Om migrantsituationen i Middelhavet.
Tilhører sager:
Aktører:
V 58
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/forslag/V58/20171_V58.pdf
Til forespørgsel nr. F 34 Forslag til vedtagelse nr. V 58 Folketinget 2017-18 Fremsat den 23. maj 2018 Forslag til vedtagelse Af Nikolaj Villumsen (EL), Josephine Fock (ALT) og Andreas Steenberg (RV): Folketinget konstaterer, at flygtningesituationen er en udfordring, som kræver grænseoverskridende løs- ninger i både EU, FN og blandt de lander, der vil. Alt for mange mister livet på den farefulde flugt til Europa over Middelhavet. Der er naturligvis behov for overholdelse af flygtningekonventionen ved EU's ydre grænser. Der er brug for solidarisk håndtering af mennesker på flugt og tæt samarbejde med lande uden for Europa, som overholder humanitære mini- mumsstandarder. Det kræver et skærpet fokus på konfliktløsning i krigszoner i særlig Mellemøsten, Cen- tral- og Vestafrika samt kapacitetsopbygning og jobskabelse i migrantproducerende lande. Folketinget opfordrer regeringen til: – At Danmark genoptager sine forpligtigelser i FN's kvoteordning. – At arbejde for en international asylbehandling i nærområderne med ordentlige forhold, så flygtninge ikke tvinges ud på farlige ruter. – Humanitære minimumsstandarder som en betingelse for samarbejde med modtagerlande uden for Europa. – Solidarisk fordeling af opgaven med flygtningemodtagelse i EU. – At styrke udviklingsbistanden, så færre flygter for at overleve.