L 231 - svar på spm. 6 om, hvordan ministeren vil hindre, at de udsatte boligområder mister ressourcestærke familier m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Holger K. Nielsen
L 231 - svar på spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L231/spm/6/svar/1492067/1899900.pdf
Ministeren Side 1/2 24. maj 2018 Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 9155 Akt-id 437848 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 6 til L 231 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 6 til L 231: BL noterer sig i deres høringssvar, at der med forslaget er risiko for, at ressource- stærke personer flytter ud af de udsatte boligområder. Deler ministeren denne opfattelse, og hvordan vil ministeren hindre, at de udsatte boligområder mister ressourcestærke familier? Svar: 1. BL – Danmark Almene Boliger har i sit høringssvar bl.a. anført, at de foreslåede skærpelser af boligkravet kan modvirke, at ressourcestærke borgere flytter til de konkrete almene boligområder, da de stilles ringere juridisk, såfremt de ønsker at få en ægtefælle til Danmark. På samme måde risikerer man også, at de ressource- stærke beboere flytter fra områderne, fordi de stilles juridisk ringere, end hvis de bliver boende. Det anføres, at herved modvirkes i øvrigt lovforslagets overordne- de formål om socialt blandede byer og boligområder. 2. Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af aftalen af 7. februar 2018 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om stramme, afbalan- cerede og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor integrationen er i centrum. Det fremgår af aftalens punkt 4 om skærpelse af boligkravet bl.a., at regeringen og aftaleparterne er enige om at skærpe boligkravet, så boligen frem- over ikke må ligge i et boligområde omfattet af en ny liste over boligområder, der mindst to år i træk opfylder to ud af de fire kriterier vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst, der aktuelt indgår på den såkaldte ghettoliste. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter kriterierne og offentliggør én gang årligt, hvilke boligområder der omfattes af den nye boligkravliste for ægtefællesammenføring. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 231 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Side 2/2 Om begrundelsen for de foreslåede skærpelser af boligkravet henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og mit svar på spørgsmål nr. 3. Her anføres det bl.a., at det alt andet lige må forventes, at de ægtefællesam- menførte, der er mest ressourcestærke – uanset om der stilles et skærpet bolig- krav eller ej – allerede i forvejen typisk vil bosætte sig uden for de boligområder, der optages på den nye liste, og dermed ikke bidrage til at vende udviklingen i de boligområder, hvor problemets kerne er tilflytning af ressourcesvage grupper og fraflytning af ressourcestærke grupper. Jeg har noteret mig det, der er anført i høringssvaret fra BL – Danmark Almene Boliger. Det, der er anført i høringssvaret, kan efter min opfattelse dog ikke føre til ændringer af de foreslåede skærpelser af boligkravet. Inger Støjberg / Jesper Gori