L 232 - svar på spm. 9 om at kommentere henvendelsen af 16/5-18 fra Frikommunenetværk, fra ministeren for offentlig innovation

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm 9 ad L 232 kommentar frikommunenetværk.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L232/spm/9/svar/1492099/1899966.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
24. maj 2018
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 9 (L 232) af
18. maj 2018 stillet efter ønske fra Troels Ravn
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16/5-18 fra Frikommunenetværk,
jf. L 232 - bilag 5.
Svar
Jeg har med stor glæde noteret mig frikommunenetværkets brev, hvori netværket
bakker regeringens lovforslag om muligheden for at udarbejde helhedsorienteret
plan op. Lovforslaget er et godt første skridt i arbejdet med at skabe en mere hel-
hedsorienteret og sammenhængende indsats for borgerne.
Samtidig kan jeg fuldt tilslutte mig frikommunenetværkets ønske om, at vi ikke
stopper her, men i det videre arbejde hæver ambitionsniveauet yderligere med det
sigte at skabe de rette rammer for, at udsatte borgere kan få en sammenhængende
indsats på tværs af lovgivninger og forvaltninger.
Derfor vil regeringen til efteråret – som led i Sammenhængsreformen – komme
med et udspil til, hvordan vi kan tage skridtene videre fra lovforslaget og komme
tættere på realiseringen af ambitionen om en mere sammenhængende indsats til
borgere med komplekse behov. Dette arbejde forventer jeg vil adressere frikom-
munenetværkets ønske om mere fleksibilitet i sammensætningen af indsatser til
borgerne mv.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 232 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt