Indberetning nr. 3/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 24. maj 2018
Postboks 12 Telefon: +298 20 12 00 E-post: ro@fo.stm.dk CVR–nr. 11-86-16-28
FO-110 Tórshavn Telefax: +298 20 12 20 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 3/2018
Emner:
• Lagtinget er gået på sommerferie efter et udfordrende forår for koalitionen.
• Meningsmålinger om valg til Lagtinget - tre nye meningsmålinger viser dødt løb mellem den
nuværende koalition og oppositionen.
• Meningsmåling om valg til Folketinget – ifølge en meningsmåling står Tjóðveldi til at miste sit
mandat til Sambandsflokkurin, mens Javnaðarflokkurin bevarer sit mandat
• Meningsmåling om selvstændighed eller rigsfællesskab? Vælgerne er også blevet spurgt til
deres holdning til selvstændighed, hvis Færøerne træder ud af rigsfællesskabet og mister blok-
tilskuddet. Der er ifølge meningsmålingen ca. dobbelt så mange færinger, der siger ja til at
forblive i rigsfællesskabet, som der er færinger, der ønsker at forlade rigsfællesskabet.
• Landskassens finanser - Landskassen kom godt ud af 2017 med et DAU-overskud på over ½
mia. kr., og de to kommende år ser ud til at byde på DAU-overskud tæt på 400 mio. kr.
• Forhøjelse af den systemiske buffersats på Færøerne - Det Systemiske Risikoråd henstiller til
erhvervsministeren, at den generelle del af den systemiske buffersats for eksponeringer på
Færøerne øges til 2 pct. fra 1. januar 2019 og til 3 pct. fra 1. januar 2020
• De første fiskerettigheder solgt på auktion i 2018 indbragte henholdsvis 9,72 mio. kr. og 13,80
mio. kr. til landskassen
• Folketingsmedlem Magni Arge fra Tjóðveldi har stillet spørgsmål til udenrigsministeren, om
Danmark har meddelt FN, at Færøerne har ekstern selvbestemmelsesret, når det kommer til
spørgsmålet om selvstændighed.
• Tyrkisk toldmur fjernes for færøske fisk.
• Antallet af lønmodtagere og udbetaling af løn stiger. Samtidig er arbejdsløsheden nede på 2,2
pct. for femte måned i træk.
• Folketallet stiger fortsat, og færingerne flytter hjem.
• Forbrugspriserne er stigende.
• Bakkafrost har købt det amerikanske salgsselskab North Landing.
• Vága lufthavn kom ud af 2017 med et godt resultat.
• Atlantic Airways mærker konkurrencen fra SAS og kommer ud med et overskud i 2017, som
er knap 25 mio. kr. mindre end i 2016.
• Smyril Line, som blandt andet ejer passagerskibet Norrøna, som sejler mellem Danmark og
Færøerne, kom ud med et overskud på 46 mio. kr. i 2017.
• Offshore-industrien har det svært – det mærkes også på det færøske selskab Skansa Offshore,
som har opnået en gældsanering i 2017 på over 200 mio. kr.
• Atlantic Petroleums regnskab for 2017 viser et stort underskud på 68 mio. kr. og egenkapita-
len er nu negativ med 150 mio. kr.
• Gudny Langgaard er fra 1. maj 2018 ansat som ny direktør i Vága lufthavn.
• Færøske nyheder nu også på engelsk.
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 15
Offentligt
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2
Lagtinget er gået på sommerferie efter et udfordrende forår for koalitionen
Lagtingets formand Páll á Reynatúgvu havde på forhånd sagt, at han ville sende Lagtinget på som-
merferie til den færøske flagdag den 25. april, og tirsdag den 24. april 2018 blev den sidste møde-
dag i Lagtinget i indeværende samling. Lagtinget kan dog blive kaldt sammen igen i indeværende
samling, hvis der opstår behov herfor. Lagtingssamlingen løber formelt til og med den 28. juli 2018.
Perioden op til flagdagen var præget af politisk uro. Koalitionen havde igen svært ved at samle de
17 nødvendige mandater, og mange af de fremsatte lovforslag strandede i de forskellige udvalg og
kom ikke videre. Således var der på et tidspunkt 21 lovforslag i Lagtingets finansudvalg, som
manglede at blive færdigbehandlet.
Baggrunden var, at Kristin Michelsen fra Javnaðarflokkurin, som også er medlem af Finansudval-
get, ikke ville underskrive udvalgsbetænkningerne. Kristin Michelsen havde, i forbindelse med at
han mistede flertallet i Tvøroyar byråd, oplyst, at han ikke længere følte sig bundet af koalitionen i
Lagtinget, men ville tage stilling fra sag til sag. For at et lovforslag, som er til behandling i Finans-
udvalget, som består af 7 lagtingsmedlemmer, kan komme videre til 2. behandling i Lagtinget, kræ-
ves der fire udvalgsmedlemmers underskrift på betænkningen fra Finansudvalget. Så længe Kristin
Michelsen ikke ville underskrive, var der kun tre underskrifter. Medlemmerne i udvalget fra opposi-
tionen følte ingen trang til at hjælpe koalitionen.
På et tidspunkt var der rygter om, at Sjálvstýri var på vej i koalitionen, men dette afviste formanden
Jógvan Skorheim i starten af marts måned. Især koalitionens fiskeripolitik kunne Sjálvstýri ikke
bakke op om, udtalte Jógvan Skorheim.
Sidst i marts måned meddelte Magni Laksáfoss fra Sambandsflokkurin, at han havde meldt sig ud
af partiet og ville fortsætte i Lagtinget som løsgænger. Forinden havde Magni Laksáfoss på partiets
landsmøde tabt valget om næstformandsposten til Helgi Abrahamsen. Magni Laksáfoss oplyste, at
han nu vil bruge de kommende måneder til at overveje, hvad han skal. Magni Laksáfoss har blandt
andet begrundet sin udmeldelse med, at partiet efter hans mening er blevet for konservativt. Magni
Laksáfoss stod derfor pludselig til at kunne bjærge koalitionen sammen med Sonja Jógvansdóttir,
der også er løsgænger.
Herefter kom der atter gang i udvalgsarbejdet. I starten af april var der således på en enkelt dag hele
89 lovforslag til behandling i de forskellige lagtingsudvalg. De ældste forslag havde på det tids-
punkt ligget i udvalgene op mod et halvt år.
Op til flagdagen var der dagligt lange og sene møder i lagtingssalen, og flere af dagene var der over
20 lovforslag til behandling. Det lykkedes i sidste ende koalitionen at skaffe flertal for mange af
deres forslag.
Af lovforslag som blev stemt igennem kan blandt andet nævnes:
• Straffeloven, som blev ajourført.
• En ny adoptionslov som træder i kraft, i forbindelse med at sagsområdet overgår til det fæ-
røske landsstyre. Lovforslaget, som blandt andet giver samlevende, herunder samlevende af
samme køn mulighed for at kunne adoptere, mødte stor modstand fra flere lagtingsmedlem-
mer. Det blev i forbindelse med lovforslagets behandling oplyst, at der i dag er 122 adopte-
rede børn under 18 år på Færøerne.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3
• Pensionsreformen, som blev vedtaget den 24. april 2018 med 17 stemmer for og 10 stemmer
imod. Både Kristin Michelsen, Magni Laksáfoss og Sonja Jógvansdóttir endte med at stem-
me for forslaget, sammen med Sjálvstýri.
I forbindelse med 2. behandlingen stillede Lagtingets formand Páll á Reynatúgvu overra-
skende et ændringsforslag, som ville indebære, at den del af pensionsreformen, som vedrørte
forhøjelse af pensionsalderen, skulle udgå. Han var således ikke længere en sikker stemme
for pensionsreformen. Senere samme dag trak han dog sit ændringsforslag tilbage, og han
har efterfølgende udtalt, at han ikke vil være den, som vælter koalitionen.
Et flertal i Lagtingets Trivselsudvalg fremsatte et ændringsforslag, som betyder, at indtægts-
grænsen er blevet forhøjet fra 45.000 kr. til 60.000 kr., før der sker modregning i grundbelø-
bet. Der kan læses mere om den nye pensionsreform i Indberetning nr. 1/2018
Af lovforslag som endnu ikke er vedtaget, og som står til at bortfalde, hvis Lagtinget ikke mødes
inden Olai, kan blandt andet nævnes:
• Lovforslaget om en færøsk forfatning. Den 26. oktober 2017 besluttede Lagtinget at nedsæt-
te et § 25-udvalg til at behandle et forslag til en færøsk forfatning, jf. også Indberetning nr.
1/2018 fra 8. januar 2018.
Udvalget afholdt sit første møde den 20. november 2017, hvor det blev diskuteret, hvordan
arbejdet i udvalget skulle tilrettelægges, men ellers har der stort set været stilhed omkring
forfatningsforslaget, mens udvalgsarbejdet har pågået. Ifølge udvalgets hjemmeside er der
på nuværende tidspunkt afholdt i alt 14 møder og næste møde er berammet til i den 28. maj
2018.
Efter et udvalgsmøde afholdt den 16. april 2018 udtalte udvalgets formand Heðin Mortensen
fra Javnaðarflokkurin, at udvalget nu har været igennem alle bestemmelserne i udkastet,
som derfor er ved at være klar til, at de øvrige lagtingsmedlemmer kan komme med be-
mærkninger. Realistisk set forventer han dog ikke, at udvalget kan nå at blive klar således,
at forslaget kan behandles i denne lagtingssamling, men at arbejdet nok vil strække sig ind i
næste samling. Han siger dog også, at meget kan ske, og at man må se, hvordan sagen ud-
vikler sig.
• Lovforslaget om fangstafgift på fisk som er en væsentlig økonomisk del af fiskerireformen.
Lovforslaget har ligget til behandling i Lagtingets Erhvervsudvalg siden den 16. november
2017. Man har haft store udfordringer med at finde et flertal for, hvordan fangstafgiften skal
sammensættes. Der tegner sig lidt samme billede som for selve fiskerireformen, hvor dele af
koalitionen ikke bakkede fuldt op om forslaget. Arbejdet i Erhvervsudvalget bliver heller
ikke lettere for landsstyret af, at oppositionen har flertallet i Erhvervsudvalget.
Et midlertidigt lovforslag, som skal sikre at landskassen får sine indtægter, er dog vedtaget i
Lagtinget i forbindelse med behandling af finansloven. Det er uden tvivl et nederlag for koa-
litionen, at de ikke har nået at få forslaget vedtaget, men i praksis får det næppe betydning,
idet indtægterne er sikrede.
• Løsgængeren Sonja Jógvansdóttirs forslag om fradragsret for fagforeningskontingent. Det
har ellers flere gange været fremme i medierne, at netop dette lovforslag havde Sonja Jóg-
vansdóttir koalitionens opbakning til. Efterfølgende har det dog vist sig, at forslagets øko-
nomiske konsekvenser bliver langt højere end forudsat, og blandt andet formanden for Lag-
tingets Finansudvalg har oplyst, at pengene må findes et sted, før end hun kan stemme for
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4
forslaget. Et andet lovforslag fra Sonja Jógvansdóttir om ligestilling på arbejdsmarkedet
blev nedstemt den sidste dag, Lagtinget var samlet. Så der er ingen tvivl om, at Sonja Jóg-
vansdóttirs samarbejde med koalitionen er udfordret, og spørgsmålet er nu, om det får be-
tydning for, hvordan hun fremover vil stemme.
Der har i indeværende lagtingsår været afholdt 77 møder, som tilsammen varede 448 timer. 143
lovforslag er fremlagt. 30 lovforslag er ikke kommet videre fra udvalgene og bortfalder derfor, så-
fremt der ikke holdes flere lagtingsmøder inden 28. juli 2018.
Meningsmålinger om valg til Lagtinget
Den 6. april 2018 blev der offentliggjort to meningsmålinger vedr. valg til Lagtinget og endnu en
meningsmåling fulgte den 11. maj 2018, jf. nedenstående tabel.
Lagtingsvalget sept. 2015 og de seneste fire meningsmålinger, pct. Antal mandater i parentes
Parti Lagtingsvalget
Sept. 2015
Gallup
Dec. 2017
Gallup
April 2018
Fynd
April 2018
Gallup
Maj 2018
Fólkaflokkurin 18,9 (6) 21,7 (7) 19,7 (7) 22,0 (7) 20,8 (7)
Sambandsflokkurin 18,7 (6) 20,6 (7) 21,2 (7) 21,0 (7) 20,3 (7)
Javnaðarflokkurin 25,1 (8) 20,9 (7) 22,3 (7) 21,7 (7) 20,6 (7)
Sjálvstýri 4,0 (2) 4,2 (1) 3,7 (1) 2,7 (0) 4,4 (1)
Tjóðveldi 20,7 (7) 20,3 (7) 21,2 (7) 19,2 (7) 21,8 (7)
Miðflokkurin 5,5 (2) 5,3 (2) 5,1 (2) 6,3 (2) 5,3 (2)
Framsókn 6,9 (2) 7,3 (2) 6,7 (2) 7,1 (3) 6,9 (2)
I alt 100 (33) 100 (33) 100 (33) 100 (33) 100 (33)
I den seneste meningsmåling fra Gallup står det nuværende landsstyre (Javnaðarflokkurin, Tjóðvel-
di og Framsókn) til at miste sit flertal, mens den seneste meningsmåling fra Fynd viser, at landssty-
ret står til at få 17 mandater og dermed opnå flertal i Lagtinget. Der skal senest afholdes valg til
Lagtinget den 31. august 2019.
Alle de fire store partier står i de tre seneste meningsmålinger til at få syv mandater hver. Dermed
tegner det til, at det heller ikke ved et kommende lagtingsvalg vil være muligt for to af de store par-
tier at få flertal sammen. Mandatfordelingen mellem de tre små partier kan dermed få stor betyd-
ning for, hvem der kan danne landsstyre efter et kommende lagtingsvalg. Sjálvstýri har i flere må-
linger ligget lige omkring spærregrænsen, og Framsókn svinger mellem to og tre mandater i målin-
gerne.
Meningsmålingerne kommer efter en periode med politisk turbulens, hvor landsstyret har haft store
problemer med at finde flertal i Lagtinget for sine egne forslag. Det skyldes især, at Javnaðarflokku-
rin har haft problemer med at levere de nødvendige otte stemmer. Javnaðarflokkurins formand,
lagmand Aksel V. Johannesen, nævnte selv på partiets landsmøde den 8. april 2018, at det er en
udfordring for mindretalslandsstyret, at partiet ikke er intakt. Partiet fik otte mandater ved valget i
2015, men kan nu kun garantere seks mandater i flere sager.
I forbindelse med Fynds meningsmåling blev vælgerne desuden spurgt, om lagmanden bør udskrive
nyvalg eller ej. Hertil svarede 56,8 pct., at der bør udskrives nyvalg, mens 31,4 pct. mener, der ikke
bør udskrives valg. Resten af de adspurgte svarede ikke eller havde ikke taget stilling.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 5
Vælgerne blev i forbindelse med Fynds meningsmåling desuden bedt om at vurdere landsstyrets
indsats. Vælgerene fik stillet spørgsmålet: På en skala fra 1 til 10, hvor godt mener du så, at lands-
styret klarer sig?
Resultatet fremgår af nedenstående figur:
Gennemsnitskarakteren endte under middel med 4,6. Vælgerne var desuden tilbageholdende med at
give topkarakter – kun 3,5 pct. af de adspurgte gav landstyret 9 eller 10.
Meningsmåling om valg til Folketinget
Fynd har i forbindelse med ovenstående meningsmåling vedrørende valg til Lagtinget også spurgt
vælgerne, hvordan de vil stemme til folketingsvalg. Resultatet, som fremgår af nedenstående tabel,
er meget forskelligt fra meningsmålingen vedrørende valg til Lagtinget.
Folketingsvalget juni 2015 og meningsmåling april 2018, pct.
Antal mandater i parentes
Parti Folketingsvalget
Juni 2015
Fynd
April. 2017
Fólkaflokkurin 18,8 21,2
Sambandsflokkurin 23,5 25,7 (1)
Javnaðarflokkurin 24,3 (1) 23,1 (1)
Sjálvstýri 1,7 2,7
Tjóðveldi 24,5 (1) 20,6
Miðflokkurin 2,6 1,9
Framsókn 3,2 5,0
Uden for parti 1,5 0,1
I alt 100 (2) 100 (2)
Sambandsflokkurin vil ifølge meningsmålingen blive det største parti ved et folketingsvalg i dag, og
dermed genvinde det ene af de to færøske mandater i Folketinget, mens Javnaðarflokkurin vil be-
holde det nuværende mandat. Tjóðveldi står således til at miste sit nuværende mandat i Folketinget.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 6
Det er Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin og Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin, som ifølge
meningsmålingen vil blive Færøernes to repræsentanter i Folketinget. 15,7 pct. af de adspurgte har
til spørgsmålet om, hvilken politiker de helst ser som folketingskandidat, svaret Sjúrður Skaale,
hvorimod 6,4 pct. ønsker Edmund Joensen som folketingskandidat.
Det nuværende Folketingsmedlem Magni Arge fra Tjóðveldi opnår hele 11,4 pct. af stemmerne og
kommer dermed ind på 2. pladsen efter Sjúrður Skaale. Sammenholdt med meningsmålingen vil
Tjóðveldi dog stå til at miste sit mandat i Folketinget. De to partiformænd Kaj Leo Holm Johannes-
sen og Høgni Hoydal, fra henholdsvis Sambandsflokkurin og Tjóðveldi, får 5,5 pct. og 4,6 pct. af
stemmerne.
Meningsmåling om selvstændighed eller rigsfællesskabet?
Gallup har i perioden 16. februar - 1. marts 2018 gennemført en meningsmåling vedrørende færin-
gernes holdning til rigsfællesskabet. 531 tilfældigt udvalgte personer deltog.
Spørgsmålet lød:
Hvis der i dag var folkeafstemning om selvstændighed fra Danmark, dvs., at Færøerne melder sig
ud af rigsfællesskabet og mister bloktilskuddet på 640 mio. kr. – hvad havde du så stemt?
Svarene fordelte sig således:
Ja til selvstændighed 28 pct.
Nej til selvstændighed 59 pct.
Ved ikke 13 pct.
Resultatet viser stort set samme billede vedrørende færingernes holdning til selvstændighed eller ej
som resultatet af en næsten tilsvarende meningsmåling viste i maj 2017. I meningsmålingen fra maj
2017 ønskede 61 pct. at bevare samme tilknytning til Danmark som nu, også selv om bloktilskuddet
vil bortfalde. 30 pct. ønskede selvstændighed, 2 pct. ønskede at ”indlemme Færøerne fuldt ud i
Danmark”, mens 7 pct. svarede ”ved ikke”.
Meningsmålingen viser desuden, at:
- Der er mindst tilslutning til selvstændighed på Suðuroy, hvor 82 pct. svarede nej, men 17
pct. svarede ja. Størst tilslutning til selvstændighed finder man i den sydlige del af Streymoy
(herunder Tórshavn), hvor 37 pct. svarede ja, mens 46 pct. svarede nej.
- Det især er kvinderne, der ønsker at bevare rigsfællesskabet. Kun 22 pct. af kvinderne sva-
rede ja på spørgsmålet om selvstændighed, mens 63 pct. svarede nej. 34 pct. af mændene
svarede ja til selvstændighed, mens 55 pct. svarede nej.
- Der er størst tilslutning til selvstændighed blandt den unge generation, men alligevel et klart
flertal for at blive i rigsfællesskabet. I aldersgruppe 16-29 år svarede 32 pct. ja til selvstæn-
dighed, mens 46 pct. svarede nej. I de øvrige aldersgrupper varierede andelen, der svarede ja
til selvstændighed, mellem 23 og 32 pct., mens andelen af nej-sigere varierede mellem 59 og
64 pct.
- Jo længere uddannelse, desto større er andelen, der ønsker selvstændighed.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 7
- Jo højere indkomst, desto større er lysten til selvstændighed. Selv i den højeste indkomst-
gruppe (årsindkomst over 650.000 kr.) er der dog er flertal på 54 pct., der ville stemmen nej
til selvstændighed, mens 37 ville stemme ja.
Landskassens finanser
Landskasseregnskabet for 2017 er nu afsluttet. Det har været et godt år for landskassen med et
DAU-overskud på over ½ mia. kr.
Der er udsigt til, at landskassen også skal komme ud med et pænt overskud i 2019. Lagtinget vedtog
den 23. april 2018 et beslutningsforslag om bevillingsrammerne for finansåret 2019 med et DAU-
overskud på 400 mio. kr. Beslutningsforslaget til bevillingsrammerne indeholder en fordeling af
udgifterne på de enkelte paragraffer og udgør grundlaget for forslaget til finanslov, der ifølge den
færøske styrelsesordning skal fremsættes i Lagtinget inden den 1. oktober.
Overskuddet for 2019 forventes på samme niveau som 2018, jf. nedenstående tabel.
Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2014-2018. Mio. kr.
R
2014
R
2015
R
2016
R
2017
FL
2018
Indtægter i alt 4.693 4.493 4.857 5.443 5.425
- Overførsler fra staten 635 642 642 642 642
Driftsudgifter mv. 4.588 4.238 4.399 4.577 4.659
Anlægsudgifter 360 337 299 302 364
DAU-saldo -254 -83 158 563 401
Ekstraord. indtægter1
5 4 79 -27 1
DAU inkl. ekstraord. indt. -250 -79 237 536 402
1 Færøerne bevilligede i 2008 et lån til Island på 300 mio. kr., som blev tilbagebetalt i 2012. Erhvervsfremmefonden (Vinnuframi) blev i 2012
nedkapitaliseret med 3,4 mio. kr. Landskassen havde i 2013 bl.a. en ekstraordinær indtægt på 160 mio. kr. i forbindelse med nedlæggelsen af
Færøernes Landsbank. Tallene for 2017 er foreløbige regnskabstal.
Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender (Fíggjarmálaráðið).
Forhøjelse af den systemiske buffersats på Færøerne
Det Systemiske Risikoråd (Rådet), der har til opgave at identificere og overvåge systemiske finan-
sielle risici på Færøerne, henstiller i sin rapport fra april 2018 til erhvervsministeren Brian Mikkel-
sen, at den generelle del af den systemiske buffersats for eksponeringer på Færøerne øges til 2 pct.
fra 1. januar 2019 og til 3 pct. fra 1. januar 2020.
Det fremgår blandt andet af henstillingen, at:
”Formålet med den generelle systemiske buffer er at gøre bankerne mere modstandsdygtige over
for store udsving i den færøske økonomi.
Det er erhvervsministeren, der er ansvarlig for fastsættelsen af den systemiske buffersats for Færø-
erne og ministeren har i overensstemmelse med Rådets henstilling fra marts 2017 fastsat en generel
systemisk buffersats på 1 pct. for eksponeringer på Færøerne fra 1. januar 2018. Den aktuelle hen-
stilling, som er fra april 2018, er en opfølgning på henstillingen fra marts 2017. Det færøske syste-
miske risikoråd har været inddraget i Rådets drøftelse af buffersatsen.
Erhvervsministeren er forpligtet til, inden for en periode på tre måneder, enten at gennemføre hen-
stillingen eller at give en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i gi-
vet fald ikke gennemføres.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 8
Begrundelsen for henstillinger er at den færøske økonomi er lille og åben med en koncentreret er-
hvervsstruktur, der i høj grad afhænger af fiskeri og fiskeopdræt. Det gør økonomien sårbar over
for negative økonomiske stød, der gennem direkte eller indirekte effekter kan medføre tab i banksek-
toren og forstærke udsving i realøkonomien. Historisk har der været store udsving i den færøske
økonomi og stor variation i de færøske bankers nedskrivninger. Det er derfor fortsat Rådets vurde-
ring, at den færøske finansielle sektor er sårbar over for de strukturelle forhold, der kendetegner
den færøske økonomi.
Rådet finder, at den systemiske buffer for Færøerne kan adressere disse sårbarheder. Formålet med
den systemiske buffer er at forebygge og begrænse strukturelle sårbarheder. Bufferen øger banker-
nes kapitalisering, så de er bedre i stand til at modstå negative økonomiske stød. Det bidrager til at
sikre finansiel stabilitet på Færøerne.”
Hele henstillingen, samt bilag, kan læses her: Henstilling
De første fiskerettigheder solgt på auktion i 2018 indbragte henholdsvis 9,72 mio. kr. og 13,80
mio. kr. til landskassen.
Den første åbne auktion af fiskerettigheder i 2018 fandt sted den 26. april 2018. I alt blev der solgt
fiskerettigheder af ét års varighed til 25.000 tons blåhvilling (sortmund). Fire rederier købte ret-
tighederne til en kilopris mellem 0,37 kr./kilo og 0,40 kr./kilo. I alt blev de 25.000 tons blåhvilling
solgt for 9,72 mio. kr.
Den næste åbne auktion af fiskerettigheder fandt sted den 2. maj 2018, hvor der blev solgt fiskeret-
tigheder af 1, 3 og 8 års varighed til 25.000 tons blåhvilling. Syv rederier købte rettighederne til en
kilopris mellem 0,43 kr./kilo og 0,58 kr./kilo. I alt blev de 25.000 tons blåhvilling solgt for 13,80
mio. kr.
Den samlede mængde af rettigheder, som bliver budt ud i løbet af 2018, er:
• 4.769 tons bundfisk
• 89.169 tons blåhvilling
• 10.916 tons makrel
• 12.490 tons nordhavssild
Spørgsmål om Færøernes selvbestemmelsesret
Folketingsmedlemmet Magni Arge fra Tjóðveldi har stillet spørgsmål til udenrigsministeren om,
hvorvidt Danmark har meddelt FN, at Færøerne nyder eksternret til selvbestemmelse og dermed om
Danmark er forpligtet til at respektere dannelsen af en færøsk stat, hvis et flertal af færøske vælgere
stemmer for at etablere Færøerne som en selvstændig stat.
Baggrunden er blandt andet, at Kongeriget Danmarks 5. rapport til Human Rights Committee fra
2007 slutter med punkt 55, hvor der står en ”Unilateral declaration from the Goverment of the Faroe
Islands”, som tilkendegiver Færøernes eksterne selvbestemmelsesret.
På Færøerne har der været diskussion om, hvorvidt det er ensbetydende med, at Danmark har med-
delt FN, at Færøerne selv bestemmer, om og hvornår man vil løsrive sig.
Udenrigsminister Anders Samuelsen har besvaret spørgsmålet.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 9
Det fremgår af svaret, at det er den danske regerings opfattelse, at spørgsmålet om selvstændighed
for Færøerne afgøres af det færøske folk. Det er samtidig regeringens vurdering, at der er bred
enighed herom i Folketinget. Udenrigsministeren henviser endvidere i sit svar til, at færøsk selv-
stændighed skal ske efter grundlovens paragraf 19. Heraf fremgår det, at rigets område ikke kan
indskrænkes uden folketingets samtykke.
Det fremgår endvidere, at regeringen vil beklage en beslutning om færøsk selvstændighed, men
regeringen anerkender fuldt ud, at man på Færøerne kan beslutte, at man ikke ønsker at være en del
af rigsfællesskabet. Det er endvidere den danske regerings vurdering, at den unilaterale erklæring,
som fremgår af Kongeriget Danmarks 5. rapport til Human Rights Committee, ikke forpligter den
danske stat, ligesom regeringen ikke har taget stilling til, hvorvidt den kan tilslutte sig relevante
dele af erklæringen.
Af udenrigsministerens svar fremgår det herudover, at danske myndigheder ikke vil stille sig i ve-
jen, såfremt et flertal af den færøske befolkning ønsker selvstændighed. I denne sammenhæng er
spørgsmålet om selvbestemmelsesretten efter folkeretten ikke relevant.
Magni Arge konkluderer, at det nu er slået fast, at Danmark aldrig har meddelt FN, at Færøerne har
sin egen eksterne ret til at indrette Færøerne som en nation, hvis et flertal på Færøerne stemmer for
det ved en folkeafstemning.
Tyrkisk toldmur fjernes for færøske fisk
Færøerne underskrev i 2014 en frihandelsaftale med Tyrkiet, men ikke før end august 2017 blev
den sat i kraft. I den forbindelse har Poul Michelsen, landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervs-
anliggender, været på besøg i Tyrkiet sammen med syv færøske virksomheder, hvoraf de fem har
med fiskeindustrien at gøre. De sidste to virksomheder var henholdsvis den færøske mejeriforening
MBM og et færøsk bilværksted.
Poul Michelsen, der stod i spidsen for erhvervsfremstødet i Istanbul, udtaler: ”Vi mærker en konkret
interesse for færøske varer. Der har ikke været samhandel mellem Færøerne og Tyrkiet, fordi den
høje toldafgift har været en hindring. Men nu får færøske varer toldfri adgang, og der er gode mu-
ligheder for at danne forbindelse mellem Færøerne og Tyrkiet”.
”Jeg har stor tiltro til, at Tyrkiet med sine 80 mio. indbyggere kan blive en betydningsfuld handels-
partner for Færøerne”, slutter Poul Michelsen.
Antallet af lønmodtagere og udbetaling af løn stiger. Samtidig er arbejdsløsheden nede på 2,2
pct. for femte måned i træk
Antallet af lønmodtagere er steget stødt siden 2013 og udgjorde i februar 2018 26.279.
Heraf er over 10.000 ansat inden for den offentlige sektor. Til sammenligning arbejdede der i 2002
ca. 8.400 personer i den offentlige sektor. I den private sektor udgør tallene henholdsvis 16.075
ansatte i 2002 mod 16.008 i 2017.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 10
Kilde: Hagstova Føroya
Ligesom der ses en stigning i antal lønmodtagere, ses der også en stigning i de samlede lønudbeta-
linger. I februar 2018 blev der således udbetalt 784 mio. kr., som er en stigning på 130 mio. kr. i
forhold til januar måned, som normalt er den måned i året, hvor lønudbetalingen er lavest.
Kilde: Hagstova Føroya
I marts måned var antallet af fuldtidsarbejdsløse igen på 2,2 pct., som det har været hele vinteren
igennem. Det er opgjort til 610 fuldtidsarbejdsløse personer, som er 57 mindre end året før. Af de
2,2 pct. udgør mændene 1,9 pct. og kvinderne 2,5 pct. Arbejdsløsheden er mindst i den nordlige del
af Streymoy og Nordøerne med 1,5 pct. og højest på Suðuroy med 5 pct.
I tabellen på næste side viser den blå kurve antallet af fuldtidsarbejdsløse og den grønne kurve an-
tallet af personer, som er ramt af arbejdsløshed.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 11
Kilde: Hagstova Føroya
Folketallet stiger fortsat, og færingerne flytter hjem
Først i april måned udgjorde antallet af indbyggere 50.778, og tallet er vokset med 789 siden sam-
me tid i fjor. Af de 789 udgør nettoflytningen 576 personer. Fortsætter tendensen, vil der være over
51.000 indbyggere til Olai (Færøernes nationaldag den 29. juli 2018).
I det seneste kvartal har tilflytningen til Færøerne ligeledes været stor, og samtidig skal man helt
tilbage til 1980 for at finde så lav et tal på fraflytning, som udgjorde 1.142 personer i de sidste 12
måneder, oplyser Hagstova Føroya (Færøernes statistik).
I tabellen herunder ses ændringer i folketallet siden 2007/08 og frem til i dag. De gule kasser viser
forskellen i antal fødte og døde, de blå kasser viser nettoflytning, og den grønne kurve viser den
samlede befolkningsvækst.
Kilde: Hagstova Føroya
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 12
60 pct. af tilflytterne er færinger født på Færøerne. Det er især unge mennesker med børn, som flyt-
ter tilbage. Af udlændinge, som flytter til Færøerne, kommer størstedelen fra Polen og Rumænien.
De seneste 10 år er der endvidere årligt kommet mellem 25 og 30 kvinder fra Asien til Færøerne.
Forbrugerpriserne er stigende
Hagstova Føroya oplyser samtidig, at det er blevet dyrere at bo på Færøerne. Således er priserne i 1.
kvt. 2018 steget med 0,9 pct. i forhold til samme periode sidste år. Stigningen er jævnt fordelt i næ-
sten samtlige hovedgrupper. Størst stigning ses dog i gruppen ”andre varer og tjenester”, hvor stig-
ningen udgjorde 3,1 pct.
Bakkafrost har købt det amerikanske salgsselskab North Landing
Bakkafrost, som de seneste år har haft øget fokus på at udvikle sig på det amerikanske marked, har
købt det amerikanske salgsfirma North Landing, som sælger laks. Bakkafrost køber hele aktiekapi-
talen og købet forventes at være endeligt den 25. maj 2018. North Landing, som har 36 personer
ansat, bliver et selvstændigt datterselskab til P/F Bakkafrost. 18 pct. af Bakkafrost’s salg af laks går
til det amerikanske marked.
Vága lufthavn kom ud af 2017 med et godt resultat
Året 2017 blev et godt år for P/F Vága Floghavn, som kom ud med et overskud på 9,1 mio. kr., der
er selskabets hidtil bedste resultat.
Indtil 2005, hvor det færøske landsstyre overtog ejerskabet og driften af lufthavnen fra Statens luft-
fartsvæsen, og videre indtil 2008, hvor driften blev overført til selskabet P/F Vága Floghavn, har det
ellers knebet med at skabe overskud for lufthavnen. I årene fra 1995 og frem til 2008 var under-
skuddet således mellem 9 og 14 mio. kr.
En oversigt over selskabets resultater i perioden 2008 til 2017 ses herunder:
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 13
Som det fremgik af Indberetning 1/2018 har Vága lufthavn i løbet af 2017 gang på gang sat rekor-
der i antal rejsende og rundende for første gang 300.000 rejsende i løbet af et kalenderår. Den 1.
december 2017 var antallet af rejsende således 16,8 pct. højere end på samme tidspunkt året før.
De tre første måneder af 2018 viser igen i stigning i antal passagerer i forhold til året før, denne
gang på hele 21,7 pct. En årsag til den store stigning er dog, at påsken i år faldt i marts måned i for-
hold til april måned i 2017.
Også i forhold til fragt har lufthavnen oplevet en stigning på 21,4 pct. i de første tre måneder af
2018. Årsagen til den store stigning i fragt skal findes i eksporten af laks fra Bakkafrost. Laksen
bliver fløjet til København med SAS og siden videre med SAS til resten af verdenen.
Atlantic Airways mærker konkurrencen fra SAS
Selv om antal rejsende til og fra Færøerne voksede markant i 2017 oplevede Atlantic Airways, som
i år kunne fejre 30 års fødselsdag, en nedgang i antal passagerer på 1 pct. Samtidig kom selskabet
ud af 2017 med et overskud på bare 3,3 mio. kr., som er 25 mio. kr. mindre end året før.
Konkurrencen med SAS har blandt andet betydet, at selskabet har været nødt til at sænke prisen på
flybilletterne, hvilket også har været en medvirkende årsag til det dårligere resultat. I alt 280.000
rejsende benyttede Atlantic Airways i 2017.
Atlantic Airways oplyser, at 87 pct. af alle afgange i 2017 fløj til tiden (+/- 15 min.)
Som oplyst i Indberetning nr. 2/2018 er Atlantic Airways gået sammen med pensionsselskabet Lív
om at bygge et nyt hotel i Tórshavn med en kapacitet på 130 værelser, som forventes færdigt i før-
ste halvdel af 2020.
Smyril Line kom ud af 2017 med et overskud
Smyril Line, som blandt andet ejer passagerskibet Norrøna, som sejler mellem Danmark og Færø-
erne, kom ud med et overskud på 46 mio. kr. i 2017. Bestyrelsen er tilfreds med resultatet, selvom
det er noget lavere end resultatet året før. Olieprinsen var i 2017 40 pct. højre end året før, og det
har lagt pres på udgifterne. Ud over passagerskibet Norrøna ejer selskabet tre fragtskibe. Der arbej-
der omkring 330 personer i selskabet, hvoraf størstedelen er færinger.
Offshore-industrien har det svært
Offshore industrien har på verdensplan haft det svært, og på Færøerne er det især gået ud over sel-
skabet Skansa Offshore, som godt nok kom ud af 2017 med et overskud på 68 mio. kr., men det
skal ses i lyset af, at selskabet opnåede en gældssanering på over 200 mio. kr. Den færøske skibs-
kreditforening, Realurin, har således lidt et tab på 63 mio. kr. på grund af afskrivninger.
Atlantic Petroleums regnskab for 2017 viser et stort underskud
Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum har det svært. Selskabet kom ud af 2017 med et under-
skud på 68 mio. kr., og egenkapitalen er nu negativ med 150 mio. kr. Kursen på aktierne er nu nede
på 7,65 kr. pr. stk.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 14
Gudny Langgaard er fra 1. maj 2018 ansat som ny direktør i Vága lufthavn
Gudny Langgard, 39 år og uddannet BA i international marketing
management fra Bournemouth Universitet og MBA fra Liverpool
universitet, er fra 1. maj 2018 ansat som ny direktør for Vága luft-
havn. Gudny Langgard kommer fra et job som salgs- og marketings-
chef i Vodafone Færøerne.
I forbindelse med sin udnævnelse udtalte Gudny Langgaard, at noget
af det hun skal i gang med at undersøge er, om der er grundlag for at
udbygge den nuværende terminal, som kun er fire år gammel. Årsa-
gen er, at antallet af rejsende er stærkt voksende, og at den nuværen-
de terminal derfor hurtig kan vil vise sig at være for lille.
Gudny Langgaard udtaler endvidere, at hun er åben for at samarbejde
med andre flyselskaber, som ønsker at benytte Vága lufthavn.
Færøske nyheder nu også på engelsk
Kringvarp Føroya (den offentlige færøske radio og tv-station) tilbyder som noget nyt nyheder på
engelsk.. Nyhederne kan ses på følgende link: http://kvf.fo/forsida/english
Indtil videre er det kun muligt at tilgå nyhederne på nettet, men Kringvarp Føroya vil efter nogle
måneder evaluere ordningen og i den forbindelse tage stilling til, om nyhederne ligeledes skal læses
op på engelsk, udtaler direktør Johnny i Grótinum.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen