Brev af 23/5-18 fra Folketingets Formand om benævnelsen af en ny institution

Tilhører sager:

Aktører:


Om skrivemåden af Nationalt Genomcenter

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/bilag/30/1899772.pdf

1/2
Til Sundheds- og Ældreudvalget Folketingets formand
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 37 54 11
www.ft.dk
ft@ft.dk
Om skrivemåden ”Nationalt Genom Center” i lovforslag nr. L 146 23. maj 2018
Til udvalgets medlemmer
Som det måske vil være udvalget bekendt, gennemgås alle lovforslag på Fol-
ketingets vegne af to enheder i Folketingets Administration, nemlig Folketin-
gets Lovsekretariat, som foretager en lovteknisk gennemgang, og Folketings-
tidende, som kontrollerer retskrivning.
Den nærmere baggrund for og indholdet af denne gennemgang er beskrevet i
kapitel 6 i Håndbog i folketingsarbejdet. Folketingets Administration har oplyst,
at langt over halvdelen af de ændringsforslag, der vedtages af Folketinget, har
baggrund i fejl påpeget i forbindelse med denne gennemgang. Også stave- og
tegnsætningsfejl berigtiges i forbindelse med denne gennemgang. Dette sker
via såkaldt redaktionelle ændringer. Det vil sige ændringer, der gennemføres
uden ændringsforslag.
Ved lovforslag nr. L 146 foreslås som bekendt oprettelse af en ny institution
benævnt ”Nationalt Genom Center”.
I forbindelse med gennemgangen af L 146 gjorde Folketingets Administration
Sundheds- og Ældreministeriet opmærksom på, at "Nationalt Genom Center"
redaktionelt ville blive rettet til: ”Nationalt Genomcenter”, altså skrevet i to ord,
og ikke i tre ord.
Sundhedsministeriet ønsker imidlertid at bibeholde navnet i tre ord. Ministeriet
har herved bl.a. henvist til, at skrivemåden Nationalt Genom Center indgår i
regeringens fælles strategi med Danske Regioner fra 2016, ligesom skrive-
måden er anvendt i al dialog med regioner og universiteter og på Sundheds-
ministeriets egen hjemmeside.
Baggrunden for Folketingets Administrations ønske om at foretage ændringen
er bestemmelserne §§ 1 og 2 i lov nr. 332 af 14. maj 1997 om dansk retskriv-
ning, hvorefter dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn og offent-
liggøres i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog og skal følges af alle dele
Ref. 16-000634-8
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 146 Bilag 30
Offentligt
2/2
af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til
Folketinget samt af domstolene.
Ifølge § 18 i den del af Retskrivningsordbogen, der indeholder retskrivnings-
reglerne, skal Nationalt Genomcenter skrives i to ord, ikke tre. Det udtales
med to hovedtryk (et på Nationalt og et på Genomcenter), og derfor skrives
det i to ord. Denne tolkning har Folketingets Administration fået bekræftet af
Dansk Sprognævn.
Der er derfor ikke grundlag for at skrive Nationalt Genomcenter i tre ord i den
version af L 146, som Folketinget udarbejder efter vedtagelsen af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
formand