Turismepolitisk redegørelse 2018

Redegørelse nr. R 16 (24/5 2018) Folketinget 2017-18
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Turismepolitisk redegørelse 2018 af 24/5 18.
(Redegørelse nr. R 16).
Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):
1. SAMMENFATNING
Turismen er et vigtigt væksterhverv i Danmark. I 2016 skabte
turismen en omsætning på 108,1 mia. kr. og 136.000 arbejds-
pladser fordelt i hele landet. Og i 2017 blev der foretaget 52,4
mio. kommercielle overnatninger i Danmark, hvilket er 1,8
pct. flere end i 2016. Turismen er samtidig med til at skabe
vækst i alle dele af Danmark. Kyst- og naturturismen står så-
ledes for 72 pct. af alle overnatninger.
Selvom turismen fortsat er inde i en positiv udvikling, er
konkurrencen om turisterne stadig hård, og en række af de
andre nordeuropæiske lande har oplevet højere vækst end
Danmark. Den internationale konkurrence peger på et fortsat
behov for at udvikle turismen, herunder at skabe stærke og
attraktive destinationer.
Der er derfor taget en række initiativer for at styrke udvik-
lingen i dansk turisme. I september 2016 blev den nationale
strategi for dansk turisme offentliggjort. Formålet med strate-
gien var gennem en række indsatser at medvirke til at udvik-
le dansk turisme, så Danmark kan få del i den globale vækst i
turismen til gavn for vækst, velstand og udvikling i hele Dan-
mark. I tillæg hertil har regeringen taget en række øvrige ini-
tiativer, der understøtter vækst og udvikling i turismeerhver-
vet.
Det fremgår af den nationale strategi for dansk turisme, at
der er et potentiale i at effektivisere den offentlige turisme-
fremmeindsats, så effekten af indsatsen øges. I forlængelse
heraf afgav Det Nationale Turismeforum den 20. april 2018
seks anbefalinger om den offentlige turismefremmeindsats.
Det Nationale Turismeforum anbefaler blandt andet, at den
decentrale turismefremmeindsats skal konsolideres i færre
destinationsselskaber, at den offentlige turistrettede service
primært skal være digital, og at der ses nærmere på mulighe-
derne for en mere sammenhængende organisering. De seks
anbefalinger indgår i det videre arbejde med og drøftelser om
det offentlige erhvervsfremmesystem.
2. UDVIKLING OG KONKURRENCEEVNE I DANSK
TURISME
2.1 Turismens økonomiske betydning i Danmark
Turismen er et vigtigt væksterhverv i Danmark, som i 2016
skabte en omsætning på 108,1 mia. kr., hvoraf 62 pct., svaren-
de til 67,4 mia. kr., stammer fra danske turister, mens de reste-
rende 38 pct., svarende til 40,7 mia. kr., stammer fra uden-
landske turisters forbrug i Danmark.1
Dansk turisme består af tre overordnede forretningsområ-
der: Kyst- og naturturismen, storbyturismen og møde- og er-
hvervsturismen. Når turismeforbruget brydes ned på disse
forretningsområder, fremgår det, at kyst- og naturturisme
udgør 48 pct. af turismeomsætningen i 2016. Erhvervs- og
mødeturismen udgør 27 pct. af den samlede omsætning,
mens storbyturismen udgør 25 pct.
1
VisitDenmark har i forbindelse med udarbejdelse af »Turismens
økonomiske betydning 2016« (offentliggøres medio 2018) opdate-
ret data for danske endagsbesøg, herunder endagsforbruget. Op-
dateringen har betydet, at opgørelsen af omsætningen er væsent-
ligt opjusteret i forhold til tidligere versioner af »Turismens øko-
nomiske betydning«.
2
Figur 1 Turismeomsætning fordelt på forretningsområder
Kilde: VisitDenmark
Både udenlandske og danske turisters forbrug i Danmark har
stor samfundsøkonomisk betydning. De udenlandske turi-
ster spiller en væsentlig rolle for turismens værdiskabelse i
Danmark. Det skyldes, at udenlandske turister som udgangs-
punkt skaber et merforbrug i Danmark, da turisterne alterna-
tivt ville have brugt deres penge i hjemlandet eller på en an-
den udenlandsk feriedestination. Det samme er naturligvis
tilfældet for de danskere, som vælger at holde ferie i Dan-
mark i stedet for i udlandet. Men for en væsentlig andel af de
danske turister vil der være tale om forbrug, som flyttes fra ét
sted i Danmark til et andet – for eksempel fra et supermarked
i hjembyen til ét i et sommerhusområde – og derfor ikke øger
det samlede forbrug i Danmark. De danske turisters forbrug
spiller dog stadig en væsentlig rolle lokalt og regionalt.
Turismeomsætning- og overnatninger fordelt på regioner
Hvis der kigges på fordelingen af kommercielle overnatnin-
ger på regioner, er Region Syddanmark med 31 pct. af de 52,4
mio. overnatninger i 2017 den største turismeregion målt på
antal overnatninger. Herefter følger Region Hovedstaden
med 24 pct., Region Midtjylland med 21 pct., Region Nordjyl-
land med 15 pct. og Region Sjælland med 9 pct. af overnat-
ningerne.
Målt på turismeomsætning er Region Hovedstaden imid-
lertid den største region i Danmark efterfulgt af Region Syd-
danmark og Region Midtjylland. Region Hovedstaden tegner
sig for 39 pct. af den samlede turismeomsætning med knap
42 mia. kr., mens regionerne Syddanmark og Midtjylland teg-
ner sig for henholdsvis 21 pct. og 18 pct.
Figur 2 Samlet turismeomsætning fordelt på regioner 2016 og overnatninger i 2017
Kilde: VisitDenmark
Når der er en forskel i regionernes placering målt på kom-
mercielle overnatninger og turismeomsætning, skyldes det,
at turismeomsætningstallene også indeholder ikke-kommer-
ciel turisme, som for eksempel overnatning i eget feriehus el-
ler hos familie og venner samt endagsbesøgende. Forskellen
er ligeledes bundet op på døgnforbruget, som er kædet til
forskellen i ferieformer. Døgnforbruget for erhvervsturister
og storbyturister er således højere end døgnforbruget for
kyst- og naturturister.
Turismeskabte arbejdspladser
Turismen skabte 136.000 arbejdspladser fordelt i hele landet,
hvilket svarer til 4,7 pct. af det totale fuldtidsbeskæftigede. Af
de turismeskabte arbejdspladser stod kyst- og naturturismen
i 2016 for 43 pct., storbyturismen i de fire største danske byer
3
stod for 23 pct., mens 34 pct. blev skabt i møde- og erhvervs-
turismen. Der er således tale om arbejdspladser, som er for-
delt i hele Danmark.
2.2 Udvikling i dansk turisme
For femte år i træk var der i 2017 vækst i turistovernatninger-
ne i Danmark. Med 52,4 mio. overnatninger var der i 2017 1,8
pct. flere overnatninger end i 2016, og det er det højeste antal
overnatninger, der nogensinde er registreret. Målt i overnat-
ninger har Danmark således aldrig været mere populær.
Danske og udenlandske overnatninger
De danske overnatninger steg med 1,3 pct. til 25,7 mio. over-
natninger i 2017, mens de udenlandske steg 2,2 pct. og endte
på 26,7 mio. De udenlandske turister fylder således fortsat
mere end de danske, hvilket har været tilfældet siden 2015.
Figur 3 Udvikling i overnatninger 2008-2017
Kilde: VisitDenmark
Tyskland er fortsat det største marked for dansk turisme og
havde en fremgang på 2,5 pct. i 2017. Holland og USA bidrog
også betydeligt til den positive udvikling i de udenlandske
overnatninger med en vækst på henholdsvis 6,1 pct. og 12,2
pct.
Væksten i svenske (0,6 pct.), franske (8,6 pct.), italienske
(0,6 pct.) og kinesiske overnatninger (3,4 pct.) var også posi-
tiv. De britiske (-0,7 pct.) og indiske (-1,9 pct.) gik svagt tilba-
ge, mens de norske gik markant tilbage (-4,7 pct.), blandt an-
det på grund af en svag norsk krone.
Overnatninger fordelt på forretningsområder
Målt på overnatninger er kyst- og naturturismen stadig det
største forretningsområde i dansk turisme. 72 pct., svarende
til 37,5 mio. af samtlige 52,4 mio. registrerede overnatninger i
Danmark, foretages af turister på kyst- og naturferie. Der-
næst følger storbyturismen med 7,7 mio. overnatninger og er-
hvervs- og mødeturismen med 7,2 mio. overnatninger, sva-
rende til henholdsvis 15 og 14 pct. af det samlede antal over-
natninger.
Figur 4 Overnatninger fordelt på forretningsområder i dansk turisme
Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark
De seneste ti års fremgang (målt fra 2008) i dansk turisme er
primært drevet af en markant vækst i storbyturismen på hele
93 pct. mens erhvervs- og mødeturismen med 16 pct. og kyst-
og naturturismen er vokset med 9 pct. i perioden. Antallet af
overnatninger er steget for alle tre forretningsområder fra
2016 til 2017 med henholdsvis 4 pct. for storbyturismen, 1 pct.
for kyst- og naturturismen og 1 pct. for erhvervs- og mødetu-
rismen.
Overnatninger via deleøkonomiske platforme
Flere og flere turister benytter overnatningsformer igennem
deleøkonomiske tjenester. Disse overnatninger indgår pt.
ikke i overnatningsstatistikken, hvorfor det aktuelle overnat-
ningstal er højere end de registrerede overnatninger på 52,4
mio. i 2017.
En deleøkonomisk platform, som ofte benyttes, er Airbnb.
Ifølge Airbnb’s egne opgørelser brugte knap 900.000 gæster
Airbnb i 2017. VisitDenmark estimerer, at det svarer til 3,2
mio. overnatninger. Overnatningstallene kan ikke sammen-
lignes direkte med registrerede overnatningstal, da der er tale
om forskellige opgørelsesmetoder, som dermed er forbundet
med større usikkerhed. VisitDenmark arbejder på at kvalifi-
cere airbnb-overnatningstallene, så de på sigt kan indgå i de
samlede overnatningstal.
Airbnb’s tal viser, at ca. 57 pct. af deres gæster i 2017 boede
i København, mens ca. 10 pct. boede i Aarhus, Aalborg og
Odense tilsammen. 33 pct. boede uden for de fire største byer.
4
Figur 5 Gæster fordelt på de store byer og resten af Danmark
Kilde: Airbnb
Det er turister fra både nær- og fjernmarkeder, som benytter
de deleøkonomiske platforme. Blandt andet udgjorde turister
fra USA over 100.000 ud af de knap 900.000 gæster i 2017.
Figur 6 Gæster gennem Airbnb i 2017 fordelt på nationalitet
Kilde: Airbnb
2.3 Dansk turismes konkurrenceevne
Turismen er globalt set et erhverv i kraftig vækst, men kam-
pen om turisterne er fortsat hård. Selvom overnatningstallet i
Danmark aldrig har været højere, oplever flere af vore nabo-
lande højere vækst i disse år.
Når man sammenligner med de nordiske konkurrenter,
Sverige, Norge og Finland, har Danmark et stærkt udgangs-
punkt i forhold til udenlandske overnatninger. Næsten halv-
delen (45 pct.) af de udenlandske overnatninger i de fire nor-
diske lande foretages i Danmark. Danmark har altså den stør-
ste volumen, når det gælder udenlandske overnatninger.
5
Figur 7 Danmarks konkurrencefelt
I figur 7 sammenlignes udviklingen i udenlandske overnat-
ninger i Danmark med udviklingen i det konkurrentfelt af
syv nordeuropæiske lande, som Det Nationale Turismeforum
anser som værende dem, som Danmark direkte konkurrerer
med. Danmark har siden 2008 haft en vækst i de udenlandske
overnatninger, der er lavere end Holland, Tyskland, Sverige
og Irland, men højere end Finland, Norge og Storbritannien. I
2017 tabte Danmark imidlertid markedsandele, da væksten
på 2,2 pct. i de udenlandske overnatninger ikke kunne måle
sig med udviklingen i konkurrentfeltet. Med undtagelse af
Norge havde Danmark således lavest vækst i udenlandske
overnatninger af de otte lande i det nordeuropæiske konkur-
rentfelt.
Når det gælder de tyske turister, er Tyskland selv den stør-
ste konkurrent til Danmark. I 2017 foretog tyskerne i alt 96,4
mio. overnatninger i de tre delstater, som VisitDenmark vur-
derer Danmark er i direkte konkurrence med, nemlig Nieder-
sachsen, Mecklenburg-Vorpommern og Schleswig-Holstein.
Det er 1,9 pct. flere end i 2016. Til sammenligning foretog ty-
skerne 15,2 mio. overnatninger i Danmark – en stigning på
2,5 pct. Hermed var væksten af tyske turister i Danmark i
2017 større end i de nordtyske delstater.
Konkurrenceindikatorer
Danmarks konkurrenceevne afgør, hvorvidt Danmark kan få
del i væksten i den internationale turisme, så der kan skabes
øget omsætning og beskæftigelse i dansk turisme. Figur 8 vi-
ser ti vigtige konkurrenceevneindikatorer fordelt på fire om-
råder. Indikatorerne tegner tilsammen et billede af dansk tu-
rismes konkurrenceevne ved at sammenligne Danmarks per-
formance med de syv nordeuropæiske konkurrentlande. I
diagrammet er det altid positivt at befinde sig ude mod peri-
ferien, for eksempel viser diagrammet, at det europæiske
gennemsnitlige prisniveau for forbrugsvarer og serviceydel-
ser er lavere end det danske, da den grå streg ligger længere
ude end den røde. Diagrammet fremgår også af Statusanalyse
af turismens udvikling og konkurrenceevne 2018.
Figur 8 Diagram over dansk turismes konkurrenceevne
Kilde: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne 2018
6
Når det gælder attraktive produkter og oplevelser, fremgår
det, at selvom turisterne generelt er godt tilfredse med deres
ferieophold i Danmark, så opnår Danmark alligevel lavere
tilfredshedsscorer end konkurrenterne. Danmark er særligt
udfordret i forhold til at sikre en høj tilfredshed med udval-
get af historiske seværdigheder og museer, udvalget af kul-
tur- og fritidsaktiviteter samt udvalget af shopping- og ind-
købsmuligheder. Danmark scorer dog over det nordeuropæi-
ske konkurrentfelt i forhold til tilfredshed med den overord-
nede kvalitet af spisesteder.
I forhold til tilgængelighed er turisterne samlet set tilfred-
se med infrastrukturen til og i Danmark og Danmark ligger
på gennemsnittet i Nordeuropa. Danmark har i forhold til
konkurrencefeltet god flytilgængelighed, hvilket særligt skyl-
des gode flyforbindelser til Københavns Lufthavn.
Når det gælder forholdet mellem pris og kvalitet, fremgår
det, at Danmark er et dyrt land at holde ferie i, og at Dan-
mark står over for en udfordring i forhold til at skabe værdi
for pengene. Danmark ligger på niveau med de nordiske lan-
de, men under det nordeuropæiske konkurrencefelt. Det gæl-
der især prisoplevelsen i forhold til overnatning, historiske
seværdigheder og museer, fritidsaktiviteter samt shopping.
Danmark har generelt også høje momssatser i forhold til det
nordeuropæiske gennemsnit, hvilket bidrager til at gøre det
danske erhvervs prisniveau højere end de konkurrerende
landes.
Diagrammet viser således samlet set, at selvom Danmark
på visse områder klarer sig godt, klarer Danmark sig flere ste-
der dårligere end konkurrenterne i Nordeuropa. Der er såle-
des fortsat et behov for en samlet indsats for at styrke kon-
kurrenceevnen i dansk turisme.
For en mere detaljeret gennemgang af turismens betyd-
ning i Danmark og dansk turismes konkurrenceevne henvi-
ses til Det Nationale Turismeforums Statusanalyse af turismens
udvikling og konkurrenceevne, som blev offentliggjort januar
2018, og kan findes på Erhvervsministeriets hjemmeside.
3. INITIATIVER PÅ TURISMEOMRÅDET
I september 2016 blev den nationale strategi for dansk turis-
me offentliggjort. Strategien er baseret på arbejdet i Det Nati-
onale Turismeforum og skal gennem en række indsatser
medvirke til at udvikle dansk turisme, så Danmark kan få del
i den globale vækst i turismen til gavn for vækst, velstand og
udvikling i hele Danmark. Strategien skal bidrage til at samle
de offentlige turismefremmeaktører og turismeerhvervet i en
fælles og koordineret indsats.
Udgangspunktet i strategien er den fælles vision for dansk
turisme:
I den nationale strategi for dansk turisme er opsat følgende
fælles pejlemærker for dansk turisme frem mod 2025.
– Dansk turisme skal opnå en vækst på en tredjedel i antallet
af turismeovernatninger, svarende til op mod 17 mio.
overnatninger i forhold til 2015.
– Turismeomsætningen skal nå 140 mia. kr., svarende til en
vækst på ca. 45 mia. kr. i forhold til 2014.
– De udenlandske turister skal være mindst lige så tilfredse
med ferieoplevelsen i Danmark som gennemsnittet for
Nordeuropa.
Figur 9 Pejlermærker og status
Kilde: Den nationale strategi for dansk turisme 2016 og VisitDenmark
Udviklingen i forhold til ovenstående pejlemærker i figur 9
følges årligt. De seneste års udvikling i antallet af overnatnin-
ger og omsætning viser, at udviklingen går i den rigtige ret-
ning, men den aftagende vækst i overnatninger i 2017 er et
opmærksomhedspunkt. I forhold til udenlandske turisters
tilfredshed med Danmark er denne fortsat høj, men Danmark
ligger stadig under gennemsnittet i Nordeuropa. Der fore-
kom ikke nogen signifikant udvikling i Danmarks overordne-
de tilfredshedsscore fra 2015 til 2016.
I den nationale strategi for dansk turisme tages initiativer
inden for fem strategiske indsatsområder, som er:
– Mere effektiv markedsføring målrettet relevante målgrup-
per
– Bedre tilgængelighed, internet og skilte
– Bedre turistoplevelser i Danmark
– Moderne planlov og øget turismekapacitet
– Konkurrenceevne og gode rammevilkår.
I det efterfølgende redegøres der for udvalgte initiativer
under hvert af de fem strategiske indsatsområder, herunder
både initiativer, der indgik i den nationale strategi for dansk
turisme fra 2016, og andre initiativer regeringen har taget,
som styrker vækst og konkurrencedygtighed i dansk turisme.
Danmark skal være en nærværende turistdestination, hvor
vi sammen med vores gæster skaber ægte og mangfoldige
oplevelser af høj kvalitet – altid i øjenhøjde og tæt på.
7
3.1 Mere effektiv markedsføring målrettet relevante målgrupper
For at tiltrække flere turister til Danmark – og dermed for-
bedre den eksisterende markedsposition – skal kendskabet til
Danmark og de danske destinationer udbredes. Det indgår
derfor i den nationale strategi for dansk turisme, at en effek-
tiv international markedsføring af Danmark som turistdesti-
nation skal baseres på fælles fortællinger og målrettes de
markeder, hvor indsatsen skaber størst effekt, både på kort og
lang sigt. Samtidig skal der tages højde for digitaliseringens
disruptive indflydelse på turismeerhvervet.
Styrkelse af markedsføring af kyst- og naturturismen
Med aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra no-
vember 2017 (regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre) er der afsat et årligt beløb på 15 mio. kr. fra 2018 og
frem til en styrkelse af VisitDenmarks internationale mar-
kedsføring særligt i forhold til kyst- og naturturismen på
nærmarkederne i blandt andet Tyskland, Sverige, Norge og
Nederlandene. Indsatsen vil blandt andet have fokus på skul-
dersæsonen med henblik på at udvide sæsonen i dansk turis-
me.
Digital markedsføring
I februar 2017 lancerede VisitDenmark strategien Smart
Tourism, som tegner retningen for VisitDenmarks arbejde
med at digitalisere markedsføringsindsatsen, så den matcher
nye digitale tendenser. Med strategien øger VisitDenmark sit
fokus på konstant at tilpasse markedsførings- og kommuni-
kationsindsatserne, så Danmark er synlig på netop de digita-
le platforme, som turisterne bruger, når idéen til deres rejse
opstår, og de begynder at søge inspiration og planlægge rej-
sen. Ligesom fokus på at få skabt et endnu stærkere viden-
grundlag for dansk turisme prioriteres højt.
Markedsprioriteringsværktøj
VisitDenmark har udarbejdet et markedsprioriteringsværk-
tøj, som skal facilitere en koordineret prioritering af, hvilke
markeder og målgrupper Danmark skal markedsføres over-
for, herunder på forretningsområdespecifikt niveau. Arbejdet
er gennemført af VisitDenmark i samarbejde med Dansk
Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme og MeetDen-
mark. En fælles koordineret prioritering af, hvilke internatio-
nale markeder Danmark primært skal satse på, skal sikre en
større sammenhæng og synergi i markedsføringen af Dan-
mark, så ressourcerne benyttes bedst muligt.
Dansk-kinesisk turismeår 2017
I 2017 blev der afholdt dansk-kinesisk turismeår, hvilket har
været medvirkende til at skabe omfattende opmærksomhed i
Kina om Danmark som turismeland. I 2018 åbnes i forlængel-
se heraf flere nye flyruter mellem Kina og Danmark. I 2018
samarbejder alle medlemsstaterne i den europæiske union
om et EU-Kina turismeår, som skal sætte fokus på Europa
som en turistdestination. Der samarbejdes ligeledes i regi af
Nordisk Ministerråd om markedsføring i blandt andet Kina.
3.2 Bedre tilgængelighed, internet og skilte
Tilgængelighed til og rundt i Danmark er vigtigt for at kunne
tiltrække turister og for turisternes oplevelse af Danmark.
Samtidig bliver god forbindelse til internettet i højere og høje-
re grad et konkurrenceparameter, i takt med at flere og flere
af turisternes aktiviteter er afhængige af digital adgang.
Bredbånds- og mobildækning
Regeringen har med henblik på at forbedre bredbånds- og
mobildækningen i 2016 til 2017 givet tilskud på i alt ca. 178
mio. kr. fra bredbåndspuljen til ca. 7.600 adresser. Af de støt-
tede adresser ligger ca. 80 pct. i landzone, ca. 12 pct. i byzone,
mens ca. 8 pct. af adresserne ligger i sommerhusområder.
Med den brede politiske aftale om Bredbånd og mobil i digi-
tal topklasse – Fremtidens telepolitik for Danmark fra maj
2018 tilføres yderligere midler, således at der bliver i alt 100
mio. kr. til bredbåndspuljen i 2018. Samtidig justeres puljens
ansøgningskriterier, således at den målrettes yderligere mod
tyndt befolkede områder. Endvidere vil regeringen i forbin-
delse med finansloven for 2019 forlænge og forøge bred-
båndspuljen fra 2019 og frem.
Luftfartspolitisk strategi
I juli 2017 fremlagde regeringen Luftfartsstrategi for Dan-
mark. Regeringen ønsker med strategien at styrke grundlaget
for, at der bliver etableret flere ruter og flere daglige afgange
til og fra Danmark og internt i Danmark. Det øger Danmarks
nationale og internationale tilgængelighed til gavn for den
økonomiske vækst, beskæftigelsen og sammenhængskraften
mellem landsdelene. Den internationale tilgængelighed på-
virker Danmarks niveau af globalisering og er derfor en cen-
tral parameter i forhold til at tiltrække turister til landet.
Bedre færgebetjening
Der blev i forbindelse med aftalen om Vækst og udvikling i
hele Danmark (regeringen og Dansk Folkeparti) fra februar
2016 afsat 95 mio. kr. på årsbasis til nedsættelse af færgetak-
ster for biler, passagerer mv. til og fra visse øer. Med finanslo-
ven for 2017 er der endvidere tilført yderligere midler til en
gradvis nedsættelse af færgetakster med 20 mio. kr. i 2017, 30
mio. kr. i 2018 og 40 mio. kr. i 2019 og frem.
Tilskudsordningen for de ikke-statslige færgeruter trådte i
kraft den 1. august 2016. Tillægskontrakter om prisreduktio-
ner på de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø er trådt
i kraft d. 1. september 2016.
Kollektiv transport
Erhvervsministeriet, Danske Regioner og Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet har i samarbejde udarbejdet en
rapport med angivelse af initiativer, der dels styrker dialogen
mellem transportsektoren og turismesektoren, dels forbedrer
turisternes adgang til brug af den kollektive transport via
blandt andet en styrket informationsindsats. Rapporten for-
ventes offentliggjort i maj 2018.
Nye skilteregler
Regeringen har foretaget et serviceeftersyn af reglerne for
skiltning i det åbne land. Som opfølgning herpå er i maj 2018
vedtaget lovforslag til ændring af skiltebestemmelserne i Lov
om Naturbeskyttelse, således at der gives udvidede mulighe-
der for at sætte skilte op i det åbne land. Forslaget vil blandt
andet gøre det muligt at opsætte skilte om salg af sæsonbetin-
get frugt og grønt mv. fra marken og undtager en række lej-
lighedsskilte fra forbuddet mod friluftsreklame, så det bliver
muligt at reklamere for kortvarige arrangementer, eksempel-
vis musikfestivaler og »åben gård«-arrangementer. Pr. januar
2018 er der desuden gennemført en række ændringer af reg-
lerne for skiltning i vejbekendtgørelserne, således at der gives
bedre mulighed for at skilte til lokale erhvervs- og turistat-
traktioner i landdistrikterne.
8
Nye cykelruter
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti, som står bag aftale om
grøn transportpolitik, har aftalt, at uforbrugte midler under
cykelpuljen i 2016 til 2018 anvendes til en særlig indsats for
de nationale cykelruter. I 2016 og 2017 er der udmøntet hen-
holdsvis 7,9 mio. og kr. 6,85 mio. kr. til målrettede forbedrin-
ger af de nationale cykelruter til gavn for blandt andet cykel-
turismen mv. Midlerne er blevet fordelt til kommuner og or-
ganisationer, som blandt andet ønsker at forbedre skiltningen
på en række nationale cykelruter, eller som ønsker at gen-
nemføre kvalitetssikring af de eksisterende ruter. Et særligt
initiativ inden for cykelturismen har været udviklingen af
den nationale cykelrute »Østersøruten« til en cykelturismeru-
te af høj international kvalitet. Den ny Østersørute blev offi-
cielt åbnet for de internationale cykelturister i starten af maj
2018.
3.3 Bedre turistoplevelser i Danmark
For at skabe vækst i dansk turisme skal Danmark kunne til-
byde turisterne gode oplevelser, som turisterne vil rejse efter
og betale for. Danmark er et forholdsvist dyrt land at holde
ferie i, og det stiller store krav til, at der kan leveres nogle tu-
ristoplevelser af høj kvalitet.
Udviklingsplan for vestkysten
Med henblik på at styrke de danske naturtilbud er der taget
initiativ til at lave en udviklingsplan for vestkystturismen,
som forventes offentliggjort i juni 2018. Hensigten med ud-
viklingsplanen er at give Vestkysten et samlet løft af hele ky-
sten og dermed blive en af Nordeuropas mest eftertragtede
kystdestinationer. Udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde
mellem Vestkystens 11 kommuner og tre regioner, Dansk
Kyst- og Naturturisme og Realdania.
Bedre natur- og outdooroplevelser
I december 2017 blev der etableret en femte nationalpark i
Kongernes Nordsjælland, som omfatter Nordsjællands store
skove og søer samt en række kulturspor fra kirke- og konge-
magt. Derudover har Udenrigsministeriet med ansvar for fi-
skeri igangsat udarbejdelsen af en national strategi for lystfi-
skeri, der også har fokus på udviklingen af lystfiskerturis-
men, ligesom der med Finansloven for 2018 er ydet en særlig
bevilling til et center for lystfiskerturisme i Assens Kommu-
ne. Miljø- og Fødevareministeriet har dertil udviklet retnings-
linjer for mountainbikespor i naturen, som der skal sikre et
ensartet tilbud af spor i hele landet.
Bedre kulturtilbud
Der er flere steder i landet gennemført en række initiativer
med henblik på at øge de kulturelle tilbud til turisterne i Dan-
mark. Der er blandt andet igangsat en restaurering af Nyborg
slot, som forventes at stå færdig i 2019. Der er også etableret
museer langs vestkysten for eksempel med Tirpitz-museet
ved Blåvand, som åbnede i sommeren 2017, ligesom Stran-
dingsmuseet St. George er blevet gennemrenoveret og genåb-
nede i sommeren 2017.
Bedre fødevareoplevelser
I forbindelse med den nationale strategi for dansk turisme
har markedsføringskonsortiet FOOD i 2017 gennemført en
række aktiviteter for at sætte fokus på dansk gastronomi og
madoplevelser, herunder blandt andet en presseindsats om
dansk gastronomi og madoplevelse i tæt samarbejde med Vi-
sitDenmark og et projekt, der skulle hæve kvaliteten på spise-
steder med mange turister, fortrinsvist ved Vestkysten.
Derudover har regeringen nedsat Team Gastro, hvis anbe-
falinger til regeringen, der blandt andet omhandler, at der
skal skabes gode, lokale madoplevelser til turisterne, blev af-
givet i februar 2018. Regeringen vil komme med et udspil –
Gastro 2025 – som sætter rammerne for en styrket udvikling
af den danske gastronomi. Miljø- og Fødevareministeriet har
desuden i samarbejde med VisitDenmark udviklet en app
»Økologiske Spisesteder«, der angiver økologiske spisesteder
i nærheden.
Oplevelser og events
Turisterne rejser også efter gode oplevelser og events. På den
baggrund har Erhvervsministeriet i samarbejde med Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriet og en række kommuner i
2017 gennemført en undersøgelse af muligheder og barrierer
for at udvikle oplevelsesøkonomiske centre i Danmark, som
sikrer kommunerne en god ramme for at arbejde strategisk
med oplevelsesudvikling. Rapporten forventes offentliggjort
i juni 2018.
Herudover arbejder regeringen med at tiltrække store in-
ternationale events til Danmark, herunder sportsevents, som
er med til at sætte fokus på Danmark som turistland og de
danske styrkepositioner. Som del af denne indsats arbejder
regeringen aktivt på at tiltrække Tour de Frances Grand
Départ til Danmark i 2021. Der undersøges ligeledes mulig-
heder for at etablere en dansk pavillon i forbindelse med OL i
Tokyo 2020.
3.4 Moderne planlov og øget turismekapacitet
Væksten i dansk turisme hæmmes af, at der mange steder er
manglende kapacitet i højsæsonen. Der er således behov for
at øge kapacitetsvæksten og/eller kapacitetsudnyttelsen,
hvis Danmark skal imødekomme vækstforventningerne.
Modernisering af planloven
I juni 2017 trådte ændringen af planloven i kraft, som opfølg-
ning på aftalen om Danmark i bedre balance (regeringen, So-
cialdemokratiet og Dansk Folkeparti) fra juni 2016. Den nye
planlov giver kommuner, borgere og virksomheder i hele lan-
det bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling, samti-
dig med at der værnes om landskaber, natur og miljø. Samti-
dig gives kommunerne øget råderum og en række nye mulig-
heder i den fysiske planlægning, som i høj grad kan under-
støtte lokale initiativer og udvikling – ikke mindst inden for
turismen og i de kystnære områder.
Udlæg af sommerhusområder
Med den nye planlov åbnes der en mulighed for, at kommu-
nerne kan søge om at udlægge områder med op til 6.000 nye,
kystnære sommerhusgrunde under forudsætning af, at kom-
munerne tilbagefører områder med mindst 5.000 ubebyggede
sommerhusgrunde til landzone. Hensigten er at give kom-
munerne mulighed for at rydde op i mindre attraktive som-
merhusområder og omplacere disse til mere attraktive belig-
genheder.
Realkreditbelåningsgrænsen for sommerhuse er hævet
Med vedtagelsen af Lov om ændring af lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. og Lov om finansiel virksom-
hed, som trådte i kraft den 1. maj 2017, er realkreditbelå-
ningsgrænsen for sommerhuse hævet fra 60 pct. til 75 pct.
Dette skal gerne få flere til at købe og forbedre deres sommer-
9
huse og dermed være med til at øge kapaciteten i dansk turis-
me.
Øget bundfradrag for ferieboligudlejning og aftale om dele- og
platformsøkonomi
Regeringen indgik i maj 2018 aftale med Dansk Folkeparti,
Socialdemokratiet og Radikale Venstre om bedre vilkår for
vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomi-
en. Med aftalen er bundfradraget for udlejning af sommerhu-
se hævet fra 21.900 kr. til 40.000 kr., når udlejning sker gen-
nem en tredjepart (en digital platform eller et bureau), der
indberetter indtægterne til skattevæsenet. Samtidig sikres
borgerne en ret til – uden kommunens tilladelse – at korttids-
udleje deres egen helårsbolig i op til 70 dage årligt, såfremt
udlejning kun sker gennem en tredjepart. Den enkelte kom-
mune kan beslutte, at borgerne skal have ret til at korttidsud-
leje deres helårsboliger i op til 100 dage årligt, såfremt de
konkrete forhold på det lokale boligmarked ikke taler imod
dette. Aftalen skal blandt andet styrke incitamentet til at ud-
leje sit sommerhus eller helårsbolig og dermed øge kapacite-
ten i dansk turisme. Endvidere igangsættes som led i aftalen
en kampagne, der skal få flere danskere til at leje deres som-
merhus ud til turister. Der indføres også et fælles bundfra-
drag på 10.000 kr. for privatpersoners udlejning af biler, både
og campingvogne (herunder autocampere og campletter).
Fleksibel anvendelse af ferieboliger
Med den nye planlov er reglerne for anvendelsen af eksiste-
rende sommerhuse gjort mere smidige. Således udvides som-
merperioden, hvor sommerhuse kan anvendes ubegrænset,
fra 26 til 34 uger, ligesom det hidtidige krav om pauser eller
ophold mellem anvendelsen af sommerhuse i vinterperioden
er fjernet. Dette skaber administrative lettelser for sommer-
husudlejerne og mindsker presset på naturen. Samtidig er
der åbnet for, at pensionister efter et års ejerskab får mulig-
hed for at helårsbebo deres sommerhus.
Mulighed for udpegning af kystnære udviklingsområder
Den nye planlov åbner muligheden for, at kommunerne kan
søge om at udpege udviklingsområder inden for kystnær-
hedszonen. I disse områder åbnes der for byudvikling og nye
anlæg, svarende til reglerne i øvrig landzone.
Nye udviklingsmuligheder inden for strandbeskyttelseslinjen
Med ændringen af naturbeskyttelsesloven, der trådte i kraft
den 10. juni 2017, er der åbnet nye muligheder inden for
strandbeskyttelseslinjen. På havne får klubber, foreninger og
institutioner mulighed for at opføre eller udvide klubhuse,
opbevaringsskure, omklædningsfaciliteter, legepladser, bade-
ramper, sheltere, bålhytter, madpakkehytter, bålpladser mv.
Og der åbnes for, at tomme bygninger på havne kan indrettes
til turismeformål, som kan fremme turismen.
Samtidig lempes dispensationspraksis i forhold til eksiste-
rende virksomheder, der ønsker at opføre mindre anlæg i til-
knytning til bebyggelse, for eksempel pavilloner, tennisbaner,
swimmingpools og petanqueanlæg eller borde og stole.
Mulighed for iværksættelse af ny forsøgsordning for turisme
Med aftalen om Danmark i bedre balance (regeringen, Social-
demokratiet og Dansk Folkeparti) fra juni 2016 gennemføres
en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære reservatio-
ner til ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og na-
tur i den fysiske planlægning. På baggrund af oprydningen
etableres der mulighed for en ny forsøgsordning for kyst- og
naturturisme. Aftaleparterne vil efter oprydningen tage stil-
ling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (mellem 0
og 15), idet ophævelsen af uaktuelle reservationer skal have
et væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter.
Igangsættelse af nye potentielle forsøgsprojekter kræver
enighed i forligskredsen.
Modernisering af campingreguleringen
Regeringen har en ambition om at modernisere campingre-
guleringen med henblik på at skabe bedre muligheder for
campingpladsernes udvikling, herunder i forhold til cam-
pinghytter. Der er på baggrund af input fra erhvervet gen-
nemført en undersøgelse af, hvordan reglerne i campingreg-
lementet kan tilpasses i lyset af nye ferieønsker. Undersøgel-
sen danner grundlag for det videre arbejde.
Bedre lånemuligheder for turismevirksomheder
Danmarks Eksportkredit har åbnet for kautioner til turist-
virksomheder i Danmark, så mulighederne for at optage lån
og investere i dansk turisme forbedres.
3.5 Konkurrenceevne og gode rammevilkår
Turisterne skal opleve Danmark som et tilgængeligt land, der
tilbyder attraktive oplevelser, hvor pris matcher kvalitet.
Med til de gode rammevilkår hører, at turismeerhvervet skal
have adgang til den nødvendige, kompetente arbejdskraft, så
produkt- og forretningsudviklingen kan styrkes, og kvalitet
og produktivitet løftes, så erhvervet kan tilbyde internatio-
nalt konkurrencedygtige turismeprodukter.
Afgifter fjernes, så konkurrenceevnen forbedres
Regeringen har afskaffet eller lettet en række afgifter og der-
ved styrket rammevilkårene for dansk erhvervsliv og herun-
der turismeerhvervet:
– Med erhvervs- og iværksætterpakken (regeringen, Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre) fra november 2016 er
der afsat 20 mio. kr. årligt fra 2018 til at lempe elafgiften for
campingpladser samt 5 mio. kr. årligt fra 2018 til at lempe
afgiften på ledningsført vand til campingpladser. Med
samme aftale er der desuden afsat midler til en generel
lempelse af elvarmeafgiften. Samtidig iværksættes en dia-
log med EU-Kommissionen om muligheder for målrettet
at nedsætte hotellers rumvarmeafgiftssats for at forbedre
danske hotellers internationale konkurrenceevne.
– I forlængelse af aftalen om Vækst og udvikling i hele Dan-
mark (regeringen og Dansk Folkeparti) fra februar 2016 er
der med virkning fra den 1. januar 2017 gennemført en
lempelse af elafgifterne for forlystelsesparker, der betyder,
at forlystelsesparker nu kan få godtgjort sine elafgifter ned
til 0,4 øre pr. kWh, hvilket svarer til en lempelse i afgiften
på ca. 88 øre pr. kWh.
– Med den brede politiske aftale om afskaffelse af PSO-afgif-
ten (regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) fra november
2016 er det aftalt, at PSO-afgiften udfases fra 2017 til 2022.
Det kommer også turismeerhvervet til gode.
– I april 2018 har regeringen lanceret energiudspillet Energi
– til et grønt Danmark, der blandt andet lægger op til en
ambitiøs grøn reform af energiafgifterne. Blandt andet
foreslår regeringen lempelse af elafgiften med i alt 25 øre
pr. kWh indfaset fra 2019 til 2025 og lempelse af elvarmeaf-
giften til 15 øre/kWh fra 2021.
10
Ny restaurationslov
Med ikrafttrædelse 1. juli 2017 er gennemført en ændring af
lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling, som in-
debærer en række administrative lempelser for hotel- og re-
staurationsbranchen. Ændringen medfører blandt andet, at
virksomheder nu kan ansætte unge mellem 15 og 18 år til ar-
bejde i lokaler, hvor der serveres alkohol, dog på den betin-
gelse at virksomhedens hovedformål ikke er udskænkning af
alkohol, men eksempelvis servering af mad og at de unge
ikke arbejder senere end til kl. 22.00. Samtidig gøres reglerne
omkring bevillinger på flere måder simplere og mere fleksi-
ble.
Digitalisering i og af dansk turisme
Regeringen har i januar 2018 fremlagt Strategi for Danmarks
digitale vækst, hvori det indgår, at der på turismeområdet
skal etableres et forsøg med en put & take data-lake, der skal
samle og tilgængeliggøre data for virksomheder og offentlige
aktører.
Fair konkurrence på udlejningsplatforme
Regeringen ønsker at styrke brugen af innovative, digitale
teknologier, fordi de kan skabe jobs og vækst. Men store virk-
somheder, der anvender de nye teknologiske muligheder,
skal agere på fair og lige vilkår. Derfor har erhvervsministe-
ren iværksat et arbejde med at analysere konkurrencesituati-
onen blandt hotelbookingplatforme for at få belyst, om der er
særlige konkurrencemæssige udfordringer for de danske ho-
teller. Undersøgelsen skal afdække, om der er behov for at
foretage justering for at sikre effektiv og fair konkurrence for
danske virksomheder. Til gavn for både forbrugere og virk-
somheder.
Styrkelse af innovationen i dansk turisme
I samarbejde mellem en række offentlige og private parter er
der iværksat et landsdækkende projekt under titlen
TourismX, der skal styrke innovationen i dansk turisme. Kon-
kret er formålet at koble 40 virksomheders vækstidéer med
den nyeste forskning og viden for at skabe innovative pro-
dukter og services i dansk turisme.
4. FORENKLING AF DEN OFFENTLIGE TURISMEFREMME-
INDSATS
Det fremgår af den nationale strategi for dansk turisme, at
den samlede offentlige turismefremme på lokalt, kommunalt,
regionalt og nationalt plan skal være mere effektiv og sam-
menhængende, og overlap mellem forskellige aktører skal
undgås.
I forlængelse heraf afgav Det Nationale Turismeforum i
april 2018 seks anbefalinger om den offentlige turismefrem-
meindsats. Anbefalingerne lyder:
1) Den decentrale turismefremmeindsats skal konsolideres i
færre destinationsselskaber (for eksempel 15-25).
2) Dansk turisme skal samarbejde om de digitale muligheder.
3) Den offentlige turistrettede service skal primært være digi-
tal.
4) Koordinationen af den internationale markedsføring af
Danmark som turistmål skal styrkes.
5) Det nationale niveau skal stille specialiserede kompetencer
til rådighed for dansk turisme.
6) De offentlige turismefremmemidler skal anvendes mere
effektivt. Det skal blandt andet ske ved, at der ses nærmere
på mulighederne for en mere sammenhængende organise-
ring og en mere fælles retning for den tværgående operati-
ve indsats.
De seks anbefalinger indgår i det videre arbejde med for-
enkling af det offentlige erhvervsfremmesystem.
Hermed slutter redegørelsen.