B 61 - svar på spm. 15 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/5-18 om B 61 (voksenattester), jf. B 61 - samrådsspm. A, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 22. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 15 (ad B 61) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 15:
Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22/5-18 om B
61 (voksenattester), jf. B 61 - samrådsspm. A.
Svar:
Talepapiret vedlægges. Der gøres opmærksom på, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
- Talepapir til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål A ad B 61 om vok-
senattester
Sagsnr.
2018 - 1884
Doknr.
576462
Dato
24-05-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
B 61 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt


Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål A
til B 61 om voksenattester
Dato / tid 22-05-2018 kl. 14.30-15.30
Sted Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samrådsspørgsmål A (ad B 61 om voksenattester) stillet af
Karina Adsbøl (DF) til børne- og socialministeren,
justitsministeren og ældreministeren.
”Ministrene bedes tilkendegive, om regeringen mener, at der skal
nye initiativer til i forhold til at forebygge og undgå fremtidige
tilfælde af vold, tyverier, røverier, blufærdighedskrænkelser,
sexuelle overgreb eller tilsvarende krænkelser mod mennesker
med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse begået af
plejepersonale samt redegøre for, hvorfor regeringen ikke anser
indførelse af voksenattester som et nyttigt værktøj i forhold til at
forebygge og undgå gentagelsestilfælde af overgreb mod
mennesker med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
begået af plejepersonale.”
Det talte ord gælder
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
B 61 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
1
[Indledning]
Tak for invitationen til dette samråd, som knytter sig til
beslutningsforslag B 61 om voksenattester.
I spørgsmålet bliver justitsministeren, ældreministeren og jeg
spurgt, om vi mener, at der skal nye initiativer til i forhold til at
forebygge og undgå fremtidige tilfælde af vold, tyverier, røverier,
blufærdighedskrænkelser, seksuelle overgreb eller tilsvarende
krænkelser begået mod mennesker med funktionsnedsættelse af
plejepersonalet.
Vi bliver også bedt om at redegøre for, hvorfor regeringen ikke
anser indførelse af voksenattester som et nyttigt værktøj i forhold
til at forebygge og undgå gentagelsestilfælde af overgreb på
mennesker med funktionsnedsættelse begået af plejepersonalet.
Det er aftalt, at jeg på vegne af os alle tre svarer på spørgsmålets
sidste del, og i forlængelse af det svarer jeg på den første del i
forhold til mit ressort.
[Vigtigt med debatten]
Før jeg svarer på spørgsmålet, vil jeg gerne understrege, at ét
tilfælde af overgreb er ét for meget, for sådan noget skal
naturligvis ikke finde sted – det skal der ikke herske tvivl om.
Heldigvis tyder det også på, at der er tale om meget få tilfælde om
året.
I bemærkningerne til beslutningsforslag B 61 nævnes nemlig kun
12 domme for overgreb siden 2000 og to konkrete eksempler
inden for psykiatrien.
2
I forhold til mit ressort har vi ikke megen konkret viden om
omfanget af overgreb begået af personale mod mennesker med
fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Og måske netop derfor er det også vigtigt at debattere emnet, for
det er vigtigt at have en drøftelse af, hvordan overgreb på
mennesker med funktionsnedsættelser kan forebygges og undgås
fremadrettet.
Der er jo her tale om en gruppe af sårbare borgere – det være sig
ældre eller mennesker med fysiske eller psykiske handicaps, som
ofte er dybt afhængige af hjælp fra andre i deres hverdag, og de
skal ikke udsættes for overgreb fra dem, der er ansat til at passe
dem.
[Voksenattester er ikke et nyttigt værktøj til at forebygge og undgå
overgreb]
Nu vil jeg så gå over til at svare på spørgsmålets anden del om,
hvorfor regeringen ikke anser indførelse af voksenattester som
nyttigt for at forebygge og undgå gentagne overgreb fra
personalet på mennesker med funktionsnedsættelse.
Argumentationen er den samme, som jeg kom med ved
førstebehandlingen af det beslutningsforslag, som samrådet her
knytter sig til, nemlig B 61 om voksenattester.
Jeg vil derfor blot i dag mere overordnet ridse argumenterne op.
For det første ser vi voksenattester som meget vidtgående,
uproportionale og bureaukratiske.
3
Der er nemlig ikke nogen sammenhæng mellem, hvor meget
bureaukrati de vil skabe, og de problemer, som attesterne skal
løse.
En arbejdsgiver kan jo allerede i dag bede den, der søger om job,
om at give samtykke til, at der indhentes en straffeattest.
På den måde kan man, når man overvejer at ansætte en person,
få frem i lyset, om den, der søger jobbet, tidligere er dømt for
overgreb.
Når den mulighed allerede er der, ser vi det som ret voldsomt og
tungt at skabe et parallelt system ved siden af med
voksenattester.
For det andet frygter jeg, at indførelse af voksenattester let vil
kunne skabe falsk tryghed – både for arbejdsgiverne, borgerne
med funktionsnedsættelse og deres pårørende. Og det ønsker jeg
ikke at være med til.
For en ren voksenattest udelukker jo ikke, at den, der søger job,
har lig i lasten, som blot ikke er opdaget.
Voksenattesten giver jo også kun et øjebliksbillede på det
tidspunkt, hvor den indhentes, og der er altså ingen garanti for, at
den pågældende ikke senere begår overgreb.
Endelig mener jeg heller ikke, at indførelse af voksenattester
understøtter resocialiseringstankegangen, og det er også en ret
indgribende ting for den enkelte.
4
I beslutningsforslag B 61 lægges der nemlig op til, at
voksenattesterne skal rumme et bredere spektrum af
lovovertrædelser end de attester, der i dag findes på
børneområdet, og som har til formål at beskytte børn mod
overgreb – de såkaldte børneattester - der alene rummer
overtrædelser af bestemmelser om radikalisering, terrorisme og
sexualforbrydelser.
F.eks. lægges der op til, at voksenattesterne skal rumme tyverier,
og jeg mener, at det er meget vidtgående for den, der har stjålet
en cykel, at en potentiel arbejdsgiver kan se det på en
voksenattest.
I B 61 lægges der også op til, at lovovertrædelserne skal fremgå i
længere tid end af straffeattesterne, nemlig mindst ti år, hvor
udgangspunktet for private straffeattester er to, tre eller fem år, og
udgangspunktet for de offentlige straffeattester er ti år.
Det vil med cykeltyveriet fra før betyde, at man vil kunne se det i
mindst ti år på voksenattesten, imens det f.eks. vil kunne ses i
væsentlig kortere tid på en privat straffeattest.
Det vil altså blive mere indgribende for den enkelte med
voksenattester end med straffeattesterne, og det virker ret
voldsomt, når vi i forvejen har systemet med straffeattester, som
alle arbejdsgivere kan gøre brug af.
[Ikke aktuelle planer om nye initiativer på BSM’s ressort]
Nu vil jeg så gå over til at svare på den del af spørgsmålet, der
handler om, hvorvidt jeg ser behov for nye initiativer for at
forebygge og undgå fremtidige overgreb på mennesker med
funktionsnedsættelse begået af plejepersonalet.
5
Og her taler jeg, som jeg også sagde indledningsvis, kun i forhold
til mit eget ressort.
For mig er det vigtigt, at mennesker med funktionsnedsættelse er
trygge ved det personale, der er ansat til at yde pleje og omsorg
for dem.
Det er derfor også altafgørende at skabe ordentlige rammer og
trygge forhold, der sikrer mod overgreb.
Her mener jeg, at ledelsen på den enkelte arbejdsplads har en
central rolle at spille, for ordentlige rammer og trygge forhold
skabes jo i bund og grund af det personale, der yder pasning og
pleje.
Jeg mener derfor også, at ledelsen - når der rekrutteres nyt
personale - har ansvaret for at vurdere, om den, der søger om et
job, udgør en risiko i forhold til overgreb på borgerne.
Så det at forebygge og undgå overgreb på borgerne fra
personalet handler for mig at se i høj grad om, at ledelsen på den
enkelte arbejdsplads påtager sig dette ansvar og beder om en
straffeattest, hvis der er behov for det.
[Afrunding]
Til sidst vil jeg lige opsummére og gentage, at regeringen ikke
anser indførelse af voksenattester som et nyttigt værktøj i forhold
til at forebygge og undgå overgreb på mennesker med
funktionsnedsættelser begået af plejepersonalet.
6
På mit ressort mener jeg ikke, at det at forebygge og undgå
overgreb skal løses via initiativer fra centralt hold.
Det handler derimod i høj grad om, at ledelsen på den enkelte
arbejdsplads sørger for at ansætte personale, som man kan være
tryg ved.
Og den tryghed kan etableres ved, at ledelsen bruger de
nuværende muligheder i loven og beder om straffeattest i
forbindelse med ansættelsen af nye medarbejdere, hvis man
vurderer, at der er behov for det.
Tak for ordet.