Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), for så vidt angår samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af OLAF's undersøgelser

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.5.2018
COM(2018) 338 final
2018/0170 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages
af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), for så vidt angår
samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af OLAF's
undersøgelser
{SWD(2018) 251 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0338
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Kommissionen er i gang med at gennemføre en ambitiøs lovgivningsmæssig dagsorden for at
styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. I juli 2017 vedtog Europa-Parlamentet
og Rådet direktivet om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions
finansielle interesser.
I oktober 2017 vedtog Rådet forordningen om gennemførelse af et forstærket samarbejde om
oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO). Oprettelsen af EPPO er en af
Kommissionens vigtigste prioriteter inden for strafferet og bekæmpelse af svig rettet mod
Unionens budget. EPPO vil ændre EU's institutionelle ramme for bekæmpelse af svig
betydeligt. Den får kompetence til at foretage strafferetlige efterforskninger og anlægge sager
ved domstolene i de deltagende medlemsstater. Den forventes at skabe en mere konsekvent og
effektiv politik for retsforfølgning af lovovertrædelser, der skader Unionens budget, hvilket
vil øge antallet af sager, der indbringes for domstolene og fører til domfældelse, og sikre en
højere grad af tilbagesøgning.
Som følge af vedtagelsen af EPPO-forordningen er det nødvendigt at tilpasse forordning nr.
883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF).
OLAF blev oprettet i 1999 og havde navnlig til opgave at udføre administrative undersøgelser
på området for beskyttelse af Unionens finansielle interesser. OLAF undersøger
administrative uregelmæssigheder og kriminel adfærd inden for sit administrative mandat. Det
spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter gennem
sine undersøgelser, der har til formål at muliggøre finansielle tilbagesøgninger, disciplinære
og administrative foranstaltninger samt at rejse tiltale og foretage retsforfølgning. OLAF har
anvendt sin undersøgelsesekspertise i forbindelse med svig mod Unionens budget, der er et
område i konstant udvikling. Det har håndteret et stigende antal undersøgelser, hvilket har ført
til et stigende antal henstillinger og beløb, som anbefales tilbagesøgt.
Inden for svig vil oprettelsen af EPPO være en væsentlig forbedring i forhold til den
nuværende situation. I dag foretager OLAF administrative undersøgelser på grundlag af
administrative beføjelser, der er begrænset i forhold til strafferetlige efterforskninger. Når det
støder på mulige strafbare handlinger, kan det kun rette en henstilling til de nationale
retsmyndigheder, men uden nogen garantier for, at der vil blive indledt en strafferetlig
efterforskning. Fremover vil det i de medlemsstater, der deltager i EPPO, indberette sådanne
formodede strafbare handlinger til EPPO og samarbejde med den i forbindelse med sine
undersøgelser.
EPPO-forordningen indeholder allerede bestemmelser, der skal regulere forholdet mellem
EPPO og OLAF. De er baseret på princippet om tæt samarbejde, udveksling af oplysninger,
komplementaritet og ikkeoverlapning. Disse regler skal afspejles og udbygges i forordning nr.
883/2013. Tilpasningen af OLAF's retlige ramme, når EPPO bliver operationel, er derfor den
vigtigste bevæggrund for at ændre forordning nr. 883/2013. For at sikre en gnidningsløs
overgang til den nye ramme bør den ændrede forordning træde i kraft, inden EPPO bliver
operationel (hvilket forventes at ske ved udgangen af 2020).
EPPO og OLAF har begge inden for deres respektive kompetenceområder mandat til at
beskytte Unionens finansielle interesser. Mens EPPO vil foretage strafferetlig efterforskning
med henblik på at efterforske og retsforfølge gerningsmænd og medvirkende til strafbare
DA 2 DA
handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, vil OLAF fortsætte med at foretage
administrative undersøgelser med særlig vægt på at fremme administrative tilbagesøgninger
og forhindre yderligere skade for Unionens finanser gennem administrative foranstaltninger.
Den kommende europæiske anklagemyndighed (EPPO) og OLAF har forskelligt fokus, men
arbejder hen imod et fælles mål.
OLAF vil på samme måde som i dag også fortsætte sine undersøgelser i de medlemsstater, der
indtil videre ikke deltager i EPPO. I disse medlemsstater bør de nationale myndigheder og
OLAF bidrage til at tilvejebringe betingelserne for at sikre et effektivt og ensartet niveau for
beskyttelsen af Unionens finansielle interesser i hele EU.
Derfor er det vigtigt, at OLAF's retlige ramme er afpasset efter formålet, så det kan udfylde
sin rolle i forhold til EPPO, medlemsstaterne og Unionens institutioner, organer, kontorer og
agenturer. Kommissionen konkluderede i sin evaluering af forordning nr. 883/2013, at
forordningen gav OLAF mulighed for fortsat at levere konkrete resultater i forbindelse med
beskyttelsen af Unionens budget. De ændringer, der blev foretaget i 2013, medførte klare
forbedringer med hensyn til gennemførelsen af undersøgelser, samarbejdet med partnere og
de berørte personers rettigheder. Samtidig blev der ved evalueringen påpeget mangler, som
indvirker på undersøgelsernes effektivitet. Disse resultater vedrører en lang række områder,
herunder OLAF's undersøgelsesværktøjer, håndhævelsen af OLAF's beføjelser, ensartede
betingelser for gennemførelsen af interne undersøgelser, gennemførelsen af digitale
kriminaltekniske foranstaltninger, forskelle i opfølgningen af OLAF's henstillinger,
samarbejdsforpligtelserne for medlemsstaterne og Unionens institutioner, organer, kontorer
og agenturer eller den overordnede sammenhæng i den retlige ramme.
Dette forslag har dog ikke til formål at tage alle evalueringsresultater op, da den reviderede
forordning burde være i kraft, når EPPO bliver operationel. Forslaget indeholder derfor et
begrænset antal målrettede ændringer baseret på de mest entydige konklusioner af
evalueringen. Der er tale om væsentlige ændringer, der er nødvendige på kort sigt for at styrke
rammen om OLAF's undersøgelser med henblik at opretholde et stærkt og velfungerende
OLAF, der supplerer EPPO's strafferetlige tilgang med administrative undersøgelser, uden at
de indebærer en ændring af dets mandat eller beføjelser.
Fokus ligger på områder, hvor den nuværende mangel på klarhed i en række bestemmelser i
den nuværende forordning fører til hindringer for OLAF's effektive indsats, navnlig i
forbindelse med kontrol og inspektion på stedet eller adgang til bankkontooplysninger. De
foreslåede ændringer har til formål at præcisere og begrænse uklarheden i de gældende
bestemmelser for de berørte økonomiske beslutningstagere, medlemsstaterne og OLAF og
dermed styrke retssikkerheden. De vil gøre det muligt for OLAF at fungere på en effektiv og
sammenhængende måde i forbindelse med alle dets undersøgelser. Dette er direkte knyttet til
målene om en stærk beskyttelse af budgettet i hele Unionen kombineret med passende
processuelle garantier for de økonomiske beslutningstagere, der er genstand for
undersøgelser.
Det overordnede mål med forslaget er at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle
interesser. Dette vil blive sikret ved tre specifikke mål, nemlig at:
– tilpasse OLAF's arbejdsgang til oprettelsen af EPPO
– forbedre effektiviteten af OLAF's undersøgelsesfunktion
– præcisere og forenkle udvalgte bestemmelser i forordning nr. 883/2013.
Det fremgik allerede af Kommissionens evalueringsrapport, at det forslag, der indeholder
disse målrettede ændringer, kunne blive fulgt op af en mere omfattende proces med henblik
på at modernisere OLAF's ramme, hvis centrale aspekter går tilbage til oprettelsen af OLAF i
DA 3 DA
1999. Dette vil være en anledning til at overveje andre mere grundlæggende ændringer i
forbindelse med områder og tendenser for svig i det 21. århundrede, og det bør ske under
hensyntagen til den erfaring, der er høstet med samarbejdet mellem EPPO og OLAF. Det ville
også gøre det muligt at tage andre evalueringsresultater i betragtning samt de aspekter af den
retlige ramme, hvor der kan være behov for yderligere overvejelser og drøftelser.
Sammenhæng med gældende bestemmelser på området
Ændringen af forordning nr. 883/2013 er en følge af oprettelsen af EPPO og har netop til
formål at sikre sammenhængen i den retlige ramme for beskyttelsen af Unionens finansielle
interesser. Den er efter vedtagelsen af direktivet om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet
mod Den Europæiske Unions finansielle interesser og af EPPO-forordningen et yderligere
skridt hen imod en styrket retlig ramme, der skal sikre, at alle disponible midler anvendes
effektivt i bekæmpelsen af svig.
Dette er især relevant, eftersom Unionen bevæger sig hen imod den næste flerårige finansielle
ramme. En effektiv og korrekt gennemførelse af Unionens budget er afgørende for at skabe
tillid blandt EU-borgerne og øge merværdien af det europæiske projekt. Oprettelsen af EPPO
og styrkelsen af OLAF's retlige ramme bidrager til traktatens mål om et højt niveau for
beskyttelse af Unionens budget på hele Unionens område (artikel 325 i TEUF).
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette initiativ er i overensstemmelse med udviklingen på andre lovgivningsområder, der har
til formål at gøre Unionens indtægter, udgifter og aktiver mere modstandsdygtige over for
svig og styrke samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder.
S2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
Forslaget bygger på artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Nærhedsprincippet
OLAF udfører en specifik europæisk opgave, nemlig beskyttelsen af Unionens finansielle
interesser inden for rammerne af artikel 317 og 325 i TEUF, der ikke på samme måde kan
gennemføres på nationalt plan. Forslaget vedrører undersøgelser, der udføres af et EU-kontor,
og som for øjeblikket er reguleret ved en EU-forordning. Det ændrer ikke medlemsstaternes
beføjelser til og ansvar for bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser – et
ansvar, som medlemsstaterne deler med Unionen – og udvider heller ikke OLAF's beføjelser
og mandat.
Forslaget vedrører forbindelserne med EPPO, der er et EU-organ, som er oprettet ved en EU-
forordning. Håndteringen af samarbejdet mellem OLAF og EPPO kræver derfor handling på
EU-plan.
De ændringer, der har til formål at forbedre udformningen af henvisninger til national
lovgivning i OLAF's retlige ramme (i forbindelse med kontrol og inspektion på stedet og
gyldigheden af OLAF's rapporter), og den bistand, der ydes af medlemsstaterne (navnlig med
henblik på at give OLAF adgang til bankoplysninger), er nødvendige for at sikre en effektiv
og mere sammenhængende gennemførelse af de undersøgelser, som OLAF foretager i hele
Unionen. Dette er nødvendigt for, at OLAF kan anvende sine undersøgelsesværktøjer
effektivt i alle medlemsstater med henblik på at beskytte en europæisk interesse (Unionens
DA 4 DA
finansielle interesser), samtidig med at der skabes passende processuelle garantier for
økonomiske beslutningstagere, der er genstand for OLAF's undersøgelser. Disse mål kræver
handling på EU-plan.
Proportionalitetsprincippet
De foreslåede ændringer er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå de foreslåede mål,
og er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Ændringerne vedrørende EPPO er en konsekvens af vedtagelsen af forordning nr. 2017/1939.
De er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at tilpasse OLAF's funktion, så den afspejler
de principper for forholdet mellem EPPO og OLAF, der er fastsat i denne forordning.
Endvidere tages en række begrænsede aspekter af forordningen op, når praksis har afsløret
mangler i det eksisterende system. Selv om konklusionerne af evalueringen var vidtrækkende,
foreslås der kun ændringer, når disse ændringer er vigtige på kort sigt for at sikre
effektiviteten af OLAF's undersøgelser. De konkrete ændringer ikke går ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål, og afvejer de forskellige retlige interesser, der er involveret.
Bestemmelserne om gennemførelse af kontrol på stedet er kun ændret i det omfang, det er
nødvendigt for at sikre, at OLAF kan anvende dette undersøgelsesværktøj effektivt i alle
medlemsstater. Disse ændringer berører ikke anvendelsen af den nationale lovgivning i de
situationer, hvor den fortsat er relevant, dvs. når de nationale myndigheder opfordres til at
bistå OLAF i overensstemmelse med deres nationale procedureregler. Dette princip finder
også anvendelse på den nye bestemmelse om adgang til bankoplysninger. Her gælder, at selv
om det var nødvendigt at præcisere i forordningen, at de nationale kompetente myndigheder
bør bistå OLAF med at få adgang til sådanne oplysninger, hvilket er af afgørende betydning
for at afsløre mange former for svig, vil de gøre dette i overensstemmelse med deres nationale
lovgivning.
Valg af retsakt
Forordning nr. 883/2013 skal ændres ved den samme type retsakt.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Evaluering af forordning nr. 883/2013
Den 2. oktober 2017 vedtog Kommissionen sin rapport om evalueringen af anvendelsen af
forordning nr. 883/2013. Den var ledsaget af en udtalelse fra OLAF's Overvågningsudvalg.
Evalueringen konkluderede, at forordningen havde givet OLAF mulighed for fortsat at levere
konkrete resultater i forbindelse med beskyttelsen af Unionens budget. Evalueringen afslørede
også en række mangler, der påvirker effektiviteten af OLAF's undersøgelser negativt. Disse
resultater vedrører en lang række områder i forbindelse med anvendelsen af forordningen. De
resultater, der behandles i forslaget, og som anses for afgørende på kort sigt for at styrke
rammen for OLAF's undersøgelser, er sammenfattet nedenfor.
For så vidt angår gennemførelsen af undersøgelser stammer OLAF's undersøgelsesbeføjelser
fra forskellige EU-retsakter, herunder forordningen. I flere tilfælde var anvendelsen af
sådanne beføjelser i henhold til disse retsakter også underlagt betingelser i national
lovgivning, navnlig for så vidt angår kontrol og inspektion på stedet af økonomiske
beslutningstagere og digitale kriminaltekniske foranstaltninger, der gennemføres på
medlemsstaternes område. Evalueringen viste, at det ikke er helt klart, i hvilket omfang
national lovgivning finder anvendelse i henhold til forordning nr. 883/2013. Forskellige
fortolkninger af de relevante bestemmelser og forskelle i national lovgivning fører til en
DA 5 DA
opsplitning i udøvelsen af OLAF's undersøgelsesbeføjelser og hindrer endog OLAF's
mulighed for at gennemføre sine undersøgelser effektivt i alle medlemsstater.
Det fremgik også af evalueringen, at behovet og muligheden for bedre adgang til
bankkontooplysninger på passende betingelser, der kunne være afgørende for afsløringen af
mange tilfælde af svig eller uregelmæssighed, burde vurderes. På momsområdet viste den, at
OLAF's mandat bør præciseres og styrkes.
Ved evalueringen blev der også identificeret en række tilfælde i samarbejdet med de nationale
myndigheder, hvor det var vanskeligt for OLAF at opnå den nødvendige bistand, samtidig
med at det blev anerkendt, at de koordineringstjenester for bekæmpelse af svig, der blev
indført ved forordning nr. 883/2013, var en meget positiv udvikling i den henseende.
Med hensyn til opfølgningen af undersøgelser vedrører den vigtigste faktor, der påvirker
opfølgningen af OLAF's henstillinger, og som er blevet identificeret i forbindelse med
evalueringen, reglerne om gyldigheden af bevismidler, som OLAF har indsamlet i forbindelse
med nationale retslige procedurer. Det er fastsat i forordningen, at OLAF's rapporter udgør
gyldige bevismidler på samme måde og på samme vilkår som de administrative rapporter, der
udarbejdes af de nationale administrative inspektører. Det fremgik af evalueringen, at denne
regel i nogle medlemsstater ikke i tilstrækkelig grad sikrer effektiviteten af OLAF's
aktiviteter.
Forordningen giver også OLAF mandat til at yde medlemsstaterne bistand med
koordineringen af deres indsats for at beskytte Unionens finansielle interesser. Dette er et
centralt element i OLAF's mandat til at støtte grænseoverskridende samarbejde mellem
medlemsstaterne. Forordningen indeholder dog ikke detaljerede bestemmelser om de nærmere
vilkår for koordinering.
Endelig blev der ved evalueringen identificeret en række bestemmelser i forordningen, som
med fordel kunne præciseres.
Høring af interesserede parter
Forordning nr. 883/2013 regulerer gennemførelsen af OLAF's undersøgelser og
samarbejdsmekanismer med institutionelle partnere. De grupper af interesserede parter, som
den berører, er veldefinerede og skal for de flestes vedkommende findes inden for Unionens
institutionelle ramme og de relevante myndigheder i medlemsstaterne. Den brede offentlighed
kan ikke anses for at være direkte berørt af forordningens bestemmelser eller for at være
ansvarlig for deres anvendelse eller for at besidde specifikke beviser, som er nødvendige for
revisionen. Derfor blev der ikke gennemført en åben offentlig høring.
Køreplanen for initiativet var åben for offentlig feedback i fire uger, men der blev ikke
modtaget nogen feedback.
Der blev gennemført en målrettet høring af de relevante grupper af interesserede parter:
– De nationale myndigheder (koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig samt
rets-, håndhævelses- og forvaltningsmyndighederne) blev hørt i forbindelse med en
undersøgelse. Undersøgelsen fokuserede på alle medlemsstater, idet den blev
formidlet via koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig, og der blev modtaget
44 svar fra 21 forskellige medlemsstater
– Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer blev hørt i forbindelse med en
undersøgelse, på hvilken der blev modtaget 28 svar.
– Akademikere og forsvarsadvokater gav udtryk for deres synspunkter i forbindelse
med en særlig workshop.
DA 6 DA
Størstedelen af de hørte interesserede parter tilsluttede sig den mulige ændring af forordning
nr. 883/2013 i lyset af den kommende oprettelse af EPPO, således at OLAF og EPPO kan
arbejde tæt sammen og hver især effektivt udøve deres mandat. Der er bred enighed om, at
der er behov for klare regler for at undgå overlapning og for at sikre størst mulig
komplementaritet og undgå mangler.
De interesserede parter, der blev hørt, var i varierende omfang enige i, at det var nødvendigt at
ændre forordning nr. 883/2013 for at forbedre effektiviteten af OLAF's undersøgelser.
Nødvendigheden af at forbedre OLAF's evne til at foretage undersøgelser på en effektiv og
sammenhængende måde på tværs af medlemsstaterne blev støttet i de fleste af svarene. Et
flertal støttede også præciseringen og styrkelsen af forordningen for så vidt angår moms og
OLAF's adgang til bankoplysninger. Respondenterne gav udtryk for divergerende syn på
spørgsmål såsom gyldigheden af OLAF's rapporter i nationale retssager eller den rolle og det
mandat, som koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig har.
Den 16. februar 2018 godkendte Coreper "resultatet af drøftelserne om Kommissionens
rapport om evalueringen af anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,
Euratom) nr. 883/2013". Den opfordrede Kommissionen til primært at fokusere på de emner,
der er nødvendige for, at OLAF kan samarbejde gnidningsløst med EPPO, uden at OLAF's
kompetencer og beføjelser dog skal udvides. Derudover opregnede den en række emner, som
visse delegationer ønskede at få taget op i forslaget.
Revisionen af forordning nr. 883/2013 blev også drøftet af medlemsstaternes justitsministre,
først på deres uformelle møde den 26. januar 2018 i Sofia, og derefter i Rådet (retlige og indre
anliggender) den 8.-9. marts 2018 i Bruxelles. Rådet understregede, at samarbejdet mellem
EPPO og OLAF er vigtigt og bør bygge på en klar kompetence- og ansvarsfordeling samt
komplementaritet, idet konkurrence eller dobbeltarbejde skal undgås. Forordning nr.
883/2013 bør afspejle bestemmelserne i EPPO-forordningen om forholdet mellem OLAF og
EPPO.
Udtalelse nr. 2/2017 fra OLAF's Overvågningsudvalg om anvendelsen af forordning nr.
883/2013 blev også taget i betragtning ved udarbejdelsen af forslaget. I udtalelsen
understreges det, at den ændrede forordning bør tilvejebringe et ensartet grundlag for alle
undersøgelser for at undgå opsplitning og fortolkningsvanskeligheder og for at styrke
klarheden af lovgivningen og de processuelle garantier. Den kommer ind på nødvendigheden
af at få adgang til oplysninger om bankkonti og pengeoverførsler og til at efterforske
momssvig inden for EU. I udtalelsen opfordres der også til domstolskontrol og styrkelse af de
processuelle garantier og kontrollen hermed, navnlig i forbindelse med oprettelsen af EPPO,
og til at forbedre gyldigheden af OLAF's bevismidler i retslige procedurer. Den understreger
behovet for klarhed i det fremtidige samspil mellem OLAF og EPPO. Endelig opfordres der i
udtalelsen til at præcisere Overvågningsudvalgets rolle og mandat og dets adgang til
oplysninger vedrørende OLAF's undersøgelsesfunktion.
Endvidere støtter den omfattende høring af interesserede parter, der blev gennemført i
forbindelse med evalueringen af anvendelsen af forordning nr. 883/2013, det analytiske
arbejde, der ledsager forslaget.
Indhentning og brug af ekspertbistand
Den eksterne undersøgelse, der blev gennemført i forbindelse med evalueringen af forordning
nr. 883/2013, og flere uafhængige undersøgelser blev anvendt til støtte for udarbejdelsen af
forslaget. Eksperter blev hørt i forbindelse med en særlig workshop.
DA 7 DA
Konsekvensanalyse
En konsekvensanalyse blev ikke anset for nødvendig. Forslaget ledsages af et analytisk
arbejdsdokument, der er baseret på udstrakt brug af evalueringsrapporten, eksterne
undersøgelser og resultaterne af ovennævnte høringer.
Grundlæggende rettigheder
De grundlæggende rettigheder beskyttes i forbindelse med OLAF's undersøgelser, herunder
gennem særlige bestemmelser om processuelle garantier i forordning nr. 883/2013 og i
forordning nr. 2185/1996 vedrørende kontrol og inspektion på stedet. Desuden skal OLAF
generelt sikre, at det under udøvelsen af sine aktiviteter respekterer de rettigheder, der er
nedfældet i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (herefter
"chartret").
Der blev indført en ny artikel 9 om processuelle garantier, da forordning nr. 883/2013 blev
vedtaget. Artikel 9 gentager en række principper, der er afgørende for de undersøgelser, som
OLAF foretager, herunder navnlig OLAF's pligt til at fremskaffe såvel belastende som
diskulperende oplysninger om den berørte person, retten til en objektiv og upartisk
undersøgelse, uskyldsformodning og retten til ikke at inkriminere sig selv. Artikel 9
indeholder desuden særlige bestemmelser om bl.a.
 de berørte personers og vidners ret til et forudgående varsel, inden de bliver
indkaldt til samtale/hørt
 for de berørte personer, retten til at fremsætte bemærkninger om sagens
faktiske omstændigheder, når undersøgelsen er blevet afsluttet, og inden der
drages konklusioner, og OLAF's pligt til at sørge for, at der i den endelige
undersøgelsesrapport henvises til sådanne bemærkninger
 hvis det viser sig, at vidner kan være en berørt person, retten til, at en samtale
afsluttes, og at den person, der er indkaldt til samtale, oplyses om sine
rettigheder
 de hørte personers ret til at benytte et hvilket som helst af EU-institutionernes
officielle sprog (tjenestemænd eller øvrige ansatte i Unionen kan blive pålagt at
benytte et af institutionernes officielle sprog, som de har et indgående
kendskab til) og til at godkende eller fremsætte bemærkninger til referatet af
samtalen. For de berørte personer suppleres disse af retten til at blive bistået af
en person efter eget valg og til at modtage en kopi af referatet af samtalen
 retten for tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af en EU-institution eller
et EU-organ, lederen af et kontor eller agentur eller medlemmer af personalet
til at blive orienteret, når en undersøgelse viser, at de kan være en person, der
er berørt af en undersøgelse, og retten til at fremsætte bemærkninger, når
OLAF orienterer de nationale myndigheder, inden den indleder en intern
undersøgelse, eller i løbet af denne undersøgelse.
Den nye artikel 9 om processuelle garantier suppleres af bestemmelser om:
 nødvendigheden af skriftlig bemyndigelse fra generaldirektøren til at udføre
undersøgelsesopgaver med angivelse af emnet, formålet og retsgrundlaget for
undersøgelsen og de beføjelser, der følger af dette retsgrundlag (artikel 7,
stk. 2)
 en legalitetskontrol (artikel 17, stk. 7) vedrørende prøvningen af legaliteten
(herunder overholdelse af processuelle garantier og grundlæggende
DA 8 DA
rettigheder), proportionalitet og nødvendigheden af undersøgelsesaktiviteterne,
inden de gennemføres, og den overordnede gennemgang af de endelige
rapporter
 bestemmelser om fortrolighed og databeskyttelse (artikel 10)
 forskellige interne og eksterne kontroller (den mulighed, som en person, der er
berørt af en undersøgelse, har for at indgive en klage til OLAF, og kontrol, der
udføres af Overvågningsudvalget, Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Revisionsret
og Domstolen i overensstemmelse med deres respektive mandater).
Dette sæt af bestemmelser og kontroller sikrer en standard for beskyttelsen af processuelle
garantier og grundlæggende rettigheder for personer, der er involveret i OLAF's
undersøgelser, som er formålstjenlig og i overensstemmelse med den omstændighed, at OLAF
foretager administrative undersøgelser på grundlag af administrative beføjelser. Endvidere
suppleres OLAF's undersøgelser af en rapport og henstillinger, der, hvor det er relevant,
følges op af andre myndigheder. Når sådanne andre myndigheder udarbejder en afgørelse, der
berører de pågældende personers retsstilling, finder yderligere processuelle rettigheder og
garantier anvendelse i overensstemmelse med den gældende retlige ramme.
Den retlige ramme vedrørende processuelle garantier i forbindelse med OLAF's
undersøgelser, der var resultatet af forordning nr. 883/2013, var ved evalueringen almindeligt
anerkendt som en positiv forbedring med henblik på at beskytte rettighederne for personer,
der er genstand for en undersøgelse foretaget af OLAF. I den forbindelse har evalueringen
ikke vist, at der var behov for at revidere de eksisterende bestemmelser.
De foreslåede ændringer indvirker ikke på den samlede balance mellem OLAF's
undersøgelsesbeføjelser og de processuelle rettigheder for de undersøgte personer. OLAF's
beføjelser vil ikke blive ændret med dette initiativ, men de vil blive præciseret i flere tilfælde.
De foreslåede ændringer vedrørende gennemførelsen af kontrol og inspektion på stedet ligger
inden for de nuværende beføjelser og vil skabe mere præcise rammer for anvendelsen af den
nationale lovgivning og dermed også større klarhed for de gældende garantier og rettigheder
for de berørte beslutningstagere.
Forslaget præciserer endvidere, at de processuelle garantier, der er fastsat i forordning nr.
883/2013 samt i andre EU-retsakter, gælder for denne kontrol og inspektion på stedet. Dette
omfatter retten til ikke at inkriminere sig selv, til at blive bistået af en person efter eget valg
og til at benytte et sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen udføres). Der vil gælde yderligere
garantier, når de nationale myndigheders bistand er nødvendig for udførelsen af kontrollen,
hvis en økonomisk beslutningstager gør indsigelse mod den, eller i andre tilfælde, hvor
medlemsstaternes myndigheder bistår OLAF i forbindelse med en kontrol. I sådanne tilfælde
finder den nationale lovgivning anvendelse, herunder processuelle garantier i forbindelse med
medlemsstaternes generelle forpligtelse til at sikre, at OLAF's indsats er effektiv.
Samarbejdet mellem OLAF og EPPO samt nye bestemmelser om bistand fra de nationale
myndigheder med henblik på få adgang til bankoplysninger og om samarbejde med Eurofisc
kan kræve udveksling af personoplysninger. OLAF skal anvende bestemmelserne i forordning
nr. 45/2001 på sådanne overførsler. For at afspejle den aktuelle praksis og styrke
databeskyttelsen ændres med forslaget artikel 10, stk. 4, der gjorde det muligt for OLAF at
udpege en databeskyttelsesansvarlig, så dette nu bliver en forpligtelse.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
De foreslåede ændringer af forordningen har ikke ingen virkninger for Unionens budget.
DA 9 DA
5. ANDRE FORHOLD
Gennemførelsesplaner og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
I overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering er det ikke nødvendigt at
udarbejde en gennemførelsesplan for en forordning.
I forbindelse med oprettelsen af EPPO og fastlæggelsen af detaljerede bestemmelser om
operationelt samarbejde skal der indgås samarbejdsordninger mellem OLAF og EPPO.
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I. Forbindelserne med EPPO
Generelle principper
Artikel 1, stk. 4a, og artikel 12g indeholder de generelle principper for forholdet mellem
OLAF og EPPO. De afspejler artikel 101 i forordning 2017/1939, der kræver et tæt og
komplementært forhold, således at alle disponible midler kan anvendes til at beskytte
Unionens finansielle interesser. Der fastsættes samarbejdsordninger, da de vil være
nødvendige for at præcisere de konkrete regler for samarbejde og udveksling af oplysninger.
Indberetning til EPPO
Artikel 12c indeholder en forpligtelse for OLAF til uden unødig forsinkelse at underrette
EPPO om enhver adfærd, i forbindelse med hvilken EPPO kan udøve sin kompetence i
henhold til artikel 24 i forordning 2017/1939. Indberetningen bør indeholde de
minimumsoplysninger, der er omhandlet i artikel 24 i forordning 2017/1939. OLAF har
beføjelse til at foretage en foreløbig vurdering af de modtagne oplysninger for at sikre, at de
oplysninger, der videresendes til EPPO, er tilstrækkeligt underbygget og indeholder de
nødvendige elementer. Artikel 12c afspejler også bestemmelsen i forordning 2017/1939 om,
at OLAF af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer kan blive anmodet om at
udføre denne kontrol på deres vegne.
Ikkeoverlappende undersøgelser, støtte til EPPO og supplerende undersøgelser
Artikel 12d afspejler artikel 101, stk. 2, i forordning nr. 2017/1939, der bestemmer, at OLAF
ikke må indlede en parallel administrativ undersøgelse af de samme faktiske omstændigheder,
som er genstand for en efterforskning ved EPPO. Med denne artikel indføres der også en
høringsmekanisme med henblik på at konstatere, om EPPO foretager en efterforskning.
Artikel 12e indeholder de specifikke procedureregler, der finder anvendelse på anmodninger
fra EPPO til OLAF, med henblik på at støtte eller supplere EPPO's virksomhed i
overensstemmelse med artikel 101, stk. 3, i forordning 2017/1939.
Artikel 12f bestemmer, at OLAF i behørigt begrundede tilfælde med henblik på at muliggøre
vedtagelse af forebyggende foranstaltninger eller finansielle, disciplinære eller administrative
foranstaltninger kan indlede eller fortsætte en administrativ undersøgelse for at supplere en
strafferetlig efterforskning, der udføres af EPPO. Dette er i tråd med forordning 2017/1939,
der bestemmer, at alle disponible midler skal anvendes til at beskytte Unionens finansielle
interesser (artikel 101, stk. 1), og at reglen om ikkeoverlapning ikke må berøre OLAF's
beføjelse til at indlede en administrativ undersøgelse på eget initiativ i tæt samråd med EPPO
(betragtning 103). Denne bestemmelse muliggør administrative undersøgelser, der ikke har til
formål at fastslå mulige elementer i en strafbar handling, men som fokuserer på at sikre
tilbagesøgning eller bane vejen for administrative eller disciplinære foranstaltninger. Tilfælde,
hvor administrative foranstaltninger kan være et nyttigt supplement til EPPO's aktiviteter,
omfatter f.eks. administrativ tilbagesøgning, når der er risiko for forældelse, eller når der står
DA 10 DA
meget store beløb på spil, eller nødvendigheden af at undgå yderligere udgifter i
risikosituationer gennem administrative foranstaltninger.
For at beskytte effektiviteten af EPPO's efterforskning og retsforfølgning gør artikel 12f det
muligt for EPPO at gøre indsigelse mod OLAF's indledning eller fortsættelse af en
undersøgelse eller mod udførelsen af visse handlinger som led i denne undersøgelse. Denne
mulighed er forenelig med artikel 101, stk. 3, i forordning 2017/1939, da en manglende
indsigelse fra EPPO funktionelt svarer til en anmodning i henhold til denne bestemmelse.
Andre bestemmelser
Der foreslås flere tilpasninger af eksisterende bestemmelser i forordning nr. 883/2013 for at
tage hensyn til oprettelsen af EPPO (artikel 8, stk. 1 og 4, artikel 9, stk. 4, artikel 16 og artikel
17, stk. 5 og 8).
II. Forbedring af effektiviteten af OLAF's undersøgelsesfunktion
Kontrol og inspektion på stedet og bistand fra nationale myndigheder
Forslaget har til formål at fjerne de uklarheder og hindringer, der er blevet afsløret ved
evalueringen, ved at forbedre udformningen af henvisninger til national lovgivning med
henblik på at sikre en mere effektiv og sammenhængende anvendelse af OLAF's beføjelser til
at foretage kontrol og inspektion på stedet uden dog at ændre den måde, hvorpå forordningen
fungerer i forhold til medlemsstaterne.
Ændringen af artikel 3 præciserer, at OLAF's kontrol og inspektion på stedet, når de
økonomiske beslutningstagere er genstand for en kontrol foretaget OLAF, alene er underlagt
EU-retten (forordning nr. 883/2013 og 2185/1996). Dette omfatter de processuelle garantier i
forordning nr. 883/2013 og forordning nr. 2185/1996, hvis anvendelse i forbindelse med
kontrol og inspektion på stedet er præciseret i artikel 3, stk. 5. Når den økonomiske
beslutningstager ikke samarbejder, og OLAF må basere sig på de nationale myndigheder eller
bistås af dem af andre grunde, opretholder artikel 3, stk. 7, og artikel 7, stk. 3, princippet om,
at en sådan bistand skal ydes i overensstemmelse med national lovgivning. I henhold til
artikel 3, stk. 3, har de økonomiske beslutningstagere pligt til at samarbejde med OLAF i
forbindelse med dets undersøgelser.
Disse ændringer af artikel 3 vedrørende den gældende lovgivning for gennemførelsen af
kontrol og inspektion på stedet er præciseringer i tråd med den fortolkning af forordning nr.
883/2013, som Retten har givet i sin nylige dom af 3. maj 2018 i sag T-48/16, Sigma Orionis
mod Kommissionen1
. Retten slog fast, at i mangel af indsigelse fra den økonomiske
beslutningstagers side foretages kontrol og inspektion på stedet af OLAF på grundlag af
forordning nr. 883/2013 og forordning nr. 2185/1996 samt skriftlig bemyndigelse fra
generaldirektøren for OLAF. EU-retten går forud for national ret, når et spørgsmål er
reguleret ved forordning nr. 883/2013 eller 2185/1996. Den slår endvidere fast, at
bestemmelserne (i forordning nr. 2185/1996) om en eventuel indsigelse fra den pågældende
økonomiske beslutningstager mod kontrollen ikke indebærer en "ret til at modsætte sig", men
blot nævner, at konsekvensen kan være, at kontrollen kan blive pålagt dem med bistand fra de
nationale myndigheder (på grundlag af national lovgivning). Med hensyn til processuelle
garantier minder Retten om, at OLAF skal respektere de grundlæggende rettigheder, der er
fastsat i EU-retten, herunder navnlig i chartret.
Ændringerne af artikel 8, stk. 2 og 3, og artikel 12, stk. 3, har til formål at sikre effektiviteten
af OLAF's indsats i tilfælde, hvor forordningen henviser til anvendelsen af national
lovgivning.
1
Endnu ikke offentliggjort. Se præmis 73-118.
DA 11 DA
Bankkontooplysninger
Artikel 7, stk. 3, ændres for at præcisere medlemsstaternes pligt til at bistå OLAF ved at
fremsende bankkontooplysninger. Med henblik på at øge effektiviteten af OLAF's
undersøgelser bør dette omfatte oplysninger om indehavere af bankkonti i de nationale
centrale registre over bankkonti eller systemer til dataudtræk i medlemsstaterne (femte
direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som EU's medlovgivere nåede til enighed
om i december 2017). I de tilfælde, hvor modus operandi i forbindelse med svig, der er
genstand for undersøgelse, kræver en sådan viden, bør der også fremsendes oplysninger om
finansielle transaktioner. Det princip, der allerede er fastsat i forordningen, om, at denne
bistand skal ydes i overensstemmelse med national lovgivning, opretholdes.
Moms
Artikel 3, stk. 1, præciseres for at sikre, at kontrol og inspektion på stedet er til rådighed for
OLAF på alle områder af dets mandat. For at muliggøre et effektivt samarbejde med
medlemsstaterne sætter ændringen af artikel 12, stk. 5, endvidere OLAF i stand til at udveksle
oplysninger med Eurofiscnetværket, der blev indført ved forordning nr. 904/2010.
Gyldigheden af bevismidler indsamlet af OLAF
Ændringen af artikel 11, stk. 2, fastholder princippet om ækvivalens med de regler, der gælder
for de administrative rapporter, som de nationale administrative inspektører udarbejder i
forbindelse med en straffesag. Med ændringen indføres princippet om gyldighed af OLAF's
rapporter – kun betinget af en ægthedskontrol – i civilretlige procedurer ved de nationale
domstole samt i administrative procedurer i medlemsstaterne. Endelig fastsætter
bestemmelsen, at rapporterne er gyldige bevismidler i administrative og retslige procedurer på
EU-plan. Dette vil forbedre den effektive anvendelse af resultaterne af OLAF's undersøgelser,
uden at det dog berører vurderingen af sådanne beviser.
Koordineringstjenester for bekæmpelse af svig
Artikel 12a præciserer den rolle, som koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig spiller
i medlemsstaterne, med henblik på at sikre, at OLAF får den bistand, der er nødvendig for
effektiviteten af dens undersøgelser. Deres organisation og beføjelser henhører fortsat under
den enkelte medlemsstats kompetence. Koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig kan
støtte OLAF i forbindelse med eksterne og interne undersøgelser samt
koordineringsaktiviteter og samarbejde indbyrdes.
Koordineringsaktiviteter
Med artikel 12b indføres en ny bestemmelse, der præciserer de koordineringsaktiviteter, som
OLAF kan udføre.
III. Præcisering og forenkling
Ændringen af artikel 4, stk. 2, tilpasser gennemførelsen af digitale kriminaltekniske
foranstaltninger til den teknologiske udvikling.
Ændringerne af artikel 3, stk. 9, artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 1, skaber større
sammenhæng mellem reglerne vedrørende interne og eksterne undersøgelser.
Ændringen af artikel 7, stk. 6, præciserer, at Unionens institutioner, organer, kontorer og
agenturer til enhver tid kan rådføre sig med OLAF med henblik på at træffe beslutning om
forebyggende foranstaltninger.
DA 12 DA
2018/0170 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages
af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), for så vidt angår
samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af OLAF's
undersøgelser
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ––
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 325,
sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig
artikel 106a,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/13713
og
Rådets forordning (EU) 2017/19394
har Unionen i væsentlig grad styrket de midler,
der er tilgængelige for strafferetligt at beskytte Unionens finansielle interesser. Den
Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) vil få beføjelse til at foretage strafferetlig
efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger, der skader
Unionens budget, jf. direktiv (EU) 2017/1371, i de deltagende medlemsstater.
(2) Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ("kontoret") foretager administrative
undersøgelser af administrative uregelmæssigheder og kriminel adfærd. Det kan ved
afslutningen af sine undersøgelser fremsætte retlige henstillinger til de nationale
retsforfølgende myndigheder med henblik på at rejse tiltale og foretage retsforfølgning
i medlemsstaterne. Fremover vil det i de medlemsstater, der deltager i EPPO,
indberette sådanne formodede strafbare handlinger til EPPO og samarbejde med den i
forbindelse med sine undersøgelser.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/20135
bør derfor
ændres som følge af vedtagelsen af forordning (EU) nr. 2017/1939. Bestemmelserne
om forholdet mellem EPPO og kontoret i forordning (EU) 2017/1939 bør afspejles og
2
EUT C […], […], s. […].
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af
svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
4
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde
om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
DA 13 DA
suppleres af bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at sikre det
højeste niveau for beskyttelse af Unionens finansielle interesser ved hjælp af synergier
mellem de to organer.
(4) Kontoret og EPPO bør i betragtning af deres fælles mål om at bevare EU-budgettets
integritet etablere og opretholde et nært forhold baseret på princippet om loyalt
samarbejde og med henblik på at sikre deres respektive mandaters komplementaritet
og koordineringen af deres indsats, navnlig for så vidt angår anvendelsesområdet for
det forstærkede samarbejde om oprettelsen af EPPO. I sidste ende bør forholdet
bidrage til at sikre, at alle midler anvendes til at beskytte Unionens finansielle
interesser, og undgå unødvendigt dobbeltarbejde.
(5) I henhold til forordning (EU) 2017/1939 skal kontoret samt alle Unionens
institutioner, organer, kontorer og agenturer og de kompetente nationale myndigheder
uden unødig forsinkelse underrette EPPO om strafbar adfærd, i forbindelse med
hvilken EPPO kan udøve sin kompetence. Da OLAF har mandat til at foretage
administrative undersøgelser af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der
skader Unionens finansielle interesser, er det bedst egnet og udstyret til at fungere som
en naturlig partner og privilegeret informationskilde for EPPO.
(6) Oplysninger, der tyder på en mulig strafbar adfærd, som henhører under EPPO's
kompetence, kan i praksis findes i de oprindelige påstande, som kontoret har
modtaget, eller først opstå i forbindelse med en administrativ undersøgelse, som
kontoret har indledt på grund af mistanke om administrative uregelmæssigheder.
Kontoret bør for at overholde sin indberetningspligt over for EPPO derfor i givet fald
indberette kriminel adfærd på et hvilket som helst tidspunkt før eller under en
undersøgelse.
(7) Forordning (EU) 2017/1939 fastlægger de minimumselementer, indberetninger som
hovedregel skal indeholde. Det kan være nødvendigt for kontoret at foretage en
foreløbig vurdering af påstandene for at fastslå disse elementer og indsamle de
nødvendige oplysninger. Kontoret bør foretage denne vurdering hurtigst muligt og ved
hjælp af midler, der ikke risikerer at bringe en eventuel fremtidig strafferetlig
efterforskning i fare. Når vurderingen er afsluttet, bør det foretage indberetning til
EPPO, hvis der identificeres en mistanke om en strafbar handling, der henhører under
dets kompetenceområde.
(8) I betragtning af kontorets ekspertise bør Unionens institutioner, organer, kontorer og
agenturer have mulighed for at trække på kontoret med henblik på at foretage en sådan
foreløbig vurdering af påstande, som er blevet indberettet til dem.
(9) I overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 bør kontoret i princippet ikke
indlede en administrativ undersøgelse parallelt med en efterforskning, der udføres af
EPPO vedrørende de samme faktiske omstændigheder. I visse tilfælde kan
beskyttelsen af Unionens finansielle interesser imidlertid kræve, at kontoret foretager
en supplerende administrativ undersøgelse før afslutningen af en straffesag, som er
indledt af EPPO, med henblik på at fastslå, om der er behov for forebyggende
foranstaltninger, eller om der bør træffes finansielle, disciplinære eller administrative
foranstaltninger. Disse supplerende undersøgelser kan bl.a. være relevante, når det er
nødvendigt at tilbagesøge skyldige beløb til Unionens budget, der er omfattet af
særlige regler om forældelse, når de beløb, der står på spil, er meget høje, eller når der
er behov for at undgå yderligere udgifter i risikosituationer gennem administrative
foranstaltninger.
DA 14 DA
(10) I henhold til forordning (EU) 2017/1939 kan EPPO anmode kontoret om sådanne
supplerende undersøgelser. I tilfælde, hvor EPPO ikke anmoder om det, bør en sådan
supplerende undersøgelse på visse betingelser også kunne foretages på kontorets
initiativ. EPPO bør navnlig have mulighed for at gøre indsigelse mod indledningen
eller fortsættelsen af en undersøgelse foretaget af kontoret eller mod dets
gennemførelse af specifikke efterforskningsaktiviteter. Begrundelserne for denne
indsigelse bør være baseret på nødvendigheden af at beskytte effektiviteten af EPPO's
efterforskning og stå i et rimeligt forhold til dette mål. Kontoret bør afholde sig fra at
udføre den handling, som EPPO har gjort indsigelse mod. Hvis EPPO ikke gør
indsigelse, bør kontorets undersøgelse gennemføres i tæt samarbejde med EPPO.
(11) Kontoret bør aktivt støtte EPPO i dens undersøgelser. I den forbindelse kan EPPO
anmode kontoret om at støtte eller supplere dens strafferetlige efterforskninger ved at
udøve de beføjelser, der er omhandlet i denne forordning. I disse tilfælde bør kontoret
udføre disse aktiviteter inden for rammerne af sine beføjelser og inden for de rammer,
der er fastsat i denne forordning.
(12) For at sikre en effektiv koordinering mellem kontoret og EPPO bør der løbende
udveksles oplysninger mellem dem. Udvekslingen af oplysninger i de faser, der går
forud for kontorets og EPPO's indledning af undersøgelser, er særlig relevant for at
sikre en god koordinering mellem de forskellige foranstaltninger og undgå
overlapning. Kontoret og EPPO bør fastsætte de nærmere regler og betingelser for
denne udveksling af oplysninger i deres samarbejdsordninger.
(13) Kommissionens rapport om evaluering af anvendelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/20136
, der blev vedtaget den 2. oktober
2017, konkluderede, at ændringerne i 2013 har betydet klare forbedringer med hensyn
til gennemførelsen af undersøgelser, samarbejde med partnere og berørte personers
rettigheder. Samtidig har evalueringen kastet lys over mangler, som påvirker
effektiviteten af undersøgelserne.
(14) Det er nødvendigt at tackle de mest entydige konklusioner af Kommissionens
evaluering ved at ændre forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013. Der er tale om
væsentlige ændringer, der er nødvendige på kort sigt for at styrke rammen om
kontorets undersøgelser med henblik at opretholde et stærkt og velfungerende kontor,
der supplerer EPPO's strafferetlige tilgang med administrative undersøgelser, uden at
de indebærer en ændring af EPPO's mandat eller beføjelser. De vedrører primært
områder, hvor manglen på klarhed i forordningen på nuværende tidspunkt hindrer
kontorets effektive gennemførelse af undersøgelser såsom gennemførelsen af kontrol
på stedet, muligheden for at få adgang til bankkontooplysninger eller anerkendelsen af
de sagsrapporter, der er udarbejdet af kontoret, som gyldige bevismidler.
(15) Disse ændringer berører ikke de processuelle garantier, der gælder i forbindelse med
undersøgelser. Kontoret er forpligtet til at anvende de processuelle garantier i
forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/967
og dem, der er indeholdt i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende
rettigheder. Denne ramme kræver, at kontoret udfører sine undersøgelser objektivt,
upartisk og fortroligt, fremskaffer såvel belastende som diskulperende oplysninger om
6
COM(2017) 589. Rapporten blev ledsaget af et evalueringsarbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene, SWD(2017) 332, og en udtalelse fra kontorets Overvågningsudvalg, udtalelse 2/2017.
7
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
DA 15 DA
den berørte person og gennemfører efterforskningsforanstaltninger på grundlag af en
skriftlig bemyndigelse og efter en legalitetskontrol. Kontoret skal sikre overholdelsen
af rettighederne de for personer, der er berørt af dets undersøgelser, herunder
uskyldsformodningen og retten til ikke at inkriminere sig selv. Når de berørte personer
høres, har de bl.a. ret til at blive bistået af en person efter eget valg, til at godkende
referatet af samtalen og til at benytte et hvilket som helst af de officielle EU-sprog. De
berørte personer har også ret til at fremsætte bemærkninger om sagens faktiske
omstændigheder, inden der drages konklusioner.
(16) Kontoret udfører kontrol og inspektion på stedet, så det kan få adgang til økonomiske
beslutningstageres lokaler og dokumenter som led i sin efterforskning af mistanke om
svig, korruption eller anden ulovlig adfærd, der skader Unionens finansielle interesser.
Den gennemføres i overensstemmelse med nærværende forordning og forordning
(Euratom, EF) nr. 2185/96, ifølge hvilke disse beføjelser i visse tilfælde er underlagt
betingelserne i national lovgivning. Det blev ved Kommissionens evaluering fastslået,
at det ikke altid er angivet, om national lovgivning bør finde anvendelse, hvilket
hindrer effektiviteten af kontorets undersøgelsesaktiviteter.
(17) Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere de tilfælde, hvor national lovgivning bør
finde anvendelse i forbindelse med kontorets undersøgelser, uden dog at ændre de
beføjelser, som kontoret har til rådighed, eller den måde, hvorpå forordningen fungerer
i forhold til medlemsstaterne. Denne præcisering afspejler Rettens nylige dom i sag T-
48/16, Sigma Orionis mod Kommissionen.
(18) Kontorets gennemførelse af kontrol og inspektion på stedet i situationer, hvor den
pågældende økonomiske beslutningstager underkaster sig kontrol, bør være underlagt
EU-retten alene. Dette burde gøre det muligt for den at udøve sine
undersøgelsesbeføjelser på en effektiv og sammenhængende måde i alle
medlemsstaterne med henblik på at bidrage til et højt niveau for beskyttelse af
Unionens finansielle interesser i hele Unionen som krævet i artikel 325 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(19) I situationer, hvor kontoret skal basere sig på bistand fra de nationale kompetente
myndigheder, især i sager, hvor en økonomisk beslutningstager modsætter sig kontrol
og inspektion på stedet, bør medlemsstaterne sikre, at kontorets indsats er effektiv, og
yde den nødvendige bistand i overensstemmelse med de relevante nationale
retsplejeregler.
(20) Der bør i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 indføres en forpligtelse for de
økonomiske beslutningstagere til at samarbejde med kontoret. Dette er i
overensstemmelse med deres forpligtelse i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 til at
give adgang til udførelse af kontrol og inspektion på stedet og til lokaler,
udendørsarealer, transportmidler og andre faciliteter, der anvendes i erhvervsmæssigt
øjemed, og med kravet i artikel 1298
i finansforordningen om, at enhver person eller
enhed, der modtager EU-midler, fuldt ud skal samarbejde om beskyttelse af Unionens
finansielle interesser, herunder i forbindelse med undersøgelser, der foretages af
kontoret.
(21) Som en del af denne samarbejdsforpligtelse bør kontoret kunne kræve, at økonomiske
beslutningstagere, der kan have været involveret i det forhold, der undersøges, eller
8
Artikel 129 vil blive indsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/XX (den nye
finansforordning), som der er opnået politisk enighed om, og som forventes vedtaget i de kommende
måneder.
DA 16 DA
som kan ligge inde med relevante oplysninger, giver disse oplysninger. Ved
imødekommelsen af sådanne anmodninger er de økonomiske beslutningstagere ikke
forpligtet til at indrømme, at de har begået en ulovlig aktivitet, men er forpligtet til at
besvare faktuelle spørgsmål og fremlægge dokumenter, selv om disse oplysninger kan
blive brugt imod dem eller imod en anden beslutningstager til at bevise, at der
foreligger en ulovlig aktivitet.
(22) Økonomiske beslutningstagere bør have mulighed for at benytte et af de officielle
sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen finder sted, og ret til at blive bistået af en
person efter eget valg, herunder af en ekstern juridisk rådgiver, i forbindelse med
kontrol og inspektion på stedet. Tilstedeværelsen af en juridisk rådgiver er imidlertid
ikke en retlig forudsætning for gyldigheden af kontrollen og inspektionen på stedet.
For at sikre effektiviteten af kontrollen og inspektionen på stedet, navnlig med hensyn
til risikoen for, at bevismateriale kan forsvinde, bør kontoret kunne få adgang til
lokaler, udendørsarealer, transportmidler eller andre områder, der anvendes i
erhvervsmæssigt øjemed, uden at afvente, at beslutningstageren har rådført sig med sin
juridiske rådgiver. Det bør kun acceptere en kort, rimelig udsættelse, for at
beslutningstageren kan rådføre sig med sin juridiske rådgiver, inden det påbegynder
udførelsen af kontrollen. Enhver sådan udsættelse skal begrænses til det strengt
nødvendige.
(23) For at sikre gennemsigtighed ved gennemførelsen af kontrol og inspektion på stedet
bør kontoret give økonomiske beslutningstagere passende oplysninger om deres pligt
til at samarbejde og konsekvenserne af at nægte at gøre dette og om den procedure, der
finder anvendelse på kontrollen, herunder de gældende processuelle garantier.
(24) I forbindelse med interne undersøgelser og i givet fald eksterne undersøgelser har
kontoret adgang til alle relevante oplysninger, som institutionerne, organerne,
kontorerne og agenturerne ligger inde med. Som det fremgår af Kommissionens
evaluering, er det nødvendigt at præcisere, at denne adgang bør være mulig, uanset på
hvilken databærer disse oplysninger eller data er lagret, for at tage højde for den
løbende teknologiske udvikling.
(25) Af hensyn til en mere sammenhængende ramme for kontorets undersøgelser bør
reglerne vedrørende interne og eksterne undersøgelser tilpasses yderligere for at
afhjælpe visse uoverensstemmelser, der er blevet identificeret ved Kommissionens
evaluering, når divergerende regler ikke er begrundet. Dette bør f.eks. være tilfældet,
når der skal fastsættes bestemmelser om, at rapporter og henstillinger, der udarbejdes
efter en ekstern undersøgelse, kan sendes til den berørte institution eller det berørte
organ, kontor eller agentur, for at den/det kan træffe passende foranstaltninger, sådan
som det er tilfældet med interne undersøgelser. Kontoret bør, når dets mandat giver
mulighed for det, støtte den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller
agentur i forbindelse med opfølgningen af sine henstillinger. For yderligere at sikre
samarbejdet mellem kontoret og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne
bør kontoret om nødvendigt orientere den berørte EU-institution eller det berørte EU-
organ, -kontor eller -agentur, når det beslutter ikke at indlede en ekstern undersøgelse,
f.eks. når en EU-institution eller et EU-organ, -kontor eller -agentur var kilden til de
oprindelige oplysninger.
(26) Kontoret bør råde over de nødvendige midler til at følge "pengesporet" med henblik på
at afdække den modus operandi, der er typisk for mange former for svigagtige adfærd.
Det kan i dag indhente bankoplysninger af betydning for dets undersøgelsesaktivitet,
som kreditinstitutter besidder i en række medlemsstater, gennem samarbejde med og
DA 17 DA
bistand fra de nationale myndigheder. For at sikre en effektiv tilgang i hele Unionen
bør forordningen præcisere de kompetente nationale myndigheders pligt til at meddele
kontoret oplysninger om bank- og betalingskonti som led i deres generelle pligt til at
bistå det. Dette samarbejde bør som hovedregel finde sted gennem de finansielle
efterretningsenheder i medlemsstaterne. Når de nationale myndigheder yder denne
bistand til kontoret, bør de handle i overensstemmelse med de relevante
retsplejeregler, der er fastsat i den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat.
(27) Tidlig fremsendelse af oplysninger fra kontoret med henblik på vedtagelse af
forebyggende foranstaltninger er et vigtigt redskab til beskyttelse af Unionens
finansielle interesser. For at sikre et tæt samarbejde på dette område mellem kontoret
og Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer er det hensigtsmæssigt, at
sidstnævnte har mulighed for til enhver tid at rådføre sig med kontoret med henblik på
at træffe beslutning om alle hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger, herunder
foranstaltninger til sikring af bevismateriale.
(28) Rapporter, der er udarbejdet af kontoret, udgør i dag gyldige bevismidler i
administrative eller retslige procedurer på samme måde og på samme vilkår som
administrative rapporter, der er udarbejdet af de nationale administrative inspektører.
Kommissionens evaluering slog fast, at denne regel i visse medlemsstater ikke i
tilstrækkelig grad sikrer effektiviteten af kontorets aktiviteter. For at øge effektiviteten
og den konsekvente anvendelse af kontorets indberetninger bør det fastsættes i
forordningen, at sådanne indberetninger er retsgyldige i civilretlige procedurer ved de
nationale domstole samt i administrative procedurer i medlemsstaterne. Reglen om
ækvivalens med rapporterne fra de nationale administrative inspektører bør fortsat
finde anvendelse i tilfælde af nationale strafferetlige procedurer. Det bør også
fastsættes i forordningen, at de rapporter, som kontoret udarbejder i administrative og
retslige procedurer på EU-plan, er gyldige bevismidler.
(29) Kontorets mandat omfatter beskyttelse af indtægter for Unionens budget hidrørende
fra egne momsindtægter. På dette område bør kontoret kunne støtte og supplere
medlemsstaternes aktiviteter gennem undersøgelser, der foretages i overensstemmelse
med dets mandat, koordinering af de nationale kompetente myndigheder i komplekse,
tværnationale sager samt støtte og bistand til medlemsstaterne og EPPO. Med henblik
herpå bør kontoret kunne udveksle oplysninger gennem Eurofiscnetværket, der er
oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 904/20109
for at fremme og lette samarbejdet i
kampen mod momssvig.
(30) Koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig i medlemsstaterne blev indført ved
forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at skabe et effektivt samarbejde og en
effektiv udveksling af oplysninger, herunder oplysninger af operationel karakter,
mellem kontoret og medlemsstaterne. Evalueringen konkluderede, at de havde
bidraget positivt til OLAF's arbejde. Det fremgik også af evalueringen, at der var
behov for yderligere at præcisere deres rolle for at sikre, at kontoret får den
nødvendige bistand til at sikre, at dets undersøgelser er effektive, mens det overlades
til den enkelte medlemsstat, hvordan koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig
skal organiseres, og hvilke beføjelser de skal have. I den forbindelse bør
koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig kunne yde, opnå eller koordinere den
nødvendige bistand til OLAF, for at det kan udføre sine opgaver effektivt, før, under
eller ved afslutningen af en ekstern eller intern undersøgelse.
9
Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse
af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).
DA 18 DA
(31) Kontorets forpligtelse til at bistå medlemsstaterne med at koordinere deres
foranstaltninger til beskyttelse af Unionens finansielle interesser er et centralt element
i dets mandat med henblik på at støtte grænseoverskridende samarbejde mellem
medlemsstaterne. Der bør fastsættes mere detaljerede regler for at lette koordineringen
af kontorets virksomhed og dets samarbejde på dette område med medlemsstaternes
myndigheder, tredjelande og internationale organisationer. Disse regler bør ikke berøre
kontorets udøvelse af de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i særlige
bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative
myndigheder og samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen, navnlig
Rådets forordning (EF) nr. 515/9710
.
(32) Det bør endvidere være muligt for kontoret at anmode om bistand fra
koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig i forbindelse med
koordineringsaktiviteter samt for koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig at
samarbejde indbyrdes med henblik på yderligere at styrke de eksisterende mekanismer
for samarbejde om bekæmpelse af svig.
(33) Da denne forordnings mål om at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser
ved at tilpasse kontorets arbejdsgang til oprettelsen af EPPO og ved at øge
effektiviteten af de undersøgelser, der foretages af kontoret, ikke i tilstrækkelig grad
kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan nås på EU-plan gennem vedtagelse af
regler om forholdet mellem kontoret og EPPO og gennem forbedring af effektiviteten
af gennemførelsen af de undersøgelser, som kontoret foretager overalt i Unionen, kan
Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, der er omhandlet i denne artikel, går denne forordning ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at styrke bekæmpelsen af svig, korruption og
enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.
(34) Denne forordning ændrer ikke medlemsstaternes beføjelser til og ansvar for at træffe
foranstaltninger til bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet,
der skader Unionens finansielle interesser.
(35) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med
artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/200111
og afgav udtalelse den ...12
.
(36) Forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed
––
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 foretages følgende ændringer:
(1) I artikel 1 indsættes følgende som stk. 4a:
10
Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes
administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre
den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1).
11
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -
organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
12
EUT C ….
DA 19 DA
"4a. Kontoret etablerer og opretholder et tæt samarbejde med Den Europæiske
Anklagemyndighed ("EPPO"), der er oprettet som led i et forstærket
samarbejde ved Rådets forordning (EU) 2017/193913
. Dette forhold skal
baseres på gensidigt samarbejde og udveksling af oplysninger. Det skal navnlig
sikre, at alle disponible midler anvendes til at beskytte Unionens finansielle
interesser gennem deres respektive mandaters komplementaritet og den støtte,
som kontoret yder EPPO.
Samarbejdet mellem kontoret og EPPO reguleres ved artikel 12c-12f."
(2) Artikel 2, nr. 4), affattes således:
"4) administrative undersøgelser" ("undersøgelser"): alle former for kontrol,
inspektion eller andre foranstaltninger, som gennemføres af kontoret i henhold
til stk. 3 og 4, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 1, og i givet
fald fastslå de kontrollerede aktiviteters uregelmæssige karakter. Disse
undersøgelser berører ikke EPPO's eller medlemsstaternes kompetente
myndigheders beføjelser til at indlede straffesager."
(3) Artikel 3 affattes således:
"Artikel 3
Eksterne undersøgelser
1. Inden for det anvendelsesområde, der er omhandlet i artikel 1 og artikel 2, nr. 1) og
3), foretager kontoret kontrol og inspektion på stedet i medlemsstaterne og – i
medfør af gældende aftaler om samarbejde og gensidig bistand og enhver anden
gældende retsakt – i tredjelande og internationale organisationers lokaler.
s2. Kontrol og inspektion på stedet foretages i overensstemmelse med nærværende
forordning og, i det omfang et forhold ikke er omfattet heraf, med forordning
(Euratom, EF) nr. 2185/96.
3. Økonomiske beslutningstagere samarbejder med kontoret i forbindelse med dets
undersøgelser. Kontoret kan anmode om mundtlige oplysninger, herunder gennem
samtaler, og skriftlige oplysninger fra økonomiske beslutningstagere.
4. Kontoret foretager kontrol og inspektion på stedet ved fremlæggelse af en skriftlig
bemyndigelse, jf. artikel 7, stk. 2, i nærværende forordning og artikel 6, stk. 1, i
forordning (EF, Euratom) nr. 2185/1996. Det underretter den pågældende
økonomiske beslutningstager om den procedure, der gælder for kontrollen, herunder
de gældende processuelle garantier, og om den pågældende økonomiske
beslutningstagers pligt til at samarbejde.
5. Ved udøvelsen af disse beføjelser skal kontoret overholde de processuelle garantier,
der er fastsat i nærværende forordning og i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96. I
forbindelse med gennemførelsen af en kontrol og inspektion på stedet har den berørte
økonomiske beslutningstager ret til ikke at fremsætte selvinkriminerende erklæringer
og til at blive bistået af en person efter eget valg. Ved fremsættelsen af erklæringer
under en kontrol på stedet skal den økonomiske beslutningstager have mulighed for
at anvende et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor han befinder sig. Retten
til at blive bistået af en person efter eget valg må ikke hindre kontorets adgang til den
13
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde
om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
DA 20 DA
økonomiske beslutningstagers lokaler eller unødigt forsinke påbegyndelsen af
kontrollen.
6. Efter anmodning fra kontoret yder den berørte medlemsstats kompetente myndighed
kontorets ansatte den nødvendige bistand, så de kan udføre deres opgaver effektivt
som angivet i den skriftlige bemyndigelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2.
Den berørte medlemsstat skal i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr.
2185/96 sørge for, at kontorets ansatte har adgang til alle de oplysninger og al den
dokumentation vedrørende de forhold, der undersøges, som viser sig at være
nødvendige for at foretage en effektiv kontrol og inspektion på stedet, og at de er i
stand til at sikre sig disse dokumenter eller oplysninger for at undgå enhver risiko
for, at de forsvinder.
7. Hvis den berørte økonomiske beslutningstager underkaster sig en kontrol og
inspektion på stedet, som er tilladt i henhold til nærværende forordning, finder
artikel 2, stk. 4, i forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 og artikel 6, stk. 1, tredje
afsnit, og artikel 7, stk. 1, i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ikke anvendelse,
for så vidt disse bestemmelser kræver overholdelse af national lovgivning og kan
begrænse kontorets adgang til oplysninger og dokumentation på de betingelser, der
gælder for nationale administrative inspektører.
Hvis kontorets ansatte konstaterer, at en økonomisk beslutningstager modsætter sig
en kontrol eller inspektion på stedet, som er tilladt i henhold til denne forordning,
yder den pågældende medlemsstat dem den nødvendige bistand fra de
retshåndhævende myndigheder, så kontoret får mulighed for at foretage kontrollen
eller inspektionen på stedet effektivt og uden unødig forsinkelse.
Når de kompetente nationale myndigheder yder bistand i overensstemmelse med
dette afsnit eller sjette afsnit, handler de i overensstemmelse med de nationale
procedureregler vedrørende den berørte kompetente nationale myndighed. Hvis
denne bistand kræver bemyndigelse fra en retsmyndighed i henhold til national ret,
skal der anmodes om en sådan bemyndigelse.
8. Som led i sin undersøgelsesfunktion foretager kontoret kontrol og inspektion i
medfør af artikel 9, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og de regler for de
enkelte sektorer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i samme forordning i
medlemsstaterne og, i overensstemmelse med aftaler om samarbejde og gensidig
bistand og enhver anden gældende retsakt, i tredjelande og i internationale
organisationers lokaler.
9. Under en ekstern undersøgelse kan kontoret få adgang til alle relevante oplysninger
og data, uanset på hvilken databærer de er lagret, som institutioner, organer, kontorer
og agenturer, der har tilknytning til det forhold, der undersøges, er i besiddelse af,
hvis det er nødvendigt for at fastslå, om der har været tale om svig, bestikkelse eller
anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Med henblik
herpå finder artikel 4, stk. 2 og 4, anvendelse.
10. Når kontoret, inden der træffes beslutning om eventuelt at indlede en ekstern
undersøgelse, råder over oplysninger, der skaber formodning om, at der foreligger
svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle
interesser, kan det underrette de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater
og om nødvendigt de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer, jf. dog
artikel 12c, stk. 1.
DA 21 DA
Uden at det berører reglerne for de enkelte sektorer som omhandlet i artikel 9, stk. 2,
i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, sikrer de kompetente myndigheder i de
berørte medlemsstater, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger, som kontoret
kan deltage i, i overensstemmelse med national lovgivning. De kompetente
myndigheder i de berørte medlemsstater underretter efter anmodning kontoret om de
foranstaltninger, der er truffet, og de resultater, der er opnået på grundlag af de
oplysninger, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke."
(4) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 2 affattes således:
"2. I forbindelse med interne undersøgelser:
(a) skal kontoret omgående og uden varsel have adgang til alle
relevante oplysninger og data, uanset på hvilken databærer de er
lagret, som institutioner, organer, kontorer og agenturer er i
besiddelse af, og til disses lokaler. Kontoret skal have beføjelse til
at kontrollere institutionernes, organernes, kontorernes og
agenturernes regnskaber. Kontoret skal kunne tage kopi og få
udskrifter af alle dokumenter og af indholdet af enhver databærer,
som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne er i
besiddelse af, og om nødvendigt sikre sig disse dokumenter eller
oplysninger for at undgå enhver risiko for, at de forsvinder
(b) kan kontoret anmode om mundtlige oplysninger, herunder gennem
samtaler, og skriftlige oplysninger fra tjenestemænd, øvrige ansatte,
medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller
agenturer eller personalemedlemmer."
(b) Stk. 3 affattes således:
"3. I overensstemmelse med artikel 3 kan kontoret foretage kontrol og
inspektion på stedet hos økonomiske beslutningstagere for at få adgang
til oplysninger af relevans for de forhold, som er genstand for den interne
undersøgelse."
(c) Stk. 8, første afsnit, affattes således:
"Når kontoret, inden der træffes en beslutning om eventuelt at indlede en
intern undersøgelse, råder over oplysninger, der skaber formodning om,
at der foreligger svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, der skader
Unionens finansielle interesser, kan det underrette den berørte institution
eller det berørte organ, kontor eller agentur. jf. dog artikel 12c, stk. 1.
Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur
underretter på anmodning kontoret om de foranstaltninger, der er truffet,
og de resultater, der er opnået på grundlag af disse oplysninger."
(5) I artikel 5 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1, første punktum, affattes således:
"Generaldirektøren kan indlede en undersøgelse, når der er en tilstrækkeligt
begrundet mistanke, som også kan være baseret på oplysninger fra en tredjepart
eller på anonyme oplysninger, om, at der foreligger svig, korruption eller
enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, jf.
dog artikel 12d."
DA 22 DA
(b) I stk. 3 tilføjes følgende punktum:
"Dette stykke finder ikke anvendelse på efterforskning, der foretages af EPPO i
henhold til forordning (EU) 2017/1939."
(c) Stk. 6 affattes således:
"6. Hvis generaldirektøren beslutter ikke at indlede en ekstern undersøgelse,
kan han straks sende eventuelle relevante oplysninger til de kompetente
myndigheder i den berørte medlemsstat, således at der kan træffes
foranstaltninger i relevant omfang i henhold til EU-retten og national
lovgivning. Hvis det er nødvendigt, underretter kontoret også den berørte
institution eller det berørte organ, kontor eller agentur."
(6) I artikel 7 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 3, første afsnit, affattes således:
"Medlemsstaternes kompetente myndigheder yder den bistand til kontorets
ansatte, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver effektivt og uden
unødig forsinkelse."
(b) I stk. 3 indsættes følgende som andet afsnit:
"I forbindelse med forhold, der er genstand for undersøgelse, giver de
finansielle efterretningsenheder, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/84914
, og andre relevante kompetente myndigheder i
medlemsstaterne på anmodning kontoret følgende oplysninger:
(a) de oplysninger, der er omhandlet i [artikel 32a, stk. 3, i] direktiv
2015/849/EU15
(b) når det er strengt nødvendigt af hensyn til undersøgelsen,
dokumentationen for transaktionerne."
(c) I stk. 3 tilføjes følgende som tredje afsnit:
"Når de nationale kompetente myndigheder yder bistand i overensstemmelse
med ovenstående afsnit, handler de i overensstemmelse med eventuelle
nationale procedureregler vedrørende den berørte kompetente nationale
myndighed."
(d) Stk. 6, andet afsnit, affattes således:
"Ud over bestemmelsen i første afsnit kan den pågældende institution eller det
pågældende organ, kontor eller agentur på et hvilket som helst tidspunkt
rådføre sig med kontoret med henblik på i tæt samarbejde med dette at træffe
med alle hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger, herunder
foranstaltninger til sikring af bevismateriale, og underretter straks kontoret om
en sådan beslutning."
14
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
15
Artikel 32a, stk. 3, vil blive indsat i direktiv (EU) 2015/849 ved Europa-Parlamentets og Rådets
ændringsdirektiv (EU) 2018/XX, som der blev opnået politisk enighed om den 19. december 2017, og
som forventes at blive vedtaget i de kommende måneder.
DA 23 DA
(e) Stk. 8 affattes således:
"8. "Hvis en undersøgelse ikke kan afsluttes inden 12 måneder, efter at den er
blevet indledt, aflægger generaldirektøren ved udløbet af denne 12-måneders
periode og hver sjette måned derefter rapport til Overvågningsudvalget, hvori
årsagerne hertil og, hvis det er relevant, de planlagte afhjælpende
foranstaltninger med henblik på at fremskynde undersøgelsen angives."
(7) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:
"Når institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne foretager
indberetning til EPPO i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU)
2017/1939, kan de i stedet sende kontoret en kopi af den indberetning, der blev
sendt til EPPO."
(b) Stk. 2 affattes således:
"2. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og, medmindre den
nationale lovgivning er til hinder herfor, medlemsstaternes kompetente
myndigheder sender på anmodning eller på eget initiativ kontoret alle de
dokumenter og oplysninger, som de er i besiddelse af, om en igangværende
undersøgelse, der foretages af OLAF.
Inden indledningen af en undersøgelse fremsender de på anmodning af
kontoret alle dokumenter eller oplysninger, som de er i besiddelse af, og som er
nødvendige for at vurdere påstandene eller anvende kriterierne for indledning
af en undersøgelse, der er fastsat i artikel 5, stk. 1."
(c) Stk. 3 affattes således:
"3. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og, medmindre den
nationale ret er til hinder herfor, medlemsstaternes kompetente myndigheder
sender kontoret alle andre dokumenter og oplysninger, der anses for at være
relevante, og som de er i besiddelse af, om bekæmpelse af svig, bestikkelse og
enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser."
(d) Som stk. 4 tilføjes:
"4. Denne artikel finder ikke anvendelse på EPPO for så vidt angår strafbare
handlinger, med hensyn til hvilke den kunne udøve sin kompetence i
overensstemmelse med artikel 22 og 25 i forordning (EU) 2017/1939.
Dette berører ikke EPPO's mulighed for at give OLAF relevante oplysninger
om sager i overensstemmelse med artikel 34, stk. 8, artikel 36, stk. 6,
artikel 39, stk. 4, og artikel 101, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2017/1939."
(8) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:
"I behørigt begrundede tilfælde, hvor det er nødvendigt at holde undersøgelsen
fortrolig, og/eller som medfører brug af undersøgelsesprocedurer, der henhører
under EPPO eller en national retsmyndighed, kan generaldirektøren beslutte at
udsætte opfyldelsen af forpligtelsen til at opfordre den berørte person til at
fremsætte bemærkninger."
(9) I artikel 10 foretages følgende ændringer:
DA 24 DA
(a) Stk. 4, første afsnit, affattes således:
Kontoret udpeger en databeskyttelsesansvarlig, jf. artikel 24, i forordning (EF)
nr. 45/2001.
(10) I artikel 11 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Rapporten kan ledsages af henstillinger fra generaldirektøren om de
foranstaltninger, der skal træffes. Disse henstillinger skal i relevant omfang
angive eventuelle disciplinære, administrative, finansielle og/eller juridiske
foranstaltninger, som den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller
agentur eller de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder har truffet,
og de skal navnlig angive de anslåede beløb, der skal tilbagesøges, og den
foreløbige juridiske vurdering af de konstaterede faktiske forhold."
(b) Stk. 2 affattes således:
"2. Disse rapporter og henstillinger udarbejdes under hensyntagen til de
relevante bestemmelser i EU-retten og, i det omfang, det er relevant, den
berørte medlemsstats nationale lovgivning.
Efter en simpel kontrol af deres ægthed udgør således udarbejdede rapporter
gyldige bevismidler i civilretlige procedurer ved de nationale domstole samt i
administrative procedurer i medlemsstaterne.
Rapporter, der er udarbejdet af kontoret, udgør på lige fod med og på samme
vilkår som de administrative rapporter, som de nationale administrative
inspektører udarbejder, gyldige bevismidler i administrative eller strafferetlige
procedurer i den medlemsstat, hvor dette måtte være påkrævet. De bedømmes
efter samme regler som dem, der gælder for de administrative rapporter, som
de nationale administrative inspektører udarbejder, og har samme beviskraft
som sådanne rapporter.
Medlemsstaterne meddeler kontoret alle bestemmelser i national lovgivning,
der er relevante for tredje afsnit.
Rapporter, der er udarbejdet af kontoret, udgør gyldige bevismidler i retslige
procedurer ved Unionens retsinstanser og i administrative procedurer i
Unionen."
(c) Stk. 3 affattes således:
"3. De rapporter og henstillinger, der udarbejdes efter en ekstern undersøgelse,
og alle relevante dokumenter vedrørende undersøgelsen sendes til de berørte
medlemsstaters kompetente myndigheder i overensstemmelse med reglerne for
eksterne undersøgelser og om nødvendigt til den berørte institution eller det
berørte organ, kontor eller agentur. Institutionerne, organerne, kontorerne og
agenturerne træffer de foranstaltninger, som resultaterne af de eksterne
undersøgelser måtte kræve, og underretter OLAF herom inden en frist, der er
fastsat i de henstillinger, der ledsager rapporten, og desuden på kontorets
anmodning."
(11) I artikel 12 foretages følgende ændringer:
(a) I stk. 1 tilføjes følgende punktum:
DA 25 DA
"Det kan også videresende oplysninger til den berørte institution eller det
berørte organ, kontor eller agentur."
(b) Stk. 3 affattes således:
"3. Medmindre den nationale lovgivning er til hinder herfor, underretter de
kompetente myndigheder i tide, på eget initiativ eller på kontorets anmodning
kontoret om, hvilke videre skridt der er blevet taget på grundlag af de
oplysninger, de har fået tilsendt i henhold til denne artikel."
(c) Som stk. 5 tilføjes følgende:
"5. "Kontoret kan på eget initiativ eller på anmodning udveksle relevante
oplysninger med Eurofiscnetværket, der er oprettet ved Rådets forordning (EU)
nr. 904/201016
."
(12) Følgende artikler indsættes:
"Artikel 12a
Koordineringstjenester for bekæmpelse af svig i medlemsstaterne
1. Med henblik på denne forordning udpeger medlemsstaterne en tjeneste
("koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig") for at fremme et effektivt
samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger, herunder oplysninger af
operationel karakter, med kontoret. Hvor det er relevant, kan koordineringstjenesten
for bekæmpelse af svig i overensstemmelse med den nationale lovgivning betragtes
som en kompetent myndighed med henblik på denne forordning.
s2. Inden der træffes beslutning om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse, yder,
opnår eller koordinerer koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig på
anmodning af kontoret såvel under som efter en undersøgelse den nødvendige
bistand, således at kontoret kan udføre sine opgaver effektivt. Denne bistand omfatter
navnlig bistand fra de nationale kompetente myndigheder, der ydes i henhold til
artikel 3, stk. 6 og 7, artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 2 og 3.
3. Kontoret kan anmode om bistand fra koordineringstjenesterne for bekæmpelse af
svig, når det udfører koordineringsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 12b,
herunder, når det er relevant, horisontalt samarbejde og udveksling af oplysninger
mellem koordineringsmyndighederne for bekæmpelse af svig.
Artikel 12b
Koordineringsaktiviteter
1. I henhold til artikel 1, stk. 2, kan kontoret tilrettelægge og lette samarbejdet mellem
medlemsstaternes kompetente myndigheder, institutioner, organer, kontorer og
agenturer samt, i overensstemmelse med aftaler om samarbejde og gensidig bistand
og enhver anden gældende retsakt, tredjelandes myndigheder og internationale
organisationer. Med henblik herpå kan de deltagende myndigheder og kontoret
indsamle, analysere og udveksle oplysninger, herunder operationelle oplysninger.
Kontorets ansatte kan ledsage de kompetente myndigheder, der udfører
undersøgelsesaktiviteter, på anmodning af disse myndigheder. Artikel 6, artikel 7,
stk. 6 og 7, artikel 8, stk. 3, og artikel 10 finder anvendelse.
16
Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse
af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).
DA 26 DA
s2. Kontoret kan udarbejde en rapport om de koordineringsaktiviteter, der er
gennemført, og, hvis det er relevant, videresende den til de kompetente nationale
myndigheder og de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer.
3. Denne artikel berører ikke kontorets udøvelse af de beføjelser, der er tillagt
Kommissionen i særlige bestemmelser om gensidig bistand mellem
medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse
myndigheder og Kommissionen.
4. Kontoret kan deltage i fælles efterforskningshold, der er oprettet i overensstemmelse
med gældende EU-ret, og inden for denne ramme udveksle operationelle
oplysninger, der er opnået i medfør af denne forordning.
Artikel 12c
Indberetning til EPPO af enhver strafbar adfærd, i forbindelse med hvilken den kunne
udøve sin kompetence
1. Kontoret foretager uden unødig forsinkelse indberetning til EPPO om enhver strafbar
adfærd, i forbindelse med hvilken EPPO kan udøve sin kompetence i
overensstemmelse med artikel 22 og artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1939.
Indberetningen sendes på et hvilket som helst tidspunkt før eller under en
undersøgelse, der foretages af kontoret.
s2. Indberetningen skal som minimum indeholde en beskrivelse af de faktiske
omstændigheder, herunder en vurdering af den skade, der er forårsaget eller
sandsynligvis vil blive forårsaget, den eventuelle retlige kvalifikation og alle
tilgængelige oplysninger om potentielle ofre, mistænkte og eventuelle andre
involverede personer.
3. Kontoret er ikke forpligtet til at indberette åbenbart ubegrundede påstande til EPPO.
I tilfælde, hvor de oplysninger, som kontoret modtager, ikke omfatter de elementer,
der er anført i stk. 2, og kontoret ikke har nogen undersøgelse i gang, kan det
foretage en foreløbig vurdering af påstandene. Vurderingen foretages hurtigst muligt
og under alle omstændigheder inden to måneder efter modtagelsen af oplysningerne.
Artikel 6 og artikel 8, stk. 2, finder anvendelse på denne vurdering.
Efter denne foreløbige vurdering foretager kontoret indberetning til EPPO, hvis
betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
4. Hvis den i stk. 1 omhandlede adfærd kommer frem i forbindelse med en
undersøgelse, der foretages af kontoret, og EPPO indleder en efterforskning på
grundlag af rapporten, fortsætter kontoret ikke sin undersøgelse af de samme faktiske
omstændigheder, medmindre det er i overensstemmelse med artikel 12e eller 12f.
Med henblik på anvendelsen af første afsnit kontrollerer kontoret i overensstemmelse
med artikel 12g, stk. 2, via EPPO's sagsstyringssystem, om EPPO foretager en
efterforskning. Kontoret kan anmode om yderligere oplysninger fra EPPO. EPPO
besvarer en sådan anmodning inden ti arbejdsdage.
5. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne kan anmode kontoret om at
foretage en foreløbig vurdering af de påstande, som de modtager. Artikel 3 finder
anvendelse med henblik på disse anmodninger.
DA 27 DA
6. Hvis kontoret afslutter sin undersøgelse som følge af den indberetning, der sendes til
EPPO i overensstemmelse med denne artikel, finder artikel 9, stk. 4, og artikel 11
ikke anvendelse.
Artikel 12d
Ikkeoverlappende undersøgelser
Generaldirektøren indleder ikke en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 5,
hvis EPPO foretager en efterforskning af de samme faktiske omstændigheder,
medmindre det er i overensstemmelse med artikel 12e eller 12f.
Med henblik på anvendelsen af første afsnit kontrollerer kontoret i overensstemmelse
med artikel 12g, stk. 2, via EPPO's sagsstyringssystem, om EPPO foretager en
efterforskning. Kontoret kan anmode om yderligere oplysninger fra EPPO. EPPO
besvarer en sådan anmodning inden ti arbejdsdage.
Artikel 12e
Kontorets støtte til EPPO
1. I forbindelse med en efterforskning, der foretages af EPPO, og på anmodning af
EPPO, jf. artikel 101, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939, støtter eller supplerer
kontoret i overensstemmelse med sit mandat EPPO's virksomhed, navnlig ved at:
(a) tilvejebringe oplysninger, udarbejde analyser (herunder kriminaltekniske
analyser) og yde ekspertise og operationel støtte
(b) lette koordineringen af de kompetente nationale administrative
myndigheders og EU-organers specifikke tiltag
(c) udføre administrative undersøgelser.
s2. I henhold til stk. 1 skal en anmodning fremsendes skriftligt og indeholde en
beskrivelse af de foranstaltninger, som EPPO anmoder støttekontoret om at udføre,
og, hvis det er relevant, den planlagte tidsplan for deres gennemførelse. Den skal
indeholde oplysninger om EPPO's efterforskning, for så vidt det er relevant for
formålet med anmodningen. Kontoret kan om nødvendigt anmode om yderligere
oplysninger.
Artikel 12f
Supplerende undersøgelser
1. Hvis EPPO foretager en efterforskning i behørigt begrundede tilfælde, og hvis
generaldirektøren mener, at der bør indledes en efterforskning i overensstemmelse
med kontorets mandat med henblik på at fremme vedtagelsen af forebyggende
foranstaltninger eller finansielle, disciplinære eller administrative foranstaltninger,
underretter kontoret EPPO skriftligt med angivelse af undersøgelsens art og formål.
Inden 30 dage fra modtagelsen af disse oplysninger kan EPPO gøre indsigelse mod
indledningen af en undersøgelse eller udførelsen af bestemte handlinger i relation til
undersøgelsen, hvis det er nødvendigt for at undgå at bringe EPPO's egen
efterforskning eller retsforfølgning i fare, så længe disse grunde foreligger. EPPO
underretter kontoret uden unødig forsinkelse, når grundene til indsigelsen ikke
længere gør sig gældende.
DA 28 DA
I tilfælde af, at EPPO ikke gør indsigelse inden den frist, der er fastsat i det
foregående afsnit, kan kontoret indlede en undersøgelse, som det skal gennemføre i
tæt samråd med EPPO.
Kontoret suspenderer eller afbryder sin undersøgelse eller undlader at udføre
bestemte handlinger i relation til undersøgelsen, hvis EPPO efterfølgende gør
indsigelse mod det af de samme grunde som dem, der er nævnt i andet afsnit.
s2. Hvis EPPO meddeler kontoret, at den ikke foretager en efterforskning som svar på en
anmodning om oplysninger i henhold til artikel 12d, og efterfølgende indleder en
efterforskning af de samme forhold, underretter den straks kontoret herom. Hvis
generaldirektøren efter modtagelsen af disse oplysninger finder, at den undersøgelse,
som kontoret har indledt, bør fortsættes med henblik på at lette vedtagelsen af
forebyggende foranstaltninger eller finansielle, disciplinære eller administrative
foranstaltninger, finder stk. 1 anvendelse.
Artikel 12g
Samarbejdsordninger og udveksling af oplysninger med EPPO
1. Hvis det er nødvendigt for at lette samarbejdet med EPPO som omhandlet i artikel 1,
stk. 4a, aftaler kontoret administrative ordninger med EPPO. Sådanne
samarbejdsordninger kan omfatte praktiske detaljer vedrørende udveksling af
oplysninger, herunder personoplysninger, operative, strategiske eller tekniske
oplysninger og klassificerede oplysninger. De skal omfatte detaljerede ordninger om
løbende udveksling af oplysninger i forbindelse med modtagelse og kontrol af
påstande fra såvel kontoret som EPPO.
s2. Kontoret har indirekte adgang til oplysninger i EPPO's sagsstyringssystem på
grundlag af et hit/no hit-system. Når der konstateres et match mellem data, som
kontoret har indlæst i sagsstyringssystemet, og data, som EPPO er i besiddelse af,
skal dette meddeles både EPPO og kontoret. Kontoret træffer passende
foranstaltninger til at give EPPO adgang til oplysninger i sit sagsstyringssystem på
grundlag af et hit/no hit-system."
(13) I artikel 16 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 1, tredje punktum, affattes således:
"Repræsentanter fra Revisionsretten, EPPO, Eurojust og/eller Europol kan
opfordres til at deltage på ad hoc-basis på anmodning af Europa-Parlamentet,
Rådet, Kommissionen, generaldirektøren eller Overvågningsudvalget."
(b) Stk. 2, litra d), affattes således:
"d) rammerne for forbindelserne mellem kontoret og institutionerne, organerne,
kontorerne og agenturerne, navnlig EPPO."
(14) I artikel 17 foretages følgende ændringer:
(a) Stk. 3 affattes således:
"3. Generaldirektøren hverken søger eller modtager instrukser fra nogen
regering eller nogen institution, noget organ, kontor eller agentur ved
udførelsen af sine opgaver i forbindelse med indledning og gennemførelse af
eksterne og interne undersøgelser eller koordineringsaktiviteter eller i
forbindelse med udarbejdelsen af rapporter vedrørende undersøgelserne eller
koordineringsaktiviteterne. Hvis generaldirektøren finder, at en foranstaltning
DA 29 DA
truffet af Kommissionen skaber tvivl om hans uafhængighed, underretter han
straks Overvågningsudvalget og træffer beslutning om, hvorvidt der skal
anlægges en sag mod Kommissionen ved Den Europæiske Unions Domstol."
(b) Stk. 5, litra b), affattes således:
"b) tilfælde, hvor der er fremsendt oplysninger til medlemsstaternes
retsmyndigheder og til EPPO."
(c) I stk. 8, første afsnit, tilføjes følgende litra e):
"e) forbindelserne med EPPO."
Artikel 2
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
s2. Artikel 12c-12f, der er omhandlet i artikel 1, nr. 12), finder anvendelse fra den dato,
der fastsættes i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning
(EU) 2017/1939.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand