L 237 - svar på spm. 26 om at opstille nogle eksempler der viser betydningen af indførelsen af WLTP-metoden til måling af brændstofforbrug fremfor den nuværende NECD-metode, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
og forskellige andre love. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via
transparente enheder, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-ret-
lig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast
ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og
justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 22. maj 2018.
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
24. maj 2018
J.nr. 2018 - 1390
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18
L 237 , L 237 A , L 237 B
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes opstille nogle eksempler der viser betydningen af indførelsen af WLTP-
metoden til måling af brændstofforbrug fremfor den nuværende NECD-metode. Eksem-
pler bedes vist for både for den foreslåede overgangsordning i perioden frem til 31. marts
2019, hvor NECD-forbruges foreslås anvendt skaleret med 1,1 og efter den 31. marts
2019, hvor WLTP-forbruger foreslås anvendt skaleret med 1,21. Der henvises til side 12 i
præsentationen fra den tekniske gennemgang den 22. maj 2018, jf. bilag 14.
Svar
Den nye WLTP-kørecyklus til måling af brændstofforbruget ved EU-typegodkendelse
skønnes i gennemsnit at indebære et brændstofforbrug, der er ca. 21 pct. højere end
brændstofforbruget målt ved den tidligere NEDC-kørecyklus. Der er dog stor spredning
på tværs af fx motorvolumen og brændstofforbrug. Således skønnes forskellen mellem
WLTP- og NEDC-metoden at være mindst for bilerne med et relativt højt brændstoffor-
brug og størst for de små, brændstoføkonomiske biler.
Fx skønnes brændstofforbruget målt med WLTP for små benzinbiler med en motor-
størrelse under 1,4 liter i gennemsnit at være 24 pct. større end det målte NEDC-for-
brug, mens det WLTP-målte brændstofforbrug for store dieselbiler med en motor-
størrelse over 2,0 liter i gennemsnit skønnes at være 14 pct. højere end det målte
NEDC-forbrug.
Ved overgangen fra NEDC til WLTP vil der i en overgangsperiode både fremgå et
NEDC-forbrug og et WLTP-forbrug.
Europa Kommissionen har til brug i overgangsperioden udarbejdet et simuleringspro-
gram ved navn CO2MPAS (Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017),
som har til formål sikre, at forbrugerne har mulighed for at sammenligne brændstoffor-
bruget målt efter hhv. NEDC og WLTP for nye biler i en overgangsperiode frem til og
med 2020. Dette program anvendes i forbindelse med typegodkendelse og kan ud fra
data fra WLTP testen udregne et tilnærmet NEDC brændstofforbrug, som ligeledes anfø-
res på bilens dokumentation.
Det har været opfattelsen, at der var relativt god overensstemmelse mellem de målte
NEDC-angivelser og de omregnede NEDC-angivelser ved anvendelse af CO2MPAS, så-
ledes at NEDC-angivelsen af brændstofforbruget fortsat ville kunne anvendes i ejer- og
registreringsafgiften frem til 2020, uden at det vil have væsentlige afgiftsmæssige konse-
kvenser.
Imidlertid har det vist sig, at Kommissionens omregningsredskab i gennemsnit skøn-
nes at indebære, at den omregnede NEDC-angivelse er ca. 9 - 10 pct. højere end den
målte NEDC-angivelse, samtidig er spredningen stor.
Forslaget om en overgangsperioden, hvor der anvendes det beregnede NEDC-forbrug
skaleret med en faktor 1,1, skønnes efter tilbageløb og adfærd at være en provenuneutral
Side 3 af 3
tilpasning af overgangen til WLTP, tilsvarende forslaget om at skalere WLTP-forbruget
med en faktor 1,21
Skatteministeriet er desværre ikke i besiddelse af data, der kan illustrere virkningen af
overgangen fra NEDC til WLTP og dermed lovforslaget på konkrete bilmærker og – mo-
deller. De afgiftsmæssige konsekvenser af forslaget, som opgjort nedenfor i tabel 1, udgør
derfor alene beregningseksempler på typebiler med en given motorstørrelse og drivmid-
del. Det skal hertil bemærkes, at WLTP – i modsætning til NEDC – er en individualiseret
måling og er baseret på mange flere faktorer, hvorfor brændstofforbruget og dermed af-
giften vil afhænge af forbrugerens specifikke valg af udstyr. Der kan derfor findes biler
inden for de nedenstående segmenter, hvor afgiftsforskellen som følge af overgangen til
WLTP vil være større eller mindre.
Uden forslaget om skalering af det beregnede NEDC-forbrug i en overgangsperiode
frem til 31. marts 2019 og derefter en skalering af WLTP forbruget med en faktor
1,21 skønnes overgangen fra NEDC til WLTP at indebære store utilsigtede stigninger
i registreringsafgiften. For en benzindreven mikrobil med motorstørrelse på 1,0 L
skønnes anvendelse af det beregnede NEDC-forbrug uden skalering at indebære et
stigning i registreringsafgiften på 11.200 kr., mens anvendelse af WLTP-forbruget
uden skalering skønnes at indebære en stigning i registreringsafgiften på 19.400 kr.
Som følge af forslaget skønnes en benzindreven mikrobil med motorstørrelse på 1,0 L
derimod kun at stige 2.400 kr. i registreringsafgift, jf. tabel 1.
Tabel 1. Afgiftsmæssige konsekvenser uden lovændring, ved den forslåede overgangsordning, hvor
NEC-forbruget skaleres med 1,1 samt ved forslaget om skalering af WLTP-forbruget med 1,21.
Ændring i registreringsafgift
(kr.)
Drivmiddel
Motorvo-
lumen, L Segment
Ved over-
gang til det
beregnede
NEDC for-
brug uden
skalering
Ved over-
gang til
WLTP uden
skalering
Ved over-
gangsord-
ning og ska-
lering af be-
regnet
NEDC-for-
brug med
1,1
Ved skale-
ring af
WLTP-for-
brug med
1,21
Benzin
1,0 Mikro og lille 11.200 19.400 2.400 2.400
1,4 Mellem 5.400 15.600 -6.000 -6.000
1,8 Stor 4.200 12.600 -4.800 -4.800
Diesel
1,2 Mikro og lille 16.000 26.000 5.200 5.200
1,6 Mellem 11.200 21.200 0 0
2,0 Stor 9.600 21.000 0 0
Anm: Det er forudsat, at den forholdsvise spredning mellem den beregnede og målte NEDC-angivelse af brændstofforbru-
get svarer til spredningen mellem WLTP- og NEDC-forbruget.
Kilde: Skatteministeriet.