L 21 - svar på spm. 3 om hvor mange af ikke-danske statsborgere efter grundlovens forstand der får helt eller delvist betalt deres ophold på højskolerne, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


KUU L 21 spm 3, svar.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L21/spm/3/svar/1086101/1296615.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 1920482
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
5. november 2013
Folketingets Kulturudvalg har den 10. oktober 2013, efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 3(Lov nr. L21), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Det fremgår af lovforslagets § 29, at staten kan betale hele eller dele af kurser, der
varer mindst 12 uger, for udlændinge eller elever, der sidestilles med danske
statsborgere. Desuden bliver kravet om mindste egenbetaling ligestillet mellem
danske statsborgere og udlændinge, og CIRIUS-ordningen, der ikke er
udtrykkeligt nævnt i bemærkningerne, men kun perifert omtalt, gøres permanent.
Dertil kommer, at en kommune kan yde tilskud, så egenbetalingen under visse
omstændigheder helt bortfalder. Med andre ord betyder dette, at højskolerne kan
fylde deres kurser med ikke-danske statsborgere, der kan få et højskoleophold
gratis. Dette er allerede tilfældet efter de eksisterende regler. På den baggrund
ønskes oplyst hvor mange nuværende højskoleelever, der efter grundlovens
forstand kan betegnes som ikke-danske statsborgere, og hvordan udviklingen har
været siden år 2000. Endvidere ønskes oplyst, hvor mange af disse ikke-danske
statsborgere efter grundlovens forstand der får helt eller delvist betalt deres
ophold på højskolerne.
Svar:
Lovforslagets § 29 er en justeret videreførelse af en tidsbegrænset bestemmelse i lov om
frie kostskoler om, at staten til og med 2012 ydede tilskud til folkehøjskoler til hel eller
delvis dækning af deltagerbetalingen på kurser af mindst 12 ugers varighed for elever,
der er statsborgere og har fast bopæl iBulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen,
Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Administrationen
af ordningen blev varetaget af det tidligere Center for Information om Rådgivning om
Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter,CIRIUS, og blev i daglig tale
omtalt som CIRIUS-ordningen.
Kulturudvalget 2013-14
L 21 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2
Med udløbet af bestemmelsen i 2012 etableredes en ny støtteordning, der blev ændret
på en række punkter i forhold til CIRIUS-ordningen. Ordningen for 2013 svarer til den,
der fremgår af lovforslaget. I forhold til CIRIUS-ordningen er der i lovforslaget tale om
følgende to ændringer:
 Hvor CIRIUS-ordningen omfattede elever fra de ovenfor nævnte nyere EU-lande og
derfor også personer, der kunne sidestilles med danske statsborgere, så omfatter
lovforslagets § 29 alene personer, der hverken er danske statsborgere eller personer,
der kan sidestilles hermed.
 Den elevgruppe, der var omfattet af CIRIUS-ordningen, var undtaget fra kravene
om mindste elevbetaling. Med lovforslaget er de elever, der er omfattet af
lovforslagets § 29 ikke undtaget fra kravene om mindste elevbetaling.
Da lovforslagets § 29 ikke omfatter personer, der kan sidestilles med danske
statsborgere, vil en højskole efter forsalget ikke kunne gennemføre kurser, hvor der
alene deltager elever, der modtager støtte fra § 29.
Med ændringerne forventes, at støtteordningen vil omfatte færre personer, og at færre
elever vil få hele deres ophold betalt af stipendiemidlerne.
Kulturministeriet modtager ikke oplysninger om elevernes nationale baggrund. I
anledning af spørgsmålet har ministeriet gennemført en undersøgelse, hvor alle
højskoler er blevet anmodet om at udfylde et spørgeskema med oplysninger om
elevernes nationale baggrund for de seneste fem år.Det er valgt at lade undersøgelsen
gå fem år tilbage, hvilket svarer til statens regler om opbevaring af
regnskabsoplysninger, for derved at sikre sammenlignelige oplysninger samt svar fra
alle skoler. Undersøgelsens resultater er samlet i to skemaer nedenfor.
Skemaernevedrører kurser af mindst 4 ugers længde, hvilket omfatter de kurser, der
ifølge lovforslaget og gældende lovbetragtes som lange kurser. Det er
Kulturministeriets vurdering, at kortere højskolekurser kun i meget begrænset omfang
har deltagelse af elever, der kan sidestilles med danske statsborgere eller andre
udlænding. Hvis de kortere kurser var medregnet i undersøgelsen, er det ministeriets
skøn, at andelen af udenlandske elever ville være væsentlig lavere.
Kolonne 1 Kolonne 2 Kolonne 3 Kolonne 4
Antal højskoler
*)
Antal elever
der er danske
statsborgere
Antal elever
der sidestilles
med danske
statsborgere
Andet
(udlændinge,
der ikke kan
sidestilles med
danske
statsborgere)
2008/09 60 5.490 204 1.107
2009/10 61 5.970 208 1.124
2010/11 63 6.331 220 1.179
Side 3
2011/12 63 6.637 223 1.265
2012/13 63 7.086 250 1.267
*) Undersøgelsen omfatter ikke de tre pensionisthøjskoler, da de ikke tilbyder kurer af mere end 2 ugers
varighed, og Den Internationale Højskole, som ikke er omfattet af bestemmelsen om, at et flertal af eleverne
skal være danske statsborgere eller elever, der kan sidestilels hermed. Højskolen Performes House er først
medregnet fra sin godkendelse i 2009/10. Suhrs Madakademiet og Skals, Højskolen for Design og
Håndarbejde, er ikke medregnet før 2010/11, da de forinden var husholdnings- og håndarbejdsskoler.
Kolonne 5 Kolonne 6 Kolonne 7 Kolonne 8 Kolonne 9
Antal
elever der
har
modtaget
tilskud
via
CIRIUS-
ordningen
**)
Antal elever
omfattet af
kolonne 5
hvis
egenbetaling
har været 0
kr.
Antal elever der
modtager
stipendium efter
den nye
stipendieordning**)
Antal elever
omfattet af
kolonne 7
hvis
egenbetaling
har været 0
kr.
Antal
kurser der
er
gennemført
uden
deltagelse
af danske
statsborgere
2008/09 403 206 0
2009/10 412 157 0
2010/11 534 255 0
2011/12 529 232 0
1/8 –
31/12
2013
324 131 0
Hele
2013
269 26 0
**’) CIRIUS-ordningen udløb med udgangen af 2012. Den blev for 2013 afløst af en ny stipendieordning, der
svarer til lovforslagets § 29. Undersøgelsen for den nye ordnings vedkommende omfatter oplysninger for hele
kalenderåret 2013, da skolerne er blevet bedt om at skønne over antallet af personer for de sidste uger af
2013. Tallene for den nye ordning er således direkte sammenlignelige med tallene for CIRIUS-ordningen.
Marianne Jelved