Fremsat den 10. oktober 2013 af Jan E.Jørgensen (V), Preben Bang Henriksen (V), Flemming Damgaard Larsen (V), Simon‍ ‍Emil Ammitzbøll (LA), Peter Skaarup (DF) og Jørn Dohrmann (DF)

Fremsat den 10. oktober 2013 af Jan E. Jørgensen (V), Preben Bang Henriksen (V), Flemming Damgaard Larsen (V),
Simon Emil Ammitzbøll (LA), Peter Skaarup (DF) og Jørn Dohrmann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af den private ejendomsret i forbindelse med statslige
anlægsprojekter
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. juni 2014 at
fremsætte lovforslag og foretage de fornødne administrative
ændringer, der kræves for at styrke den private ejendomsret
og borgernes retssikkerhed i forbindelse med statslige an-
lægsprojekter. Lovforslaget skal indeholde følgende elemen-
ter:
– Der indføres klare og passende tidsfrister for, hvornår de
nødvendige undersøgelser – herunder miljøundersøgel-
ser og undersøgelser af linjeføringer – skal være gen-
nemført for de statslige anlægsprojekter, hvor det kan
blive nødvendigt at gennemføre ekspropriationer.
– Når anlægsprojektet har antaget en så konkret form, at
der er rimelig grund til at antage, at den pågældende på
et senere tidspunkt vil kunne få sin ejendom/rettighed
eksproprieret, får ejendommens ejer og øvrige rettig-
hedshavere fremover mulighed for, at ekspropriation
gennemføres straks.
– Den eksproprierede skal tildeles en ulempegodtgørelse
ud over selve erstatningssummen.
– Udgifter til nødvendig sagkyndig bistand skal godtgøres
i fuldt omfang.
Beslutningsforslag nr. B 10 Folketinget 2013-14
AX015322
Bemærkninger til forslaget
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at »Ejendomsretten
er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.«
Dette beslutningsforslag omhandler alene statslige ekspro-
priationer, og beslutningsforslaget forholder sig ikke til
spørgsmålet, om statslige ekspropriationer i alle tilfælde er
påkrævede af hensyn til almenvellet.
Beslutningsforslaget tager alene sigte på at sikre bedre vil-
kår for de borgere, der udsættes for ekspropriation i forbin-
delse med statslige anlægsprojekter, på to områder:
For det første skal der sikres en langt hurtigere afklaring
af ekspropriationsspørgsmålet i forbindelse med statslige an-
lægsprojekter.
For det andet skal det sikres, at den eksproprierede altid
får tildelt fuldstændig erstatning i overensstemmelse med
grundlovens intentioner.
Så snart planlægningen af et statsligt anlægsprojekt be-
gynder, påvirkes markedsværdien af de ejendomme, som vil
kunne blive eksproprieret i forbindelse med realiseringen af
projektet. Ofte er der et stort tidsmæssigt spænd mellem den
politiske aftale om et anlægsprojekt og planlægningen og
udførelsen af projektet. Som reglerne er nu, eksproprieres
der først, når planerne skal realiseres. Det har den fordel, at
der ikke eksproprieres i tilfælde, hvor anlægsprojektet alli-
gevel ikke realiseres, ligesom ingen udsættes for ekspropria-
tion, førend det er nødvendigt. Det kan imidlertid også have
den ulempe, at borgere »stavnsbindes« til deres ejendom i
en længere årrække, da det det i praksis ikke er muligt at
sælge ejendommen som følge af det forventede anlægspro-
jekt og den deraf følgende ekspropriation.
Der findes talrige eksempler, hvor borgere har levet i uvis-
hed i en årrække i forbindelse med statslige anlægsprojekter.
I forbindelse med beslutningen om den tredje Limfjords-
forbindelse har en række familier været i en fastlåst situation
uden mulighed for at flytte fra deres bolig. I et foretræde for
Folketingets Transportudvalg den 7. februar 2013 redegjor-
de en række boligejere fra Nørresundby for, hvor indgriben-
de den foreløbig ti år lange proces og uvished vedrørende
den tredje Limfjordsforbindelse har været for deres tilværel-
se og for den videre planlægning af deres liv. Det samme er
tilfældet med anlægsprojektet ved motorvejen mellem Her-
ning og Aarhus, der har været på tegnebrættet siden 1993.
Her er det ligeledes beslutningen om linjeføringen, der har
»stavnsbundet« en række borgere i Silkeborgområdet. Usik-
kerheden i forbindelse med disse anlægsprojekter har skabt
en utilfredsstillende og uholdbar situation for disse borgere,
der ikke ved, om deres ejendom ender med at blive ekspro-
prieret. Der bør for disse borgere skabes en langt bedre rets-
sikkerhed, og de bør derfor som minimum have mulighed
for at søge om forlodsovertagelse af deres ejendom.
Forslagsstillerne bemærker, at der kan være mange årsa-
ger til, at det ikke er muligt for borgeren at vente med at af-
hænde en ejendom, indtil der er truffet endelig beslutning i
forbindelse med et anlægsprojekt – såsom dødsfald, skil-
smisse og økonomiske udfordringer. Derfor forslås reglerne
for statslig ekspropriation ændret, således at der indføres
klare og passende tidsfrister for, hvornår de nødvendige un-
dersøgelser for projektet skal være gennemført.
Derudover skal ejendommens ejer og øvrige rettighedsha-
vere have krav på at kunne blive eksproprieret allerede fra
det tidspunkt, hvor der er rimelig grund til at antage, at en
ekspropriation senere vil finde sted, eventuelt via betingel-
serne for forlodsovertagelse. Dette sikrer, at ejere af ejen-
domme, der med en vis sandsynlighed vil ende med at blive
eksproprieret i forbindelse med anlægsprojektet, har mulig-
hed for langt tidligere at fraflytte deres ejendom og ikke skal
vente på, at anlægsprojektet realiseres endeligt.
Forslagsstillerne finder det desuden afgørende, at der ved
erstatningens beregning tages højde for de mange forskel-
ligartede ulemper, som en ekspropriation påfører borgeren.
Disse ulemper vil være forskellige fra sag til sag. Eksempel-
vis er der borgere, som lider tab i de situationer, hvor ejen-
dommen er købt til en højere pris end den aktuelle værdi i
handel og vandel (eller brugsværdien/genanskaffelsesværdi-
en), eller hvor ejendommen er belånt højere, end den aktuel-
le værdi i handel og vandel ville give mulighed for. Ejen-
domsejeren tvinges i disse tilfælde til at sælge på et økono-
misk ugunstigt tidspunkt, hvor værdien af ejendommen
endog kan være mindre end restgælden i ejendommen. Den
eksproprierede påføres besvær i forbindelse med flytning og
erhvervelse af en ny ejendom. Den eksproprieredes børn kan
blive nødsaget til at skifte skole eller daginstitution, og nog-
le kan opleve at få længere transporttid i forbindelse med ar-
bejde og fritidsaktiviteter. For nogle kan en ejendom være
forbundet med en affektionsværdi, hvilket der efter de nu-
gældende bestemmelser ikke ydes erstatning for. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om en slægtsgård.
For at kompensere for disse ulemper foreslås det, at den
eksproprierede tilkendes en fast godtgørelse for dækning af
dette og andre mere indirekte tab, der påføres den pågælden-
de ved ekspropriationen.
Endelig er forslagsstillerne af den opfattelse, at det aldrig
må være forbundet med en udgift for ejerne af ejendomme
at få efterprøvet lovligheden af planerne om eller realisering
af et anlægsprojekt, ligesom det skal gælde for selve afgø-
relsen om ekspropriationens lovlighed og erstatningens stør-
relse.
Som reglerne er i dag, dækker de tilkendte erstatninger til
juridisk og anden sagkyndig bistand langtfra de reelle udgif-
ter. Erstatningerne ligger typisk i størrelsesordenen 2.000–
15.000 kr., hvilket medfører, at en ekspropriationserstatning
ofte udhules af udgiften til salærer til advokater, ejendoms-
mæglere og andre rådgivere. Forslagsstillerne bemærker i
den forbindelse, at ejendommens ejer er uden skyld i, at
ejendommen ønskes eksproprieret. Derfor skal ejeren holdes
2
skadesløs og få dækket alle rimelige omkostninger i forbin-
delse med ekspropriationssagen.
Forslagsstillerne er bevidste om, at forslaget kan medføre,
at statslige ekspropriationer vil blive fordyret. Forslaget om,
at en borger kan kræve, at der gennemføres en ekspropriati-
on på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er truffet endelig be-
slutning om den konkrete udformning af et anlægsprojekt,
vil medføre, at der gennemføres ekspropriationer, som sene-
re viser sig at have været unødvendige. Dette vil medføre en
likviditetsmæssig belastning af de statslige finanser, som det
allerede ses ved statens forlodsovertagelser. Da staten imid-
lertid overtager ejerskabet af de pågældende ejendomme, vil
disse senere kunne sælges. Dette vil ofte kunne ske til en hø-
jere pris, da priserne på fast ejendom historisk er steget und-
taget kortvarige perioder med prisfald. Forslaget vil derud-
over medføre, at en række ekspropriationer vil blive foreta-
get på et tidligere tidspunkt end ellers. Dette vil ligeledes
medføre en likviditetsmæssig belastning, men vil også ofte
medføre, at ekspropriationserstatningen vil være mindre end
ved en senere ekspropriation som følge af prisstigninger i
den mellemliggende periode. Forslaget om ulempeerstatning
og forhøjede erstatninger til sagkyndig bistand vil isoleret
set medføre, at statslige ekspropriationer fordyres. Det er så-
ledes vanskeligt at udtale sig med sikkerhed om forslagets
samlede økonomiske konsekvenser.
3
Skriftlig fremsættelse
Jan E. Jørgensen (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den
private ejendomsret i forbindelse med statslige
anlægsprojekter.
(Beslutningsforslag nr. B 00)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4