Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.5.2018
COM(2018) 339 final
2018/0171 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2018) 251 final} - {SWD(2018) 252 final} - {SWD(2018) 253 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0339
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Dette forslag har til formål at skabe de nødvendige forudsætninger for markedsdrevet
udvikling af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer ("Sovereign Bond-Backed
Securities" (SBBS'er)) med henblik på at understøtte yderligere integration og diversificering
i EU's finansielle sektor, således at der opnås en stærkere og mere modstandsdygtig
Økonomisk og Monetær Union. Nærværende initiativ supplerer andre elementer i
bankunionen og kapitalmarkedsunionen vha. øget integration, risikospredning og
risikoreduktion i det finansielle system.
Siden den globale finanskrise og statsgældskrisen i euroområdet er der gjort betydelige
fremskridt i retning af at stabilisere EU og euroområdets finansielle sektor og skabe de rette
vilkår for yderligere integration, med gennemførelse af solide fælles tilsyns- og
afviklingsregler for finansielle institutioner. Dette er et resultat af bl.a. reformer såsom
direktivet om genopretning og afvikling af banker1
, etableringen af den fælles
tilsynsmekanisme2
og den fælles afviklingsmekanisme samt kapitalkravsforordningen3
.
Imidlertid ligger der i yderligere integration og diversificering af de finansielle markeder på
tværs af de nationale grænser et betydeligt potentiale til at gøre EU og dets Økonomiske og
Monetære Union mere modstandsdygtige ved hjælp af bedre risikospredning og bedre evne til
at absorbere chok via kapitalmarkederne. Dette er målsætningen for Kommissionens indsats
for at uddybe og yderligere integrere EU's kapitalmarkeder inden for rammerne af
kapitalmarkedsunionen. Især euroområdets banksektor er fortsat sårbar over for forbindelsen
mellem stat og banker, dvs. den stærke indbyrdes forbindelse mellem en regerings
kreditværdighed og kreditværdigheden blandt de banker, der hører under dens jurisdiktion,
som til dels skyldes bankernes tendens til at koncentrere deres porteføljer af statsobligationer i
deres eget lands obligationer (såkaldt indenrigspræference eller "home bias"). Den deraf
afledte potentielle risiko for destabiliserende gensidigt afsmittende virkninger og finansiel
ustabilitet blev åbenbar under statsgældskrisen i euroområdet: Forringelse af en stats
kreditværdighed fører — via lavere obligationsværdier — til pres på balancen for bankerne
inden for den pågældende stats jurisdiktion; bankernes trængsler sætter så statsbudgettet under
pres, enten direkte (redningspakker) eller pga. f.eks. lavere skatteindtægter som følge af en
svækket kreditaktivitet og økonomisk aktivitet. Ud over disse forbindelser til deres egen
regering påvirkes bankerne også fortsat meget af den økonomiske udvikling i deres hjemland
(på grund af utilstrækkelig diversificering på tværs af grænserne).
Dertil kommer, at udbuddet af højt ratede euro-denominerede statsobligationer, der fungerer
som "sikre aktiver" i det moderne finansielle system, trods en stigning indtil for nylig i den
samlede offentlige gæld i kølvandet på den globale finanskrise, er blevet mindre. Samtidig er
bankernes og andre finansielle institutioners efterspørgsel efter disse aktiver steget, bl.a. på
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning
og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
2
Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til
Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT
L 287 af 29.10.2013, s. 63).
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
176 af 27.6.2013, s. 1).
DA 2 DA
grund af nye lovkrav om besiddelse af tilstrækkelige buffere af højlikvide aktiver (f.eks. i
form af likviditetsdækningskvoter).
Som led i Kommissionens bestræbelser på at gå videre med bankunionen og uddybe Den
Økonomiske og Monetære Union — i tråd med oplægget fra maj 2017 om en dybere
Økonomisk og Monetær Union, og som bebudet i hensigtserklæringen fra september 2017,
som ledsagede kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand, og med
pakken om uddybning af ØMU'en fra december 2017 — tager dette forslag sigte på at
tilvejebringe en ramme, der sikrer de nødvendige forudsætninger for markedsbaseret
udvikling af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (SBBS'er).
SBBS'er ville blive skabt af den private sektor. En enhed i den private sektor ville
sammensætte en underliggende portefølje af statsobligationer fra markedet og ville
efterfølgende overføre dem til en juridisk særskilt, selvstændig enhed oprettet udelukkende
med det formål at udstede en række værdipapirer, der udgør fordringer på provenuet fra den
underliggende portefølje, til investorer. De forskellige udstedte værdipapirer ville bære
eventuelle tab på den underliggende portefølje i en bestemt rækkefølge (dvs. tabene ville i
første omgang blive afholdt af indehaverne af sub-senior, eller efterstillede, værdipapirer, og
først efter at disse værdipapirer var helt opbrugt, ville de også blive afholdt af indehaverne af
ikke-efterstillede fordringer).
SBBS'er ville ikke være afhængige af nogen form for risikodeling eller skattemæssig
gensidiggørelse medlemsstaterne imellem. Kun private investorer ville dele risici og
eventuelle tab. SBBS'er adskiller sig derfor meget fra euroobligationer.
I midten af 2016 nedsatte Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) en taskforce
på højt plan (i det følgende benævnt "ESRB-taskforcen") med den opgave at vurdere
fordelene ved og gennemførligheden af SBBS'er. ESRB-taskforcen bestod af repræsentanter
fra en lang række medlemsstaters centralbanker og finansielle tilsynsmyndigheder samt af
EU-institutioner (Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen) og agenturer (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-
og Arbejdsmarkedspensionsordninger), statsgældsforvaltningsansvarlige og akademikere.
ESRB-taskforcen konkluderede4
, at der kan udvikles et marked for SBBS'er, hvis visse
betingelser er opfyldt. SBBS'ers levedygtighed kan dog i sidste ende kun efterprøves ved at
lade dem stå deres prøve på markedet. Med dette forslag banes vejen for en sådan
markedsprøvning.
En af ESRB-taskforcens helt centrale konklusioner, som også er bekræftet i interaktionerne
med markedsdeltagere og andre interessenter, er, at den nuværende lovramme udgør en
betydelig hindring for udvikling af SBBS'er. Med den nuværende lovramme ville SBBS'er
blive defineret som securitiseringsprodukter, og dermed ville de blive behandlet væsentligt
mindre gunstigt end deres underliggende portefølje af euroområde-statsobligationer (bl.a. pga.
højere kapitalkrav, begrænsede/ingen likviditetsdæknings- og sikkerhedsstillelsesmuligheder,
mere restriktive investeringsgrænser for diverse investorklasser osv.). Pga. arten af deres
underliggende aktiver samt deres standardiserede og enkle karakter er risiciene ved SBBS'er
imidlertid sammenlignelige med dem, der knytter sig til de underliggende statsobligationer,
snarere end med dem, der er forbundet med almindelige securitiseringer. Der er f.eks. ingen
4
Se del I (vigtigste resultater) og II (teknisk analyse) i ESRB-taskforcens rapport "Sovereign bond-
backed securities: feasibility study", som er tilgængelig på følgende adresse:
https://www.esrb.europa.eu/pub/task_force_safe_assets/html/index.en.html.
DA 3 DA
informationsasymmetri mellem udstederen af SBBS-securitiseringen og de endelige
investorer, idet de underliggende aktiver er velkendte og handles på markedet.
Det er derfor nødvendigt at tilpasse lovrammen på passende vis, så der tages højde for
SBBS'ers unikke karakteristika. Det er vigtigt at nævne, at det at skabe de nødvendige
forudsætninger for SBBS'er ikke indebærer, at der ændres ved den måde, statsengagementer
behandles på i lovgivningen. Som anført i oplægget fra maj 2017 om en dybere Økonomisk
og Monetær Union vil sidstnævnte få stor betydning, bl.a. med hensyn til finansiel stabilitet
og lige vilkår for EU's banker.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Eftersom SBBS'er udgør et nyt koncept og endnu ikke eksisterer i praksis, er der endnu ikke
for denne type instrument fastlagt hensigtsmæssig lovgivning, der tager hensyn til deres
unikke egenskaber.
Med den nuværende lovramme ville SBBS'er, som nævnt ovenfor, blive defineret som
securitiseringsprodukter. Med lovrammen for securitiseringer — der som sådan er
hensigtsmæssig for eksisterende securitiseringer — ville det derfor være forbundet med højere
lovpligtige afgifter at investere i SBBS'er end at investere direkte i euroområde-
statsobligationer, som udgør SBBS'ers underliggende portefølje. F.eks. forholder det sig med
hensyn til kapitalkrav til banker sådan, at euroområde-statsobligationer har en risikovægtning
på nul (dvs. bankerne behøver ikke besidde kapital som sikkerhed for investeringer i disse
obligationer), men investeringer i securitiseringstrancher er forbundet med positive og —
afhængigt af rangen — ofte ganske høje kapitalkrav.
Begrundelsen for disse højere afgifter for securitiseringsprodukter generelt
(securitiseringsrammens såkaldte "ikke-neutralitet") skal findes i securitiseringsspecifikke
risici, som primært skyldes informationsasymmetri mellem det eksponeringsleverende institut
for securitiseringsprodukterne og investorerne. Denne situation forværres typisk af de
securitiserede aktivers uigennemsigtige karakter og den komplekse struktur, som
afstedkommer agency risks og juridiske risici. I forbindelse med typiske securitiseringer
skyldes agency risks den omstændighed, at disse produkters eksponeringsleverende institutter
ved betydeligt mere om de aktiver, der indgår i securitiseringspuljen, end investorerne. Dette
er naturligvis tilfældet, hvis f.eks. en bank udsteder realkreditlån og derefter securitiserer dem.
En investor har ikke adgang til de samme oplysninger om realkreditlåntagerne som banken.
De kan således også tro, at banken først/kun vil securitisere de mindst rentable/mest risikable
realkreditlån. Det er på grund af dette agency risk-problem, at mange institutionelle investorer
og banker forhindres i at investere i securitiseringer, medmindre udstederen bevarer en vis
eksponering mod de underliggende aktiver.
SBBS'er er imidlertid et specifikt finansielt produkt med to nøgleegenskaber. For det første er
mange af informationsasymmetrierne og de komplekse sider af en typisk
securitiseringsstruktur ikke til stede, fordi SBBS'ens underliggende pulje er sammensat af
euroområde-statsobligationer. Markedsdeltagerne kender og forstår disse aktiver. Desuden er
den underliggende aktivpuljes struktur fastlagt på forhånd for SBBS'er (f.eks. ville de enkelte
medlemsstaters statsobligationers vægt — med meget beskedne afvigelser — være i
overensstemmelse med deres bidrag til Den Europæiske Centralbanks kapital). For det andet
handles euroområde-statsobligationer regelmæssigt på markederne. Dette betyder, at enhver
kan erhverve en finansiel eksponering mod dem uden at ty til securitisering.
DA 4 DA
Af samme grund er lovpligtige afgifter ikke berettigede for SBBS'er som defineret i
nærværende forslag til retsakt.
Dette forslag adresserer et problem svarende til det, der er adresseret med den nylige
forordning om simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-securitisering). Helt
specifikt er rationalet bag den nylige STS-forordning (forordning (EU) 2017/2402), at det —
når der findes securitiseringer, der er struktureret på en simpel, transparent og standardiseret
måde og i overensstemmelse med EU's standarder — ville have lagt urimelige hindringer i
vejen for udviklingen af dem ikke at anerkende disse egenskaber med en specifik (og i praksis
gunstigere) reguleringsmæssig behandling.
Pga. den særlige karakter af SBBS'ers underliggende aktiver, dvs. euroområde-
statsobligationer, er kløften mellem den reguleringsmæssige behandling af (traditionelle)
securitiseringer og den faktiske risiko/usikkerhed ved instrumentet endnu mere udtalt for
SBBS'er, end det var tilfældet for STS-securitiseringer. Det er der to grunde til: 1) De
underliggende aktiver (dvs. euroområde-statsobligationer) er endnu mere simple, transparente
og standardiserede, og 2) euroområde-statsobligationer får selv den gunstigste
reguleringsmæssige behandling på grund af deres egenskaber og funktion i den finansielle
sektor.
Dertil kommer, at investeringsbeslutninger for så vidt angår statsobligationer er særligt
følsomme over for omkostninger og gebyrer på grund af de mængder, der er tale om, samt
den hårde konkurrence og den høje markedslikviditet. Relevante omkostninger — set fra en
finansiel institution, der har til hensigt at investere i sådanne aktiver — omfatter
finansieringsomkostningerne i forbindelse med købet af dem. Undladelse af at adressere
denne lovgivningsmæssige hindring kunne derfor forventes at ville have en tilsvarende større
begrænsende indvirkning på udviklingen af markedet for SBBS'er, end det f.eks. ville have
været tilfældet for STS-securitiseringer.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
At reducere risiciene for den finansielle stabilitet ved at fremme diversificeringen af
bankernes porteføljer af statsobligationer og yderligere mindske forbindelsen mellem stat og
banker er af stor betydning for fuldførelsen af bankunionen.
Dette lovgivningsforslag er et led i Kommissionens bestræbelser på at styrke bankunionen og
kapitalmarkedsunionen. Det har til formål at skabe de nødvendige forudsætninger for, at der
kan opstå et effektivt marked for SBBS'er over tid. SBBS'erne ville på deres side kunne
understøtte yderligere porteføljediversificering i den finansielle sektor, samtidig med at der
skabes en ny kilde til sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som er særlig velegnet til brug i
finansielle transaktioner på tværs af grænserne. Forslaget kunne også gøre statsobligationer
udstedt på ellers små og mindre likvide markeder mere attraktive for internationale investorer.
Dette ville befordre risikodeling og risikoreduktion i den private sektor og fremme en mere
effektiv fordeling af risici mellem investorer. Ved at skabe de nødvendige forudsætninger for
SBBS'er ville man desuden udvide viften af instrumenter, der er til rådighed på de finansielle
markeder, hvilket indgår som en del af Kommissionens indsats for at uddybe og yderligere
integrere EU's kapitalmarkeder inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen. Ved således at
bidrage til at fuldføre bankunionen og gøre fremskridt med kapitalmarkedsunionen ville
SBBS'erne reelt bidrage til at fremme den finansielle union og uddybe Den Økonomiske og
Monetære Union.
DA 5 DA
Som nævnt vil SBBS'er være et markedsbaseret instrument, som kan forventes at ville udvikle
sig gradvist over tid, som en alternativ og supplerende investeringsmulighed, side om side
med statsobligationer. SBBS'erne forventes ikke at ville få nogen væsentlig negativ
indvirkning på de eksisterende nationale obligationsmarkeder og forventes heller ikke at ville
erstatte dem.
SBBS'er er begrebsmæssigt anderledes og adskiller sig fra det europæiske sikre aktiv, som
drøftes i oplægget fra maj 2017 om en dybere Økonomisk og Monetær Union. Det europæiske
sikre aktiv ville — til forskel fra SBBS'er — være et nyt finansielt instrument til fælles
udstedelse af gældsbeviser. Udviklingen af et sådant europæisk sikkert aktiv rejser en række
komplekse juridiske, politiske og institutionelle spørgsmål, som det er nødvendigt at
undersøge yderst tilbundsgående. Det ville skulle udformes i overensstemmelse med
begrænsningerne i traktaten med hensyn til den offentlige sektors risikodeling og navnlig "no
bail out-klausulen" (artikel 125 i TEUF). I den køreplan, der fremlægges i ovennævnte oplæg,
beskrives udstedelse af et sådant europæisk sikkert aktiv som et muligt yderligere skridt i
årene frem til 2025. Der er således tale om en nyskabelse på mellemlang sigt.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
SBBS'er er et redskab til at øge den finansielle stabilitet og risikodeling på tværs af
euroområdet. De kan dermed yderligere uddybe det indre marked. Retsgrundlaget for dette
forslag er således artikel 114 i TEUF, hvorved EU-institutionerne tillægges kompetence til at
vedtage passende foranstaltninger, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
De identificerede lovgivningsmæssige hindringer for udviklingen af SBBS-markeder er
indeholdt i flere forskellige EU-retsakter5
. Som følge heraf ville individuelle medlemsstater
ikke hver for sig kunne nå målene med dette lovgivningsinitiativ, dvs. fjerne sådanne
lovgivningsmæssige hindringer, idet ændringer af EU-lovgivning kun kan ske gennem en
indsats på EU-plan.
Tiltag på medlemsstatsniveau ville være suboptimale, ikke blot på grund af dette juridiske
aspekt. De kunne føre til, at der "muliggøres" forskellige instrumenter i de forskellige
medlemsstater. Derved ville markedet blive uigennemsigtigt, og markedsefterspørgslen ville
blive opdelt i forskellige instrumenter. Dette ville gøre det vanskeligt eller ligefrem umuligt
for nogen af dem at opnå den fornødne likviditet. Endvidere kunne de nationale lovgivere,
selv hvis de alle valgte det samme instrument, ende i et kapløb om at sikre instrumentet den
gunstigste reguleringsmæssige behandling. I begge tilfælde, dvs. håndtering af forskelligt
definerede produkter eller forskellig reguleringsmæssig behandling, ville foranstaltningerne
på nationalt niveau skabe hindringer for det indre marked. Disse hindringer ville — pga. den
meget høje grad af integration af de underliggende statsobligationsmarkeder og det forhold, at
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR) (EUT L
176 af 27.6.2013, s. 1), Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af
forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1). Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L
302 af 17.11.2009, s. 32).
DA 6 DA
disse reguleringsmæssigt behandles ens i hele EU — få betydelige konsekvenser. Af alle disse
grunde er en indsats på EU-plan nødvendig og hensigtsmæssig.
• Proportionalitetsprincippet
Den foreslåede forordning tager sigte på at skabe de nødvendige forudsætninger for det nye
instrument ved at fjerne de lovgivningsmæssige hindringer for gradvis fremkomst af et
marked for SBBS'er. Dette tiltag står i forhold til målet, derved at der skabes lige vilkår for
henholdsvis det nye instrument og de underliggende aktiver. Forslaget forventes ikke at få
væsentlig indflydelse på de eksisterende nationale markeder for statsobligationer.
• Valg af retsakt
Dette forslag har til formål at skabe de nødvendige forudsætninger for efterspørgselsstyret
markedsudvikling af SBBS'er. I dette øjemed fastlægges med forslaget de kriterier,
instrumentet skal opfylde for at kunne betegnes som SBBS, ligesom de nødvendige
tilsynsmæssige rammer etableres.
For at opnå de tilsigtede fordele er det nødvendigt at skabe de nødvendige forudsætninger for
et standardiseret produkt. Denne standardisering bør være ensartet i hele EU, og der er derfor
behov for en fuldt harmoniseret definition og reguleringsmæssig behandling af SBBS'er på
EU-plan. Artikel 114, stk. 1, i TEUF indeholder retsgrundlaget for en forordning, der skaber
ensartede bestemmelser med det formål at forbedre det indre markeds funktion. Et direktiv
ville ikke give de samme resultater, idet implementering af et direktiv, på grund af
skønsudøvelsen i forbindelse med omsætningen af det, kunne resultere i forskelle, som for
SBBS-markedet kunne føre til konkurrenceforvridning og tilsynsarbitrage.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Høringer af interesserede parter
Som led i sin SBBS-gennemførlighedsvurdering gennemførte ESRB-taskforcen en offentlig
høring i slutningen af 2016 og fik input og tilbagemeldinger fra branchen, dvs. forskellige
finansielle institutioner, og fra statsgældsforvaltningsansvarlige på en række bilaterale møder
samt to workshopper i 2016 og 2017. Kommissionen undlod — for at undgå overlapning —
selv at gennemføre en åben offentlig høring. Det skal bemærkes, at det foreslåede initiativ
ikke er rettet mod forbrugerne eller detailinvestorer.
Formålet med ovennævnte høring var at indhente feedback fra repræsentanter for branchen til
en række centrale spørgsmål vedrørende den mulige implementering af SBBS'er, navnlig med
hensyn til den reguleringsmæssige behandling og de økonomiske aspekter af SBBS'er. Det
fremgik af denne feedback især, at der er stor enighed om den stadig større mangel på "sikre"
aktiver (lavrisikoaktiver) på markedet. Hovedparten af respondenterne var af den opfattelse, at
i det mindste senior-SBBS'er reguleringsmæssigt bør behandles på samme måde som de
underliggende statsobligationer.
Mens der blandt markedsdeltagerne generelt var enighed om, at der er behov for dybere
finansiel integration og diversificering af bankernes portefølje af statsobligationer i EU, var
meningerne delte mht. SBBS'ernes levedygtighed. Man stillede navnlig spørgsmålstegn ved
juniortranchens omsættelighed. Der var blandt deltagerne bred enighed om, at følgende ville
være en forudsætning for opbygning af et marked for SBBS'er: 1) koordinering af
udstedelserne fra de gældsforvaltningsansvarlige side, 2) en lovramme, der udligner
DA 7 DA
konkurrencevilkårene for statsobligationer og SBBS'er, 3) enkle og standardiserede SBBS-
karakteristika, herunder faste porteføljevægte på aktivsiden og højst tre trancher på
passivsiden, 4) tilstrækkelig likviditet på markedet for SBBS'er og 5) klarhed over proceduren
i tilfælde af (selektiv) misligholdelse af statslige forpligtelser. Del II i ovennævnte rapport fra
ESRB-taskforcen indeholder en detaljeret oversigt over svarene på centrale spørgsmål og
overordnede konklusioner fra undersøgelsen.
På en særlig workshop om dette emne gav de gældsforvaltningsansvarlige udtryk for
betænkeligheder med hensyn til udformningen og gennemførelsen af SBBS'er, idet de var af
den opfattelse, at SBBS'er hverken ville bryde forbindelsen mellem stat og banker eller skabe
et lavrisikoaktiv i euroområdet. Mere specifikt vedrørte de gældsforvaltningsansvarliges
betænkeligheder SBBS'ernes indvirkning på de nationale statsobligationsmarkeder (navnlig
med hensyn til deres likviditet), virkningerne af SBBS-udstederes køb af statsobligationer på
primære og/eller sekundære markeder og den mulige reguleringsmæssige behandling af
SBBS'er. De gav også udtryk for betænkeligheder med hensyn til det nye instruments tekniske
gennemførlighed og økonomiske levedygtighed.
Ud over ovennævnte høringer af interesserede parter som led i ESRB's
gennemførlighedsvurdering rakte Kommissionen ud til medlemsstaterne og afholdt et møde i
Kommissionens Ekspertgruppe om Bankvirksomhed, Betalinger og Forsikring den 11. april
2018 med henblik på at få teknisk feedback vedrørende visse specifikke spørgsmål. Man
understregede blandt deltagerne behovet for først at drøfte nødvendigheden af SBBS'er, inden
man ydede teknisk rådgivning, idet behovet for SBBS'er efter deres opfattelse ikke var
åbenbart. De fremsatte nyttige synspunkter vedrørende visse tekniske spørgsmål og udtrykte
især ønske om større fleksibilitet for markedsdeltagere for så vidt angår fastlæggelse af
SBBS'ernes grundlæggende karakteristika (dvs. med hensyn til vægtningen af de forskellige
medlemsstaters statsobligationer i den underliggende portefølje eller trancheniveauerne).
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen bidrog aktivt til arbejdet i ovennævnte ESRB-taskforce. Dette forslag til
retsakt bygger i vid udstrækning på taskforcens arbejde. Kommissionen har desuden mødtes
med offentlige myndigheder og repræsentanter for den private sektor for at trække på deres
ekspertise og underbygge taskforcens konklusioner.
• Konsekvensanalyse
Med henblik på udarbejdelsen af dette forslag blev der gennemført en konsekvensanalyse,
som blev drøftet med en tværtjenstlig styringsgruppe ved flere lejligheder. I
konsekvensanalysen vurderes følgende løsningsmodeller: i) anvendelsesområdet for den
foreslåede ramme (dvs. enhver securitisering af euroområde-statsobligationer eller kun
securitiseringer, der opfylder visse standardiseringskrav), ii) hvorvidt der skulle genoprettes
"lovgivningsmæssig neutralitet", dvs. indrømmelse af den samme behandling, som de
underliggende statsobligationer indrømmes, for enten blot seniortranchen af en SBBS-
udstedelse eller alle SBBS-udstedelsens trancher, og iii) hvordan overholdelsen af den
foreslåede ramme skulle overvåges og sikres (dvs. enten med et selvattesteringssystem eller
via forudgående certificering).
I konsekvensanalysen fremhævedes en række vigtige kompromiser. F.eks. ville fjernelse af de
lovgivningsmæssige hindringer for alle securitiseringer give markedsdeltagerne den størst
mulige fleksibilitet til at udforme det nye instrument med henblik på at maksimere afkastet og
samtidig begrænse risiciene til et minimum. På den anden side ville en vis grad af foreskrevet
DA 8 DA
standardisering måske bedre kunne sikre, at det nye instruments likviditet ikke spredes over
mange forskellige varianter. På samme måde ville en fremgangsmåde, hvor det kun er
seniortranchen, der indrømmes samme behandling som statsobligationer, muligvis give
bankerne et større incitament til at fokusere på seniortrancher, men den ville ikke være i
overensstemmelse med den nuværende reguleringsmæssige behandling af statsengagementer
(og ville generelt være mindre "mulighedsskabende" for SBBS'er, da den ville have reduceret
det potentielle investorgrundlag).
I konsekvensanalysen vurderedes virkningerne af de forskellige modeller for, i hvilket
omfang de identificerede lovgivningsmæssige hindringer ville blive fjernet, i hvilket omfang
de nye instrumenter ville bidrage til at reducere risikoen på bankernes balancer og til at øge
udbuddet af euro-denominerede lavrisikoaktiver, samt fordelene ved de forskellige tilgange til
compliance og tilsyn i form af den tillid, markedet ville blive indgydt i forhold til de relevante
omkostninger (såvel offentlige som private).
Eftersom den foreslåede ramme kun skaber de nødvendige forudsætninger for — men ikke
garanterer — udvikling af et marked for SBBS'er anført af den private sektor, så man i
konsekvensanalysen på to forskellige scenarier for vurdering af virkningerne; ét, hvor
mængden af SBBS'er kun når op på et begrænset niveau (100 mia. EUR), og et med
ligevægtsbetingelser ("steady state"), hvor mængden når op på 1,5 billioner — en i
makroøkonomisk henseende relevant mængde (om end stadig begrænset i forhold til det
samlede statsgældsmarked i euroområdet, som beløb sig til 9 bio. EUR i andet kvartal af
2017).
Man kan få en kvantitativ indikation af betydningen af de hindringer, der ville blive fjernet
med dette forslag, ved at sammenligne f.eks. de kapitalkrav, bankerne ville ifalde, hvis de
købte SBBS'er i dag, med dem, de ville ifalde for de samme køb under den foreslåede
skræddersyede lovramme. Disse (virtuelle) besparelser ville naturligvis afhænge af de
antagelser, der lægges til grund (herunder vedrørende de risikovægte, der ville finde
anvendelse for ikke-seniortrancherne). I begrænset mængde-scenariet ville den samlede
risikovægtede aktivmasse, under forudsætning af at banker køber samtlige trancher og at de
banker, der anvender standardmetoden, tegner sig for en andel af opkøbene, der svarer til
deres nuværende andel af opkøbene af statsobligationer, stige med ca. 87 mia. EUR. I "steady
state"-scenariet er resultatet af den tilsvarende beregning en stigning i den samlede
risikovægtede aktivmasse på i omegnen af 1,3 bio. EUR.
For så vidt angår indvirkningen på mængden af euro-denominerede AAA-ratede aktiver er
beregningen baseret på Eurostat-data om statsgælden i euroområdet fra december 20166
samt
Standard & Poor's ratings af euroområdets suveræne regeringer på samme dato7
. Denne
beregning viser, at AAA-ratede aktiver ville stige med 2 % (henholdsvis 30 %) i begrænset
mængde-scenariet (henholdsvis "steady state"-scenariet).
Endelig viser analysen i konsekvensanalysen med hensyn til virkningerne af SBBS'er på
diversificeringen af bankernes porteføljer af statsobligationer, at virkningerne ville være
meget begrænsede i "begrænset niveau"-scenariet, men væsentlige i "steady state"-scenariet.
Ud fra disse antagelser ville indenrigspræferencen ("home bias") i stikprøven af banker i
euroområdet, som er omfattet af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds
gennemsigtighedsaktiviteter, blive reduceret med 42 %.
6
Downloadet fra Eurostats websted den 21. december 2017 kl. 10.42.
7
Downloadet fra S&P's websted den 21. december 2017.
DA 9 DA
Konsekvensanalysen blev forelagt for Udvalget for Forskriftskontrol den 19. januar 2018.
Udvalgets møde fandt sted den 14. februar 2018. Udvalget afgav en positiv udtalelse og
opfordrede til ændringer og yderligere input på følgende områder: 1) præcisering af, hvorvidt
dette initiativ tager sigte på at skabe en forudsætningsskabende ramme og markedsprøvning
eller en incitamentsstruktur for SBBS'er, 2) videreudvikling af initiativets potentielle
offentlige nettofordele samt risici eller utilsigtede konsekvenser og 3) en bedre præsentation
af kompromiserne mellem alternative løsningsmodeller. Disse problemstillinger er blevet
behandlet og indarbejdet i den endelige udgave, som ledsager dette forslag.
• Målrettet regulering og forenkling
Dette initiativ sigter ikke mod en forenkling eller reduktion af den administrative byrde, som
den eksisterende lovgivning indebærer, men indebærer i stedet indførelse af nye regler, som
skal skabe de nødvendige forudsætninger for udvikling af SBBS-instrumenter på markedet.
Forslaget til retsakt forventes ikke at ville påvirke detailinvestorer, husholdningerne, SMV'er
eller mikrovirksomheder direkte, idet det er usandsynligt, at de ville være aktive på SBBS-
markeder. Samtidig ville disse sektorer indirekte få gavn af dette forslag til retsakt som følge
af øget modstandsdygtighed i den finansielle sektor — i det omfang de forventede fordele i
forhold til makroøkonomisk og finansiel stabilitet bliver en realitet.
• Grundlæggende rettigheder
Dette forslag overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig ejendomsretten og
friheden til at drive egen virksomhed, og det skal gennemføres i overensstemmelse med disse
rettigheder og principper. Denne forordning sikrer først og fremmest beskyttelsen af SBBS-
investorers rettigheder ved at sikre integriteten for udstedelse af SBBS'er og den
underliggende portefølje af statsobligationer.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette forslag til retsakt vil have begrænsede nye finansielle konsekvenser for de offentlige
budgetter, eftersom overholdelsesmekanismen ville være baseret på selvattestering for
udstedere af SBBS'er, og de tilsynsførende myndigheder efterfølgende ville kontrollere, at
reglerne var overholdt, i forbindelse med deres rutinemæssige tilsynsaktiviteter. I lyset af de
påtænkte nye opgaver, og under hensyntagen til mulige synergier med ESMA's nuværende
funktioner, er der behov for visse yderligere ressourcer til ESMA (jf. finansieringsoversigten).
Udstedere af SBBS'er ville skulle afholde udgifterne til selvattestering, som dog — på grund
af det finansielle produkts ukomplicerede karakter — burde være forholdsvis begrænsede
(markedets konkurrenceevne ville være afgørende for, i hvilket omfang de ville skulle
afholdes af investorerne).
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
De specifikke mål for dette initiativ — dvs. at fjerne de lovgivningsmæssige hindringer og
bidrage til de nye SBBS-produkters likviditet, bl.a. ved at indrømme dem reguleringsmæssig
"benchmark"-behandling — ville reelt blive nået, når den foreslåede lovgivning træder i kraft.
Dette skyldes, at kun et standardiseret produkt så ville være berettiget til den påtænkte særlige
DA 10 DA
reguleringsmæssige behandling, og den reguleringsmæssige behandling af SBBS'er ville blive
sidestillet med behandlingen af de underliggende statsobligationer8
.
Med hensyn til den overordnede målsætning om at skabe de nødvendige forudsætninger for
SBBS-markeder vil virkningen af lovgivningen blive vurderet, ved at det overvåges, i hvilket
omfang disse nye produkter rent faktisk sammensættes og handles, og i hvilken udstrækning
fremkomsten af SBBS'er bidrager til vækst i mængden af lavrisikoaktiver og til at mindske
bankernes indenrigspræference ("home bias"). SBBS'ernes indvirkning på de nationale
statsobligationsmarkeders likviditet vil også blive vurderet.
Ved fortolkningen af resultaterne af disse analyser er det nødvendigt at holde sig for øje, at
udviklingen af SBBS-markeder og udviklingen af ovennævnte benchmarks afhænger af en
række andre faktorer, som er uafhængige af — eller måske kun er løst kædet sammen med —
lovrammen. Det er sandsynligt, at dette vil vanskeliggøre processen med at adskille
virkningerne af den foreslåede lovgivning fra disse andre faktorer. Først og fremmest er det
sandsynligt, at udbuddet af nye produkter også vil afhænge af de juridiske omkostninger ved
at oprette den udstedende enhed, hvor nemt det er at erhverve obligationer på tilstrækkeligt
ensartede vilkår, udgifterne til strukturen osv. På samme måde vil efterspørgslen efter
produkterne afhænge af renteniveauet generelt, risikovilligheden og efterspørgslen efter de
forskellige trancher fra diverse kategorier af investorer. Markedsudviklingen vil meget vel
kunne blive ikke-lineær, eftersom det påtænkte produkt vil nyde godt af skalaafkast affødt af
størrelse og netværkseksternaliteter. Således kan gældsforvaltere f.eks., hvis produktet synes
at tiltrække tilstrækkeligt med interesse blandt investorerne, beslutte at afholde særlige
auktioner med henblik på fremstilling af SBBS'er, med standardiserede obligationer med
varierende løbetid. Dette ville igen begrænse fremstillingsomkostningerne og kunne
fremskynde markedets vækst.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Dette forslag omfatter fire dele. I første del fastsættes der et sæt regler, hvori
grundelementerne i SBBS'er fastlægges. Disse regler er nødvendige for at sikre, at
markederne fremstiller et så standardiseret produkt som muligt. Dette befordrer igen
produktets likviditet og gør det mere attraktivt for investorerne. I anden del fastsættes der
regler til fastlæggelse af kravene til den udstedende enhed for så vidt angår anmeldelse og
gennemsigtighed, med det formål at sikre, at selvattestering foretages på harmoniseret og
pålidelig vis. Tredje del indeholder regler vedrørende tilsynet med SBBS'er og eventuelle
sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse og/eller svigagtig adfærd fra den
indberettende enheds side. Fjerde del indeholder en række ændringer i den nuværende
lovramme, som er nødvendige for at sikre SBBS'er en reguleringsmæssig behandling, der er i
overensstemmelse med deres unikke udformning og egenskaber.
Indledende bestemmelser (artikel 1-3)
Bestemmelserne redegør for genstand, anvendelsesområde og de anvendte definitioner med
henblik på fastlæggelse af en generel ramme for standardiserede SBBS'er og enheder, der er
involveret i udstedelse og besiddelse af sådanne instrumenter. De anvendte definitioner er i
overensstemmelse med dem, der anvendes i andre EU-retsakter.
8
Visse specifikke hindringer, f.eks. differentierede anvendelighedskriterier med hensyn til
likviditetsdækningskrav for henholdsvis SBBS'er og euroområde-statsobligationer, ville blive behandlet
i særskilte retsakter, da de udspringer af delegerede retsakter.
DA 11 DA
Anvendelighed og sammensætning af den underliggende portefølje og trancheinddeling
af SBBS-udstedelser (artikel 4-6)
En SBBS' underliggende portefølje skulle bestå af statsobligationer fra alle EU-
medlemsstater, der har euroen som valuta. Denne begrænsning har til formål at sikre, at ingen
af obligationerne i en SBBS' underliggende portefølje påvirkes af valutarisici. De enkelte
medlemsstaters statsobligationers relative vægt skulle ligge meget tæt op ad den relative vægt
af de respektive medlemsstaters deltagelse i ECB's kapitalfordelingsnøgle. ECB's
kapitalfordelingsnøgle gengiver hver enkelt medlemsstats økonomiske størrelse og dens andel
i det EU's finansielle systems stabilitet. Andre nøgler er blevet overvejet, men er blevet fundet
uhensigtsmæssige. F.eks. kunne en nøgle baseret på hver enkelt medlemsstats udestående
statsgæld give risiko for moralsk hasardspil, hvor en medlemsstat kunne drage større fordel af
produktet, hvis den øgede sin samlede udestående gæld.
De underliggende statsobligationers løbetid skulle være nøje afstemt med SBBS-udstedelsens
løbetid.
En SBBS-udstedelse skulle bestå af en seniortranche, svarende til 70 % af den nominelle
værdi af SBBS-udstedelsen, samt en eller flere efterstillede trancher9
. Formålet med de
efterstillede trancher er at beskytte seniortranchen, som derfor er et lavrisikoinstrument. Den
nøjagtige fordeling af den efterstillede del af SBBS'ens udstedelseskonstruktion i de
forskellige trancher overlades til udstederen, som vil maksimere den samlede pris, bl.a. ved at
opfylde diverse typer investorers specifikke efterspørgsel med hensyn til risiko/afkast.
Seniortranchen fastsættes til 70 % af den samlede struktur med henblik på at sikre
standardisering af denne tranche på tværs af diverse udstedelser. For at begrænse risikoen for
juniortranchen (den tranche, der bærer tabene før enhver anden tranche) ville juniortranchens
nominelle værdi skulle være mindst 2 % af den udestående nominelle værdi af den samlede
SBBS-udstedelse. ESRB-taskforcen har med en omfattende analyse påvist, at en efterstillet
30 % tyk efterstillet tranche er tilstrækkelig til at sikre en lav risiko for misligholdelse for den
tilsvarende (dvs. 70 % tykke) seniortranche, også i situationer med markedsstress.
Artikel 4 og 6 omhandler særlige situationer, hvor SBBS-udstedelsens struktur (den
underliggende porteføljes sammensætning og seniortranchens størrelse) kan ændres for
fremtidige udstedelser, og beskriver de relevante procedurer. En given medlemsstats
statsobligationer kan udelukkes fra den underliggende portefølje, hvis og indtil en
medlemsstats udstedelse af statsobligationer begrænses væsentligt på grund af et reduceret
behov for offentlig gæld eller forringet markedsadgang. Desuden kan
trancheinddelingsstrukturen ændres i undtagelsestilfælde, hvor ugunstige markedsudviklinger,
som i alvorlig grad forstyrrer statsgældsmarkeders funktion i en medlemsstat eller i Unionen,
nødvendiggør en mindre seniortranche for at sikre fortsat høj kvalitet/lav risiko. ESMA gives
i opdrag at overvåge, hvorvidt betingelserne for en ændring af sammensætningen af den
underliggende portefølje eller seniortranchens størrelse er til stede, og at underrette
Kommissionen herom. Kommissionen kan beslutte, at disse betingelser gør sig gældende eller
ikke længere gør sig gældende, ved at vedtage en gennemførelsesretsakt. En sådan
gennemførelsesretsakt vil kun kunne træde i kraft efter en afstemning blandt
medlemsstaternes repræsentanter i Det Europæiske Værdipapirudvalg, i overensstemmelse
med undersøgelsesproceduren. SBBS'er udstedt efter vedtagelsen af en sådan
9
I den version, ESRB-taskforcen analyserede, var der to efterstillede trancher, en mezzanintranche og en
juniortranche, svarende til henholdsvis 20 og 10 % af SBBS-udstedelsens nominelle værdi.
DA 12 DA
gennemførelsesretsakt skal afspejle de ændringer i den underliggende porteføljes
sammensætning eller seniortranchens størrelse, som gennemførelsesretsakten vedrørte.
Udstedelse og forvaltning af SBBS'er (artikel 7 og 8)
For at sikre, at investorerne beskyttes mod risikoen for insolvens i den institution, der
erhverver statsobligationerne (den oprindelige køber — typisk en bank), skulle udstedelsen af
SBBS'er foretages af en enhed med særligt formål (SPE), som udelukkende beskæftiger sig
med udstedelse og forvaltning af SBBS'er, og som ikke påtager sig andre risikable aktiviteter,
såsom kreditformidling.
SPE'en ville være underlagt strenge krav vedrørende adskillelse af aktiver med henblik på at
sikre integriteten af SBBS-udstedelsen og af de positioner, der besiddes af SBBS-investorer.
SPE'er ville skulle sikre, at sammensætningen af den underliggende pulje af statsobligationer
forbliver uændret i hele SBBS'ens levetid. Med henblik på håndtering af begrænset
løbetidsmismatch skulle SPE'er kun kunne investere provenuet fra den underliggende
portefølje i likvider eller i højlikvide finansielle instrumenter med lav markeds- og
kreditrisiko.
Eftersom investorer i trancher af SBBS-udstedelser udelukkende ville have fordringer på den
underliggende portefølje af statsobligationer, men ikke på udstederens eller den oprindelige
købers balance, skulle det ikke være et krav, at SPE'en og dens underliggende portefølje
konsolideres i den oprindelige købers portefølje.
Anvendelse af betegnelsen "værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer" (artikel 9)
For at sikre standardisering af SBBS'er er det kun de produkter, der opfylder kravene
vedrørende de underliggende statsobligationers sammensætning og løbetid samt
trancheinddeling, der skulle nyde godt af den samme reguleringsmæssige behandling som
behandlingen af de underliggende statsobligationer. Der etableres et system for anmeldelse til
ESMA med det formål at sikre, at der ikke foregår misbrug. Et produkt kan således kun
betragtes som en SBBS, hvis både de materielle krav og anmeldelseskravene er opfyldt.
Anmeldelses- og gennemsigtighedskrav for SBBS'er (artikel 10-12)
SPE'erne er ansvarlige for overholdelsen af produkt- og anmeldelseskravene. ESMA får til
opgave at offentliggøre anmeldelser på sit websted. Dette vil sikre, at SPE'er tager ansvar for
at hævde, at et produkt opfylder betingelserne for at blive betragtet som en SBBS, og at der er
gennemsigtighed på markedet. SPE'er vil skulle hæfte for ethvert tab eller enhver skade, der
skyldes ukorrekte eller vildledende anmeldelser i henhold til de betingelser, der er fastsat i
den nationale lovgivning. Investorerne vil skulle udvise den due diligence, der er nødvendig
ved enhver investering i finansielle produkter, men de vil kunne fæste passende lid til SBBS-
anmeldelsen og de oplysninger, der meddeles af SPE'er vedrørende overholdelse af specifikke
SBBS-produktkrav. De gennemsigtighedskrav, som SBBS'er og de underliggende
statsobligationer er omfattet af, skal sætte investorerne i stand til at forstå, vurdere og
sammenligne transaktioner i SBBS'er uden at være nødt til udelukkende at forlade sig på
tredjeparter, f.eks. kreditvurderingsbureauer. De skal give investorerne mulighed for at handle
som forsigtige investorer og udvise due diligence. Dette forslag sikrer, at investorer vil have
adgang til alle relevante oplysninger om SBBS'er. For at lette processen for investorer og
SPE'er vil de oplysninger, der skal meddeles til ESMA, blive harmoniseret, og ESMA vil
skulle udarbejde et standardskema til vurdering af SBBS'er. SPE'er vil, ved hjælp af
standardskemaer, skulle gøre oplysningerne frit tilgængelige for investorer på et websted, der
DA 13 DA
opfylder visse kriterier vedrørende bl.a. kontrol af datakvalitet og driftskontinuitet. Endvidere
vil investorer inden overførsel af en SBBS modtage oplysninger om fordelingen af provenu
og den procedure, der skal følges ved forventning om eller efter manglende betaling for et
underliggende aktiv. For at sikre, at tilsynsmyndighederne holdes informeret og kan udføre
deres opgaver i tilknytning til udstedelse af en SBBS-udstedelse, bør ESMA underrette de
relevante kompetente myndigheder om alle de anmeldelser af SBBS'er, den modtager.
Tilsyn og samarbejde mellem myndigheder (artikel 13 og 14)
For at sikre finansiel stabilitet, sikre investorernes tillid og fremme likviditeten er det vigtigt
at have et korrekt og effektivt tilsyn med SBBS-markederne. Med henblik herpå skal
medlemsstaterne i henhold til forslaget udpege kompetente myndigheder i overensstemmelse
med EU's gældende retsakter vedrørende finansielle tjenesteydelser. Overholdelsen af kravene
i forordningen ville primært have til formål at sikre beskyttelse af investorerne og, i det
omfang det er relevant, omfatte tilsynsmæssige aspekter, der kan være knyttet til udstedelse
eller regulerede enheders besiddelse af SBBS'er. De tilsynsførende, der udpeges, skulle have
de beføjelser, de tillægges i henhold til den relevante lovgivning om finansielle
tjenesteydelser.
I betragtning af SBBS-markedets grænseoverskridende karakter vil samarbejdet mellem de
kompetente myndigheder og ESMA skulle sikres via udveksling af oplysninger, samarbejde
om tilsyns- og efterforskningsaktiviteter og koordinering af beslutningstagningen.
Med henblik på at sikre, at de kompetente myndigheder fortolker og forstår SBBS-kravene på
samme måde, skulle ESMA lette koordineringen af de kompetente myndigheders arbejde og
vurdere de praktiske spørgsmål, der måtte opstå vedrørende SBBS'er.
Sanktioner og afhjælpende foranstaltninger (artikel 15-18)
Som en afskrækkende foranstaltning, der skal forhindre misbrug og sikre fortsat tillid til
produktet, bør der fastlægges passende administrative sanktioner og afhjælpende
foranstaltninger til brug i situationer, hvor et produkt, som af en SPE er anmeldt som værende
en SBBS, ikke opfylder de krav, der skal være opfyldt, for at det pågældende produkt kan
betragtes som en SBBS, eller andre anmeldelses- eller gennemsigtighedskrav. Det, at et
produkt, der erklæres som værende en SBBS, reelt også er det, er særlig vigtigt for at sikre
beskyttelsen af investorerne. Ved artikel 15 fastlægges der derfor en særlig procedure, i
henhold til hvilken en kompetent myndighed skal afgøre, om et produkt, der mistænkes for
ikke at overholde de krav, der er fastsat i forordningen, er en SBBS eller ej. I det omfang
national ret foreskriver strafferetlige sanktioner for bestemte overtrædelser, vil de kompetente
myndigheder have beføjelser til at sende ESMA og andre kompetente myndigheder relevante
oplysninger om strafferetlig efterforskning og retsforfølgning vedrørende overtrædelsen.
Sanktioner mod en SPE vil skulle offentliggøres. En SBBS, som det konstateres ikke opfylder
kravene i den foreslåede forordning, vil uden unødigt ophold skulle fjernes fra den liste over
SBBS'er, der opstilles af ESMA.
Makrotilsyn (artikel 19)
Det fremgår af den analyse, der blev foretaget forud for fremsættelsen af dette forslag, at
SBBS'er ikke vil influere på likviditeten af andre finansielle produkter på markedet eller
påvirke den finansielle stabilitet. Eftersom SBBS'er er et nyt produkt, bør ESRB dog — inden
for rammerne af sit mandat — følge udviklingen på markedet.
DA 14 DA
Meddelelser (artikel 20)
Medlemsstaterne skal give Kommissionen og ESMA meddelelse om de love og
administrative bestemmelser om implementering af de tilsyns- og sanktionsforpligtelser, der
fastsættes ved forordningen.
Ændringer af andre retsakter (artikel 21-24)
Ved artikel 21-24 ændres en række artikler i andre EU-retsakter, først og fremmest direktivet
om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS),
kapitalkravsforordningen (CRR), direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser
(IORP II) og forsikringsdirektivet (Solvens II). Disse ændringer er nødvendige for at sikre, at
investeringer i SBBS'er i alle finansielle sektorer, der reguleres på EU-plan,
reguleringsmæssigt behandles på samme måde som deres underliggende aktiver, dvs.
euroområde-statsobligationer, behandles på.
UCITS skal især overholde diversificeringsregler, som kan forhindre, at de besidder bestemte
mængder af SBBS'er. Formålet med at ændre UCITS-direktivet er at sikre, at dispensationer,
hvor medlemsstaterne giver UCITS tilladelse til at investere op til 100 % i værdipapirer, der
er udstedt eller garanteret af et offentligt organ, også omfatter SBBS'er. I dette øjemed
indsættes en ny artikel 54a i direktivet.
For forsikringsselskaber ville SBBS'er blive behandlet som securitisering. I henhold til
Solvens II er enhver securitisering underlagt kapitalkrav i relation til kreditspændsrisici ved
beregning af det primære solvenskapitalkrav. SBBS'er ville derfor være underlagt kapitalkrav
vedrørende kreditspændsrisici, hvilket ville stille dem ringere end direkte besiddelser af
medlemsstaters statsobligationer denomineret og finansieret i den nationale valuta. Af samme
grund ændres Solvens II-direktivets artikel 104, derved at der tilføjes et nyt stykke med det
formål at sikre, at SBBS'er ved beregningen af kapitalkrav behandles som medlemsstaternes
centralregeringer og centralbanker, som er denomineret og finansieret i medlemsstaternes
nationale valuta.
Tilsvarende ændres kapitalkravsforordningen for at sikre, at institutioner, der holder SBBS'er,
er omfattet af de samme kapitalkrav og eksponeringsgrænser, som hvis de holdt
medlemsstaters statsobligationer direkte. Dette mål nås, ved at der tilføjes et stykke i artikel
268 (som ændret ved forordning (EU) 2017/2401), således at den transparensmetode (se-
igennem-metode), der anvendes for eksponeringen mod securitiseringspositioner ved
beregning af kapitalkravene, udvides til at omfatte alle trancher af SBBS-udstedelser. Dette
sikrer, at eksponeringer mod alle trancher af en SBBS-udstedelse får den samme
tilsynsmæssige behandling som de underliggende aktiver. Dertil kommer, at SBBS'er — med
en ændring af artikel 304 — indrømmes samme behandling som statsobligationer med hensyn
til kapitalkrav i relation til markedsrisici. Endelig ændres også artikel 390 for at sikre, at den
transparensmetode, der anvendes for securitisering, også anvendes for eksponeringer mod
SBBS'er.
For arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er der ved IORP II-direktivet fastsat
kreditspændsrisici, som medlemsstaterne kan vælge ikke at anvende på investeringer i
statsobligationer. Medlemsstaterne kan desuden indføre kvantitative begrænsninger for
securitiseringer. For at sikre samme behandling af SBBS'er indsættes der en ny artikel 18a i
IORP II-direktivet.
DA 15 DA
Kommissionen vil vedtage de nødvendige ændringer i de delegerede retsakter i tilknytning til
ovennævnte retsakter, i det omfang det er nødvendigt.
Dette er især tilfældet for forordningen om likviditetsdækningsgrad (Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/6110
), for hvilken ændringen skulle sikre, at SBBS'er
klassificeres som aktiver på niveau 1, der udgør fordringer på eller er garanteret af en
medlemsstats centralregering, samt tilsynsmæssige krav på forsikringsområdet
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/3511
), med det formål at sikre, at de regler,
der gælder for forsikringsselskabers eksponeringer mod euroområde-statsobligationer, også
gælder for eksponeringer mod SBBS'er.
Indtil de (relevante bestemmelser i) delegerede retsakter, der er udstedt på grundlag af disse
direktiver og forordninger, ophæves, vil de fortsat finde anvendelse.
Kommissionen vil også vedtage de nødvendige ændringer i prospektskemaer og byggesten
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/112912
) med henblik på at sikre, at det
fastlægges, hvad der er passende offentliggørelse for denne nye type finansielt instrument —
skræddersyet til produktets karakteristika. Dette bør ske på en måde, der står i rimeligt forhold
til målet, under hensyntagen til produktets forholdsvis enkle beskaffenhed og med henblik på
at undgå unødvendige administrative byrder.
10
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til
forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11
af 17.1.2015, s. 1).
11
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).
12
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal
offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret
marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).
DA 16 DA
2018/0171 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank13
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg14
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer ("Sovereign Bond-Backed Securities"
("SBBS'er")) gør det muligt at adressere visse svagheder, som finanskrisen 2007-2008
blotlagde eller afstedkom. Mere specifikt kan SBBS'er gøre det lettere for banker og
andre finansielle institutioner at diversificere deres statsengagementer bedre,
yderligere mindske forbindelsen mellem stat og banker og øge udbuddet af euro-
denominerede lavrisikoaktiver. SBBS'er kunne tillige gøre obligationer udstedt på små
og mindre likvide markeder mere attraktive for internationale investorer, hvilket kan
fremme risikodeling og risikoreduktion i den private sektor og fremme en mere
effektiv fordeling af risici mellem finansielle aktører.
(2) Med den nuværende lovramme ville SBBS'er blive behandlet som securitiseringer og
dermed være omfattet af supplerende afgifter og rabatter i forhold til afgifterne og
rabatterne for euroområde-statsobligationerne i den underliggende portefølje. Disse
supplerende afgifter og rabatter ville hindre fremstilling og anvendelse af SBBS'er i
den private sektor, til trods for at SBBS'er ikke er forbundet med de risici i tilknytning
til securitiseringer, som berettiger sådanne afgifter og rabatter. SBBS'er bør derfor
være underlagt en lovramme, der tager bedre højde for SBBS'ernes unikke
karakteristika og egenskaber, så man skaber de nødvendige forudsætninger for dette
produkts fremkomst på markedet. Med henblik herpå er det nødvendigt at rydde
lovgivningsmæssige hindringer af vejen.
(3) At skabe de nødvendige forudsætninger for markedsbaseret udvikling af SBBS'er er et
led i Kommissionens bestræbelser på at reducere risiciene for den finansielle stabilitet
og gøre fremskridt hen imod fuldførelsen af bankunionen. SBBS'erne kunne
understøtte yderligere porteføljediversificering i banksektoren, samtidig med at der
13
EUT C […] af […], s. […].
14
EUT C […] af […], s. […].
DA 17 DA
skabes en ny kilde til sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som er særlig velegnet til brug
i finansielle transaktioner på tværs af grænserne. Ved at skabe de nødvendige
forudsætninger for SBBS'er ville man desuden kunne udvide viften af instrumenter til
grænseoverskridende investeringer og risikodeling, der er til rådighed, hvilket indgår
som en del af Kommissionens indsats for at uddybe og yderligere integrere EU's
kapitalmarkeder inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen.
(4) SBBS'er indebærer ikke nogen deling af risici og tab medlemsstaterne imellem, idet
medlemsstaterne ikke gensidigt vil stille garanti for deres respektive forpligtelser
inden for en SBBS' underliggende portefølje af statsobligationer. Det at skabe de
nødvendige forudsætninger for SBBS'ers fremkomst indebærer heller ikke, at der
ændres ved den måde, statsengagementer behandles på i lovgivningen i dag.
(5) Med henblik på at nå målsætningerne om geografisk risikospredning i bankunionen og
det indre marked bør en SBBS' underliggende portefølje bestå af statsobligationer fra
medlemsstater, der har euroen som valuta. For at undgå valutarisici bør kun euro-
denominerede statsobligationer udstedt af medlemsstater, der har euroen som valuta,
kunne indgå i en SBBS' underliggende portefølje. For at sikre, at statsobligationerne
fra hver enkelt medlemsstat i euroområdet bidrager til fremstillingen af SBBS'er i
overensstemmelse den enkelte medlemsstats andel i stabiliteten i euroområdet generelt
set, bør de nationale statsobligationers relative vægt i en SBBS' underliggende
portefølje ligge meget tæt op ad de respektive medlemsstaters relative vægt i
fordelingsnøglen for medlemsstaternes nationale centralbankers kapitalindskud i Den
Europæiske Centralbank.
(6) For at sikre et lavrisikoaktiv af høj kvalitet og samtidig tage højde for investorernes
forskellige niveauer af risikovillighed bør en SBBS-udstedelse være sammensat af
både en seniortranche og en eller flere efterstillede trancher. Seniortranchen, svarende
til 70 % af en SBBS-udstedelses nominelle værdi, bør sikre, at den forventede tabsrate
for SBBS-udstedelsen holdes på niveau med raten for de sikreste euroområde-
statsobligationer, under hensyntagen til risikoen og korrelationen for
statsobligationerne i SBBS'ens underliggende portefølje af statsobligationer. De
efterstillede trancher bør sikre beskyttelse af seniortranchen. Tranchernes rangorden
bør afgøre, i hvilken rækkefølge tab på den underliggende portefølje af
statsobligationer skal afholdes af investorerne. For at begrænse risikoen for
juniortranchen (den tranche, der bærer tabene før enhver anden tranche) bør
juniortranchens nominelle værdi dog skulle være mindst 2 % af den udestående
nominelle værdi af den samlede SBBS-udstedelse.
(7) Med henblik på at sikre en SBBS-udstedelses integritet og så vidt muligt begrænse de
risici, der er forbundet med at holde og forvalte den underliggende portefølje af
statsobligationer, bør de underliggende statsobligationers løbetid nøje afstemmes med
SBBS'ens løbetid, og sammensætningen af den underliggende portefølje af
statsobligationer bør fastsættes for hele SBBS'ens levetid.
(8) Den standardiserede sammensætning af en SBBS' underliggende portefølje kan
besværliggøre eller hindre udstedelse af en SBBS-udstedelse, hvis en eller flere
medlemsstaters statsobligationer ikke er tilgængelige på markedet. Det bør af samme
grund være muligt at udelukke en bestemt medlemsstats statsobligationer fra
fremtidige SBBS-udstedelser, hvis og så længe den pågældende medlemsstats
udstedelse af statsobligationer begrænses væsentligt på grund af et reduceret behov for
offentlig gæld eller forringet markedsadgang.
DA 18 DA
(9) For at sikre, at SBBS'er er tilstrækkeligt homogene, bør statsobligationer fra en
bestemt medlemsstat kun kunne udelukkes fra den underliggende portefølje af
statsobligationer og tages med igen på grundlag af en afgørelse truffet af
Kommissionen, således at det sikres, at alle SBBS'er udstedt på samme tidspunkt har
samme underliggende portefølje af statsobligationer.
(10) Seniortranchens faste størrelse i den enkelte SBBS-udstedelse kan reduceres for
fremtidige SBBS-udstedelser, hvis en mindre størrelse, på grund af ugunstige
markedsudviklinger, som i alvorlig grad forstyrrer statsgældsmarkeders funktion i en
medlemsstat eller i Unionen, er påkrævet for at sikre en fortsat høj kreditkvalitet og
lav risiko for seniortranchen. Seniortranchens størrelse bør ved sådanne ugunstige
markedsudviklingers ophør bringes tilbage til sin oprindelige værdi på 70 % for
fremtidige SBBS-udstedelser. For at sikre standardiserede SBBS'er bør ændring af
seniortranchen kun være tilladt på grundlag af en afgørelse truffet af Kommissionen,
hvorved det sikres, at alle seniortrancher af SBBS-udstedelser udstedt på samme
tidspunkt har samme størrelse.
(11) Investorer bør beskyttes mod risikoen for insolvens i den institution, der erhverver
statsobligationerne (i det følgende benævnt "den oprindelige køber") med henblik på at
sammensætte en SBBS' underliggende portefølje. Af samme grund bør kun enheder
med særligt formål (SPE'er), der udelukkende beskæftiger sig med udstedelse og
forvaltning af SBBS'er og ikke påtager sig andre aktiviteter, såsom at yde kredit,
kunne udstede SBBS'er. SPE'er bør derfor være omfattet af strenge krav vedrørende
adskillelse af aktiver.
(12) Med henblik på håndtering af begrænset løbetidsmismatch i perioden fra modtagelsen
af provenu fra gældsbetjeningen af den underliggende portefølje til datoerne for
udbetaling til SBBS-investorer bør SPE'er kun kunne investere provenuet fra
gældsbetjeningen af en SBBS' underliggende portefølje af statsobligationer i likvider
og højlikvide finansielle instrumenter med lav markeds- og kreditrisiko.
(13) Kun produkter, der opfylder kravene vedrørende sammensætning og løbetid for den
underliggende portefølje samt størrelsen af seniortranchen og de efterstillede trancher,
som fastsat ved denne forordning, bør indrømmes den samme reguleringsmæssige
behandling som den, statsengagementer er genstand for, med hensyn til kapitalkrav,
koncentrationsgrænser og likviditet.
(14) Et selvattesteringssystem for SPE'er bør sikre, at en SBBS-udstedelse opfylder
kravene i denne forordning. ESMA bør derfor føre en liste over udstedte SBBS'er,
således at investorerne kan kontrollere, om et produkt, der udbydes til salg som en
SBBS, reelt også er en SBBS. Af samme grund bør ESMA på nævnte liste angive,
hvorvidt der er pålagt en sanktion i relation til en SBBS, og fjerne produkter, der er
fundet i strid med denne forordning, fra listen over de pågældende produkter.
(15) Investorer bør kunne forlade sig på SPE'ers anmeldelser af SBBS'er til ESMA og på
de oplysninger, SPE'erne fremlægger. Oplysningerne om en SBBS og
statsobligationerne i SBBS'ens underliggende portefølje bør gøre det muligt for
investorerne at forstå, vurdere og sammenligne SBBS-transaktioner frem for
udelukkende at måtte forlade sig på tredjeparter, f.eks. kreditvurderingsbureauer.
Denne mulighed bør sætte investorerne i stand til at udvise forsigtighed og på effektiv
vis udvise due diligence. Oplysninger om SBBS'er bør derfor, ved hjælp af
standardskemaer, være frit tilgængelige for investorer på et websted, der sikrer
tilgængelighed til enhver tid.
DA 19 DA
(16) For at forebygge misbrug og for at sikre, at tilliden til SBBS'er bevares, bør
medlemsstaterne fastlægge passende administrative sanktioner og afhjælpende
foranstaltninger til brug i tilfælde af uagtsomme eller forsætlige overtrædelser af
anmeldelses- eller produktkravene for SBBS'er.
(17) Investorer i diverse finansielle sektorer bør kunne investere i SBBS'er på de samme
betingelser, som de investerer i de underliggende euroområde-statsobligationer på.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF15
, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/201316
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF17
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/234118
bør
derfor ændres med henblik på at sikre, at SBBS'er indrømmes samme
reguleringsmæssige behandling som deres underliggende aktiver på tværs af de
forskellige regulerede finansielle sektorer.
(18) For at sikre finansiel stabilitet, sikre investorernes tillid og fremme likviditeten er det
vigtigt at have et korrekt og effektivt tilsyn med SBBS-markeder. Med henblik herpå
bør de kompetente myndigheder underrettes om udstedelse af SBBS'er og bør fra
SPE'er modtage alle relevante oplysninger, der er nødvendige for, at de kan varetage
deres tilsynsopgaver. Tilsynet med overholdelsen af denne forordning bør primært
have til formål at sikre beskyttelse af investorerne og, i det omfang det er relevant,
omfatte aspekter, der kan være knyttet til regulerede finansielle enheders udstedelse
eller besiddelse af SBBS'er.
(19) De kompetente myndigheder bør nøje koordinere deres tilsyn og sikre, at deres
afgørelser er konsekvente. For så vidt en overtrædelse af denne forordning vedrører
opfyldelsen af de forpligtelser, der kræves opfyldt, for at et produkt kan betragtes som
en SBBS, bør den kompetente myndighed, der konstaterer den pågældende
overtrædelse, underrette ESMA samt de kompetente myndigheder i de øvrige berørte
medlemsstater. I tilfælde af uenighed mellem de kompetente myndigheder bør ESMA
udøve sine bindende mæglingsbeføjelser i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1095/201019
.
(20) Eftersom SBBS'er er nye produkter, bør Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
(ESRB) samt de nationale kompetente og udpegede myndigheder for
makrotilsynsinstrumenter føre tilsyn med SBBS-markedet.
(21) ESMA bør, som et organ med højt specialiseret viden, betros opgaven med at
udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende de typer
investeringer, SPE'en kan foretage med provenuet fra tilbagebetaling af hovedstol eller
renter for SBBS'ens underliggende portefølje, de oplysninger, SPE'en skal fremlægge i
15
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
16
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR)
(EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1),
17
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
18
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om
arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af
23.12.2016, s. 37).
19
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT
L 331 af 15.12.2010, s. 84).
DA 20 DA
forbindelse med anmeldelse til ESMA af en udstedelse af SBBS-udstedelser, de
oplysninger, der skal fremlægges forud for overførsel af en SBBS, samt forpligtelserne
vedrørende samarbejde og informationsudveksling mellem de kompetente
myndigheder. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage disse standarder i
overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) og med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
(22) Kommissionen bør tillige tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige
tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i
TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010
vedrørende krav til SPE'er vedrørende anmeldelse forud for udstedelse af en SBBS-
udstedelse.
(23) For at sikre ensartede vilkår for implementeringen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at afgøre, hvorvidt en
medlemsstats statsobligationer skal tages ud af eller medtages i en SBBS'
underliggende portefølje, og hvorvidt størrelsen af seniortranchen af de fremtidige
SBBS-udstedelser, der skal foretages, skal ændres. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/201120
.
(24) Målet med denne forordning, nemlig at fastlægge en ramme for SBBS'er, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi fremkomsten af et marked for
SBBS'er forudsætter, at hindringer, der følger af anvendelsen af EU-lovgivningen,
ryddes af vejen, og at der sikres lige vilkår på det indre marked for alle institutionelle
investorer og enheder, der er involveret i forvaltningen af SBBS'er, og kan kun nås på
EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel 1
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Artikel 1
Genstand
Der fastlægges ved denne forordning en generel ramme for værdipapirer med sikkerhed i
statsobligationer (SBBS'er).
20
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 21 DA
Artikel 2
Anvendelsesområde
Denne forordning finder anvendelse på oprindelige købere, enheder med særligt formål,
investorer og enhver anden enhed, der er involveret i udstedelse eller besiddelse af SBBS'er.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) "kompetent myndighed": en offentlig myndighed eller et organ, der er officielt
anerkendt i henhold til national ret, som i henhold til national ret eller EU-retten er
bemyndiget til at udføre de ved denne forordning fastsatte opgaver
2) "statsobligation": et gældsinstrument udstedt af en medlemsstats centralregering, som
er denomineret og finansieret i den pågældende medlemsstats nationale valuta og har
en oprindelig løbetid på mindst ét år
3) "værdipapir med sikkerhed i statsobligationer" eller "SBBS": et finansielt instrument
denomineret i euro, for hvilket kreditrisikoen er forbundet med eksponeringerne mod
en portefølje af statsobligationer, og som er i overensstemmelse med denne
forordning
4) "enhed med særligt formål" eller "SPE": en juridisk person, bortset fra den
oprindelige køber, som udsteder SBBS'er og varetager aktiviteterne i relation til den
underliggende portefølje af statsobligationer, jf. denne forordnings artikel 7 og 8
5) "oprindelig køber": en juridisk person, som køber statsobligationer for egen regning
og efterfølgende overdrager de pågældende statsobligationer til en SPE med henblik
på udstedelse af SBBS'er
6) "investor": en fysisk eller juridisk person, der besidder en SBBS
7) "tranche": et ved aftale fastlagt segment af den kreditrisiko, der er forbundet med en
SBBS' underliggende portefølje af statsobligationer, som bærer risikoen for et større
eller mindre kredittab end en position af samme værdi i et andet segment af denne
kreditrisiko
8) "seniortranche": den tranche i en SBBS-udstedelse, som bærer tab, efter at alle de
efterstillede trancher af den pågældende SBBS-udstedelse har gjort det
9) "efterstillet tranche": en tranche i en SBBS-udstedelse, som bærer tab før
seniortranchen
10) "juniortranche": den tranche i en SBBS-udstedelse, som bærer tab før alle andre
trancher.
Kapitel 2
SBBS'ers sammensætning, løbetid og struktur
DA 22 DA
Artikel 4
Den underliggende porteføljes sammensætning
1. En SBBS-udstedelses underliggende portefølje må kun bestå af følgende:
a) statsobligationer fra medlemsstater, der har euroen som valuta
b) provenuet fra indfrielsen af disse statsobligationer.
2. Vægten af hver enkelt medlemsstats statsobligationer i en SBBS' underliggende
portefølje ("baseline-vægten") skal være lig med den relative vægt af den
pågældende medlemsstats bidrag til Den Europæiske Centralbank (ECB) i
overensstemmelse med fordelingsnøglen for medlemsstaternes nationale
centralbankers kapitalindskud i ECB, jf. artikel 29 i protokollen om statutten for Det
Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet
som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde.
SPE'er kan dog afvige fra den nominelle værdi af den enkelte medlemsstats
statsobligationer, som fastlagt ved anvendelse af baseline-vægten, med højst fem
procent.
3. En medlemsstats statsobligationer udelukkes fra SBBS'ernes underliggende
porteføljer, hvis Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt, hvorved det
fastslås, at en eller flere af følgende situationer foreligger:
a) Medlemsstaten har i løbet af de foregående tolv måneder ("referenceperioden")
udstedt statsobligationer for mindre end halvdelen af den værdi, der resulterer
af landets relative vægt som fastlagt i overensstemmelse med stk. 1,
multipliceret med den samlede værdi af SBBS'er udstedt inden for de sidste
tolv måneder forud for referenceperioden.
b) Medlemsstaten har i løbet af de foregående tolv måneder finansieret mindst
halvdelen af sit årlige finansieringsbehov gennem offentlig finansiel bistand til
støtte for gennemførelsen af et makroøkonomisk tilpasningsprogram, jf. artikel
7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/201321
.
Hvor første afsnit finder anvendelse, fastlægger SPE'er baseline-vægten for de øvrige
medlemsstaters statsobligationer ved at udelukke statsobligationer fra den i første
afsnit omhandlede medlemsstat under anvendelse af beregningsmetoden i stk. 1.
4. ESMA overvåger og vurderer, om en situation som omhandlet i stk. 3, litra a) eller
b), gør sig gældende eller ikke længere gør sig gældende, og underretter
Kommissionen herom.
5. Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, hvorved det fastslås, at den i
stk. 3, litra a) eller b), omhandlede situation gør sig gældende eller ikke længere gør
sig gældende. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren
i artikel 26, stk. 2.
21
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den
økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af
alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).
DA 23 DA
Artikel 5
Løbetid for de underliggende aktiver
1. SBBS-trancher, der er en del af samme udstedelse, skal have én enkelt oprindelig
udløbsdato. Denne udløbsdato skal være lig med eller op til én dag længere end
restløbetiden for den statsobligation i den underliggende portefølje, der har den
længste restløbetid.
2. Den resterende løbetid må ikke for nogen statsobligation i en SBBS' underliggende
portefølje være mere end seks måneder kortere end restløbetiden for den
statsobligation i den pågældende portefølje, der har den længste restløbetid.
Artikel 6
Tranchestruktur, betaling og tab
1. En SBBS-udstedelse skal bestå af én seniortranche samt en eller flere efterstillede
trancher. Seniortranchen skal have en udestående nominel værdi på 70 % af hele
SBBS-udstedelsens udestående nominelle værdi. Antallet og den udestående
nominelle værdi af de efterstillede trancher fastsættes af SPE'en, med den
begrænsning, at juniortranchens nominelle værdi skal være mindst 2 % af hele
SBBS-udstedelsens udestående nominelle værdi.
2. Hvis ugunstige udviklinger i alvorlig grad forstyrrer statsgældsmarkeders funktion i
en medlemsstat eller i Unionen, og Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4
har bekræftet, at disse forstyrrelser gør sig gældende, nedsætter SPE'en
seniortranchens udestående nominelle værdi til 60 % for alle SBBS-udstedelser
udstedt efter denne bekræftelse.
Har Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4 bekræftet, at de pågældende
forstyrrelser ikke længere gør sig gældende, finder stk. 1 anvendelse på alle SBBS-
udstedelser udstedt efter denne bekræftelse.
3. ESMA overvåger og vurderer, om en situation som omhandlet i stk. 2 gør sig
gældende eller ikke længere gør sig gældende, og underretter Kommissionen herom.
4. Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, hvorved det fastslås, at de i
stk. 2 omhandlede forstyrrelser gør sig gældende eller ikke længere gør sig
gældende. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 26, stk. 2.
5. Betalinger i relation til en SBBS forudsætter betaling af den underliggende portefølje
af statsobligationer.
6. Fordelingen af tab og betalingsrækkefølgen fastlægges på grundlag af den
pågældende tranche af SBBS-udstedelsen og forbliver den samme i hele SBBS-
udstedelsens levetid.
Tab anerkendes og placeres, efterhånden som de opstår.
DA 24 DA
Artikel 7
Udstedelse af SBBS'er og SPE'ers forpligtelser
1. En SPE skal opfylde samtlige nedenstående krav:
a) Den er etableret i Unionen.
b) Dens aktiviteter begrænser sig til udstedelse og servicering af SBBS-
udstedelser og forvaltning af de pågældende SBBS-udstedelsers underliggende
porteføljer i overensstemmelse med artikel 4, 5, 6 og 8.
c) SPE'en er eneansvarlig for leveringen af de i litra b) omhandlede
tjenesteydelser og aktiviteter.
2. En SPE har den fulde ejendomsret til en SBBS-udstedelses underliggende portefølje.
En SBBS-udstedelses underliggende portefølje skal udgøre en aftale om finansiel
sikkerhedsstillelse i form af pantsætning som defineret i artikel 2, litra c), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF22
, således at SPE'ens finansielle
forpligtelser over for investorerne i den pågældende SBBS-udstedelse er sikret.
Besiddelse af en SBBS fra en bestemt SBBS-udstedelse giver ikke rettigheder eller
fordringer på aktiverne hos den SPE, der udsteder SBBS-udstedelsen, som går ud
over den pågældende udstedelses underliggende portefølje og indtægter hidrørende
fra besiddelse af den pågældende SBBS.
Et eventuelt fald i værdien af eller provenuet fra den underliggende portefølje af
statsobligationer kan ikke danne grundlag for erstatningskrav fra investorerne.
3. En SPE skal føre registre og regnskaber på en sådan måde, at den:
a) holder sine egne aktiver og finansielle ressourcer adskilt fra SBBS-
udstedelsens underliggende portefølje og provenuet herfra
b) holder de underliggende porteføljer og provenuer fra forskellige SBBS-
udstedelser adskilt fra hinanden
c) holder positioner, der besiddes af forskellige investorer eller mellemmænd,
adskilt fra hinanden
d) verificerer, at antallet af SBBS'er omfattet af én enkelt udstedelse til enhver tid
er lig det samlede antal SBBS'er, der besiddes af samtlige investorer eller
mellemmænd i den pågældende udstedelse
e) verificerer, at den udestående nominelle værdi af SBBS'erne i én enkelt
udstedelse er lig den udestående nominelle værdi af den underliggende
portefølje af statsobligationer, der er omfattet af den pågældende udstedelse.
4. En SPE må kun opbevare de i artikel 4, stk. 1, litra a), omhandlede statsobligationer,
som hjemlet ved afsnit B, nr. 1), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU23
og afsnit A, pkt. 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets
22
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel
sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).
23
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014,
s. 349).
DA 25 DA
forordning (EU) nr. 909/201424
, i centralbanker, værdipapircentraler,
kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse, eller investeringsselskaber, der er meddelt
tilladelse.
Artikel 8
Investeringspolitik
1. For så vidt angår investering af tilbagebetalt hovedstol eller renter fra
statsobligationer som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), som forfalder inden
tilbagebetalingen af hovedstol eller renter i henhold til SBBS'en, må en SPE kun
investere i likvider eller i højlikvide finansielle instrumenter denomineret i euro med
lav markeds- og kreditrisiko. De pågældende investeringer skal kunne realiseres
inden for én dag med en minimal negativ indvirkning på prisen til følge.
En SPE må kun opbevare de i første afsnit omhandlede betalinger, som hjemlet ved
afsnit B, nr. 1), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU og
afsnit A, pkt. 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014, i centralbanker, værdipapircentraler, kreditinstitutter, der er meddelt
tilladelse, eller investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse.
2. En SPE må ikke ændre en SBBS' underliggende portefølje før udløbsdatoen for den
pågældende SBBS.
3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
nærmere at præcisere, hvilke finansielle instrumenter der kan betragtes som
højlikvide med minimal markeds- og kreditrisiko som omhandlet i stk. 1. ESMA
forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1095/2010.
Kapitel 3
Brug af SBBS-betegnelsen samt krav vedrørende anmeldelse,
gennemsigtighed og information
Artikel 9
Anvendelse af betegnelsen "værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer"
Betegnelsen "værdipapir med sikkerhed i statsobligationer" eller "SBBS" må kun anvendes
for finansielle produkter, der opfylder begge følgende betingelser:
a) Det finansielle produkt overholder til enhver tid artikel 4, 5 og 6.
24
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af
værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv
98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
DA 26 DA
b) Det pågældende finansielle produkt er blevet anmeldt til ESMA i
overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, og det finansielle produkt er optaget
på den i artikel 10, stk. 2, omhandlede liste.
Artikel 10
SBBS-anmeldelseskrav
1. En SPE meddeler mindst én uge før udstedelsen af en SBBS-udstedelse — ved hjælp
af det i denne artikels stk. 5 omhandlede standardskema — ESMA, at en SBBS-
udstedelse opfylder kravene i artikel 4, 5 og 6. ESMA underretter SPE'ens
kompetente myndighed herom uden unødigt ophold.
2. ESMA fører på sit officielle websted en liste over alle SBBS-udstedelser, der er
anmeldt af SPE'er. ESMA ajourfører øjeblikkeligt denne liste og fjerner enhver
SBBS-udstedelse, der på grundlag af en afgørelse truffet af de kompetente
myndigheder i overensstemmelse med artikel 15 ikke længere anses for at være en
SBBS-udstedelse.
3. En kompetent myndighed, der har pålagt afhjælpende foranstaltninger eller
administrative sanktioner som omhandlet i artikel 15, underretter omgående ESMA
herom. ESMA angiver omgående på den i nærværende artikel, stk. 2, omhandlede
liste, at en kompetent myndighed har pålagt administrative sanktioner, for hvilke der
ikke længere er klageadgang, vedrørende den pågældende SBBS.
4. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere de i stk. 1 omhandlede oplysninger.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1095/2010.
5. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med
henblik på at fastlægge de standardskemaer, der skal anvendes i forbindelse med
afgivelsen af oplysninger som omhandlet i stk. 1.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 11
Gennemsigtighedskrav
1. En SPE skal uden unødigt ophold give investorer og kompetente myndigheder
følgende oplysninger:
DA 27 DA
a) oplysninger om den underliggende portefølje, som er afgørende for at kunne
vurdere, om det finansielle produkt er i overensstemmelse med artikel 4, 5 og 6
b) en detaljeret beskrivelse af betalingsrækkefølgen for SBBS-udstedelsens
forskellige trancher
c) hvis der ikke er udarbejdet et prospekt i de i artikel 1, stk. 4, artikel 1, stk. 5,
eller artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/1129 omhandlede tilfælde25
, en oversigt over SBBS'ens vigtigste
karakteristika, herunder, hvis det er relevant, oplysninger om eksponeringens
karakteristika, betalingsstrømme og tab efter vandfaldsmodellen
d) den i artikel 10, stk. 1, omhandlede anmeldelse.
De i dette stykke, litra a), omhandlede oplysninger skal stilles til rådighed senest en
måned efter forfaldsdatoen for betaling af renter for SBBS'en.
2. En SPE skal gøre de i stk. 1 omhandlede oplysninger tilgængelige på et websted,
som:
a) har et velfungerende system til kontrol af datakvaliteten
b) er underlagt passende governance-standarder og vedligeholdes og drives i
overensstemmelse med en hensigtsmæssig organisatorisk struktur, som sikrer
webstedets kontinuitet og regelmæssighed
c) er underlagt systemer, kontroller og procedurer, som identificerer alle relevante
kilder til operationelle risici
d) indeholder systemer, som sikrer beskyttelsen og integriteten af de modtagne
oplysninger samt en hurtig registrering af disse
e) gør det muligt at føre fortegnelser over oplysningerne i mindst fem år efter den
enkelte SBBS-udstedelses udløbsdato.
SPE'en fremlægger de i stk. 1 omhandlede oplysninger og oplyser, hvor
oplysningerne er tilgængelige, i den dokumentation vedrørende SBBS'erne, der
stilles til rådighed for investorerne.
Artikel 12
Informationskrav
1. Inden en SBBS overføres, skal den overdragende part oplyse den modtagende part
om følgende:
a) proceduren for fordeling af provenuet fra den underliggende portefølje af
statsobligationer på SBBS-udstedelsens forskellige trancher, herunder efter
eller ved forventning om manglende betaling for de underliggende aktiver
b) hvordan investorer tildeles stemmerettigheder i forbindelse med et
ombytningstilbud efter eller i forventning om manglende betaling for en eller
flere statsobligationer i den underliggende portefølje, og hvordan eventuelle tab
25
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal
offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret
marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).
DA 28 DA
som følge af manglende betaling af gæld fordeles mellem SBBS-udstedelsens
forskellige trancher.
2. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere de i stk. 1 omhandlede oplysninger.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1095/2010.
Kapitel 4
Produkttilsyn
Artikel 13
Tilsyn
1. Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at føre tilsyn
med, at SPE'er overholder denne forordning. Medlemsstaterne meddeler
Kommissionen og ESMA, hvem disse kompetente myndigheder er, og — i det
omfang det er relevant — hvordan deres funktioner og opgaver er fordelt.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor SPE'en er etableret, fører tilsyn
med overholdelsen af kravene i denne forordning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har de tilsyns-,
undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage
deres opgaver i henhold til denne forordning.
De skal som minimum have beføjelser til at:
a) udbede sig adgang til alle dokumenter i enhver form, i det omfang de vedrører
SBBS'er, samt anmode om at få dem udleveret eller kopieret
b) kræve, at SPE'en udleverer oplysninger uden ophold
c) kræve oplysninger vedrørende SPE'ens aktiviteter fra enhver person
d) aflægge såvel anmeldte som uanmeldte kontrolbesøg på stedet
e) træffe passende foranstaltninger til at sikre, at en SPE fortsat overholder denne
forordning
f) udstede et påbud for at sikre, at en SPE overholder denne forordning og
afholder sig fra at gentage enhver handlemåde, der er i strid med denne
forordning.
3. ESMA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over de kompetente
myndigheder.
DA 29 DA
Artikel 14
Samarbejde mellem de kompetente myndigheder og ESMA
1. De kompetente myndigheder og ESMA samarbejder tæt og udveksler oplysninger
med henblik på at varetage deres opgaver. Først og fremmest koordinerer de nøje
deres tilsyn for at identificere og afhjælpe overtrædelser af denne forordning, udvikle
og fremme bedste praksis, lette samarbejde, fremme en konsekvent fortolkning og
tilvejebringe tværjuridiske vurderinger i tilfælde af eventuelle tvister.
For at gøre det lettere for de kompetente myndigheder at udøve deres beføjelser og
for at sikre en konsekvent anvendelse og håndhævelse af de forpligtelser, der
fastsættes ved denne forordning, handler ESMA inden for rammerne af de ved
forordning (EU) nr. 1095/2010 fastsatte beføjelser.
2. En kompetent myndighed, der har klare og påviselige grunde til at tro, at en SPE
handler i strid med denne forordning, underretter straks og med detaljerede
oplysninger den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor SPE'en er etableret.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor SPE'en er etableret, træffer
passende foranstaltninger, herunder den i artikel 15 omhandlede afgørelse.
3. Fortsætter SPE'en med at handle på en måde, der klart er i strid med denne
forordning, trods foranstaltninger truffet af den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor den er etableret, eller fordi den pågældende kompetente
myndighed har undladt at træffe foranstaltninger inden for et rimeligt tidsrum, kan
den kompetente myndighed, der har konstateret en overtrædelse af denne forordning,
efter at have underrettet den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor SPE'en
er etableret, og ESMA, træffe alle passende foranstaltninger for at beskytte
investorerne, herunder nedlægge forbud mod, at SPE'en foretager yderligere
markedsføring af SBBS'er på dens område, og træffe den i artikel 15 omhandlede
afgørelse.
Artikel 15
Misbrug af SBBS-betegnelsen
1. Hvis der er grund til at tro, at en SPE i strid med artikel 9 har anvendt betegnelsen
"SBBS" til markedsføring af et produkt, der ikke opfylder kravene i samme artikel,
følger den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor SPE'en er etableret,
proceduren i stk. 2.
2. Senest 15 dage efter at have fået kendskab til den mulige overtrædelse som
omhandlet i stk. 1 afgør den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den
SPE, der er mistænkt for at have begået overtrædelsen, er etableret, hvorvidt der er
sket en overtrædelse af artikel 9, og underretter ESMA og de øvrige relevante
kompetente myndigheder herom, herunder investorernes kompetente myndigheder,
hvis disse er kendt. En kompetent myndighed, der er uenig i den afgørelse, der er
truffet, underretter uden unødigt ophold alle øvrige relevante kompetente
myndigheder om, at den er uenig. Hvis uenigheden ikke er løst senest tre måneder
efter den dato, hvor alle relevante kompetente myndigheder er blevet underrettet,
henvises sagen til ESMA i overensstemmelse med artikel 19 og, i det omfang det er
relevant, artikel 20 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Forligsperioden, som der
henvises til i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010, er én måned.
DA 30 DA
Hvis de berørte kompetente myndigheder ikke når til enighed inden for forligsfasen,
jf. første afsnit, træffer ESMA afgørelsen omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning
(EU) nr. 1095/2010 inden for en måned. Under den i nærværende stykke fastlagte
procedure betragtes en SBBS, der figurerer på den liste, som føres af ESMA i
henhold til artikel 10, stk. 2, fortsat som en SBBS og forbliver på denne liste.
Hvis de relevante kompetente myndigheder er enige om, at den overtrædelse, SPE'en
har begået, vedrører manglende overholdelse af artikel 9 i god tro, kan de beslutte at
give SPE'en en frist på højst tre måneder til at afhjælpe den konstaterede
overtrædelse, regnet fra den dag, hvor den kompetente myndighed har underrettet
SPE'en om overtrædelsen. I denne periode betragtes en SBBS, der figurerer på den
liste, som føres af ESMA i henhold til artikel 10, stk. 2, fortsat som en SBBS og
forbliver på denne liste.
3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere samarbejdsforpligtelserne og de oplysninger, der skal udveksles i
henhold til stk. 1 og 2.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1095/2010.
Artikel 16
Afhjælpende foranstaltninger og administrative sanktioner
1. Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastsætte strafferetlige sanktioner i
henhold til artikel 17, pålægger de kompetente myndigheder SPE'en eller den fysiske
person, der forvalter SPE'en, passende afhjælpende foranstaltninger, herunder den i
artikel 15 omhandlede afgørelse, og de i stk. 3 omhandlede passende administrative
sanktioner, hvis SPE'en:
a) ikke har overholdt de i artikel 7 og 8 fastsatte forpligtelser
b) ikke har opfyldt kravene i artikel 9, herunder hvis de har undladt at give ESMA
meddelelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, eller har givet en
vildledende meddelelse
c) ikke har opfyldt gennemsigtighedskravene i artikel 11.
2. De i stk. 1 omhandlede administrative sanktioner skal som minimum omfatte
følgende:
a) en offentlig meddelelse med angivelse af identiteten på den fysiske eller
juridiske person, der har begået overtrædelsen, og overtrædelsens art
b) et påbud om, at den fysiske eller juridiske person, der har begået
overtrædelsen, skal bringe den udviste handlemåde til ophør og afholde sig fra
at gentage denne handlemåde
c) et midlertidigt forbud mod, at medlemmer af SPE'ens ledelsesorgan eller en
hvilken som helst anden fysisk person, der holdes ansvarlig for overtrædelsen,
varetager ledelsesfunktioner i SPE'er
DA 31 DA
d) hvis der er tale om en overtrædelse som omhandlet i stk. 1, litra b), et
midlertidigt forbud mod, at SPE'en indgiver en anmeldelse som omhandlet i
artikel 10, stk. 1
e) en administrativ bøde på højst 5 000 000 EUR eller, i medlemsstater, der ikke
har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta pr. [datoen
for denne forordnings ikrafttræden] eller højst 10 % af SPE'ens samlede årlige
nettoomsætning, jf. det seneste foreliggende regnskab, der er godkendt af
SPE'ens ledelsesorgan
f) en administrativ bøde på højst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået
som følge af overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om
denne fortjeneste overstiger maksimumsbeløbene i litra e).
3. De kompetente myndigheder tager, når de fastlægger typen og størrelsen af
administrative sanktioner, hensyn til, i hvilken udstrækning overtrædelsen var
forsætlig eller skyldtes uagtsomhed, og alle andre relevante omstændigheder,
herunder, i det omfang det er relevant:
a) overtrædelsens væsentlighed, grovhed og varighed
b) graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for
overtrædelsen
c) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke
d) størrelsen af den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller
undgåede tab, såfremt den pågældende fortjeneste eller de pågældende tab kan
beregnes
e) tabene for tredjepart som følge af overtrædelsen
f) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den
kompetente myndighed
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har
begået.
4. Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse om pålæggelse af afhjælpende
foranstaltninger eller administrative sanktioner er behørigt begrundet og kan
påklages.
Artikel 17
Interaktion med strafferetlige sanktioner
Medlemsstater, der har fastsat strafferetlige sanktioner for overtrædelser som omhandlet i
artikel 16, stk. 1, giver deres kompetente myndigheder alle de nødvendige beføjelser til at
holde kontakt til judicielle, retsforfølgende eller strafferetlige myndigheder inden for deres
jurisdiktion med henblik på udveksling af konkrete oplysninger om strafferetlig efterforskning
af eller påbegyndte retssager om overtrædelser som omhandlet i artikel 16, stk. 1, med andre
kompetente myndigheder og ESMA.
DA 32 DA
Artikel 18
Offentliggørelse af administrative sanktioner
1. Kompetente myndigheder offentliggør på deres websted, uden unødigt ophold og
efter at have underrettet den berørte person, enhver afgørelse om pålæggelse af en
administrativ sanktion, som ikke længere kan påklages, og som pålægges for en
overtrædelse som omhandlet i artikel 16, stk. 1.
Den i første afsnit omhandlede offentliggørelse skal omfatte oplysninger om
overtrædelsens type og art og om identiteten på den fysiske eller juridiske person,
som er blevet pålagt den administrative sanktion.
2. I følgende tilfælde offentliggør de kompetente myndigheder de administrative
sanktioner i anonymiseret form i overensstemmelse med national ret:
a) Den administrative sanktion pålægges en fysisk person, og offentliggørelse af
personoplysninger anses, på grundlag af en forhåndsvurdering, for at være
uforholdsmæssig.
b) Offentliggørelse ville bringe stabiliteten på de finansielle markeder eller en
igangværende strafferetlig efterforskning i fare.
c) Offentliggørelse ville forvolde SPE'en eller de involverede fysiske personer
uforholdsmæssigt stor skade.
Alternativt kan offentliggørelse i henhold til stk. 1, hvis de i første afsnit omhandlede
omstændigheder forventes at ville ophøre inden for et rimeligt tidsrum, udsættes i et
sådant rimeligt tidsrum.
3. De kompetente myndigheder sikrer, at oplysninger, der offentliggøres i henhold til
stk. 1 eller 2, forbliver på deres officielle websted i fem år. Personoplysninger må
kun opbevares på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er
nødvendigt.
Artikel 19
Makrotilsyn med SBBS-markedet
ESRB er, inden for rammerne af sit mandat som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1092/201026
, ansvarlig for makrotilsynet med Unionens SBBS-marked og
handler i overensstemmelse med de ved nævnte forordning fastsatte beføjelser.
Artikel 20
Meddelelser fra medlemsstaterne
Medlemsstaterne giver senest den [ét år efter denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen
og ESMA meddelelse om de i artikel 13 og 16 omhandlede love og administrative
bestemmelser. Medlemsstaterne giver uden unødigt ophold Kommissionen og ESMA
meddelelse om eventuelle senere ændringer heraf.
26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn
på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici
(EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
DA 33 DA
Kapitel 4
Gennemførelsesbeføjelser og afsluttende bestemmelser
Artikel 21
Ændring af direktiv 2009/65/EF
I direktiv 2009/65/EF indsættes som artikel 54a:
"Artikel 54a
1. Hvis en medlemsstat indrømmer en undtagelse i henhold til artikel 54
eller en fravigelse i henhold til artikel 56, stk. 3, skal de kompetente
myndigheder i investeringsinstituttets hjemland:
a) indrømme den samme undtagelse eller fravigelse for
investeringsinstitutter, så disse i henhold til princippet om
risikospredning kan investere op til 100 % af deres aktiver i SBBS'er som
defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning til SBBS-
forordningen], såfremt de pågældende kompetente myndigheder finder,
at deltagerne i investeringsinstituttet opnår den samme beskyttelse som
deltagerne i et investeringsinstitut, der overholder grænserne i artikel 52
b) afstå fra at anvende artikel 56, stk. 1 og 2.
2. Medlemsstaterne vedtager, offentliggør og meddeler Kommissionen og
ESMA de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde stk. 1, senest
den [6 måneder efter datoen for SBBS-forordningens ikrafttræden]."
Artikel 22
Ændring af direktiv 2009/138/EF
I artikel 104 i direktiv 2009/138/EF indsættes som stk. 8:
"8. Med henblik på beregning af det primære solvenskapitalkrav behandles
eksponeringer mod værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som
defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning til SBBS-forordningen] på
samme måde som eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer eller
centralbanker, som lyder på og er finansieret i deres nationale valuta.
Medlemsstaterne vedtager, offentliggør og meddeler Kommissionen og ESMA
de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde første afsnit, senest den
[6 måneder efter datoen for SBBS-forordningens ikrafttræden]."
Artikel 23
Ændring af forordning (EU) nr. 575/2013
Forordning (EU) nr. 575/2013 ændres således:
1) I artikel 268 indsættes som stk. 5:
DA 34 DA
"5. Som en undtagelse fra første afsnit kan værdipapirer med sikkerhed i
statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning til
SBBS-forordningen] altid behandles i henhold til nærværende artikel, stk. 1."
2) I artikel 325 indsættes som stk. 4:
"4. Ved anvendelsen af dette afsnit behandler institutterne eksponeringer i
form af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3,
stk. 3, i forordning [henvisning til SBBS-forordningen] som eksponeringer mod
centralregeringen i en medlemsstat."
3) I artikel 390, stk. 7, tilføjes følgende afsnit:
"Første afsnit finder anvendelse på eksponeringer mod værdipapirer med
sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning
[henvisning til SBBS-forordningen]."
Artikel 24
Ændring af direktiv (EU) 2016/2341
I direktiv (EU) 2016/2341 indsættes som artikel 18a:
"Artikel 18a
Værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer
1. Medlemsstaterne behandler i deres nationale regler om værdiansættelse af
IORP'ers aktiver, beregning af IORP's egenkapital og beregning af IORP'ers
solvensmargen værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i
artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning til SBBS-forordningen] på samme
måde som euroområdets statsgældsinstrumenter.
2. Medlemsstaterne vedtager, offentliggør og meddeler Kommissionen og
ESMA de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde stk. 1, senest
den [6 måneder efter datoen for SBBS-forordningens ikrafttræden]."
Artikel 25
Evalueringsbestemmelse
Tidligst fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, og når der foreligger
tilstrækkelige data, foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning, hvor den
vurderer, hvorvidt forordningens mål om at fjerne unødige lovgivningsmæssige hindringer for
fremkomsten af SBBS'er er nået.
Artikel 26
Udvalgsprocedure
DA 35 DA
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, som er nedsat ved
Kommissionens afgørelse 2001/528/EF27
. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 27
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
27
Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske
Værdipapirudvalg (EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45).
DA 36 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 37 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
Regulering af de finansielle markeder, bankunionen
1.3. Forslagets/initiativets art
 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning28
 Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører
Forslaget indgår som en del af Kommissionens målsætning om at fuldføre bankunionen
ved at befordre risikoreduktion og risikodeling i den private sektor. Det består af en ramme
med de nødvendige forudsætninger, som eliminerer de nuværende lovgivningsmæssige
hindringer for værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer ("Sovereign Bond-Backed
Securities" (SBBS'er)), der udspringer af forskelsbehandlingen mellem selve SBBS'erne og
de statsobligationer, SBBS'ers underliggende portefølje er sammensat af. SBBS'er kunne
gøre det lettere for banker (og andre institutioner) at diversificere deres porteføljer af
statsobligationer og mindske forbindelsen mellem stat og banker, som trods fremskridt i
den senere tid i visse tilfælde fortsat er stærk.
1.4.2. Specifikke mål
Specifikt mål nr.
For at et aktiv skal kunne "aktiveres" som SBBS, således at der åbnes mulighed for
markedsprøvning af dets levedygtighed, vil følgende to specifikke mål skulle opfyldes:
1. Unødige lovgivningsmæssige hindringer vil skulle ryddes af vejen (dvs. der skal
genoprettes lovgivningsmæssig "neutralitet" for SBBS'er).
2. Likviditet og "benchmark"-kvalitet skal fremmes (dvs. det nye instrument skulle
behandles som andre benchmarks inden for regulering — de jure-likviditet — og burde
kunne tiltrække en tilstrækkelig kritisk masse/standardisering, således at det også i praksis
er likvidt).
28
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) henholdsvis b)
DA 38 DA
1.4.3. Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
De nøgleinteressenter, der ville blive berørt af den foreslåede lovgivning, inkluderer
banker (og andre finansielle institutioner omfattet af CRR/CRD), andre kapitalforvaltere,
formidlerne/udstederne af produktet, tilsynsførende og gældsforvaltningsansvarlige (som
referencer for lovgivningens og SBBS'ernes indvirkning på de nationale
statsgældsmarkeder).
Virkningen, i form af såvel potentielle fordele som potentielle omkostninger, ville afhænge
af, hvor stort markedet for dette nye finansielle produkt bliver. Den foreslåede
foranstaltning har udelukkende til formål at "muliggøre" dette nye produkt, som på
nuværende tidspunkt endnu ikke findes. Det nye produkts levedygtighed, og dermed i
hvilket omfang der kan udvikles et marked for dette nye finansielle produkt, afhænger
imidlertid også af andre faktorer end den reguleringsmæssige behandling af produktet og
kan derfor kun fastslås ved hjælp af markedsprøvning — noget, som gøres muligt med det
foreslåede tiltag.
Generelt kan det siges, at hvis SBBS'er — når de nødvendige forudsætninger for dem én
gang er tilvejebragt rent lovgivningsmæssigt, f.eks. ved at lovpligtige ekstragebyrer i
relation til kapitalkrav og likviditetsdækningskrav er afskaffet — viser sig at være
levedygtige, forventes der følgende fordele:
— Adgang til et nyt produkt, som ville gøre det lettere for banker, forsikringsselskaber,
pensionskasser og andre investorer at diversificere deres porteføljer af statsobligationer
— Øget finansiel stabilitet, idet SBBS'er ville bidrage til at begrænse den onde cirkel
mellem banker og stat. SBBS'er kunne endvidere vise sig at have en stabiliserende effekt i
tider med stress på de finansielle markeder, idet det ikke er sandsynligt, at andelen af
udestående statsobligationer i SBBS'er ville blive genstand for brandudsalg
— Et udvidet investorgrundlag for europæisk statslig gæld — en virkning, der forventes at
ville blive størst for mindre medlemsstater, hvis statsobligationer måske ikke er inde på
radaren hos internationale investorer
— Indirekte fordele for detailinvestorer, husholdninger og SMV'er, i det omfang
ovennævnte fordele i form af øget finansiel stabilitet bliver til virkelighed.
For så vidt angår omkostningerne forventes disse at ville være begrænsede.
— For borgerne/forbrugerne vil der kunne være begrænsede, indirekte omkostninger på
grund af SBBS'ernes indvirkning på visse statsobligationsmarkeders likviditet, som kunne
føre til højere finansieringsomkostninger, hvilke igen ville blive båret af skatteyderne.
Viser SBBS'erne sig at være levedygtige, er det sandsynligt, at disse virkninger vil blive
opvejet af reduktionen af den samlede risiko (og dermed låneomkostningerne) som følge af
øget finansiel stabilitet
— Udstedere af SBBS'er ville skulle bære de begrænsede udgifter til frembringelsen af et
sådant produkt, såsom de lovpligtige udgifter til oprettelse af den udstedende enhed osv.
— Myndighederne (Kommissionen, ESMA, de nationale tilsynsmyndigheder osv.) ville
skulle bære de forholdsvis begrænsede omkostninger ved udarbejdelsen af lovgivningen og
de lovtiltag, der måtte være påkrævet i fremtiden for at tilpasse den til skiftende
omstændigheder. Det nye instrument ville også medføre tilsynsomkostninger, men disse vil
sandsynligvis være marginale (eftersom tilsynsmyndighederne ville skulle overvåge
SBBS-investorerne under alle omstændigheder).
DA 39 DA
1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Virkningen af lovgivningen ville kunne vurderes ved at overvåge, i hvilket omfang disse
nye produkter rent faktisk fremstilles og handles. Man skal dog holde sig for øje, at
lovgivningen, som vil skabe de nødvendige forudsætninger, vil give mulighed for
markedsprøvning af produktets levedygtighed, og at udviklingen af dette nye marked
afhænger af en række andre faktorer, som er uafhængige af — eller måske kun er løst
kædet sammen med — lovrammen. Dette vil sandsynligvis gøre det vanskeligt at fastslå,
hvad den foreslåede lovgivning i sig selv har af virkninger (med andre ord vil lovgivningen
kunne fungere fuldstændig som planlagt, uden at der af den grund udvikles SBBS'er,
hvilket ville kunne skyldes helt andre årsager). Tilsvarende vil efterspørgslen efter SBBS'er
afhænge af det generelle renteniveau, risikovilligheden og efterspørgslen efter de
forskellige trancher fra diverse kategorier af investorer osv. Med andre ord: Det, at der ikke
nødvendigvis vil blive udviklet SBBS'er i den nuværende økonomiske situation, er ikke
ensbetydende med, at det ikke vil ske i fremtiden, når de lovgivningsmæssige hindringer er
blevet fjernet.
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
På kort sigt får ESMA til opgave at udvikle sin kapacitet til at modtage anmeldelser af
SBBS-udstedelser, kontrollere, at disse overholder forordningen, underrette de nationale
kompetente myndigheder og modtage oplysninger fra disse samt offentliggøre anmeldte
SBBS-udstedelser og nationale kompetente myndigheder på sit websted.
Desuden vil ESMA skulle udarbejde reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige
tekniske standarder senest XXX måneder efter datoen for dette initiativs ikrafttræden.
1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. fordele
ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). For så vidt
angår dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås
merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, der ellers ville være opnået med
medlemsstaternes foranstaltninger på egen hånd.
Begrundelse for en indsats på EU-plan (ex ante)
SBBS'er er et redskab til at øge den finansielle stabilitet og risikodeling på tværs af
euroområdet. De kan dermed bidrage til et mere velfungerende indre marked. Artikel 114 i
TEUF, hvorved EU-institutionerne tillægges kompetence til at vedtage passende
foranstaltninger, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion, er således det
korrekte retsgrundlag. De identificerede lovgivningsmæssige hindringer for udvikling af
SBBS-markeder findes i flere forskellige EU-retsakter. Som følge heraf ville individuelle
medlemsstater ikke hver for sig kunne nå målene med dette lovgivningsinitiativ, dvs. fjerne
sådanne lovgivningsmæssige hindringer, idet ændringer af EU-lovgivning kun kan ske
gennem en indsats på EU-plan.
Forventet merværdi på EU-plan (ex post)
Lovgivningsforslaget sigter mod at gøre fremskridt med bankunionen. SBBS'er kunne gøre
det lettere for banker og andre institutioner at diversificere deres porteføljer af
statsobligationer og mindske forbindelsen mellem stat og banker, med en deraf følgende
generel forbedring af den finansielle stabilitet til følge.
DA 40 DA
1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
ESMA er i forvejen pålagt at føre registre for UCITS, AIF'er, europæiske
venturekapitalfonde og europæiske sociale iværksætterfonde. Erfaringerne har generelt
været positive.
1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Initiativet er i tråd med den styrkede rolle, som ESMA tillægges i forslaget om revision af
ESA'erne. Det har imidlertid ingen direkte indvirkning på Kommissionens forslag om
revision af ESA'erne, da det vedrører specifikke tekniske spørgsmål, som nævnte revision
ikke adresserer.
DA 41 DA
1.6. Varighed og finansielle virkninger
 Forslag/initiativ af begrænset varighed
–  Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
 Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)29
 Direkte forvaltning ved Kommissionen via
–  gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
 internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
 Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
de organer, der er omhandlet i artikel 208 og 209
 offentligretlige organer
 privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
 privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget
gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle
garantier
 personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union,
og som er udpeget i den relevante basisretsakt
Bemærkninger
Ikke relevant
29
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet
BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.
DA 42 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Som under allerede eksisterende ordninger udarbejder ESMA regelmæssige rapporter om
sine aktiviteter (herunder intern rapportering til ledelsen, rapportering til tilsynsrådet og
udarbejdelse af årsrapport), og Revisionsretten og den interne revisionstjeneste reviderer
ESMA's ressourceanvendelse. Den overvågning og indberetning, der følger af dette
forslag, er i tråd med allerede eksisterende krav.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1. Konstaterede risici
For så vidt angår den retlige, økonomisk forsvarlige og effektive anvendelse af de
bevillinger, der er en følge af forslaget, forventes det, at forslaget ikke vil indebære nye
risici, der ikke allerede er omfattet af ESMA's eksisterende rammer for intern kontrol.
2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)
Der er allerede indført forvaltnings- og kontrolsystemer i overensstemmelse med ESMA-
forordningen. ESMA arbejder tæt sammen med Kommissionens interne revisionstjeneste
for at sikre, at man følger de relevante standarder inden for alle områder vedrørende intern
kontrol. Disse ordninger vil også gælde vedrørende ESMA's rolle i henhold til nærværende
forslag. De årlige interne revisionsrapporter sendes til Kommissionen, Parlamentet og
Rådet.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2013 af 11.
september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF), ubegrænset anvendelse på ESMA.
ESMA har på nuværende tidspunkt en særskilt strategi for bekæmpelse af svig og en deraf
følgende handlingsplan. Strategien og handlingsplanen blev etableret i 2014. ESMA's
styrkede indsats mod svig stemmer overens med reglerne og retningslinjerne i
finansforordningen (foranstaltninger mod svig som led i forsvarlig finansiel forvaltning),
OLAF's politik for forebyggelse af svig, Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig
(KOM(2011) 376) samt den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer (juli 2012)
og den tilhørende køreplan.
I forordningen om oprettelse af ESMA fastsættes bestemmelserne om gennemførelse af og
kontrol med ESMA's budget og gældende finansielle regler.
DA 43 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
 Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
1a: Konkurrenceevne for vækst og
beskæftigelse
OB/IOB
30
fra
EFTA-
lande
31
fra
kandidat-
lande
32
fra
tredje¬lan
de
iht. finansforord-
ningens artikel 21,
stk. 2, litra b)
1.a 12 02 06 ESMA OB NEJ NEJ NEJ NEJ
 Nye budgetposter, som der er søgt om.
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
[Betegnelse…………………………………
……]
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
fra
tredje¬lan
de
iht. finansforord-
ningens artikel 21,
stk. 2, litra b)
[XX.YY.YY.YY] JA/NE
J
JA/NEJ
JA/NE
J
JA/NEJ
30
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
31
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
32
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 44 D
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
1A Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
ESMA
År
n
33
År
n +
1
34
År
n + 2
År
n + 3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
Afsnit 1:
Forpligtelser (1) 0,419 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225
Betalinger (2) 0,419 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225
Afsnit 2:
Forpligtelser (1a)
Betalinger (2a)
Afsnit 3: Forpligtelser (3a)
Betalinger (3b)
Bevillinger I ALT
til ESMA
Forpligtelser
= 1 +
1a + 3a
0,419 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225
Betalinger
= 2 +
2a
+ 3b
0,419 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225
33
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begyndes.
34
Udgifterne for perioden efter 2020 er kun anført som eksempel. De finansielle virkninger for EU-budgettet efter 2020 vil indgå i Kommissionens forslag til den
næste flerårige finansielle ramme.
DA 45 D
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5 "Administration"
i mio. EUR (tre decimaler)
År
n
År
n + 1
År
n + 2
År
n + 3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD <…….>
 Menneskelige ressourcer
 Andre administrationsudgifter
I ALT GD <…….> Bevillinger
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
i mio. EUR (tre decimaler)
År
n
35
År
n + 1
År
n + 2
År
n + 3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 0,419 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225
Betalinger 0,419 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225 0,225
35
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begyndes.
DA 46 DA
3.2.2. Anslåede virkninger for ESMA's bevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Der angives mål og
resultater

År
n
År
n + 1
36
År
n + 2
År
n + 3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
RESULTATER
Type
37
Resul-
taterne
s
gnsntl.
om-
kost-
ninger
Antal
Om-
kost-
ninge
r
Antal
Om-
kost-
ninge
r
Antal
Om-
kost-
ninge
r
Antal
Om-
kost-
ninge
r
Antal
Om-
kost-
ninge
r
Antal
Om-
kost-
ninge
r
Antal
Om-
kost-
ninge
r
Antal
result
ater i
alt
Om-
kost-
ninge
r i alt
SPECIFIKT MÅL NR. 1
38
...
— Udarbejdelse af
et SBBS-
anmeldelsesregister
, en
0,281 0,097 0,097 0,097 0,097 0,097 0,097
- Resultat
- Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 1
36
Udgifterne for perioden efter 2020 er kun anført som eksempel. De finansielle virkninger for EU-budgettet efter 2020 vil indgå i Kommissionens forslag til den næste
flerårige finansielle ramme.
37
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
38
Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".
DA 47 DA
SPECIFIKT MÅL NR. 2
- Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 2
OMKOSTNINGER I ALT 0,281 0,097 0,097 0,097 0,097 0,097 0,097
DA 48 DA
3.2.3. Anslåede virkninger for ESMA's menneskelige ressourcer
3.2.3.1. Resumé
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
n
39
År
n + 1
40
År
n + 2
År
n + 3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf. punkt
1.6)
I ALT
41
Tjenestemænd (AD) 0,087 0,082 0,082 0,082 0,082 0,082 0,082
Tjenestemænd
(AST)
Kontraktansat
personale
0,051 0,046 0, 046 0, 046 0, 046 0, 046 0, 046
Midlertidigt ansatte
Udstationerede
nationale eksperter
I ALT 0,119 0,128 0,128 0,128 0,128 0,128 0,128
Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere årsværk) — stillingsfortegnelsen
Ansættelsesgrupper og
lønklasser År n År n + 1 År n + 2
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
AD16
AD15
AD14
AD13
AD12
39
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begyndes.
40
Udgifterne for perioden efter 2020 er kun anført som eksempel. De finansielle virkninger for EU-
budgettet efter 2020 vil indgå i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme.
41
Herunder ansættelsesomkostninger.
DA 49 DA
AD11
AD10
AD9
AD8
AD7 1 1 1 1
AD6
AD5
AD i alt 1 1 1 1
AST11
AST10
AST9
AST8
AST7
AST6
AST5
AST4
AST3
AST2
AST1
AST i alt
AST/SC 6
AST/SC 5
AST/SC 4
AST/SC 3
DA 50 DA
AST/SC 2
AST/SC 1
AST/SC i alt
I ALT
Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere) – eksternt personale
Kontraktansatte År n År n +1 År n + 2
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
Ansættelsesgruppe IV 0,5 1 1 1
Ansættelsesgruppe III
Ansættelsesgruppe II
Ansættelsesgruppe I
I alt 0,5 1 1 1
Udstationerede nationale
eksperter År n År n +1 År n + 2
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I alt
Det planlagte ansættelsestidspunkt angives, beløbet tilpasses i overensstemmelse hermed
(hvis ansættelsen finder sted i juli, opføres kun 50 % af de gennemsnitlige udgifter), og der
redegøres nærmere i et bilag.
DA 51 DA
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)
År
n
År
n +
1
År n
+ 2
År n +
3
Der indsættes flere år,
hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
Stillinger i stillingsfortegnelsen
(tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i
Kommissionens
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
 Eksternt personale (i årsværk )
42
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den
samlede bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og
JED i delegationerne)
XX
01
04
yy
43
- i
hovedsædet
44
- i
delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V –
indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte
forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
42
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
43
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
44
Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).
DA 52 DA
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet
allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt
suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i
forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til årsværkene er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag
V.
DA 53 DA
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–  Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
–  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse
–  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres45
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes
størrelse
[…]
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand
– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende
overslag:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
n
År
n + 1
46
År
n + 2
År
n + 3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I alt
Nationale kompetente
myndigheder
47 0,600 0,338 0,338 0,338 0,338 0,338 0,338
Samfinansierede
bevillinger I ALT
0,600 0,338 0,338 0,338 0,338 0,338 0,338
45
Se artikel 11 og 17 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige
finansielle ramme for årene 2014-2020.
46
Udgifterne for perioden efter 2020 er kun anført som eksempel. De finansielle virkninger for EU-
budgettet efter 2020 vil indgå i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme.
47
Samfinansieringsniveauet for ESA'erne beregnes i henhold til de nuværende forvaltnings- og
finansieringsmetoder og tager ikke hensyn til Kommissionens forslag om revision af ESA'erne, som
endnu ikke er vedtaget.
DA 54 DA
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger
48
År
n
År
n + 1
År
n + 2
År
n + 3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel [...]
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
48
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.