L 237 - svar på spm. 25 om, hvad regeringens holdning er i spørgsmålet, hvor EU-Parlamentet den 19. april 2018 vedtog en ændring af typegodkendelsesforordningen, der udvider mulighederne for stikprøvekontrol, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). (Spørgsmål 25)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). (Spørgsmål 25)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og kildeskatteloven. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder). (Spørgsmål 25)
Aktører:
Svar på SAU L 237 - spm. 25.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L237/spm/25/svar/1491994/1899799.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an- dre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmel- ser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 25 af 22. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Rune Lund. Karsten Lauritzen / Mette Kildegaard Graversen 24. maj 2018 J.nr. 2018 - 1390 Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237 , L 237 A , L 237 B Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 3 redegøre for, hvad regerin- gens holdning er i spørgsmålet, hvor EU-Parlamentet den 19. april 2018 vedtog en æn- dring af typegodkendelsesforordningen, der udvider mulighederne for stikprøvekontrol, herunder Kommissionens muligheder for at udstede bøder i de tilfælde, hvor bilerne ikke overholder de data, som fabrikanten har angivet i typegodkendelsen. Ministeren bedes herunder forklare, hvorledes regeringen agter at forholde sig til sagen i Ministerrådet. Svar Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget til Europa-Parlamentets og Rå- dets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængs- køretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (forordning om typegodkendelser og markedsovervågning). Regeringen finder det væsentligt, at der generelt fastholdes et troværdigt og transparent system for typegodkendelse og markedsføring af køretøjer, der sikrer fuld overholdelse af de fastlagte miljø- og sikkerhedsmæssige krav. Det er til gavn for forbrugerne, som kan have tillid til, at køretøjer og udstyr lever op til de gældende krav.