Fremsat den 10. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Fremsat den 10. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v.
(Tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne)
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
880 af 8. august 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
455 af 7. maj 2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 33 a indsættes:
Ȥ 33 b. Undervisningsministeren kan yde tilskud til in-
stitutioner, der udbyder særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb
for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne.
Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige fi-
nanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse
af aktivitet.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Loven har virkning for tilskud, der ydes fra skole-
året 2014/2015.
Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14
Undervisningsministeriet, j.nr. 044.07P.391
AT004734
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Med lovforslaget foreslås der tilvejebragt hjemmel til, at
undervisningsministeren kan godkende institutioner til til-
skud til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og
kursister med nedsat psykisk funktionsevne, herunder
Aspergers syndrom.
1.2. Lovforslagets baggrund
Igennem de seneste årtier har der været stor politisk bevå-
genhed på, hvordan unge med særlige behov skal klare sig
godt igennem uddannelsessystemet. Internationalt har der
også været fokus på, at disse unge skal inkluderes i den al-
mindelige undervisning, og at læreprocesser skal tilrettelæg-
ges, så de tager hensyn til den enkelte elevs behov. Dette er
bl.a. udtrykt i Salamanca-erklæringen fra 1994 om princip-
per, politik og praksis for specialundervisning, som Dan-
mark har underskrevet, og senere i Lissabon-deklarationen,
»Inkluderende undervisning set fra de unges synspunkt«,
som blev udarbejdet i EU-regi i 2007 af unge med særlige
uddannelsesmæssige behov. I deklarationen fastslår de unge
bl.a.: »Vi har ret til at få tilbudt de samme muligheder som
alle andre, men med den støtte, som er nødvendig for at
imødese de behov, vi har. Ingen må blive overset.« Deklara-
tionen kan sammenlignes med tidligere officielle europæ-
iske og internationale erklæringer om specialundervisning.
Regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsår-
gang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, for-
udsætter også, at der skal gøres noget ekstra for at støtte ele-
ver med særlige behov gennem uddannelsessystemet.
Lissabon-deklarationen fra 2007 og 95 %-målsætningen
har dannet baggrund for at igangsætte forsøg, der fokuserer
på at støtte elever med Aspergers syndrom, der ikke kan en-
keltintegreres, til at tage en studentereksamen.
Forsøgene, der er faciliteret af Undervisningsministeriet,
har kørt på flere almengymnasiale institutioner siden 2007
og 2008. Det centrale element i forsøgene har været og er, at
eleverne er samlet i særlige klasser, idet der dog sker inklu-
sion på almindelige hold i valgfag i slutningen af forløbene.
Skolerne har således i undervisningen og i de fysiske ram-
mer taget hensyn til elevernes diagnose.
Danmarks Evalueringsinstitut blev af Undervisningsmini-
steriet bedt om at gennemføre en evaluering af forsøgene.
Første delevalueringsrapport blev offentliggjort i januar
2010, og slutevalueringen blev offentliggjort februar 2012.
Formålet med evalueringen var at belyse, om og hvordan det
er muligt for elever omfattet af forsøgene at gennemføre en
stx-uddannelse og dermed opfylde kravene om faglig ind-
sigt, almendannelse og studiekompetence.
Danmarks Evalueringsinstituts evaluering viser overord-
net, at de særligt tilrettelagte stx-forløb er en succes. Eleve-
rne klarer sig godt. De består studentereksamen, og en stor
andel af eleverne påbegynder en videregående uddannelse.
Senere evaluering af hf-forsøg har ligeledes vist, at særligt
tilrettelagte hf-forløb er et godt tilbud til en del af denne
kursistgruppe.
Forslaget om at tilvejebringe hjemmel til at yde tilskud til
særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister
med nedsat psykisk funktionsevne, herunder Aspergers syn-
drom, har således afsæt i evalueringerne fra Danmarks Eva-
lueringsinstitut af de eksisterende forsøg og et ønske om at
etablere en permanent ordning for disse elever og kursister.
Lovforslaget har endvidere baggrund i ønsket om, at f.eks.
den gruppe af elever på ungdomsuddannelsen for unge med
særlige behov, der er mest velfungerende, normalt eller højt
begavede, men har andre vanskeligheder som f.eks. Asper-
gers syndrom, gives mulighed for at gennemføre en ordinær
ungdomsuddannelse. Der henvises til senest vedtagne lov
herom, jf. lov nr. 612 af 12. juni 2013 om ændring af lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hvoraf
fremgår, at et øget fokus på inklusion i de ordinære ung-
domsuddannelser formentlig vil kunne bidrage til, at færre
unge af disse unge visiteres til en ungdomsuddannelse med
særlige behov.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Godkendelse til tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-
forløb
2.1.1. Gældende ret
Der er i gældende ret ingen bestemmelser, hvorefter der
vil kunne ydes tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-for-
løb for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsev-
ne.
2.1.2. Foreslået ordning
Det bliver med lovforslaget muligt for undervisningsmini-
steren efter konkret ansøgning fra en institution at godkende
denne til tilskud til særligt tilrettelagte stx- og/eller hf-forløb
for unge med nedsat psykisk funktionsevne.
Med lovforslaget vil der for det første blive skabt en per-
manent retlig ramme for indplacering af et gymnasialt ud-
dannelsestilbud for elever og kursister med Aspergers syn-
drom.
Begrebet »nedsat psykisk funktionsevne«, der anvendes i
lovforslaget, omfatter flere diagnoser. Lovforslaget vil med
den foreslåede formulering derfor for det andet også kunne
rumme andre diagnoser end Aspergers syndrom.
2.1.2.1. Godkendelse til tilskud
Den foreslåede bestemmelse om godkendelse til tilskud
forventes, jf. ovenfor, i første omgang anvendt til særligt til-
rettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med
Aspergers syndrom.
2
Autisme er en kompleks udviklingsforstyrrelse, som fin-
des i såvel svære, som mildere former. Man taler om autis-
me som et spektrum indeholdende en række beslægtede »au-
tismespektrumforstyrrelser«. Aspergers syndrom hører til
blandt de mildere autismeformer.
For at en institution vil kunne komme i betragtning til til-
skud til et særligt tilrettelagt stx- og/eller hf-forløb for en an-
den målgruppe end elever og kursister med Aspergers syn-
drom, vil der skulle foreligge gennemførte forsøg og evalue-
ringer til at underbygge og dokumentere behov og efter-
spørgsel herfor.
De institutioner, der ønsker at komme i betragtning til til-
skud til et særligt tilrettelagt stx- og/eller hf-forløb – i første
omgang for elever og kursister med Aspergers syndrom –
skal søge Undervisningsministeriet om godkendelse til til-
skud. Ved godkendelse til tilskud vil der blandt andet blive
lagt vægt på, at udbuddene spredes geografisk. Endvidere
vil der blive lagt vægt på viden og erfaring med undervis-
ning af elever og kursister med Aspergers syndrom. Gene-
relt vurderes det, om institutionen kan forvalte sit ansvar i
forhold til de aktiviteter, som den i øvrigt udbyder.
Undervisningsministeriet vurderer, at i første omgang vil
behovet for særligt tilrettelagte stx- og/eller hf-forløb kunne
dækkes af et tilbud for denne gruppe i mindst hver region.
Der forudsættes indledningsvis etableret op til fem stx-klas-
ser og to hf-klasser. Det vil løbende blive vurderet, om der
er behov for en yderligere udvidelse af antallet af godkendte
udbydere.
Da der er tale om ordinær stx-/hf-uddannelse, vil eleverne
og kursisterne udløse taxametertilskud på linje med øvrige
stx-elever og hf-kursister. For at kunne etablere tilstrækkeli-
ge støttefunktioner for disse elever og kursister, herunder
mentorer, små holdstørrelser etc., foreslås der givet mulig-
hed for, at der for hver klasse ud over det almindelige taxa-
metertilskud kan udløses et supplerende tilskud i form af et
såkaldt skyggetaxameter på op til 16 elever/kursister pr.
klasse. Det svarer til, at skyggetaxametret supplerer under-
visningstilskuddet op svarende til 28 elever/kursister pr.
klasse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1, samt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.
Tilskud efter den foreslåede bestemmelse vil kunne ydes
til offentlige gymnasier og vuc’er. Tilskud vil tillige kunne
ydes til erhvervsskoler (institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse), der også er godkendt til udbud af stx eller hf.
Med hensyn til det fleksible klasseloft på 28 elever på de
gymnasiale fuldtidsuddannelser, jf. § 30 b i lov om almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., er
det hensigten, at de særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb op-
gøres for sig selv, så en lavere kvotient i disse klasser ikke
kan muliggøre en højere kvotient i de ordinære klassedan-
nelser. Der vil i medfør af § 30 b, stk. 3, i lov om institutio-
ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v., hvor der er hjemmel til at fastsætte regler om
beregning af klassekvotient, blive fastsat regler om, at disse
klasser skal opgøres særskilt, så en lavere kvotient i disse
klasser ikke kan muliggøre en højere kvotient i de ordinære
klassedannelser. Der henvises til bemærkningerne lovforsla-
gets § 1, nr. 1.
Hvis der senere viser sig behov for at kunne yde tilsvaren-
de tilskud til særligt tilrettelagte forløb på andre ungdoms-
uddannelser for elever og kursister med nedsat psykisk
funktionsevne, vil der ved fremsættelse af lovforslag herom
kunne tilvejebringes hjemmel hertil i den relevante lovgiv-
ning.
2.1.2.2. Stx- og hf-forløb
For så vidt angår stx- og hf-forløbene bliver der tale om
en almindelig stx- eller hf-uddannelse. Der fraviges således
ikke fra de eksisterende uddannelsesregler. Det kommer ik-
ke til at fremgå af eksamensbeviset, at eleverne og kursister-
ne har gået i en specialklasse, og i det omfang, der søges
dispensationer eller specialpædagogisk støtte, vil det være
på individuel basis som for andre elever og kursister, jf. ne-
denfor vedrørende specialpædagogisk støtte. Strukturelt vil
klasserne kunne adskille sig fra andre klasser ved, at holds-
tørrelsen kun er på op til 12 elever/kursister. Hertil kommer,
at det for at muliggøre at kunne undervise eleverne/kursi-
sterne i klasserne samlet, vil det være nødvendigt, at skoler-
ne på stx-forløbene på forhånd fastlægger klassernes studie-
retningsfag, deres 2. fremmedsprog og deres kunstneriske
fag i 1.g. At elevernes valgfrihed på den måde er mindre i
forhold til normalt, er en grundlæggende præmis som følger
af, at de i første omgang har valgt at søge optagelse på det
særligt tilrettelagte forløb.
Med lovforslaget vil de institutioner, der godkendes til at
få tilskud til sådanne forløb, få tilskud til dækning af de eks-
traudgifter, de har ved at udbyde forløbene, jf. ovenfor ve-
drørende godkendelse til tilskud.
Skolen vil for den enkelte elev eller kursist i klasserne,
hvis det vurderes nødvendigt, konkret kunne godkende en
udstrækning af den pågældendes uddannelsesforløb med ét
år i overensstemmelse med de almindelige regler herom for
elever og kursister, som har et handicap eller andre vanske-
ligheder, der kan sidestilles hermed.
Hensigten er, at der skal være et særligt tilrettelagt gymna-
sialt uddannelsestilbud for denne gruppe i mindst hver regi-
on under hensyntagen til befolkningstæthed og potentielle
ansøgere i regionen. Paletten af uddannelsesmuligheder for
denne elev- og kursistgruppe udvides herved. Dette er også i
tråd med ønsket om, at f.eks. den gruppe af elever på ung-
domsuddannelsen for unge med særlige behov, der er mest
velfungerende, normalt eller højt begavede, men har andre
vanskeligheder som f.eks. Aspergers syndrom, gives mulig-
hed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
2.1.2.3. Optagelse
Undervisningsministeriet vil i bekendtgørelse om optagel-
se på de gymnasiale uddannelser fastsætte overordnede reg-
ler om optagelse på de særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb
for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne,
herunder Aspergers syndrom.
Det forventes i den forbindelse, at ansøgere til særligt til-
rettelagte stx- og hf-forløb optages ved en visitation, hvor
skolens leder dels tager stilling til, om ansøgeren opfylder
3
de almindelige betingelser for optagelse på uddannelsen,
dels om ansøgeren falder inden for målgruppen for det sær-
lige tilbud. De særlige klasser skal alene være for elever/
kursister, som har en diagnose inden for tilbuddets målgrup-
pe, og som ikke kan enkeltintegreres i de almindelige stx-
og hf-forløb. Det betyder, at der grundlæggende vil skulle
gælde følgende optagelseskriterier ud over de almindelige
betingelser for at blive optaget på den pågældende uddan-
nelse:
En diagnose inden for autismespektrumforstyrrelser med
en anbefaling om særundervisning.
Ungdommens Uddannelsesvejlednings henvisning til net-
op dette tilbud.
Et visitationsudvalgs vurdering af, om ansøgerens faglige
og sociale kompetencer er adækvate i forhold til tilbuddet,
og om den pågældende er tilstrækkelig motiveret herfor. I
visitationsudvalget indgår personer, som har viden om og
erfaring med diagnoser inden for tilbuddets målgruppe.
Da der kun er et begrænset antal pladser i klasserne, kan
det være nødvendigt at prioritere mellem flere ansøgere, der
alle opfylder kriterierne for at blive optaget på det særligt
tilrettelagte forløb. En sådan prioritering skal foregå i over-
ensstemmelse med det forvaltningsretlige saglighedskrav.
2.1.2.4. Specialpædagogisk bistand
På ungdomsuddannelserne kan institutionen efter ansøg-
ning få særligt tilskud til specialpædagogisk bistand til ele-
ver eller kursister, der som følge af fysisk eller psykisk han-
dicap eller tilsvarende svære vanskeligheder har behov for
specialpædagogisk bistand for at gennemføre uddannelsen.
Specialpædagogisk bistand kan ydes i form af:
Hjælpemidler og instruktion i brug heraf,
personlig assistance og sekretærhjælp,
tegnsprogstolkning og skrivetolkning,
særligt udformede undervisningsmaterialer,
støttetimer med henblik på kompensation af handicap eller
tilsvarende svære vanskeligheder.
Tilskud til specialpædagogisk bistand ydes, hvis Kvali-
tets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet
vurderer, at bistanden er fagligt velbegrundet og nødvendig
for at kompensere handicap eller tilsvarende svære vanske-
ligheder i forbindelse med at gennemføre uddannelsen.
På baggrund af erfaringerne med de gennemførte forsøg,
der fokuserer på at støtte elever med Aspergers syndrom på
stx og hf, forventer Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen ikke, at
der skal ydes specialpædagogisk bistand til elever og kursi-
ster med nedsat psykisk funktionsevne i de særligt tilrette-
lagte forløb, der godkendes som følge af lovændringen. Det
skyldes, at forløbene forventes tilrettelagt, så elever og kur-
sister med nedsat psykisk funktionsevne får mulighed for at
gennemføre uddannelsen uden individuel støtte.
Der vil dog efter ansøgning kunne gives tilskud til special-
pædagogisk bistand, herunder f.eks. hvis en elev eller kur-
sist i et sådant særligt tilrettelagt forløb samtidig har en an-
den funktionsnedsættelse, eksempelvis ordblindhed. Dette
følger af lov om almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Der forudsættes umiddelbart etableret op til fem stx-klas-
ser og to hf-klasser. Eleverne og kursisterne udløser almin-
delige taxametertilskud på linje med øvrige stx-elever og hf-
kursister. For at kunne etablere tilstrækkelige støttefunktio-
ner for disse elever og kursister, herunder mentorer, små
holdstørrelser etc., foreslås der givet mulighed for, at der for
hver klasse udover det almindelige taxametertilskud kan ud-
løses et supplerende tilskud i form af et såkaldt skyggetaxa-
meter på op til 16 elever/kursister pr. klasse. Det svarer til,
at skyggetaxametret supplerer undervisningstilskuddet op
svarende til 28 elever/kursister pr. klasse. Der ydes alene
undervisningstaxametertilskud som skyggeelevtilskud.
Mio. kr./2013-pl 2014 2015 2016 2017
Skyggetaxameter (UV) 2,7 9,0 14,2 16,8
Ud over skyggetaxametret, jf. ovenfor, vil de ordinære ta-
xametertilskud til disse klasser udgøre 15,2 mio. kr. årligt
fuldt indfaset, jf. nedenstående tabel. De ordinære taxame-
tertilskud er ikke merudgifter, da det er forudsat, at de på-
gældende elever og kursister ville have gået i en ordinær
stx- eller hf-klasse.
§ 20.42.02 Mio. kr./2013-pl 2014 2015 2016 2017
Undervisningstaxameter 2,0 6,4 9,8 11,5
Fællesudgiftstaxmeter 0,0 0,3 0,8 1,3
Bygningstaxameter 0,0 0,3 0,9 1,4
Færdiggørelsestaxameter 0,0 0,0 0,2 0,8
Tillægstaxameter 0,0 0,0 0,0 0,2
I alt 2,0 6,91 11,7 15,2
1)På grund af afrundinger svarer summen i de enkelte år ikke nødvendigvis til de angivne taxametertilskud
4
Det foreslås, at udgifterne til skyggetaxameter til de særli-
ge klasser finansieres ved en taxameterreduktion af tilskud-
dene ved de almengymnasiale uddannelser. Reduktionen er
indbudgetteret på Forslag til Finanslov for finansåret 2014
og reserveret til formålet på § 20.48.02. Grundtilskud mv. til
statslige selvejende institutioner med almengymnasiale ud-
dannelser, på en særskilt underkonto. Det bemærkes, at ned-
sættelsen af undervisningstaxameteret udgør ca. 0,04 pct. i
2014 stigende til ca. 0,25 pct. i 2017.
Forslaget om at yde tilskud til særligt tilrettelagte stx- og
hf-forløb for elever og kursister med Aspergers syndrom in-
debærer således ikke merudgifter for staten. Beregnings-
grundlaget tager udgangspunkt i tilskud til særligt tilrette-
lagte stx- og hf-forløb møntet på elever og kursister med
Aspergers syndrom. Ovennævnte vedrører således alene,
hvad der umiddelbart påtænkes ydet i tilskud.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige offentlige
administrative konsekvenser for stat, regioner og kommu-
ner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været i høring hos: Akademi-
kernes Centralorganisation, Danmarks Evalueringsinstitut,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Danske Gymna-
sieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handica-
pråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningsfæl-
lesskabet Ligeværd, FSR – danske revisorer, Funktionærer-
nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes
Bestyrelsesforening, Fællesrådet for foreninger for uddan-
nelses- og erhvervsvejledere, Gymnasieskolernes Lærerfor-
ening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut for Men-
neskerettigheder, KL, Leder- og Bestyrelsesforeningen for
VUC, LO, Rigsrevisionen og Rådet for de Gymnasiale Ud-
dannelser.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås med den ny bestemmelse, at undervisnings-
ministeren efter konkret ansøgning fra en institution kan yde
tilskud til særligt tilrettelagte stx- og/eller hf-forløb for unge
med nedsat psykisk funktionsevne.
Bestemmelsen om godkendelse til tilskud tænkes i første
omgang anvendt til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for
elever og kursister med Aspergers syndrom. Begrebet »ned-
sat psykisk funktionsevne« omfatter flere diagnoser. Be-
stemmelsen vil derfor kunne omfatte særligt tilrettelagte stx-
og hf-forløb for en anden målgruppe end elever og kursister
med Aspergers syndrom.
For at en institution skal kunne komme i betragtning til
tilskud til et særligt tilrettelagt stx- og/eller hf-forløb for en
anden målgruppen end elever og kursister med Asperger
syndrom, vil der skulle foreligge gennemførte forsøg og
evalueringer til at underbygge og dokumentere behov og ef-
terspørgsel herfor.
Institutioner, der ønsker at komme i betragtning til tilskud
til et særligt tilrettelagt stx- og/eller hf-forløb for elever og
kursister med Aspergers syndrom, skal søge Undervisnings-
ministeriet om godkendelse til tilskud. Ministeriet vurderer,
at behovet for særligt tilrettelagte stx- og/eller hf-forløb for
5
elever og kursister med Aspergers syndrom i første omgang
vil kunne dækkes af et tilbud for denne gruppe i mindst hver
region. Der forudsættes indledningsvis etableret op til fem
stx-klasser og to hf-klasser. For nærmere om, hvad ministe-
riet vil lægge vægt på i forbindelse med institutionernes
godkendelse til tilskud, henvises til lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger, afsnit 2.1.2.2.
Ministeren gives med lovforslaget bemyndigelse til at
fastsætte regler for tilskud. Bemyndigelsen forventes bl.a.
anvendt til at fastsætte regler om krav til aktivitetsindberet-
ning, opgørelse af årselever, udbetaling af tilskud, herunder
forskudsvis udbetaling, tilbagebetaling af tilskud og kontrol
med udbetalte tilskud.
Tilskuddet påtænkes ydet som et såkaldt skyggetaxameter.
Da elevtaksten for skyggetaxameter op til 16 skyggeelever
ikke påtænkes at udløse fællesudgiftstaxameter og byg-
ningstaxametertilskud, forventes bemyndigelsen udmøntet
sådan, at de godkendte skoler skal indberette denne elev-/
kursistgruppe på samme måde, som de indberetter deres øv-
rige aktivitet til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Den god-
kendte skole vil således få tilskud ud fra denne indberetning,
og disse elever og kursister vil også medgå i beregningen af
det årselevgrundlag, der udløser fællesudgiftstaxameter og
bygningstaxametertilskud. Efterfølgende skal den godkendte
skole indsende en opgørelse over antallet af skyggeelever,
som så udbetales som en enkeltpostering, således at disse
skyggeelever ikke medtages i det årselevgrundlag, der udlø-
ser fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud.
Med hensyn til det fleksible klasseloft på 28 elever på de
gymnasiale fuldtidsuddannelser, jf. § 30 b i lov om almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
er det hensigten at fastsætte regler om de særligt tilrettelagte
stx- og hf-forløb skal opgøres for sig selv, så en lavere kvo-
tient i disse klasser ikke kan muliggøre en højere kvotient i
de ordinære klassedannelser. Dette forventes i medfør af §
30 b, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. indarbejdet i be-
kendtgørelse om tilskud m.v. til institutioner for almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse (AGV-til-
skudsbekendtgørelsen).
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014, og
at loven har virkning for tilskud, der ydes fra skoleåret
2014/15. Hermed vil godkendte institutioner kunne optage
elever og kursister med tilskud efter dette lovforslag med
henblik på skolestart august 2014. De allerede igangsatte
forsøg finansieret af forsøgs- og udviklingsmidler viderefø-
res. For så vidt angår hf, afsluttes de sidste forløb i 2015, og
for stx, afsluttes de sidste forløb i 2016.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
880 af 8. august 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
455 af 7. maj 2013, foretages følgende ændring:
1. Efter § 33 a indsættes:
Ȥ 33 b. Undervisningsministeren kan yde tilskud til insti-
tutioner, der udbyder særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb
for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne.
Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige fi-
nanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om til-
skud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af
aktivitet.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Loven har virkning for tilskud, der ydes fra skoleåret
2014/2015.
7