L 18 - svar på spm. 1 om indhentelse af høringssvar fra retspolitiske interessenter, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


    Høringsbrev.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L18/spm/1/svar/1085915/1296332.pdf

    Kulturudvalget 2013-14
    L 18 endeligt svar på spørgsmål 1
    Offentligt
    

    KUU L 18 spm 1, svar.docx

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L18/spm/1/svar/1085915/1296330.pdf

    Kulturministeren
    Kulturministeriet
    Nybrogade 2
    1203 København K
    Tel : 33 92 33 70
    Fax : 33 91 33 88
    E-mail : kum@kum.dk
    Web : www.kum.dk
    Dok nr. 1933092
    Folketingets Kulturudvalg
    Christiansborg
    1240 København K
    5. november 2013
    Folketingets Kulturudvalg har den 10. oktober 2013, efter ønske fra Jørgen Arbo-Bæhr,
    stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 til L 18 (forslag til lov om ændring af lov om visse
    foranstaltninger imod tyveri fra det kgl. bibliotek), som jeg hermed skal besvare.
    Spørgsmål:
    Vil ministeren indhente høringssvar fra retspolitiske interessenter, eksempelvis
    Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk forening, Advokatrådet, Danske
    Advokater og Dommerforeningen, vedrørende de retspolitiske følger af lovforslagets
    visitationsmodel?
    Svar:
    På baggrund af Kulturudvalgets spørgsmål har Kulturministeriet den 15. oktober 2013
    sendt L 18 (forslag til lov om ændring af lov om visse foranstaltninger imod tyveri fra
    det kgl. bibliotek) i høring hos Advokatrådet, Danske Advokater, Dommerforeningen
    Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening. Høringsfristen var den 22.
    oktober 2013.
    I det vedlagte høringsnotat redegøres for synspunkterne i de modtagne høringssvar.
    Med venlig hilsen
    Marianne Jelved
    Kulturudvalget 2013-14
    L 18 endeligt svar på spørgsmål 1
    Offentligt
    

    Kommenteret høringssvar.docx

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L18/spm/1/svar/1085915/1296331.pdf

    Dok nr. 1928278
    Kommenteret høringsnotat vedrørende KUU spørgsmål 1 til L 18
    Kulturministeriet sendte den 15. oktober 2013 forslag til lov om ændring af lov om visse
    foranstaltninger imod tyveri fra det kgl. bibliotek (L 18) i høring hos Advokatrådet,
    Danske Advokater, Dommerforeningen,Institut for Menneskerettigheder og
    Retspolitisk Forening. Høringsfristen var den 22. oktober 2013. Høringsbrevet er
    vedlagt til orientering, jf. bilag 1.
    Ved høringsfristens udløb var der modtaget 5høringssvar, jf. bilag 2.
    I det følgende redegøres for synspunkterne i de modtagne høringssvar.
    *****
    Advokatrådet, Danske Advokater ogDommerforeningenhar ikke bemærkninger til
    lovforslagets indhold.
    Der er modtaget bemærkninger fraRetspolitisk Forening og Institut for
    Menneskerettigheder.
    Overordnede bemærkninger til lovforslaget
    Retspolitisk Forening støtter overordnet sigtet med lovforslaget.
    Retspolitisk Forening stiller sig undrende over, at lovgivning er nødvendig.
    Retspolitisk Forening går ikke ud fra, at sigtet og målet med lovforslaget vil være, at
    der ikke ved egen beslutning fremover kan stilles visitationskrav af andre institutioner,
    fx kommunale eller selvejende institutioner, fonde mv.
    Institut for Menneskerettigheder vurderer, at lovforslaget opfylder kravene i Den
    Europæiske Menneskerettighedskonvention men anbefaler – med henblik på at fremme
    den enkeltes menneskerettigheder:
    1. at det sikres, at personale, som får beføjelser til at foretage visitation på
    kulturarvsinstitutioner, har det nødvendige kendskab til lovgivningens rammer
    for visitationen og er blevet oplært i at foretage visitation,
    2. at konkrete regler for visitation og institutioner, som kan foretage visitation,
    nærmere reguleres i en bekendtgørelse,
    3. at mulighederne for at klage over ulovlig visitation, angives i lovforslaget.
    Kulturministeriets bemærkninger:
    Kulturministeriet finder, at visitation bør hvile på en klar lovhjemmel.
    Lovforslaget gælder statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner jf. den
    foreslåede lovtekst samt lovforslagets bemærkninger. Kulturarvsinstitutionen, der
    Kulturudvalget 2013-14
    L 18 endeligt svar på spørgsmål 1
    Offentligt
    Side2
    ønsker visitationsadgangen, skal på eget initiativ anmode kulturministeren om, at
    loven skal finde anvendelse for den pågældende kulturarvsinstitution. Blandt
    statsanerkendte kulturarvsinstitutioner findes også kommunale og selvejende museer.
    Det er ikke sigtet med lovforslaget at regulere forhold ved institutioner, der ikke er
    omfattet af lovforslaget.
    VedrørendeInstitut for Menneskerettigheders anbefalinger:
    1. Kulturministeriet vil sikre, at der i forskrifterne (indeholdende reglement for
    visitationen), som skal godkendes af Kulturministeriet, bliver fastlagt klare
    retningslinjer for det personale, som skal udføre visitationen, herunder at
    personalet skal have kendskab til lovgivningens rammer.
    2. Kulturministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt, at de institutioner, som kan
    foretage visitation, reguleres i en bekendtgørelse, da lovændringen skal sikre, at
    lovens anvendelsesområde hurtigt kan tilpasses et behov for en
    visitationsforanstaltning på en kulturarvsinstitution. Kulturministeriet træffer
    på baggrund af en anmodning fra en kulturarvsinstitution, der ønsker
    visitationsadgang, afgørelse om, hvorvidt den pågældende kulturarvsinstitution
    skal omfattes af loven. Det vil således gå imod lovforslagets formål med at
    skabe fleksibilitet, såfremt det skal reguleres i en bekendtgørelse.
    Offentligheden kan på Kulturministeriets hjemmeside få oplyst hvilke
    kulturarvsinstitutioner, som har visitationsadgang. Ligeledes er det
    Kulturministeriets vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt, at forskrifterne
    (indeholdende reglement for visitationen) reguleres i en bekendtgørelse. Det er
    med lovforslaget tiltænkt, at forskrifterne skal godkendes af Kulturministeriet
    samt underskrives af direktøren for den pågældende kulturarvsinstitution.
    Forskrifterne fastsætter reglerne for visitationen på den pågældende
    kulturarvsinstitutionen, og forskrifterne skal derfor afspejle den konkrete
    kulturarvsinstitutions behov, hvorfor det ikke er formålstjenligt, hvis disse
    reguleres i en bekendtgørelse.
    3. Kulturministeriet finderikke, at en klagevejledning bør indskrives i lovforslaget,
    da den administrative klageadgang afhænger af den enkelte
    kulturarvsinstitutions organisering. Ved en ulovlig visitation kan man i alle
    tilfælde anmelde den pågældende kulturarvsinstitution til politiet.
    Kulturministeriet skal i den forbindelse understrege, at
    kulturarvsinstitutionens adgang til at visitere er betinget af, at den pågældende
    institution overholder loven og forskrifterne herom.
    Vedrørende tyverierne på Det Kongelige Bibliotek og Statens Arkiver
    Retspolitisk Forening konstaterer, at den hidtidige lov fra 1978 alene har omhandlet
    Det Kongelige Bibliotek, hvilket dog ifølge presseomtale ikke har udelukket omfattende
    tyverier i årenes løb. Retspolitisk Forening påpeger, at det ikke fremgår af
    bemærkningerne, om der har været foretaget visse visitationer på Statens Arkiver
    ligesom tyveriernes (”svindets”) omfang ikke fremgår.
    Side3
    Kulturministeriet bemærkninger:
    Det Kongelige Bibliotek har oplyst, at biblioteket siden visitationens indførelse har
    været ramt af følgende hændelser:
     1987: et tyveri af 2 bøger begået af en håndværker. Værkerne blev leveret
    tilbage til samlingen
     1993: et tyveri begået af en rengøringsassistent. Tyveriet blev opklaret,
    værkerne fundet og tyven dømt
     1995: indbrud hvor to genstande blev stjålet fra montre. Indbruddet er ikke
    opklaret
     2001: tyveri af et antal kort skåret ud på læsesal. Tyveriet blev opklaret, og
    tyven dømt.
    Siden 2001 er der ikke konstateret tyverier ved Det Kongelige Biblioteket. Det
    Kongelige Bibliotek har dermed ikke været udsat for ”omfattende tyverier”, siden
    visitationen og en række andre sikringsmæssige foranstaltninger blev indført i 1978.
    Det Kongelige biblioteket er af den opfattelse, at visitationsadgangen er et virksomt
    middel blandt flere midler til at forebygge tyverier fra samlingerne.
    Kulturministeriet er ikke bekendt med, at Statens Arkiver har visiteret brugere.
    Som opfølgning på tyverisagen sendte Statens Arkiver en redegørelse herom til
    Kulturministeriet. Eftersom redegørelsen er fortrolig vil Kulturministeriet ikke komme
    nærmere ind på sagen, men der var tale om to hyldemeter arkivalier, hvilket
    Kulturministeriet anser for tyveri af et stort omfang.
    Hensynet til privatlivets fred
    Retspolitisk Forening gør opmærksom på princippet om privatlivets fred og personlig
    integritet, som tilsiger, at overvågning og egentlig visitering mv. har undtagelsens
    karakter og kun finder sted, hvor der er dokumenteret behov for og nytte af det.
    Retspolitisk Forening anbefaler, at for at undgå at lovgive i bemærkningerne og evt.
    udskridning, at følgende indskrives i selve lovteksten: at lokal skiltning skal finde sted,
    at visitationen angår tasker, pakker, og lignende samt overtøj samt at effekter efterladt
    i garderoben ikke visiteres.
    Kulturministeriet bemærkninger:
    Ved visse kulturarvsinstitutioner kan visitationen være et nødvendigt supplement til
    den generelle sikring, hvilket tyverisagen på Statens Arkiver bekræfter. Visitationen
    giver kulturarvsinstitutionen mulighed for at undersøge, om personer uretmæssigt
    fjerner arkivalier eller genstande fra læsesale og studierum. Det er med lovændringen
    tiltænkt, at visitationsadgangen alene udvides til de kulturarvsinstitutioner, hvor der
    vurderes at være et behov herfor. Hensynet til brugere af kulturarvsinstitutioner skal
    indgå i vurderingen af, om kulturarvsinstitutionen bør have adgang til at
    Side4
    visitere.Endvidere er visitationen begrænset til tasker, pakker og lignende samt overtøj
    og visitationen skal fremgå af skiltning. På den baggrund finder Kulturministeriet, at
    der i lovforslaget er taget højde for hensynet til privatlivets fred.
    Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at visitationen er begrænset til tasker,
    pakker og lignende samt overtøj, og at det ved skiltning tydeligt skal fremgå, hvor
    visitationsområdet er etableret. Det fremgår ligeledes af lovforslagets § 1, at
    visitationen skal foretages efter forskrifter, der godkendes af kulturministeren. Af disse
    forskrifter skal det endvidere fremgå, atvisitationen er begrænset til tasker, pakker og
    lignende samt overtøj, og at det ved skiltning tydeligt skal fremgå, hvor
    visitationsområdet er etableret. På den baggrund er det Kulturministeriets vurdering,
    at der ikke er risiko for udskridning.
    Kulturministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt, at det i lovforslaget indskrives, at
    effekter efterladt i garderoben ikke kan visiteres, da det jo afhænger af, hvor
    visitationsområdet er etableret i forhold til garderobens placering. Såfremt garderoben
    er placeret udenfor visitationsområdet, vil effekter efterladt i garderoben ikke blive
    underkastet visitation.
    

    Høringssvar til L 18, spm 1.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L18/spm/1/svar/1085915/1296333.pdf

    Kulturudvalget 2013-14
    L 18 endeligt svar på spørgsmål 1
    Offentligt