hvilken den person, der erhverver
varerne, blev underrettet om reguleringen."
(119) Artikel 265, 268, 269 og 270 udgår.
(120) Artikel 271 affattes således:
DA 43 DA
"Artikel 271
Efter høring af Momsudvalget kan medlemsstater, der fastsætter varigheden af den
afgiftsperiode, for hvilken en afgiftspligtig person skal indgive den i artikel 250
omhandlede momsangivelse, til over tre måneder, tillade, at denne afgiftspligtige
person indgiver oversigten for samme periode, når den samlede årlige værdi
eksklusive moms af disse afgiftspligtige personers leveringer af varer og ydelser ikke
overstiger 200 000 EUR eller det hertil svarende beløb i national værdi."
(121) I artikel 272 foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 udgår litra a).
(b) Stk. 1, litra b), affattes således:
"b) afgiftspligtige personer, som ikke foretager nogen af de i artikel 14, stk.
4, artikel 17, stk. 1 og artikel 36 omhandlede transaktioner"
(c) Stk. 2 affattes således:
"2. Når medlemsstaterne gør brug af den i stk. 1, første afsnit, litra e),
omhandlede mulighed, træffer de de fornødne foranstaltninger for at sikre en
korrekt anvendelse af momsordningen for transaktioner inden for Unionen."
(122) Artikel 274 til 280 affattes således:
"Artikel 274
Artikel 275, 276 og 277 finder anvendelse på indførsel af varer, der er i fri
omsætning, og som indføres i Unionen fra et tredjelandsområde, der indgår i
Unionens toldområde.
Artikel 275
Formaliteterne i forbindelse med indførsel af de i artikel 274 omhandlede varer er de
samme som dem, der er fastsat i Unionens gældende toldbestemmelser vedrørende
indførsel af varer til Unionens toldområde.
Artikel 276
Når ankomststedet for forsendelsen eller transporten af de i artikel 274 omhandlede
varer ligger uden for den medlemsstat, hvor de indføres til Unionen, forsendes de
inden for Unionen under den ordning for EU-forsendelse, som er fastsat i Unionens
gældende toldbestemmelser, i det omfang de straks ved indførslen til Unionen er
blevet angivet som henhørende under denne ordning.
Artikel 277
Når de i artikel 274 omhandlede varer ved indførslen til Unionen befinder sig i en af
de situationer, der, hvis varerne var indført i medfør af artikel 30, stk. 1, ville have
betydet, at de var omfattet af en af de ordninger eller procedurer, der er omhandlet i
artikel 156, eller en toldordning med midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse
for importafgifter, træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at sikre, at disse varer
kan forblive inden for Unionen på samme betingelser som dem, der gælder for
anvendelsen af disse ordninger eller procedurer.
DA 44 DA
Artikel 278
Bestemmelserne i artikel 279 og 280 finder anvendelse på udførsel af varer, der er i
fri omsætning, og som forsendes eller transporteres fra en medlemsstat til et
tredjelandsområde, som indgår i Unionens toldområde.
Artikel 279
Formaliteterne i forbindelse med udførsel af de i artikel 278 omhandlede varer fra
Unionens område er de samme som dem, der er fastsat i Unionens gældende
toldbestemmelser vedrørende udførsel af varer fra Unionens toldområde.
Artikel 280
For varer, der midlertidigt udføres fra Unionen med henblik på genindførsel, træffer
medlemsstaterne foranstaltninger til at sikre, at disse varer ved genindførslen til
Unionen kan blive omfattet af samme bestemmelser, som hvis de midlertidigt var
blevet udført fra Unionens toldområde."
(123) Artikel 283, stk. 1, litra b), affattes således:
"b) leveringer af nye transportmidler i henhold til artikel 35a eller 35b"
(124) I artikel 300 udgår nr. 2.
(125) I artikel 303 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 2 affattes således:
"2. Medlemsstaterne indrømmer kunden tilbagebetaling af den
standardgodtgørelse, han har betalt i forbindelse med en af følgende
transaktioner:
a) levering af landbrugsprodukter, der forsendes eller transporteres uden for
leveringsmedlemsstatens område til en afgiftspligtig kunde, der er
etableret inden for Unionen, men i en anden medlemsstat, for så vidt som
produkterne anvendes af den pågældende kunde til transaktioner som
omhandlet i artikel 169, litra a) og b)
b) levering af landbrugsprodukter foretaget på de i artikel 146, 147, 148 og
156, artikel 157, stk. 1, litra b), og artikel 158, 160 og 161 fastsatte
betingelser til en afgiftspligtig kunde etableret uden for Unionen, når de
pågældende landbrugsprodukter af kunden anvendes til transaktioner som
omhandlet i artikel 169, litra a) og b), eller til ydelser, der betragtes som
leveret i den medlemsstat, på hvis område den pågældende kunde er
etableret, og for hvilke afgiften i henhold til artikel 196 udelukkende
påhviler kunden
c) ydelser på landbrugsområdet, der leveres til en afgiftspligtig kunde
etableret inden for Unionen, men i en anden medlemsstat, eller til en
afgiftspligtig kunde etableret uden for Unionen, når disse ydelser af
kunden anvendes til transaktioner som omhandlet i artikel 169, litra a) og
b), eller til ydelser, der betragtes som leveret i den medlemsstat, på hvis
område den pågældende kunde er etableret, og for hvilke afgiften i
henhold til artikel 196 udelukkende påhviler kunden."
(b) Stk. 3 affattes således:
DA 45 DA
"3. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser vedrørende de i
stk. 2 omhandlede tilbagebetalinger. De kan navnlig anvende bestemmelserne i
direktiv 2008/9/EF og 86/560/EØF."
(126) Artikel 305 affattes således:
"Artikel 305
Når medlemsstaterne anvender denne standardsatsordning, træffer de alle
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at levering af landbrugsprodukter mellem
medlemsstater foretaget i henhold til artikel 33, stk. 1, pålægges afgift på samme
måde, uanset om leveringen foretages af en standardsatslandbruger eller af en anden
afgiftspligtig person."
(127) Artikel 309 affattes således:
"Artikel 309
Hvis de transaktioner, som udføres for rejsebureauet af andre afgiftspligtige
personer, gennemføres af sidstnævnte uden for Unionen, sidestilles bureauets ydelser
med virksomhed som formidler, der i medfør af artikel 153 er fritaget for afgift.
Hvis transaktionerne gennemføres såvel inden for som uden for Unionen, skal kun
den del af rejsebureauets ydelser, der vedrører de uden for Unionen gennemførte
transaktioner, anses for afgiftsfri."
(128) I artikel 311, stk. 1, affattes indledningen således:
"1. I dette kapital og med forbehold af andre EU-bestemmelser forstås ved:"
(129) Artikel 313, stk. 2, affattes således:
"2. Den i stk. 1 i denne artikel omhandlede ordning finder ikke anvendelse på
leveringer af nye transportmidler, der foretages i henhold til artikel 35a og 35b."
(130) I artikel 314 affattes indledningen således:
"Fortjenstmargenordningen finder anvendelse på leveringer af brugte genstande,
kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter foretaget af en afgiftspligtig
videreforhandler, når disse varer er leveret til ham inden for Unionen af en af
følgende personer:"
(131) I afsnit XII, kapitel 4, afdeling 2, udgår underafdeling 2.
(132) Artikel 333, stk. 2, affattes således:
"2. Den i stk. 1 omhandlede ordning finder ikke anvendelse på leveringer af nye
transportmidler, der foretages på de i artikel 35a eller 35b fastsatte betingelser.''
(133) Artikel 341 udgår.
(134) I artikel 344, stk. 1, affattes indledningen således:
"1. I dette direktiv og med forbehold af andre EU-bestemmelser forstås ved
"investeringsguld":"
(135) Artikel 346 affattes således:
DA 46 DA
"Artikel 346
Medlemsstaterne fritager levering og indførsel af investeringsguld, herunder
investeringsguld, der er repræsenteret af certifikater for allokeret eller ikke-allokeret
guld, eller som er handlet på guldkonti, herunder navnlig guldlån og swaps, som
repræsenterer en ejendomsret til eller et tilgodehavende i investeringsguld, samt
transaktioner med investeringsguld i form af futures og terminskontrakter, som
indebærer overdragelse af en ejendomsret til eller et tilgodehavende i
investeringsguld, for moms."
(136) Artikel 352 affattes således:
"Artikel 352
Hver medlemsstat kan efter høring af Momsudvalget lægge moms på specifikke
transaktioner, der vedrører investeringsguld, og som finder sted i den pågældende
medlemsstat mellem afgiftspligtige personer, som opererer på et guldmarked, der er
reguleret af den pågældende medlemsstat, eller mellem en sådan afgiftspligtig og en
anden afgiftspligtig person, som ikke opererer på dette marked. Medlemsstaten kan
dog ikke lægge moms på udførsel af investeringsguld."
(137) Artikel 354, litra b), affattes således:
"b) moms, som skal betales eller er betalt for levering til den pågældende eller
indførsel foretaget af denne person, af andet guld end investeringsguld, som
efterfølgende af ham eller på hans vegne er omdannet til investeringsguld"
(138) Artikel 355 affattes således:
"Artikel 355
Afgiftspligtige personer, der fremstiller investeringsguld eller omdanner guld til
investeringsguld, har ret til at fradrage afgift, som de skal betale eller har betalt for
levering eller indførsel af varer eller ydelser, der er knyttet til fremstillingen eller
omdannelsen af dette guld, svarende til at en efterfølgende levering af det guld, der
er fritaget for afgift i henhold til artikel 346, var blevet pålagt afgift."
(139) Artikel 356, stk. 2, affattes således:
"2. Medlemsstaterne kan med henblik på at opfylde kravene i stk. 1 acceptere
tilsvarende forpligtelser i medfør af foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til
anden EU-lovgivning, som f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/849 (*)."
_________________________________________________________________
(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141
af 5.6.2015, s. 73).
(140) I afsnit XII, kapitel 6, affattes overskriften således:
"Særordninger for ikke-etablerede afgiftspligtige personer"
DA 47 DA
(141) I artikel 358 affattes indledningen således:
"I dette kapitel og med forbehold af andre EU-bestemmelser forstås ved:"
(142) I afsnit XII, kapitel 6, afdeling 2, affattes overskriften således:
"Særordning for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, som ikke er
etableret inden for Unionen"
(143) Artikel 358a til 362 affattes således:
"Artikel 358a
I denne afdeling og med forbehold af andre EU-bestemmelser forstås ved:
1) "afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Unionen": en afgiftspligtig person,
som hverken har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har
et fast forretningssted på Unionens område
2) "identifikationsmedlemsstat": den medlemsstat, som den afgiftspligtige person,
der ikke er etableret i Unionen, vælger at kontakte for at anmelde, hvornår hans
virksomhed som afgiftspligtig inden for Unionens område påbegyndes i
henhold til bestemmelserne i denne afdeling
3) "forbrugsmedlemsstat": den medlemsstat, hvor leveringen af ydelser anses for
at finde sted i henhold til afsnit V, kapitel 3.
Artikel 359
Medlemsstaterne tillader en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Unionen, og
som leverer ydelser til en ikke-afgiftspligtig person, der er etableret eller har sin
bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, at anvende denne
særordning. Denne ordning finder anvendelse på alle ydelser, der leveres på denne
måde inden for Unionen.
Artikel 360
En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Unionen, anmelder til
identifikationsmedlemsstaten påbegyndelse og ophør af sin virksomhed som
afgiftspligtig eller ændringer i denne virksomhed, som gør, at han ikke længere
opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning. Denne anmeldelse
foretages elektronisk.
Artikel 361
1. Oplysningerne fra den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Unionen, til
identifikationsmedlemsstaten om påbegyndelse af hans afgiftspligtige virksomhed
skal indeholde følgende enkeltheder:
a) navn
b) postadresse
c) elektroniske adresser, herunder websteder
d) eventuelt nationalt skattenummer
DA 48 DA
e) en erklæring om, at vedkommende ikke har etableret hjemstedet for sin
økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted på Unionens område.
2. Den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Unionen, meddeler
identifikationsmedlemsstaten enhver ændring i de afgivne oplysninger.
Artikel 362
Identifikationsmedlemsstaten tildeler den afgiftspligtige person, der ikke er etableret
i Unionen, et individuelt momsregistreringsnummer til anvendelsen af denne
særordning og meddeler vedkommende dette nummer elektronisk. På grundlag af de
oplysninger, der anvendes til denne identifikation, kan forbrugsmedlemsstaterne
anvende deres egne identifikationssystemer."
(144) I artikel 363 affattes indledningen således:
"Identifikationsmedlemsstaten sletter den afgiftspligtige person, der ikke er etableret
i Unionen, fra identifikationsregisteret i følgende tilfælde:"
(145) Artikel 364 affattes således:
"Artikel 364
En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Unionen, og som gør brug af denne
særordning, indgiver en momsangivelse elektronisk til identifikationsmedlemsstaten
for hvert kalenderkvartal, uanset om der er leveret ydelser omfattet af denne
særordning eller ej. Momsangivelsen indgives inden udgangen af den måned, der
følger efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører."
(146) Artikel 366, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at momsangivelsen
udarbejdes i deres nationale valuta. Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer,
anvender den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Unionen, kursen på den
sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges."
(147) Artikel 367, stk. 1, affattes således:
"En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Unionen, indbetaler momsen under
henvisning til den relevante momsangivelse, når momsangivelsen indgives, dog
senest ved udløbet af fristen for indgivelse af angivelsen."
(148) Artikel 368, stk. 1, affattes således:
"En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Unionen og som gør brug af denne
særordning, kan ikke foretage fradrag af momsbeløb i henhold til artikel 168 i dette
direktiv. Uanset artikel 1, stk. 1, i direktiv 86/560/EØF får denne afgiftspligtige
person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiv. Artikel 2, stk. 2
og 3, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF finder ikke anvendelse på
tilbagebetaling i forbindelse med ydelser, der er omfattet af denne særordning."
(149) Artikel 369, stk. 1, affattes således:
"1. En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Unionen, fører et regnskab over
de transaktioner, der er omfattet af denne særordning. Dette regnskab skal være
tilstrækkeligt detaljeret til, at forbrugsmedlemsstatens skattemyndigheder kan fastslå,
at momsangivelsen er korrekt."
DA 49 DA
(150) I afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, affattes overskriften således:
"Særordning for varer og ydelser leveret af afgiftspligtige personer, som
ikke er etableret i beskatningsmedlemsstaten"
(151) Artikel 369a, 369b og 369c affattes således:
"Artikel 369a
I denne afdeling og med forbehold af andre EU-bestemmelser forstås ved:
1) "afgiftspligtig person, der ikke er etableret i beskatningsmedlemsstaten": en
afgiftspligtig person, som har etableret hjemstedet for sin økonomiske
virksomhed eller har et fast forretningssted i Unionen, men som ikke har
etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast
forretningssted inden for beskatningsmedlemsstatens område
2) "beskatningsmedlemsstat": den medlemsstat, hvor leveringen af varer eller
ydelser anses for at finde sted i henhold til afsnit V, kapitel 1 og 3
3) "afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Unionen": en afgiftspligtig person,
som hverken har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har
et fast forretningssted på Unionens område
4) "formidler": en person, der er etableret i Unionen og af den afgiftspligtige
person, der ikke er etableret i Unionen, er udpeget til at være betalingspligtig
for momsen og opfylde de forpligtelser, der er fastlagt i denne særordning, i
den afgiftspligtige persons navn og for dennes regning
5) "identifikationsmedlemsstat":
(a) medlemsstaten i det område, hvor den afgiftspligtige person har etableret
hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, eller, hvis hjemstedet for den
økonomiske virksomhed ikke er etableret i Unionen, det sted, hvor den
pågældende har et fast forretningssted
(b) hvis den afgiftspligtige person ikke har etableret sin økonomiske
virksomhed i Unionen, men har et eller flere faste forretningssteder deri,
den medlemsstat med et fast forretningssted, hvor den afgiftspligtige
person angiver at ville gøre brug af denne særordning
(c) hvis den afgiftspligtige person ikke er etableret i Unionen, men har
udpeget en formidler, medlemsstaten, hvori formidleren har etableret
hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, eller, hvis hjemstedet for den
økonomiske virksomhed ikke er etableret i Unionen, det sted, hvor den
pågældende har et fast forretningssted
(d) hvis den afgiftspligtige person ikke er etableret i Unionen, men har
udpeget en formidler, der har etableret sin økonomiske virksomhed uden
for Unionen, men har et eller flere faste forretningssteder deri, den
medlemsstat med et fast forretningssted, hvor formidleren angiver at ville
gøre brug af denne særordning.
I forbindelse med litra b) og d) gælder, at hvis den afgiftspligtige person eller
formidleren, efter omstændighederne, har mere end ét fast forretningssted i
Unionen, er vedkommende bundet af beslutningen om at angive
DA 50 DA
etableringsmedlemsstaten for det pågældende kalenderår og de to efterfølgende
kalenderår.
Artikel 369b
1. Medlemsstaterne tillader brugen af denne særordning for leveringer af varer og
ydelser, for hvilke den for momsen betalingspligtige person er enten:
a) en afgiftspligtig person, som ikke er etableret i beskatningsmedlemsstaten
b) en afgiftspligtig person, som ikke er etableret i Unionen og som har udpeget og
bemyndiget en formidler.
Denne særordning finder anvendelse for alle varer og ydelser, der leveres i Unionen,
bortset fra fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, der er
omfattet af særordningen i dette kapitels afdeling 4.
2. Afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Unionen og som udelukkende
leverer ydelser til ikke-afgiftspligtige personer, som enten er etableret eller har deres
bopæl eller sædvanlige opholdssted i en medlemsstat og derfor kan gøre brug af
særordningen i dette kapitels afdeling 4, er udelukket fra at anvende denne ordning.
3. En afgiftspligtig person, som ikke er etableret i Unionen, kan ikke på samme
tid anvende denne særordning og særordningen i dette kapitels afdeling 2.
4. Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), kan en afgiftspligtig person, som ikke er
etableret i Unionen, ikke udpege mere end én formidler på samme tid.
Artikel 369c
En afgiftspligtig person eller formidleren, der handler på den pågældendes vegne,
anmelder til identifikationsmedlemsstaten påbegyndelse og ophør af sin
afgiftspligtige virksomhed omfattet af denne særordning og ændringer i denne
virksomhed, som gør, at vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at
gøre brug af særordningen. Anmeldelsen foretages elektronisk."
(152) Følgende indsættes som artikel 369ca:
"Artikel 369ca
1. De oplysninger, som formidleren skal meddele identifikationsmedlemsstaten,
inden vedkommende påbegynder brugen af denne særordning på vegne af en
afgiftspligtig person, omfatter følgende:
a) navn
b) postadresse
c) elektronisk adresse
d) momsregistreringsnummer.
2. De oplysninger, som formidleren skal meddele identifikationsmedlemsstaten
for hver afgiftspligtig person, som vedkommende repræsenterer, inden den
afgiftspligtige person påbegynder brugen af denne særordning, omfatter følgende:
a) navn
b) postadresse
DA 51 DA
c) elektronisk adresse og websteder
d) momsregistreringsnummer eller nationalt skattenummer
e) den pågældendes individuelle momsregistreringsnummer, der er tildelt i
henhold til artikel 369d, stk. 3.
3. Enhver afgiftspligtig person, der gør brug af denne særordning, eller, efter
omstændighederne, dennes formidler underretter identifikationsmedlemsstaten om
eventuelle ændringer af de meddelte oplysninger."
(153) Artikel 369d til 369g affattes således:
"Artikel 369d
1. En afgiftspligtig person, som ikke er etableret i beskatningsmedlemsstaten og
som gør brug af denne særordning, skal med hensyn til de momspligtige
transaktioner, der foretages under denne ordning, udelukkende momsregistreres i
identifikationsmedlemsstaten. Til dette formål anvender medlemsstaten det
individuelle momsregistreringsnummer, der i forvejen er tildelt den afgiftspligtige
person af hensyn til hans forpligtelser i henhold til den indenlandske ordning.
2. På grundlag af de oplysninger, der anvendes til denne identifikation, kan
beskatningsmedlemsstaterne anvende deres egne identifikationssystemer.
3. Identifikationsmedlemsstaten tildeler en formidler et individuelt
registreringsnummer og meddeler vedkommende dette nummer elektronisk.
4. Identifikationsmedlemsstaten tildeler formidleren et individuelt
momsregistreringsnummer til anvendelsen af denne særordning for hver
afgiftspligtig person, som vedkommende er udpeget for.
Artikel 369e
Identifikationsmedlemsstaten udelukker en afgiftspligtig person fra særordningen i
følgende tilfælde:
a) hvis den afgiftspligtige person meddeler, at han ikke længere foretager
leveringer af varer eller ydelser omfattet af denne særordning, eller hvis
formidleren oplyser, at den afgiftspligtige person, på hvis vegne han handler,
ikke længere foretager leveringer af varer og ydelser omfattet af denne
særordning
b) hvis det på anden måde må antages, at den afgiftspligtige virksomhed, som en
afgiftspligtig person foretager og som er omfattet af denne særordning, er
ophørt
c) hvis den afgiftspligtige person eller dennes formidler ikke længere opfylder
betingelserne for at gøre brug af denne særordning
d) hvis den afgiftspligtige person eller dennes formidler gang på gang undlader at
følge reglerne for denne særordning
e) hvis formidleren meddeler identifikationsmedlemsstaten, at vedkommende
ikke længere repræsenterer denne afgiftspligtige person.
DA 52 DA
Artikel 369f
1. En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, eller dennes
formidler indgiver en momsangivelse elektronisk til identifikationsmedlemsstaten for
hvert kalenderkvartal, uanset om der er foretaget levering af varer eller ydelser
omfattet af denne særordning. Momsangivelsen indgives inden udgangen af den
måned, der følger efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.
2. Hvis en afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, har en årlig
omsætning i Unionen, der overstiger 2 500 000 EUR, skal den pågældende
afgiftspligtige person eller dennes formidler indgive en momsangivelse elektronisk
til identifikationsmedlemsstaten for hver måned, uanset om der er foretaget levering
af varer eller ydelser omfattet af denne særordning. Momsangivelsen indgives inden
udgangen af den måned, der følger efter udgangen af den afgiftsperiode, som
angivelsen vedrører.
3. Ved anvendelsen af afsnit 2 er "årlig omsætning i Unionen" den samlede årlige
værdi af leveringer af varer og ydelser, eksklusive moms, foretaget af en
afgiftspligtig person på Unionens område.
4. Hvis tærsklen som omhandlet i afsnit 2 nås inden for et kalenderår, finder
forpligtelserne i afsnit 2 anvendelse fra det efterfølgende kalenderkvartal.
Artikel 369g
1. Momsangivelsen skal vise identifikationsnummeret som omhandlet i artikel
369d og, for hver medlemsstat hvor momsen er forfaldet, følgende oplysninger:
(a) den samlede værdi af de leverede varer og ydelser, eksklusive moms
(b) den relevante afgiftsperiode
(c) de gældende momssatser
(d) det samlede momsbeløb, der er forfaldet, opdelt efter sats
(e) det samlede momsbeløb, der er blevet pålagt leveringer af varer og ydelser
(f) det samlede momsbeløb, der er blevet pålagt leveringer af varer og ydelser, for
hvilke den afgiftspligtige person som modtager skal svare moms, eller
indførsel af varer, hvor medlemsstaten udøver muligheden i henhold til artikel
211, stk. 2
(g) den moms, der foretages fradrag for
(h) ændringer, som vedrører tidligere afgiftsperioder, jf. stk. 4
(i) det nettomomsbeløb, der skal betales eller tilbagebetales.
2. Når varer i forbindelse med leveringer af varer omfattet af denne særordning
forsendes eller transporteres fra andre medlemsstater end
identifikationsmedlemsstaten, skal momsangivelsen også indeholde den samlede
værdi af sådanne leveringer for hver medlemsstat, hvorfra varerne er forsendt eller
transporteret, samt det individuelle momsregistreringsnummer eller det
skatteregistreringsnummer, som hver af disse medlemsstater har tildelt.
Momsangivelsen skal indeholde disse oplysninger for hver medlemsstat ud over
identifikationsmedlemsstaten opdelt efter beskatningsmedlemsstat.
DA 53 DA
3. Når den afgiftspligtige person, der leverer ydelser omfattet af denne
særordning, har et eller flere faste forretningssteder, som ikke befinder sig i
identifikationsmedlemsstaten, og hvorfra ydelserne leveres, skal momsangivelsen
også indeholde den samlede værdi af disse ydelser for hver medlemsstat, hvor
personen har et forretningssted, sammen med det individuelle
momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummeret for dette
forretningssted opdelt efter beskatningsmedlemsstat.
4. Såfremt det er nødvendigt at foretage ændringer af momsangivelsen efter
indgivelsen, medtages sådanne ændringer i en efterfølgende angivelse senest tre år
efter den dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indgives i henhold til artikel
369f. Denne efterfølgende momsangivelse skal angive den relevante
beskatningsmedlemsstat, afgiftsperioden og det momsbeløb, der skal ændres."
(154) Følgende indsættes som artikel 369ga:
"Artikel 369ga
Hvis en afgiftspligtig person udfører såvel transaktioner, for hvilke der er fradragsret
i henhold til artikel 168, 169 og 170, og transaktioner, der ikke giver ret til fradrag,
fastsættes pro rata-satsen for fradrag af moms af identifikationsmedlemsstaten i
henhold til artikel 174 og 175 for samtlige transaktioner, som udføres af den
afgiftspligtige person.
Når en afgiftspligtig person har flere forretningssteder i Unionen, hvorfra han udfører
såvel transaktioner, for hvilke der er fradragsret i henhold til artikel 168, 169 og 170,
og transaktioner, der ikke giver ret til fradrag, fastsættes pro rata-satsen for fradrag af
moms af hver enkelt etableringsmedlemsstat i henhold til artikel 174 og 175 for
samtlige transaktioner, som udføres af den afgiftspligtige person fra det pågældende
forretningssted."
(155) Artikel 369i affattes således:
"Artikel 369i
En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, eller dennes formidler
indbetaler den samlede sum af nettomomsbeløbene til betaling i hver
beskatningsmedlemsstat, under henvisning til den relevante momsangivelse, senest
ved udløbet af fristen for indgivelse af angivelsen.
Betaling sker til en bankkonto denomineret i euro, der er udpeget af
identifikationsmedlemsstaten. Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve,
at betaling sker til en bankkonto denomineret i deres egen valuta."
(156) Følgende indsættes som artikel 369ia og 369ib:
"Artikel 369ia
1. Når fradragene overstiger det skyldige momsbeløb for en afgiftsperiode,
overfører medlemsstaterne det overskydende beløb til den efterfølgende periode.
2. Den afgiftspligtige person eller dennes formidler kan i momsangivelsen til
beskatningsmedlemsstaten anmode om tilbagebetaling af det overskydende beløb,
hvis:
DA 54 DA
(a) den afgiftspligtige person er i kreditorstilling i beskatningsmedlemsstaten i to
på hinanden følgende afgiftsperioder af et kalenderkvartal, for hvilket
momsangivelser er blevet indgivet, eller
(b) den afgiftspligtige person er i kreditorstilling i beskatningsmedlemsstaten i tre
på hinanden følgende afgiftsperioder af en måned, for hvilken momsangivelser
er blevet indgivet.
Artikel 369ib
Når en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i beskatningsmedlemsstaten, er i
kreditorstilling i den momsangivelse, der er indgivet i henhold til artikel 250 i
identifikationsmedlemsstaten, anser den pågældende medlemsstat det momsbeløb,
der skal refunderes i henhold til artikel 183, som en betaling foretaget i henhold til
artikel 369i på grundlag af en anmodning fra den afgiftspligtige person."
(157) Artikel 369j og 369k affattes således:
"Artikel 369j
Hvis en afgiftspligtig person, der gør brug af denne særordning, ikke foretager nogen
leveringer af varer og ydelser, der er omfattet af denne særordning, for hvilke moms
er blevet pålagt i en beskatningsmedlemsstat i en given momsperiode, og heller ikke
i de tre foregående momsperioder, må han ikke, når han indgiver kvartalsvise
angivelser i henhold til artikel 369f, stk. 1, eller i de elleve foregående
afgiftsperioder, når han indgiver månedlige angivelser i henhold til artikel 369f, stk.
2, foretage fradrag af afholdt moms i den beskatningsmedlemsstat i momsangivelsen
indgivet for den afgiftsperiode. Uanset artikel 1, stk. 1, i direktiv 86/560/EØF og
artikel 2, stk. 1, og artikel 3 i direktiv 2008/9/EF får den pågældende afgiftspligtige
person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiver.
Artikel 369k
1. En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, eller dennes
formidler fører regnskab over de transaktioner, der er omfattet af denne særordning.
Disse regnskaber skal være tilstrækkeligt detaljerede til, at
beskatningsmedlemsstatens skattemyndigheder kan fastslå, at momsangivelsen er
korrekt.
2. De i stk. 1 omhandlede regnskaber skal efter anmodning gøres elektronisk
tilgængelige for beskatningsmedlemsstaten og for identifikationsmedlemsstaten.
Disse regnskaber skal opbevares i en periode på ti år fra den 31. december i det år,
hvor transaktionen blev foretaget."
(158) Artikel 369l, stk. 2, affattes således:
"Ved anvendelsen af denne afdeling og med forbehold af andre EU-bestemmelser
forstås ved:
1) "afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Unionen": en afgiftspligtig person,
der ikke har etableret hjemsted for sin økonomiske virksomhed i Unionen og
ikke har et fast forretningssted der
2) "formidler": en person, der er etableret i Unionen og af den afgiftspligtige
person, der foretager fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller
DA 55 DA
tredjelande, er udpeget til at være betalingspligtig for momsen og opfylde de
forpligtelser, der er fastlagt i denne særordning, i den afgiftspligtige persons
navn og for dennes regning
3) "identifikationsmedlemsstat" følgende:
a) hvis den afgiftspligtige person ikke er etableret i Unionen, den
medlemsstat, hvor vedkommende vælger at blive registreret
b) hvis den afgiftspligtige person har etableret sin økonomiske virksomhed
uden for Unionen, men har et eller flere faste forretningssteder deri, den
medlemsstat med et fast forretningssted, hvor den afgiftspligtige person
angiver at ville gøre brug af denne særordning
c) hvis den afgiftspligtige person har etableret sin økonomiske virksomhed i
en medlemsstat, denne medlemsstat
d) hvis formidleren har etableret sin økonomiske virksomhed i en
medlemsstat, denne medlemsstat
e) hvis formidleren har etableret sin økonomiske virksomhed uden for
Unionen, men har et eller flere faste forretningssteder deri, den
medlemsstat med et fast forretningssted, hvor formidleren angiver at ville
gøre brug af denne særordning.
I forbindelse med litra b) og e), gælder, at hvis den afgiftspligtige person eller
formidleren har mere end ét fast forretningssted i Unionen, er vedkommende
bundet af beslutningen om at angive etableringsmedlemsstaten for det
pågældende kalenderår og de to efterfølgende kalenderår.
4) "forbrugsmedlemsstat": den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af
varerne til kunden afsluttes."
(159) Artikel 369m, stk. 1, litra a) og b), affattes således:
"a) enhver afgiftspligtig person, der er etableret i Unionen, og som foretager
fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande
b) enhver afgiftspligtig person, uanset om denne er etableret i Unionen eller ej,
som foretager fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande,
og som er repræsenteret ved en formidler, der er etableret i Unionen."
(160) Artikel 369y, 369z og 369za affattes således:
"Artikel 369y
Hvis særordningen i kapitel 6, afdeling 4, ikke anvendes på indførsel af varer,
undtagen punktafgiftspligtige varer, i forsendelser med en reel værdi, der ikke
overstiger 150 EUR, tillader indførselsmedlemsstaten en person, der på vegne af den
person, til hvem varerne er bestemt, frembyder varerne til toldmyndighederne på
Unionens område, at gøre brug af en særordning for angivelse og betaling af moms
ved indførsel, for så vidt angår varer, hvis forsendelse eller transport afsluttes i denne
medlemsstat.
Artikel 369z
1. Ved anvendelsen af denne særordning gælder følgende:
DA 56 DA
a) den person, til hvem varerne er bestemt, er betalingspligtig for momsen
b) den person, der frembyder varerne til toldmyndighederne på Unionens område,
opkræver momsen fra den person, til hvem varerne er bestemt, og foretager
betaling af denne moms.
2. Medlemsstaterne fastsætter, at den person, der frembyder varerne til
toldmyndighederne på Unionens område, træffer passende foranstaltninger til at
sikre, at den person, til hvem varerne er bestemt, betaler den korrekte afgift.
Artikel 369za
Medlemsstaterne kan fastsætte, at indførselsmedlemsstatens gældende normalsats for
moms anvendes, når der gøres brug af denne særordning."
(161) I afsnit XIII, kapitel 1, affattes overskriften således:
"Undtagelser, der finder anvendelse indtil indførelsen af en endelig ordning
for leveringer af ydelser"
(162) Artikel 372 udgår.
(163) Artikel 373 affattes således:
"Artikel 373
De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 anvendte bestemmelser, der fraviger
artikel 28, kan fortsætte med at anvende dem."
(164) Artikel 375 affattes således:
"Artikel 375
Grækenland kan fortsætte med at fritage de transaktioner, der er anført i bilag X,
del B, nr. 2), 9), 11) og 12), på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten den
1. januar 1987."
(165) I artikel 387 udgår litra a).
(166) Artikel 393 udgår.
(167) Artikel 398, stk. 4, affattes således:
"4. Ud over de sager, der er undergivet høring i henhold til dette direktiv,
behandler Momsudvalget spørgsmål, som forelægges det af dets formand, enten på
dennes eget initiativ eller efter anmodning fra repræsentanten for en medlemsstat, og
som angår anvendelsen af EU-bestemmelserne vedrørende moms."
(168) Artikel 401 affattes således:
"Artikel 401
Med forbehold af andre EU-bestemmelser er bestemmelserne i dette direktiv ikke til
hinder for, at en medlemsstat opretholder eller indfører afgifter på forsikringsaftaler
og på spil og væddemål, punktafgifter, registreringsafgifter og i det hele taget alle
former for skatter og afgifter, der ikke har karakter af omsætningsafgift, forudsat at
opkrævningen af disse skatter og afgifter ikke i samhandelen mellem
medlemsstaterne giver anledning til formaliteter ved grænsepassagen."
DA 57 DA
(169) Artikel 402 affattes således:
"Artikel 402
Den i dette direktiv fastsatte ordning for beskatning af ydelser mellem
medlemsstaterne er en overgangsordning og erstattes af en endelig ordning, der er
baseret på princippet om beskatning af ydelser i leveringens
bestemmelsesmedlemsstat, om leverandørens betalingspligt for momsen og om en
fælles registreringsordning for angivelse, betaling og fradrag af moms."
(170) Artikel 405 affattes således:
"Artikel 405
I dette kapitel forstås ved:
1) "Unionen": Unionens område som defineret i artikel 5, nr. 1), før de nye
medlemsstaters tiltrædelse
2) "de nye medlemsstater": området for de medlemsstater, der tiltrådte Unionen
efter den 1. januar 1995, som defineret for hver af disse medlemsstater i
artikel 5, nr. 2)
3) "det udvidede EU": Unionens område som defineret i artikel 5, nr. 1), efter de
nye medlemsstaters tiltrædelse."
(171) Artikel 406, litra a) og b), affattes således:
"a) varen er indført i Unionen eller i en af de nye medlemsstater inden
tiltrædelsesdatoen
b) varen er efter indførslen i Unionen eller en af de nye medlemsstater henført
under denne ordning eller procedure"
(172) I artikel 408 foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 affattes indledningen således:
"1. Følgende sidestilles med indførsel af en vare, for hvilken det er påvist,
at den er i fri omsætning i en af de nye medlemsstater eller i Unionen:"
(b) I stk. 2 affattes indledningen således:
"2. Ud over de i stk. 1 omhandlede tilfælde sidestilles en afgiftspligtig eller
ikke-afgiftspligtig persons benyttelse efter tiltrædelsesdatoen på en
medlemsstats område af varer, som inden tiltrædelsesdatoen er blevet leveret til
ham på Unionens eller en af de nye medlemsstaters område, med indførsel af
en vare, når følgende betingelser er opfyldt:"
(c) Stk. 2, litra b), affattes således:
"b) varerne er ikke indført i en af de nye medlemsstater eller i Unionen inden
tiltrædelsesdatoen."
(173) I artikel 410, stk. 1, foretages følgende ændringer:
(a) Litra a) affattes således:
"a) den indførte vare forsendes eller transporteres til steder uden for det
udvidede EU"
DA 58 DA
(b) Litra c) affattes således:
"c) den indførte vare som defineret i artikel 408, stk. 1, litra a), er et
transportmiddel, der er erhvervet eller indført inden tiltrædelsesdatoen på
de almindelige beskatningsbetingelser, der er gældende å det nationale
marked i en af de nye medlemsstater eller en af Unionens medlemsstater,
eller som ikke i forbindelse med udførslen har været omfattet af en
fritagelse for eller tilbagebetaling af momsen."
(174) I bilag X foretages følgende ændringer:
(a) Afsnit A, nr. 1) og 4), affattes således:
"'1) levering af ydelser præsteret af tandteknikere
4) levering af ydelser præsteret af de i artikel 306 omhandlede rejsebureauer
og af rejsebureauer, der handler i den rejsendes navn og for hans regning,
i forbindelse med rejser uden for Unionen"
(b) Afsnit B, nr. 5) og 6), affattes således:
"5) levering af ydelser udført af blinde eller af værksteder for blinde,
forudsat at de nævnte afgiftsfritagelser ikke medfører
konkurrenceforvridning af betydning
6) levering af ydelser til organer, der har til opgave at anlægge, udstyre og
vedligeholde kirkegårde, gravsteder og mindesmærker for krigsofre."
(c) I afsnit B udgår punkt 8).
(d) Afsnit B, nr. 11) og 12), affattes således:
"11) levering af ydelser bestående i ombygning, reparation, vedligeholdelse,
befragtning og udlejning af luftfartøjer, som benyttes af statsinstitutioner,
samt af genstande, der er indbygget i eller anvendes i forbindelse med
disse luftfartøjer
12) levering af ydelser bestående i ombygning, reparation, vedligeholdelse,
chartring og udlejning af krigsskibe".
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2022 de love og
administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De
tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. juli 2022.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og
bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
DA 59 DA
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand