L 20 - svar på spm. 2 om at kommentere høringssvaret fra Producentforeningen, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


KUU L 20 spm 2, svar.doc

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L20/spm/2/svar/1085997/1296447.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 1940174
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
5. november 2013
Folketingets Kulturudvalg har den 10. oktober 2013, efter ønske fra Jørgen Arbo-Bæhr
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 2 (L 20), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Producentforeningen, jf. L 20-bilag 1, som
angiver, at tilskudsordningerne udelukker internetbaserede medier som formidler ny-
hederne via levende billeder?
Svar:
Lovforslaget indebærer, at den nuværende distributionsstøtte til trykte medier erstat-
tes af en delvis platformneutral ordning. Det indebærer, at den nuværende støtte til
trykte nyhedsmedier i fremtiden fordeles til både trykte medier og skrevne internetba-
serede medier, mens tilskud til elektroniske medier omfattes af de mediepolitiske afta-
ler. Lovforslaget skal ses i lyset af blandt andet tilkendegivelser fra mediebranchen, om
at tiden endnu ikke er moden til en fuldstændig sammensmeltning af de to støttekom-
plekser.
Det bemærkes, at der kan opnås støtte fra den i lovforslaget foreslåede projektstøtte-
ordning (Innovationspuljen) til udviklingsprojekter, hvori der indgår audiovisuelle ele-
menter, hvis hovedindholdet af projektet vedrører et skrevet internetbaseret nyheds-
medie. Tilsvarende er det muligt at opnå produktionsstøtte til et skrevet internetbase-
ret nyhedsmedie, selvom mediet tillige har en mindre del, som omfatter levende billeder
og lyd.
Marianne Jelved
Kulturudvalget 2013-14
L 20 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt